Strukturpolitiske initiativer

Tematiseringen af finanslovsprocessen er valgt som en måde at strukturere og håndtere de flerårige initiativer som Landsstyret ønsker at foretage med henblik på sigt at opnå en øget politisk selvstændighed

Onsdag d. 25. april 2001
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Omlægning af søfragtsområdet
Ændret boligbetaling og forbedret boligsikring
Social- og Arbejdsmarkedsområdet
Omlægning af ensprisen på el, vand og varme
Privatisering og liberalisering
Atuarfitsialak - "Den gode skole"


Som det fremgår af Landsstyrets oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan er det Landsstyrets hensigt i forbindelse med Forslag til Finanslov 2002 at arbejde med følgende temaområder:
  • Ophævelse af ensfragtafgiften og indførelse af et nyt fragtratesystem
  • Ændret boligbetaling og forbedret boligsikring
  • Social- og Arbejdsmarkedsområdet
  • Omlægning af ens-prisstrukturen på el, vand og varme
Tematiseringen af finanslovsprocessen er valgt som en måde at strukturere og håndtere de flerårige initiativer som Landsstyret ønsker at foretage med henblik på sigt at opnå en øget politisk selvstændighed. En øget politisk selvstændighed der kun kan opnås gennem større økonomisk selvbærenhed baseret på en øget markedsorientering og en velafbalanceret fordelingspolitik jf. den Strukturpolitiske Handlingsplan.

Endelig har Landsstyret også valgt at fokusere på privatisering af hjemmestyrets virksomheder samt fortsætte sit fokus på folkeskoleområdet.

Omlægning af søfragtsområdet
Det er Landsstyrets intention, at der ved præsentationen af Forslag til Finanslov 2002 indgår et forslag til en omfattende reform af søfragtsområdet, Søfragtpakken. Søfragtpakken omhandler en ophævelse af ensfragtafgiften, fjernelse af den selektive fragtstøtte og en indførelse af et nyt fragtratesystem.

Begrundelsen for at foretage en ændring af fragtratesystemet skal findes i, at denne omlægning er det første skridt på vejen mod en mere generel ophævelse af ensprissystemet på søtrafikområdet. Forslaget skal derfor ses i lyset af andre tiltag, der er planlagt på ensprisområdet.

Forslaget motiveres ligeledes ved, at nye fragtrater vil medvirke til blandt andet at stimulere erhvervslivet til at placere investeringer, hvor de laveste etableringsomkostninger og driftsomkostninger er. Såfremt dette bliver realiseret, vil Landskassen og den generelle samfundsøkonomi på sigt blive mindre belastet af at skulle yde erhvervslivet subsidier, og dermed får Grønland et erhvervsliv, som bidrager til en generel samfundsøkonomisk forbedring.

Der foreslås en model, som indeholder en deling mellem de land- og havbaserede omkostninger inden for Royal Arctic Line A/S’ (RAL A/S) skibsdrift, hvor det kun bliver linietrafikken i den havbaserede del af omkostningsstrukturen, som fastholdes i et ensfragtsystem. Alle andre omkostninger forbundet med søfragten og herunder specielt den landbaserede del af RAL A/S’ fragtratestruktur bliver gjort stedbestemt .

Derudover foreslås ensfragtafgiften fjernet. Ensfragtafgiften virker i dag som en tung afgift på Grønlands import, og dette har direkte betydning for omkostningsniveauet på industrien, i bygge- og anlægsbranchen og på forbruget generelt. En ophævelse af denne afgift bør derfor have en generel positiv virkning på omkostningsniveauet på ovennævnte områder.

En stedbestemt fragtratemodel
I forhold til hvilke ændringer af søfragtsystemet, der bør foretages, har der været en række generelle overvejelser.

For det første bør ændringerne alt andet lige gå mod en større grad af omkostningsægthed, dvs. at de nye fragtrater til en vis grad bør afspejle en reel sammensætning af de omkostninger, som er forbundet med befragtningen.

For det andet bør ændringerne mod en større grad af omkostningsægthed i fragtraterne ikke være så markante, at de er ødelæggende for den private husholdningsøkonomi i områder, hvor ændringerne nødvendiggør stigninger i fragtraterne.

For det tredje bør ændringerne heller ikke være så forskydende i RAL A/S’ indtjeningsgrundlag fordelt på de enkelte containertyper, således at selskabet bringes ud i en situation med en ringere omsætning, som udelukkende kan lokaliseres til ændringerne af fragtratesystemet. Der vil derfor ske en vurdering et halvt til et helt år efter ændringerne, som kan medføre nødvendige ændringer af fragtraterne.

Ovenstående overvejelser har i afgørende grad været medvirkende til, at der foreslås indført et fragtratesystem, som i sin enkelthed fremover tillader en vis form for "stedbestemt omkostnings-struktur" for de landbaserede omkostninger. Samtidig fastholdes princippet om, at de havbaserede omkostninger ikke må afvige i forhold til om destinationen er Syd- eller Nordgrønland.

Den anbefalede model tager udgangspunkt i en fortsat koncession til RAL A/S på søfragten i henhold til den nuværende koncessionsaftale mellem RAL A/S og Grønlands Hjemmestyre.

Modellen tager udgangspunkt i at opdele alle havne i tre kategorier:
  1. RAL A/S containerhavne i åbentvandsområde.
  2. RAL A/S containerhavne i lukketvandsområde
  3. Havne i lukketvandsområde, der hovedsageligt forsynes med stykgods.
På baggrund af denne inddeling foreslås landet opdelt i 6 takst-regioner (jvf. tabel 3.1.1). Opdelingen i regioner giver mulighed for at opretholde en ens fragtrate indenfor den enkelte region for hver enkel godstype.

Som det ses på figur 3.1.1, vil der stadigvæk være enspris på transporten på havet, men godset vil blive belastet med de omkostninger som knytter sig til de landbaserede operationer, således at den samlede fragtrate vil blive stedbestemt i højere grad, end den er i dag.

//////Figur 3.1.1.: Komponenter i RAL A/S’ fragtratesystem efter omlægningen



//////Tabel 3.1.1: Regionsopdeling
Region Qaqortoq Nuuk Aasiaat Uummannaq Tasiilaq Andre
Omfatter Qaqortoq
Nanortalik
Narsaq
Paamiut
Nuuk
Maniitsoq
Sisimiut
Aasiaat
Ilulissat
Qasigiannguit
Uummannaq
Upernavik
Tasiilaq Qaanaaq
Ittoqqortoormiit
Kategori (åbent vand
og
containere)
(åbent vand
og
containere)
(lukket vand
og
containere)
(lukket vand
og
stykgods)
(lukket vand
og
stykgods)
(lukket vand
og
stykgods)
Kilde: RAL A/S

Fordelingspolitiske konsekvenser ved valget af den stedbestemte omkostningsmodel
Det er i beregningerne forudsat, at rederiet skal tage udgangspunkt i den omsætning og det avanceniveau, der er i dag. Dermed har Landsstyret også taget skridt til at sikre at ophævelsen af ensfragtafgiften kommer til at medføre en reduktion af de rater, som kunderne skal betale.

Generelt medfører de nye fragtrater, at det fremover bedre skal kunne betale sig at fragte i større mængder, således vil fragtkunder der kan udfylde en 40' container få den største fragtratenedsættelse, mens kunder som kun fragter stykgods vil skulle betale en højere fragtrate end i dag. Dermed kommer fragtraterne til at afspejle det faktum, at det er dyrere at fragte stykgods pr. m3 end det er at fragte containergods pr. m3. Nedenstående tabel redegør for de ovennævnte hovedkonklusioner, således at det grafisk er muligt at se, at mindre gods (stykgods) bliver dyrere end stort gods (40' containere), og at det bliver dyrere at fragte nordpå og til yderområderne.

De grå felter i tabellen angiver, at der her er tale om en stigning i forhold til gældende fragtrate, men ikke størrelsen af stigningen. De sorte felter angiver, at der ikke er havnefaciliteter til at modtage denne godstype i denne region. For regionen "Andre" bør det bemærkes, at havnene i såvel Qaanaaq og Ittoqqortoormiit ikke er i stand til at modtage eller afsende containere, men at dette kan lade sig gøre for havnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq som også tilhører kategorien "Andre".

Fragtraterne, som ligger til grund for afbildningen nedenfor i skemaet, er udtrykt i teoretiske forudsætninger. Fragtraterne er sat ud fra de realiserede 1999-tal og med en ensfragtafgift på 2001-niveau, dvs. 13,88% af fakturaværdien. I de fragtrater som foreligger i forarbejdet og som er det umiddelbare bud på fremtidige fragtrater er der ikke foretaget en udjævning, eller kommercialisering af raterne, mellem stykgods-(LCL) og container- (FCL) raterne. En vis form for udjævning mellem godstyperne kan der derfor forventes at ske.

//////Tabel 3.1.2. Stedbestemte fragtrater
    Almindelig gods Køle- og frysegods
Region Fragtrute Styk 20' 40' Styk 20' 40'
Qaqortoq Nord            
Internt            
Syd            
Nuuk Nord            
Syd            
Aasiaat Nord            
Internt            
Syd            
Uummannaq Nord            
Internt            
Syd            
Tasiilaq Nord            
Internt            
Syd            
Andre Nord            
Internt            
Syd            
For bygderne bliver billedet det samme. Fragtraterne til bygderne bliver i udgangspunktet kun ændret på samme måde som til bygdens nærmeste regionsby. Derfor får ændringerne i fragtraterne samme konsekvenser for befolkningen, uafhængigt om man er bosiddende i en by eller bygd. Som det nye indebærer modellen, at der vil opstå prisforskelle mellem de enkelte regioner, og dermed også mellem bygder i forskellige regioner.

Forhold for nordgående gods
På varegruppesiden bliver det primært bygge- og anlægsektoren som bliver tilgodeset med ophævelsen af ensfragtafgiften og af omlægningen af fragtraterne. For fødevarer bliver besparelsen knap så markant, idet typecontaineren for fragt med fødevarer, 20' køl og fryse containere, i forvejen har en lav fragtrate.

Forhold for sydgående gods
Hovedparten af det sydgående gods er fiskerieksport. For reje- og krabbeeksporten, som primært er en industri lokaliseret i Midtgrønland, vil der i udgangspunktet være tale om en stor reduktion af industriens transportudgifter, idet fragtrateudgiften til en 40' køl- og frysecontainer i udgangspunktet vil falde med mere end 4.000 kr. på strækningen Nuuk - Aalborg. Samlet set vil dette bringe rejeeksporterhvervet en nettobesparelse i størrelsesorden ca. 13,2 mio. kr. mens krabbeeksporten vil opnå en besparelse i størrelsesorden ca. 2,3 mio. kr. Samlet set vil reje- og krabbeeksportindustrien opnå en nettobesparelse på godt 15,5 mio. kr. Desuden vil disse produktioner også få en besparelse på transport af redskaber og emballage m.v.

Derimod vil forslaget om stedsbestemte fragtrater i sin rene model medføre store fordyrelser for Nordgrønlands hellefiskeksport. Transporten af hellefisk i fileteret stand foregår normalt fra Ilulissat i 20' køle- og frysecontainere, mens hellefisk i hel stand bliver transporteret fra Uummannaq og Upernavik som køle - og frysestykgods (LCL). Beregninger viser, at hellefiskeksporterhvervet vil få omkostningsforøgelser på op til 9 mio. kr. som følge af højere fragtrater for sydgående gods.

Forhold for det interne gods
I den interne fragt er der det forhold, at en stor del af fragten er øl og vand fra Nuuk Imeq A/S og dette sker for størstedelens vedkommende med containere. De samlede fragtrater for containere vil i den interne gods falde, hvorfor det blive muligt for Nuuk Imeq at få besparelser op den interne transport som følge af fragtrateomlægningen.

Afskaffelsen af den selektive fragtstøtte vil have direkte effekt på den interne godstransport. Den selektive fragtstøtte gives i dag som støtte til produktionsvirksomheder og til fiskeindustriens interne fragt af rå- eller halvfabrikerede fiskerprodukter og andre færdigproducerede produkter. I 2000 er der blevet udbetalt ca. 8,2 mio. kr. i selektiv fragtstøtte. Heraf har fiskerierhvervet samlet set modtaget ca. 5 mio. kr. i selektiv fragtstøtte, hvoraf ca. 4½ mio. kr. er gået til eksport. Hvis man derfor ser på forholdet for eksporterhvervet under et, og vælger at se bort fra enkeltstående eksempler, vil besparelsen på den selektive fragtstøtte til eksporterhvervet samlet set blive modsvaret af den reduktion som erhvervet får på fragtraterne på reje- og krabbeeksporten.

Landskasseeffekter
Med den foreslåede omlægning vil der i forhold til Landskassen opstå et finansieringsbehov i størrelsesordenen 20,7 mio. kr. Finansieringsbehovet opstår ved, at der som en konsekvens af fjernelsen af ensfragtafgiften kommer en indtægtsreduktion på ca. 59 mio. kr. At finansieringsbehovet er reduceret til ca. 20,7 mio. kr. findes ved forslaget om samtidig at fjerne den selektive fragtstøtte (9,2 mio. kr.) og udnytte hele den strukturpolitiske pulje (29,1 mio. kr.).

Høringsrunden og det videre arbejde
Landsstyrets har foretaget en høringsrunde af væsentlige interessenter, således at det er Erhvervsrådet (Grønland Arbejdsgiverforening, HST, SIK, APK og Kanukoka), Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S, KNI A/S, Kalaallit Nunaanni Brugseni, Nuka A/S og Great Greenland, som er blevet hørt.

På baggrund af høringsrunden er der fremkommet oplysninger, som viser at der er et vist behov for at analysere konsekvenserne for specielt fiskerieksporten fra Nordgrønland nærmere, ligesom der også skal kigges nærmere på de kommentarer der er indkommet på forslaget med ophævelsen af den selektive fragtstøtte.

Landsstyret har på denne baggrund iværksat en uddybende dialog med erhvervene om de konsekvenser Søfragtpakken medfører. Det er Landsstyrets klare overbevisning, at den udvidet dialog kan føre til en afklaring af de problemstillinger der ligger i forslaget og de tilbagemeldinger som erhvervene har kommet med i den første høringsrunde. Denne dialog forventes at være tilvejebragt så betids, at det endelige forslag bliver indarbejdet i Landsstyrets forslag til Finanslov for 2002.

I forhold til en endelig vedtagelse af de foreslåede ændringer med Søfragtpakken har RAL A/S anmodet om en implementeringsperiode på mindst 6 måneder. En iværksættelse af nye fragtrater på søfragten pr. 1. januar 2002 vil således kræve, at selskabet får en positiv tilkendegivelse fra Landsstyret og på baggrund af Landstingets behandling af beslutningsforslaget, senest 30. juni 2001.

Ud over de finanslovsmæssige vedtagelser ved efterårssamlingen 2001, som ændringerne forudsætter, vil der ligeledes skulle foretages en ændring af Søfragtsforordningen, som fjerner hjemlen til at opkræve ensfragtafgiften. Der henvises i øvrigt til Landsstyrets beslutningsforslag, som er fremlagt ved denne Landstingssamling.

Ændret boligbetaling og forbedret boligsikring
En samlet omlægning af boligbetaling og socialsikring skal opfylde flere hensyn og mål. På baggrund af blandt andre Socialreformkommissionens anbefalinger fra 1997, Landsstyrets oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan samt debatter foretaget af Landstinget om emnet, kan formålet med en omlægning af boligbetaling og de tilknyttede sociale sikringsordninger sammenfattes til:
  • at de bedre stillede skal bidrage med mere
  • at animere de bedst stillede til at boligforsyne sig selv
  • at forbedre kårene for de mindrebemidlede
  • at reducere forskellene mellem det offentlige og det private boligmarked
  • at gøre huslejen mere omkostningsbestemt
  • at fjerne et indkomstuafhængigt subsidie (boligbørnetilskud)
  • at fremme opsparingen ved investering i egen bolig
  • at befordre en bedre udnyttelse af boligmassen
Reguleringer af huslejer i det offentlige boligbyggeri vil på længere sigt betyde et mindre pres på ventelisterne til de offentlige boliger. Dette skyldes blandt andet:
  • Den mest velstillede del af befolkningen vil have et større incitament til at flytte væk fra de offentlige udlejningsboliger, enten til private udlejningboliger eller til ejer- eller andelsboliger.
  • De private udlejningboliger bliver mere konkurrencedygtige, hvilket kan medvirke til at øge mængden af disse.
  • Huslejereguleringer kan i et vist omfang betyde merindtægter til Landskassen og kommunerne, som kan bruges til anlægsudgifter til nye boliger.
Det grønlandske boligmarked er kendetegnet ved, at staten, hjemmestyret og kommunerne har finansieret ca. 90 % af boligmassen, helt eller delvist. Af den samlede boligmasse på ca. 20.000 boliger udgør de offentligt ejede og finansierede udlejningsboliger ca. 60 %. Huslejen i de offentligt ejede udlejningsboliger er subsidieret hvilket indebærer, at huslejerne ligger væsentligt under, hvad tilsvarende boliger koster på det private marked. Et forhold der øger presset på de offentligt ejede boliger.

Fjernelse af boligbørnetilskuddet og forbedret boligsikringsordning
Landsstyrets arbejde er baseret på Socialreformkommissionens anbefalinger i kommissionens betænkning til Landstinget i 1997, samt Redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser, som Landstinget tilsluttede sig på Landstingets Forårssamling 2000.

Landsstyret foreslår, at en huslejeregulering sker i sammenhæng med en forbedring af boligsikringsordningen, så det sikres, at lav- og mellemindkomstfamilier med børn ikke stilles ringere end i dag. På baggrund af dette har Landsstyret konstrueret en ny boligsikringsordning efter følgende principper:
  • Boligbørnetilskuddet slås sammen i en ny og forbedret boligsikringsordning
  • Tilskud efter den ny boligsikringsordning afhænger af
  • husstandens samlede skattepligtige indkomst,
  • antal børn under 18 år med fast bopæl i husstanden
  • huslejens størrelse, dvs. kapitalafkast og driftsbidrag samt
  • fortsat en række konkrete sociale vurderinger
  • Indkomstgrænsen for modtagelse af boligsikring hæves fra 128.000 kr. til 180.000 kr. årligt for husstande uden børn.
  • Indkomstgrænsen for modtagelse af boligsikring for husstande med børn fastsættes til 372.000 for 1 barn og op til 444.000 kr. årligt afhængigt af antal børn i hustanden (op til 6 børn).
  • Boligsikringstilskuddet indtægtsreguleres lineært på baggrund af husstandens samlede skattepligtige indkomst.
  • 0 - 100.000 kr. svag aftrapning af boligssikring
  • 100 - 180.000 kr. hurtig aftrapning til 0 kr. i boligsikring for familier uden børn
  • 180.000 - 372.000 kr. (op til 444.000 kr. afhængig af antal børn) aftrapning således at børnefamilierne med mellemindkomster ikke stilles ringere end i dag.
  • Det kan betale sig at tjene ekstra, idet modellen undgår brandbeskatning af sidst tjente krone, dvs. ingen fattigdomsfælde.
  • Den nye boligsikringsordning skal fortsat administreres af kommunerne.
  • Boligstøttehusene vil fortsat modtage boligbørnetilskud, men vil ikke fremtiden modtage boligsikring efter den nye boligsikringsforordning.
Med fjernelsen af det indkomstuafhængige boligbørnetilskud på 10% af huslejen pr. barn, vil det sparede boligbørnetilskud blive anvendt til at forbedre boligsikringsordningen, så ordningen omfatter lavindkomst- og mellemindkomstgrupperne. Derved kommer de bedrebemidlede til at bidrage til en forbedret boligsikringsordning, da de ikke længere vil modtage det nuværende indkomstuafhængige boligbørnetilskud.

Den gældende boligsikringsordning opererer med en indtægtsgrænse på 128.000 kr. Husstande med indkomster under grænsen skal selv betale en vis procentdel af husstandsindkomsten som husstandens egenandel af huslejen. Ydelse efter gældende boligsikring afhænger således af, om husstandens faktiske husleje er højere end den beregnede egenandel. Er den faktiske husleje lavere end egenandelen ydes der ikke boligsikring. Den nuværende boligsikringsberegning relaterer sig således ikke direkte til den faktiske husleje.

Den nye boligsikringsordning beregnes direkte på baggrund af den pågældende husleje og udfra husstandens årlige skattepligtige indkomst samt antallet af børn under 18 år med fast bopæl i husstanden. Hermed forenkles boligsikringsordningen samtidig med at det private og offentlige udlejningsmarked kan ligestilles omkring tilgangen til boligsikring.

I den gældende ordning reduceres den faktiske husleje med eventuelle boligbørnetilskud, før boligsikringen beregnes. I den nye ordning er antal børn direkte integreret i boligsikringsordningen hvorfor en modregning ikke længere er nødvendig.

Indførelse af mere omkostningsbestemte huslejer
Det er Landsstyrets mål, at gøre huslejen mere kostægte samt reducere forskellene mellem det offentlige og det private boligmarked. Det er derfor hensigten at kapitalafkastet i de offentlige udlejningsboliger i fremtiden fastsættes for et år ad gangen.

Huslejen består af et driftsbidrag, der skal dække udgifterne til drift og vedligeholdelse, og et kapitalafkast, der afhængigt af ejerforhold er en indtægt for Hjemmestyret eller kommunerne. Udover huslejen betales for el, vand og varme. Ifølge lejeforordningen skal den samlede leje for en boligafdeling være fastsat sådan, at afdelingen af sine indtægter kan afholde de udgifter, der er forbundet med driften af boligerne. Dette kaldes balanceprincippet.

/////Omkostningsægte driftsbidrag
Driftsbidraget skal dække de faktiske udgifter ved boligernes drift, udgifter til løbende vedligeholdelse og henlæggelser til planlagt vedligeholdelse, der skal foretages med jævne mellemrum. Det giver således ikke ejeren af boligerne noget afkast, der kan anvendes til reinvestering i boligerne.

Det er Landsstyrets mål på sigt, at der i alle boligafdelinger skal fastsættes en driftsstandard for de enkelte boligtyper. For eksempel altangangshuse, huse med indvendige eller udvendige trappegange til hver enkelt bolig. Standardomkostningsbidraget (driftsbidraget) kan sidestilles med det beregnede optimum for driften. Såfremt en boligafdeling mener at have behov for at fravige fra den fastsatte driftsstandard, skal dette dokumenteres for hver enkelt konto. De enkelte boligafdelinger vil herefter have mulighed for at tilvælge og betale for flere ydelser fra udlejer, eller spare eller være mere påpasselige i det lejede for at få mindre driftsudgifter og mindre husleje.

Det er således hensigten at reorganiseringen af boligafdelingerne og fastsættelse af standardomkostningsbidraget skal være tilendebragt med udgangen af 2001, samtidig med at huslejeformen gennemføres pr. 1. januar 2002. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur forventer, at der alene på driftssiden vil blive tale om mindre justeringer af bidraget til driften pr. 1. januar 2002, hvorefter arbejdet med fastslæggelse af standarder for drift, vedligeholdelse og henlæggelser vil fortsætte i perioden 2002-2004. Dog vil der være boligafdelinger, der på grund af deres udtalte behov for totalrenoveringer først vil få deres standarddriftsbidrag endeligt fastsat efter renoveringens færdiggørelse.

/////Kapitalafkast
I dag beregnes kapitalafkastet som 2,75% af en ejendoms opførelsessum, dog således at der kun beregnes kapitalafkast af den del af opførelsessummen, der overstiger 6.500 kr., idet opførelsessummen dog som minimum udgør 7.000 kr. pr. kvadratmeter.

Landsstyret foreslår, at kapitalafkastet fra 1. januar 2002 beregnes som 1,5% af en ejendoms fulde opførelsessum, idet opførelsessummen dog som minimum udgør 7.000 kr. pr. kvadratmeter. Samtidig foreslås boligbørnetilskuddet på 10% af huslejen pr. barn fjernet fra huslejeberegningen og i stedet slået sammen med en ny og forbedret boligsikringsordning, der er nærmere beskrevet i et selvstændigt dagsordenspunkt på Forårssamlingen.

Gennemførte beregninger af huslejer med et kapitalafkast på 1,5% fra første krone viser, at det især er i de mindre og kvadratmeterdyre boliger, at denne omlægning af beregningen vil føre til fald i huslejen.

De største stigninger sker i de store og ældre boliger, hvor blandt andet børnefamilier bor. Derfor er den nye boligsikringsordning også udformet således at børnefamilier med lav- og mellemindkomster i høj grad får udlignet stigningen i huslejen som følge af ændringen i kapitalafkastet.

En samlet model
Omlægningen af boligbetaling og de sociale sikringsordninger skal ses i sammenhæng.

En mere omkostningsægte husleje kombineret med forbedrede sociale sikringsordninger indebærer mindre støtte til sten og mere til mennesker. Hermed ligestilles private og offentlige udlejningsboliger i højere grad samtidig med at der drages omsorg for de grupper i samfundet, der fortsat har behov for social sikring.

Den foreslåede beregning af kapitalafkastet og afskaffelse af boligbørnetilskuddet vil samlet set indebære merindtægter og besparelser for såvel landskassen som kommunerne, som imidlertid foreslås anvendt til finansiering af den forbedrede boligsikringsordning, der fortrinsvist vil komme lav- og mellemindkomstgrupperne til gode.

Den foreslåede model kan summeres til:
  • Ændring af beregningen kapitalafkastet i offentlig udlejningsbyggeri til 1,5% af hele kvadratmeterprisen
  • Integration af Boligbørnetilskuddet i en ny og forbedret Boligsikring.


Generelle økonomiske konsekvenser
En forhøjelse af boligsikringen fra det nuværende beløb på 128.000 kr. til 180.000 kr. indebærer en markant forøgelse i antallet af modtagere.

Afskaffelsen af det nuværende boligbørnetilskud gennem den nye boligsikringsordning indebærer umiddelbart færre modtagere, idet boligbørnetilskuddet i den nye ordning bygger på indtægtsregulerede tilskud. Men da den foreslåede boligssikringsordning udvides markant til fordel for lav- og mellemindkomstgrupperne, indebærer den nye ordning samlet flere modtagere af boligssikring og dermed en merudgift for såvel Landskassen som for kommunerne. Den foreslåede model vil komme til at omfatte omkring 65% af samtlige husstande.

Omlægningen af kapitalafkastet medfører imidlertid en merindtægt for Landskassen og kommunerne, hvilket giver et samlet nettoresultat på 36 mio.kr. årligt som vist i tabel 3.2.1.

//////Tabel 3.2.1: Samlede økonomiske konsekvenser
Besparelse ved at eksisterende boligsikring fjernes 73 mio. kr.
Besparelse ved at boligbørnetilskud fjernes 24 mio. kr.
Merindtægt ved ændring i kapitalafkast 36 mio. kr.
Indtægter og besparelser i alt 133 mio. kr.
Forventet udgift ved ny boligsikringsordning 126 mio. kr.
Kilde: Grønlands Statistik i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, 2001.

Grønlands Statistik vurderer, at de analyserede data er valide og kvaliteten af data vurderes til at være god, herunder at stikprøvens størrelse (godt 85% af samtlige offentlige udlejningsejendomme) kan siges at være repræsentativ for udlejningsboligerne.

Dog bør det anføres at mens besparelserne ved fjernelse af den eksisterende boligsikring og det nuværende boligbørnetilskud kan beregnes meget præcist, er merindtægten samt den forventede udgift ved den ny boligsikringsordning behæftet med en vis usikkerhed. Endvidere er omkostningen ved boligsikring i privat udlejningsbyggeri ikke medregnet, da der på dette område ikke er nogen tilgængelige data. Landsstyreområdet for Økonomi anslår derfor, at det forventede nettoprovenue ved omlægningen på i alt 7 mio. kr. er forbundet med en vis usikkerhed, hvorfor der ved omlægningen forudsættes budgetneutralitet.

Beregningerne viser således at en udvidelse af antallet boligssikringsmodtagere indebærer at den nye model er mere følsom overfor svingninger i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst. For eksempel vil et generelt konjunkturtilbageslag medføre en generel nedgang i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst og dermed flere modtagere af boligsikring.

Uanset indretning og struktur ved en huslejeomlægning vil omlægningens konsekvenser være forbundet med usikkerhed alene pga. den nuværende administrative praksis, herunder uensartede håndtering i kommunerne af boligsikringsberegningen. Endvidere har INI ikke, i deres register, mulighed for i tilstrækkelig grad at følge op på udbetalingen af det nuværende boligbørnetilskud.

På sigt vil en udvidelse af den almennyttige boligmasse betyde at husstandenes størrelse vil blive mindre, og at der dermed vil ske en opsplitning af husstandsindkomster. Dette vil på sigt medføre flere potentielle modtagere af boligsikring, idet den enkelte husstands samlede skattepligtige indkomst vil blive mindre og dermed er der indbygget en risiko for stigning i udgifterne til boligsikring i de kommende år.

/////Boligstøttehuse
Den nye boligsikring vil blive ydet til private og offentlige udlejningsboliger. Dermed fjernes muligheden for boligsikring i boligstøttehuse, der dog tilgengæld bibeholder nedsættelsen af ydelsen med antallet af børn jf. Landstingsforordning nr. 1 af 9. april af 1992 om støtte til boligbyggeri.

Boligstøttehusene vil således blive betragtet som private boliger på linje med andelsboliger, selvbyggerhuse og andre private boliger, hvortil der ikke ydes boligsikring i dag. Der findes flere typer boligstøttehuse, hvoraf der kun kan ydes boligsikring til de der er omfattet af kapitel 4 i Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. A/S Boligselskabet INI har oplyst, at der primo marts 2001 er 2.980 boligstøttehuse efter kapitel 4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne
Beregninger viser at den ny boligbetaling, dvs. ændringen i kapitalafkastet, rammer kommunerne forskelligt. Kommuner som har en stor andel af høje opførelsesomkostninger vil opleve færre mer- indtægter end de kommuner, som har en relativ stor andel af boliger med lave opførelses-omkostninger.

Endvidere indebærer sammenlægningen af boligsikringen og boligbørnetilskuddet et behov for en ny administrativ praksis i kommunerne. I dette arbejde er der taget kontakt til KANUKOKA om den nye boligsikring. På administrativt plan har KANUKOKA foreløbig været positiv overfor ideen bag i den nye boligssikringsordning, herunder ordningens socialpolitiske profil og at støtten fremover gives direkte til huslejen og ikke som i dag på baggrund af egenandele af indkomsten som er svært forståelige ude i kommunerne. KANUKOKA har dog udtrykt sig tvivlende overfor de administrative konsekvenser, men positiv overfor en inddragelse af Kommunernes IT (KIT) med henblik på en IT-løsning på området.

Det er Landsstyret hensigt at såvel de specifikke som de samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af den foreslåede ordning skal indgå i forårets og forsommerens bloktilskudsforhandlinger mellem KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre.

Administration af boligsikring i kommunerne
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har for nylig foretaget en undersøgelse af kommunernes administration af den nuværende boligsikringsordning. Baggrunden for undersøgelsen var blandt andet at skabe viden om hvorvidt boligsikringsreglerne administreres i overensstemmelse med de i dag gældende boligsikringsregler. Formålet med undersøgelsen var således at opnå viden om, hvordan den nuværende model administreres i praksis og dermed hvilke tiltag, der bør foretages for at en ny boligsikring kan blive administreret efter hensigten.

Undersøgelsen inddrog alle 18 kommuner, hvoraf 11 kommuner svarede på undersøgelsen. Udover en række mindre betydningsfulde forskelligheder i den administrative praksis, var der også en række mere betydningsfulde forskelle:
  • Flere kommuner lægger alle sociale ydelser sammen med den skattepligtige indkomst som beregningsgrundlag. Ifølge boligsikringsreglerne skal "kun" takstmæssig hjælp medregnes. Det betyder, at sociale klienter får mindre i boligsikring end hvad de ren faktisk er berettiget til.
  • Enkelte kommuner tillægger B-indkomsten i den skattepligtige indkomst og bruger ikke aktuel indkomst som beregningsgrundlag.
  • Flere kommuner har ikke haft sager, hvor ny beregning foretages ved ændringer i husstandsindkomsten. Det forekommer usandsynligt, at der aldrig sker ændringer i husstandsindkomsten.
  • Kommunerne kræver ikke anden dokumentation end oplysningerne fra INI vedrørende oplysninger om huslejestørrelsen og terminsydelsen. Dette kan betyde, at størrelsen af husleje eller terminsydelse kan være forkert og at kommunerne derfor heller ikke laver ny beregning på grund af ændring af huslejestørrelsen.
Endvidere viste undersøgelsen, at det specifikke beregningsgrundlag, dvs. hvad der medtages og ikke medtages i nogen grad varierer fra kommune til kommune. Samlet set bekræftiger undersøgelsen en formodning om, at des svagere administrativ kapacitet i den enkelte kommune jo større administrative uoverensstemmelser i forhold til gældende lovgrundlag. En tendens der relaterer sig direkte til kommunestørrelsen.

I forbindelse med den nye boligsikringsforordning vil Landsstyret tage skridt til at præcisere og i muligt omfang forenkle de administrative retningslinier, således at kommunerne kan udfylde den administrative rolle på baggrund af faktisk gældende grundlag.

Det videre arbejde og indstillinger
For at huslejereformen og en ny boligsikringsordning skal kunne få virkning fra 2002 er det en forudsætning, at lovgivningen på boligområdet og på socialområdet tilpasses i 2001. Derfor fremsætter Landsstyret ved Landstingets Forårssamling forslag om en samlet Boligpakke. Boligpakken indeholder en ny landstingsforordning om boligsikring, forslag om afskaffelse af boligbørnetilskud i udlejningsboliger og ændring af beregningen af kapitalafkastet jf. ovenfor.

Det er Landsstyrets forslag at den samlede boligpakke træder i kraft pr. 1. januar 2002.

Social- og Arbejdsmarkedsområdet
Landstinget tilsluttede sig på FM 2000 Redegørelsen vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser. Der var i Landstinget enighed om
  • at der skal arbejdes på indførelse af en ny enstrenget ordning vedrørende offentlig hjælp som en social foranstaltning og
  • at ordningen vedrørende takstmæssig hjælp fjernes og erstattes med en arbejdsløsheds forsikringsordning som en arbejdsmarkeds foranstaltning.
I forbindelse med blokstilskudsforhandlingerne for finansåret 2001 og frem er der endvidere opnået enighed med kommunerne, om at der fra 1. juli 2001 sker en omlægning af finansieringen af førtidspension, hvor fordelingen af omkostningerne er ændret fra 90/10 mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne til en 50/50 finansiering. I aftalen blev der indlagt kompensation for den merudgift, der blev pålagt kommunerne. Omlægningen var kædet direkte sammen med indførelsen af en revaliderings ordning med en tilsvarende finansierings model på 50/50.

Omlægning af sikringsydelserne
I arbejdet er gruppen af personer der ofte er berørt af ledighed blevet inddelt i fire målgrupper:
  • Midlertidigt ledige
  • Midlertidig uarbejdsdygtige
  • Ikke motiverede
  • Ikke vedvarende uarbejdsdygtige
Samlet har de fire grupper i dag mulighed for at få forsørgerydelse i form af takstmæssig hjælp, behovsvurderet hjælp og trangsvurderet hjælp. Der anlægges vidt forskellige og vanskeligt administrerbare kriterier for tildeling af de enkelte ydelser, hvorfor der er en række samspilsproblemer og overlapninger mellem de enkelte ydelser..

Organisatorisk varetages arbejdet af kommunerne og forvaltes i praksis af både arbejdsmarkedskontorerne og socialkontorerne. De to forvaltningsgrene sagsbehandler hele den samlede gruppe under et: Først i arbejdsmarkedskontoret og efterfølgende i socialkontoret, hvorefter en ydelse kan udbetales.

En omlægning af sikringsydelserne har til hensigt, at reelle arbejdsløse tilbydes foranstaltninger på arbejdsmarkedsområdet og reelle sociale klienter tilbydes foranstaltninger på det sociale område, således at arbejdsmarkedskontoret kan servicere den arbejdsløse og socialkontoret kan hjælpe de sociale klienter. Dette vil medføre at medarbejderne i de to forvaltninger, kan udøve en mere målrettet indsats.

De nuværende sikringsydelser
Aktivering, takstmæssig hjælp og behovsvurderet offentlig hjælp er foranstaltninger finansieret af kommunerne, hvorfor der ikke vil være direkte økonomiske konsekvenser for Landskassen. I dag fastsættes der i bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og KANUKOKA et socialt bloktilskud efter objektive kriterier. Fordelingen sker efter antal indbyggere i de enkelte kommuner og efter indbyggernes aldersfordeling. Det sociale bloktilskud til kommunerne har til formål at sikre et minimums serviceniveau for kommunernes borgere.

Muligheden for, at der vil ske ændringer i størrelsen af et socialt bloktilskud efter objektive kriterier er til stede, i det omfang kommunerne kræver kompensation for eventuelle yderligere omkostninger ved omlægningen af sikringsydelserne.

De fremtidige sikringsydelser
Med henvisning til Landstingets tilslutning til Sikringsgruppens redegørelse vedrørende omlægning af sikringsydelser på Landstingets Forårssamling 2000, er der fremkommet anbefalinger, om at der etableres en enstrenget offentlig ydelse og en arbejdsløshedsforsikringsordning, hvor takstmæssig hjælp vil blive erstattet af forsikringsordningen.

En øget revalideringsindsats er et af resultaterne af bloktilskuds forhandlingerne med kommunerne for finansåret 2001. Der er til dette udarbejdet forslag til en revalideringsforordning. Revalideringen har til formål at få revalidender tilbage til arbejdsmarkedet gennem en revalideringsindsats. Revalideringens varighed og art kan variere fra person til person.

Umiddelbart arbejdes der med en række fremtidige ydelser, hvor udgangspunktet er SIK’s mindste løn for ufaglærte arbejdere.

For at undgå fremtidige incitamentsproblemer er det nødvendigt at ydelsen af offentlig hjælp afgrænses med et maximumsloft som er lavere end revalideringsydelsen. Denne ydelse bør stadig være behovsvurderet. I dag er der ingen maximumsgrænse, hvor kommunerne individuelt fastsætter takster til underhold og yder til faste udgifter.

Det er Landsstyrets opfattelse at, ydelserne til ledige og til revalidering skal være skattepligtige for at bibeholde incitamentstrukturen i ydelserne. En indførelse af beskatning af ydelserne vil indebære, at ydelsernes størrelse reduceres i forhold til udgangspunktet.

Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af omlægningen af sikringsydelserne afhænger af den endelige struktur omkring det nye sikringsydelsessystem. Landsstyret har derfor iværksat en undersøgelse af undersøgelse af mulighederne for en samlet ordning på området, herunder hvorvidt der er basis for en selvfinansierende arbejdsløshedsforsikringsordning samt hvilke økonomiske konsekvenser en eventuel ny ordning vil indebære.

De økonomiske konsekvenser af aktiviteterne i forbindelse med revalideringsforløbene kendes ikke på nuværende tidspunkt. De revalideringsforløb der har været etableret i forbindelse med et revalideringskrav i førtidspensions ordningen har indtil nu været realiserbare med lave omkostninger, idet virksomheder og offentlige arbejdspladser har været inddraget i de gennemførte revalideringsforløb. De faktiske omkostninger vil først kendes når den endelige revalideringsforordning er implementeret og erfaringer bliver indhøstet.

Det videre arbejde med en arbejdsløshedsforsikringsordning
Omlægningen af offentlig hjælp og takstmæssig hjælp vil på sigt resultere i etableringen af en arbejdsløshedsforsikringsordning. Konkret indebærer dette at Landsstyret foreslår at der pr. 1. januar 2002 foretages en lovændring omkring takstmæssig hjælp, således organisations kravet ikke alene omfatter SIK medlemskab, men omfatter alle arbejdstagere, der er organiseret.

Endvidere vil Landsstyret arbejde for at analysere mulighederne for en forsikringsordning, hvor vurderinger om administration, ydelser, karantæne bestemmelser m.v. vil indgå i arbejdet. Dette arbejde forventes afsluttet omkring starten af 2002.

Omlægning af ensprisen på el, vand og varme
Baggrunden for arbejdet skal findes i Landsstyrets oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan, hvor det er Landsstyrets mål, at der over en årrække gennemføres en generel ophævelse af ensprissystemet, for derigennem at opnå en mere samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling.

I oplægget tilkendegiver Landsstyret endvidere at der i overvejelserne på såvel takst- som vareområdet vil blive udarbejdet modelforslag til den praktiske gennemførelse af omlægningen som på den ene side ophæver ensprissystemet og på den anden side ikke sætter de fordelingsmæssige hensyn over styr. Der skal derfor gennem udligningsordninger på finansloven kompenseres for de økonomiske virkninger omlægningerne vil få for en række byer og bygder. Modelforslagenes konstruktion skal i videst mulige omfang baseres på synlighed, minimal administrativ byrde samt færrest mulige følgeomkostninger.

Omlægningen af ensprissystemet er ikke nyt, men har på en række områder i de senere år været genstand for flere analyser. Der er således allerede taget fat omkring Søfragtsområdet, trafikområdet samt en liberalisering af dele af telekommunikationsområdet.

Omlægningen af el- vand- og varmetaksterne, dvs. hele energiområdet vil være i fokus i den kommende arbejde.

Arbejdet vil ske under hensyn og i tilknytning til udarbejdelsen af en energi- og vandforsynings-strategi samt i et tæt samarbejde med Nukissiorfiit, interessenter mv.

Da konsekvenserne for vareområdet er givet af de strukturpolitiske tiltag på de enkelte delområder, vil området ikke blive behandlet eksplicit i arbejdet. Dog vil konsekvenserne af modeller for en ændret takststruktur blive beskrevet, herunder eventuelle konsekvenser for vareområdet.

Mål og kriterier med omlægningen
Målet med omlægningen af taksterne på el, vand og varme er på den ene side at styrke de erhvervsmæssige rammebetingelser, der tilstræber en samfundsøkonomisk optimal løsning, og på den anden side ikke sætter de fordelingspolitiske ønsker og behov over styr jf. den Strukturpolitiske Handlingsplan. Konkret indebærer dette, at en model for omlægning af taksterne på energiområdet skal tage hensyn til følgende:
  • Modellen skal gøre det attraktivt for borgere og virksomheder at spare på energi.
  • Geografisk bestemte produktionsomkostninger skal afspejles i den overordnede takststruktur på energi på landsplan.
  • Modellen skal bidrage til en synliggørelse af omkostningerne ved forsyning på de enkelte steder.
  • Modellen skal tage højde for et nødvendigt behov for ikke at sætte solidariteten i samfundet over styr, herunder ikke umuliggøre opretholdelse af byer og bygder, som i dag subsidieres gennem ensprissystemet.
  • Generelt må modellen ikke virke konkurrenceforvridende lokalt.
  • Modellen skal være enkel, let at administrere og gennemskuelig.
  • Modellen skal mindske behovet for central regulering af takster
  • Mulighed for etablering af individuelle eller alternative løsninger til forsyning, skal opretholdes.
Løsningsforslag til finansieringsmæssige aspekter af den eller de påpegede modeller vil indgå i arbejdet.

Finansieringsbehov og det videre arbejde
Uanset valg af model vil arbejdet tage udgangspunkt i en for Nukissiorfiit udgiftsneutral løsning. Forudsætningen for Nukissiorfiit bør være at virksomheden over tid hviler i sig selv. Til at sikre dette er der i princippet tre betalere:
  • Forbrugerne gennem takstbetaling på forbrug
  • Erhvervslivet gennem takstbetaling på forbrug
  • Grønlands Hjemmestyre, dvs. det offentlige gennem f.eks. driftstilskud, anlægstilskud og - udlån.
Der forventes ingen finanslovsmæssige konsekvenser i forbindelse med Forslag til Finanslov 2002, idet Landsstyret i resten af 2001 vil gennemføre beregninger og analyser i samarbejde med Nukissiorfiit, organisationer, virksomheder og andre om en ny takststruktur med henblik på indarbejdelse af ny takststruktur i Forslag til Finanslov for 2003. Det er således hensigten at gennemføre en ny takststruktur for el, vand og varme pr. 1. januar 2003.

Privatisering og liberalisering
En udfordring i de kommende års økonomiske politik er at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i den private sektor. Grønlands Hjemmestyre er ejer eller medejer af en række aktieselskaber, der omsætter for mere end 8 mia. kr. om året, har 6.700 fuldtids ansatte, og som opererer i en række sektorer, der blandt andet omfatter fiskeri, handel, kommunikation, boliger, transport, turisme, bogforlag og trykkerivirksomhed m.m. Dvs. en erhvervsstruktur, hvor private virksomheder i en række sektorer er udsat for indirekte eller direkte konkurrence fra selskaber med offentlig kapital som sikkerhedsnet.

Offentlig drift af erhvervsvirksomheder kan give og giver erfaringsmæssigt anledning til ineffektivitet og overkapacitet på grund af dels mangel på direkte konkurrence og dels det offentliges indblanding i virksomhedens drift. Endvidere kan der peges på nedenstående generelle fordele ved at privatisere offentligt ejede virksomheder.
  • Hjemmestyret får mulighed for at koncentrere sig om offentlige kerneopgaver, dvs. offentlig service og lovgivning i stedet for at bruge kræfter på drift af forretningsvirksomheder der ligeså godt drives af private investorer.
  • Store offentlige virksomheder med en dominerende stilling begrænser etablering af private virksomheder. Der vil være en risiko for ulige konkurrence fra virksomheder med relativ tæt adgang til landskassen.
  • Privatiserede virksomheder vil arbejde mere effektivt, idet ansvar og virksomhedens drift kobles direkte sammen. Muligheden for økonomisk hjælp og anden særlig begunstigelse fra hjemmestyret bortfalder.
  • Den øgede fokus på effektivitet indebærer, at driftsomkostninger, personaleforbrug og investeringer nøje tilpasses virksomhedsøkonomiske behov.
  • Eventuel overkapacitet vil af samme grund hurtigere kunne afvikles.
  • Nye kommercielle aktiviteter vil kunne iværksættes som følge af en forbedret konkurrenceevne.
  • Ledelserne vil i endnu højere grad blive sammensat af personer med erfaringer fra det private erhvervsliv.
Endelig kan der peges på nogle umiddelbare økonomiske fordele for landskassen:
  • Forbedrede offentlige finanser som følge af indtægter fra privatiseringen.
  • Eventuelle indirekte forpligtelser for hjemmestyret til at servicere lån optaget af de nuværende offentligt ejede virksomheder vil blive reduceret.
Der er derfor et mål for Landsstyret, at hjemmestyret ikke skal være ejer af selskaber, når og hvis opgaverne kan varetages ligeså godt eller bedre af det private erhvervsliv.

Samtidigt er det dog vigtigt for Landsstyret, at privatiseringsprocessen gennemføres under hensyn til de overordnede målsætninger om social sikkerhed og velfærd for alle grupper i samfundet. Landsstyret vil derfor gennemføre en afpasset privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder hvor der tages behørige hensyn til eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder ejerskabsformer, fordelingspolitiske hensyn mv.

Det er Landsstyrets overordnede strategi kun at privatisere én eller ganske få virksomheder ad gangen. Denne metode indebærer endvidere, at det vil være muligt - i hvert enkelt tilfælde - at vurdere om en konkret virksomhed er velegnet til privatisering eller ej - og i givet fald hvilken form.

Et kontrolleret privatiseringstempo vil endvidere styrke mulighederne for at gennemføre en tæt opfølgning på politiske problemstillinger i relation til de konkrete virksomheder. Derudover vil mulighederne for en koordineret implementering af tilknyttede strukturpolitiske tiltag forbedres, herunder ikke mindst tiltag til styrkelse af Konkurrencenævnet. Det er således væsentligt, at konkurrencenævnet tilføres tilstrækkelige midler og ressourcer til at skride ind i tilfælde af ulige konkurrence, karteldannelse eller anden diskriminerende forretningspraksis.

Med ovennævnte forhold som udgangspunkt har Landsstyret anmodet bestyrelserne i en række offentlige virksomheder om at overveje fordele og ulemper ved en potentiel privatisering og/eller liberalisering af de pågældende virksomheders forretningsområder.

Bestyrelserne i Tele Greenland A/S og KNI A/S afgav i forlængelse heraf i slutningen af år 2000 rapporteringer til Landsstyret, der pegede på muligheder og begrænsninger samt fordele og ulemper ved en hel eller delvis privatisering og/eller liberalisering af virksomhedernes aktiviteter. Desuden fremlagde bestyrelsen i Nuna Minerals på selskabets ekstraordinære generalforsamling i december 2000 en operationel plan for en trinvis privatisering af selskabet.

Nuna Minerals A/S der har Grønlands Hjemmestyre som eneejer, har som formål at udvikle og udnytte Grønlands mineralske råstoffer. Selskabets største aktiv er en 33% andel i Nalunaq guld projektet ved Nanortalik i Sydgrønland, der for tiden er genstand for forekomstundersøgelser med henblik på iværksættelse af produktion. I alt er der anvendt omkring 92 mio. kr. i undersøgelser af denne forekomst, hvoraf eksterne partnere har finansieret cirka 67 mio. kr.

Med henblik på at tilvejebringelse af finansiering af de igangværende undersøgelser i Nalunaq guldforekomsten, således at Nuna Minerals A/S’ ejerandel i projektet kan fastholdes samt med henblik på at finansiere udviklingen af selskabets øvrige projekter, blev bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling i december 2000 af Landsstyret bemyndiget til at gennemføre en udvidelse af aktiekapitalen i to faser. Første fase består i at selskabet i løbet af foråret 2001 indbyder private investorer til at tegne aktier i selskabet med henblik på en forhøjelse af aktiekapitalen med maksimalt 15 mio. kr. Under forudsætning af at de fortsatte undersøgelser udmøntes i et positivt lønsomhedsstudie vil anden fase af privatiseringen bestå i en børsintroduktion i slutningen af 2001 eller i 2002.

Den fra KNI A/S modtagne rapportering anbefalede en privatisering af datterselskabet KNI Pisiffik A/S, som driver detail- og engroshandel i de 10 største byer på den grønlandske vestkyst.

Hovedelementerne i bestyrelsens forslag er,
  • at butikkerne i de 6 største konkurrencebyer sælges som en samlet kæde. Byerne er Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq, Ilulissat, Aasiaat og Maniitsoq,
  • at butikkerne i 4 byer med under 2.000 indbyggere, Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit, overdrages fra KNI Pisiffik A/S til søsterselskabet KNI Pilersuisoq A/S,
  • at dele af KNI Pisiffik A/S’ nuværende engroshandel overdrages til KNI Pilersuisoq A/S,
  • at der indgås en flerårig aftale mellem KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S om blandt andet fælles indkøb.
Det er Landsstyrets overordnede vurdering, at den almindelige butiksdrift i de store byer bør varetages af private. Der er i dag private handlende og/eller brugsforeninger i næsten alle store byer, hvilket indebærer at der ikke længere er forsyningsmæssige begrundelser for et offentlige ejerskab af KNI Pisiffik A/S. Tværtimod forekommer det uhensigtsmæssigt, at hjemmestyret skal drive supermarkeder i direkte konkurrence med private virksomheder.

Landsstyret har derfor fremsendt forslag til Landsstinget om en ændring af landstingsforordningen om KNI A/S, der har til formål at give Landsstyret en bemyndigelse til at gennemføre en privatisering af selskabet. Landsstyrets har til uddybelse af forslaget udgivet en særlig redegørelse om konsekvenserne ved en eventuel privatisering af KNI Pisiffik A/S. Der henvises til denne for en nærmere gennemgang af privatiseringsforslaget.

Omkring liberaliseringen af Tele Greenland A/S er det Landsstyrets vurdering, at udviklingen af en ny informations- og kommunikationsteknologi i disse år sker så hurtigt, at de telepolitiske målsætninger bør afspejle dette. Landsstyret og Tele Greenland A/S har derfor iværksat et analysearbejde, der i løbet af 2001 skal resultere i forslag til mulige modeller for den fremtidige udvikling af telesektoren, herunder:
  • En fuld liberalisering af terminalområdet, hvor salg og service af telefonomstillingsanlæg er det sidste område, som endnu ikke er liberaliseret.
  • En liberalisering af retten til at etablere og eje det lokale telefonnet i en bolig eller virksomhed.
  • En delvis liberalisering af adgangen til at etablere sig som Internet Service Udbyder (ISP).
  • Etableringen af en teleregulator/tilsynsmyndighed, der dels kan udarbejde forslag til telepolitiske målsætninger, bekendtgørelser, love samt varetage regulerings- og tilsynsopgaver i telesektoren.
  • En hel eller delvis privatisering af Tele Greenland A/S’ erhvervsafdeling.
  • Fremtidige modeller for prissætning af tele- og datakommunikationsydelser.
  • Etablering af en model/struktur for hvordan der, i lyset af den hastige teknologiske udvikling på området, løbende kan udarbejdes forslag til justeringer af de telepolitiske målsætninger.
I overensstemmelse med Landsstyrets overordnede princip om en kontrolleret privatiserings- og liberaliseringsproces, der bl.a. muliggør løbende implementering af nødvendige strukturpolitiske initiativer, vil den mulige privatisering af andre virksomheder blive analyseret i forlængelse af ovennævnte proces. Det er Landsstyrets hensigt i hvert enkelt tilfælde, at gennemføre de nødvendige undersøgelser og herunder at inddrage alle relevante instanser, før der fremlægges eventuelle forslag til yderligere privatiseringer.

Atuarfitsialak - "Den gode skole"
Landsstyret har med denne indsats på folkeskoleområdet til hensigt, at skabe et bedre fagligt og socialt fundament for eleverne. Det er Landsstyrets klare opfattelse, at en forstærket indsats på folkeskoleområdet er afgørende for en forbedring af uddannelsesniveauet i det grønlandske samfund som helhed.

Indholdet i Atuarfitsialak
Formålet med Atuarfitsialak er at forbedre undervisningen i folkeskolen. Dette skal ske gennem forskellige tiltag og omlægninger af den nuværende undervisning.

Der er hensigten, at der skal ske en ændring i undervisningsformen, således man går væk fra den traditionelle timebaserede undervisning, som tager udgangspunkt i én klasse, én lærer og én undervisningstime. Målet er en mere projektorienteret undervisningsform med den enkelte elev i centrum.

Der er endvidere hensigten, at undervisningen i folkeskolen skal tage udgangspunkt i en opdeling af eleverne i tre trin. Den første trin, yngstetrinnet, inkluderer 1-3 klasse. Næste trin, mellemtrinnet, er 4-7 klasse og endelig ældstetrinnet som er 8-10 klassetrin. I tilknytning til en sådan opdeling er det intentionen, at der skal ske en evaluering af den enkelte elev inden overgangen til næste trin.

Det kan endelig nævnes, at der i Atuarfitsialak vil være fokus på bl.a. en styrkelse af begynderundervisningen, sprogundervisningen, elevernes læsefærdigheder samt mere bløde værdier såsom sundhed og det sociale element.

Tidshorisont og økonomi
Arbejdet med Atuarfitsialak har pågået over de seneste par år, og det forventes, at implemen teringen kan ske fra og med skoleåret 2002/2003. Forordningsforslaget vil derfor blive fremsat til politisk stillingtagen på efterårssamlingen 2001.

Landsstyreområdet for uddannelse har på nuværende tidspunkt ønsker om yderligere udgifter i forbindelse med Atuarfitsialak på omkring 10 mio. kr. inklusive udgifter i forbindelse med Inerisaavik. Skal lærerne varetage væsentligt udvidede funktioner i forbindelse med Atuarfitsialak vil kommunerne kunne få yderligere udgifter til lærerlønninger.

Der er endnu ikke udarbejdet forslag til og sket en prioritering af tilpasningen af de fysiske rammer i folkeskolen, så de kommer i overensstemmelse med intentionerne i Atuarfitsialak. En sådan tilpasning vil skulle ske over længere årrække, og vil indebære yderligere ønsker om bygningsmæssige forbedringer.

Det må derfor forventes, at renovering af folkeskolens bygninger vil komme til at lægge beslag på mange anlægs- og renoveringsressourcer ved prioriteringen af anlægsmidlerne i de kommende år.