Ilimmarfik - en indholdsmæssig og organisatorisk beskrivelse

Den hidtidige praksis med kvantitativ kontrol, med fremmøderegistrering, afløses af en kvalitativ kontrol, med godkendelse af opgavebesvarelser. Næste skridt i denne retning er at medinddrage de studerende i undervisningsplanlægning

Onsdag d. 9. maj 2001
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Indhold:
Forord
Historisk baggrund
Introduktion til rapporten
1. Hvorfor er Ilimmarfik en god ide?
1.1 Indledning
1.2 Samfundets læringskapacitet: Om sammenhængen mellem forskning, uddannelse og samfundsudvikling
2. Ilimmarfiks betydning for udviklingen af de videregående uddannelser i Grønland
2.1 Hensyn og kriterier for planlægning af Ilimmarfik
3.2 En ny uddannelsesstruktur - i Ilimmarfik
2.3 Socialrådgiveruddannelsen - Institut for sociale forhold
2.4 Journalistuddannelsen - Institut for Journalistik
2.5 Overbygning til læreruddannelsen - Institut for Pædagogik
2.6 Hvad får Grønland med den nye uddannelsesstruktur i Ilimmarfik
2.7 En fremtidsvision - et naturvidenskabeligt institut
3. Forskningssamarbejde og forskningsbaseret uddannelse
3.1 Hvad er forskning og hvorfor er den vigtig for Grønland?
3.2 Forskning i Ilimmarfik - hvad kan den bruges til?
3.3 Tværgående forskningssamarbejde med synergi i Ilimmarfik
4. Dokumentation i Ilimmarfik
4.1 Et samlet overblik over fortiden til gavn for fremtiden:
4.2 Hvad betyder Ilimmarfik for dokumentation i Grønland
5. Formidling i Ilimmarfik
6. Ilimmarfiks målsætninger og organisation
6.1 Baggrund for udvikling af Ilimmarfiks Organisation.
6.2 Målsætninger for styringen og organiseringen af Ilimmarfik.
6.3 Styrings- og Organisationsmodel for Ilimmarfik
6.4 Organisationsdiagram for hele Ilimmarfik
6.5 Den overordnede styring af Ilimmarfik - en Centerledelse
6.6 Et interessentråd
6.7 Et Centralt Uddannelsesudvalg i Ilimmarfik
6.8 Et centralt Forskningsudvalg i Ilimmarfik
6.9 Et centralt Dokumentationsudvalg i Ilimmarfik
6.10 Et centralt formidlingsudvalg i Ilimmarfik:
6.11 Fælles drift og administration i Ilimmarfik :
7. Afslutning


Indhold:
  • Forord
    • Historisk baggrund
    • Introduktion til rapporten
  • 1. Hvorfor er Ilimmarfik en god ide?
    • 1.1 Indledning
      • 1.1.1 Fremskridt kommer ikke af sig selv
      • 1.1.2 Uddannelsesinstitutionerne i dag
    • 1.2 Samfundets læringskapacitet: Om sammenhængen mellem forskning, uddannelse og samfundsudvikling
      • 1.2.1 Vidensniveau i et samfund
      • 1.2.2 Samfundets læringskapacitet
      • 1.2.3 Ilimmarfiks betydning.
  • 2. Ilimmarfiks betydning for udviklingen af de videregående uddannelser i Grønland
    • 2.1 Hensyn og kriterier for planlægning af Ilimmarfik
      • 2.1.1 Intentionerne med uddannelsespolitikken
      • 2.1.2 Dilemmaer i uddannelsessystemet
    • 3.2 En ny uddannelsesstruktur - i Ilimmarfik
      • 2.2.1 Samordning af uddannelserne
      • 2.3.1 Socialt arbejdes udøvere
      • 2.3.2 Forkursus
      • 2.3.3 Overbygningsuddannelse
    • 2.4 Journalistuddannelsen - Institut for Journalistik
      • 2.4.1 Opnåelse af bedre studiemiljø
    • 2.5 Overbygning til læreruddannelsen - Institut for Pædagogik
      • 2.5.1 Etableringen af et Pædagogisk Institut har følgende formål:
        • 2.5.1.1 Forskning, uddannelse og udvikling:
        • 2.5.1.2 Forskning/analyse og evaluering:
      • 2.5.2 Pædagogisk Institut skal forestå:
      • 2.5.3 Hvad er Grønlands udbytte af Pædagogisk Institut ved Ilimmarfik
    • 2.6 Hvad får Grønland med den nye uddannelsesstruktur i Ilimmarfik
      • 2.6.1 Fælles fagblokke, større fleksiblilitet, bedre ressourceudnyttelse og et kvalitetsløft med synergieffekt
        • 3.6.1.1 Nogle eksempler på fælles fagblokke
      • 2.6.2 Et varieret udbud af efter- og videreuddannelsesmuligheder
      • 2.6.3 Et større, mere varieret og inspirerende studiemiljø
      • 2.6.4 Konklusion og videre visioner
    • 2.7 En fremtidsvision - et naturvidenskabeligt institut
      • 2.7.1 Behovet for en videregående naturvidenskabelig uddannelse i Grønland
      • 2.7.2 Hvad gør man andre steder?
        • 2.7.4.1 Baggrunden for at foreslå den færøske model er:
  • 3. Forskningssamarbejde og forskningsbaseret uddannelse
    • 3.1 Hvad er forskning og hvorfor er den vigtig for Grønland?
    • 3.2 Forskning i Ilimmarfik - hvad kan den bruges til?
      • 3.2.1 Forskningsområder
      • 3.2.2 Sammenhæng mellem forskning, uddannelse og kompetence
      • 3.2.3 Den sproglige dimension
    • 3.3 Tværgående forskningssamarbejde med synergi i Ilimmarfik
      • 3.3.1 Konferencer
      • 3.3.2 Opsummering og Konklusion
  • 4. Dokumentation i Ilimmarfik
    • 4.1 Et samlet overblik over fortiden til gavn for fremtiden:
      • Grønlands Landsarkiv
      • Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet
    • 4.2 Hvad betyder Ilimmarfik for dokumentation i Grønland
      • 4.2.1 Tværgående samarbejde og synergi
        • 4.2.1.1 Grønlands National- og Forskningsbibliotek
        • 4.2.1.2 Forskning og uddannelse
      • 4.2.2 Åben adgang for befolkningen
      • 4.2.3 Opsummering og Konklusion
  • 5. Formidling i Ilimmarfik
      • 5.1.1 Funktionsområder i formidlingsarbejdet:
        • Internt samarbejde
        • Vidensformidling udadtil
  • 6. Ilimmarfiks målsætninger og organisation
    • 6.1 Baggrund for udvikling af Ilimmarfiks Organisation.
    • 6.2 Målsætninger for styringen og organiseringen af Ilimmarfik.
      • 6.2.1 At fremme en faglig synergieffekt inden for uddannelse, forskning og dokumentation på tværs af de enkelte institutioner
    • 6.4 Organisationsdiagram for hele Ilimmarfik
    • 6.5 Den overordnede styring af Ilimmarfik - en Centerledelse
      • 6.5.1 Ledelsesgruppen
        • Formandskab
      • 6.5.2 Forholdet til fællesområderne
      • 6.5.3 Forholdet til institutionerne
      • 6.5.4 Forholdet udadtil
        • Resultatkontrakter
      • 6.5.5 Stabsfunktioner
    • 6.6 Et interessentråd
    • 6.7 Et Centralt Uddannelsesudvalg i Ilimmarfik
    • 6.8 Et centralt Forskningsudvalg i Ilimmarfik
    • 6.9 Et centralt Dokumentationsudvalg i Ilimmarfik
    • 6.10 Et centralt formidlingsudvalg i Ilimmarfik:
    • 6.11 Fælles drift og administration i Ilimmarfik :
      • 6.11.1 Ledelse af drift og administration - en administrationschef
        • 6.11.1.1 Personale
        • 6.11.1.2 Udlicitering
        • 6.11.1.3 Centrets åbningstid
      • 6.11.2 Oversigtsdiagram over Drifts- og Administrationsafdelingen
      • 6.11.3 Synergieffekt og stordriftsfordele i administrationen
  • 7. Afslutning



Forord
Denne rapport er en beskrivelse af hvad Grønland kan få ved etableringen af Ilimmarfik med hensyn til:
  1. Indhold af fælles samarbejdsområder imellem de institutioner, der efter planen d.d. indgår i Ilimmarfik.
  2. Mulige synergieffekter ved samarbejdet imellem institutionerne.
  3. Organisatorisk opbygning.
Beskrivelsen er et resultat af et fælles udviklingsarbejde, som er udført afIlimmarfiks Interimledelsei samarbejde medDirektoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning, Kirkev/ projektkoordinator Bodil Hurup Olsen og intern konsulent Lise Lennert Olsen, og i samarbejde med ekstern pædagogisk, organisatorisk konsulent, Ph.D., Eva Jørgensen, konsulentfirmaet Milos.

Interimledelsen består af lederne af de 8 førstnævnte institutioner, markeret med kursiv. Derudover er angivet navnene på de, der i øvrigt er indgået i arbejdet med planlægningen af Ilimmarfik.
  • Det grønlandske Landsbibliotek & Groenlandica
    • Elisa Jeremiasen
    • Erika Nielsen
  • Oqaasileriffik
    • Carl Christian Olsen (Pujo)
    • Lene Kielsen
    • Per Langgård
    • Kristine Olsvig
  • Ilisimatusarfik
    • Ole Marquardt
    • Estrid Janussen
    • Daniel Thorleifsen
  • Landsarkivet
    • Niels Frandsen
    • Ane Marie B. Pedersen
  • Socialrådgiveruddannelsen
    • Peter Brix Adsersen (formand)
    • Helga Rask Nielsen
  • Journalistuddannelsen
    • Sofie Geisler
    • Svend Møller
  • Grønlands Statistik
    • Birger Poppel (næstformand)
    • Roland Thomsen
  • Inerisaavik/Pilersuiffik
    • Jens Jakobsen
    • Kunuunnguaq Fleischer
    • Kaali Olsen
  • Naturinstituttet
    • Klaus Nygård
    • Helle Siegstad


Historisk baggrund
Det var på uddannelsesområdet, at der først kom et konkret forslag om et samlet center. I 1993 blev der afholdt en konference om de videregående uddannelser. De fleste af konferencens anbefalinger er nu blevet ført ud i livet dog ikke ideen om et center for videregående uddannelser, kaldet Campusi området ved Ilinniarfissuaq og GU.

Efter 1993/94 forandredes situationen, idet det besluttedes at bygge sektorforskningsinstitutionen Grønlands Naturinstitut. I foråret 1996 foreslog Ilisimatusarfik at placere et nyt Ilisimatusarfik i fysisk nærvær af Naturinstituttet. Herved kunne et campus af toforskningsinstitutioner skabes. Vægten var nu flyttet over fra uddannelses- til forskningsiden.

Ideen om en forskerpark blev videreudviklet i løbet af 1996, og det blev foreslået at samle 4 institutioner: Ilisimatusarfik, Grønlands Statistik, Grønlands Museum og Arkiv, og Grønlands Landsbibliotek. Institutionerne udarbejdede et fælles oplæg: Grønlands Forskerpark - en investering i viden og mennesker.

Målet med Forskerparken var i følge oplægget
  • at skabe funktionsduelige rammer for institutionerne
  • fastholde de enkelte institutioners identitet og arbejdsopgaver
  • medvirke til at skabe et dynamisk miljø med potentiale for egne aktiviteter, for aktiviteter i samarbejde med andre og tværinstitutionelt.
Heri lå ønsket om at få mulighed for at medvirke til at sikre og fastholde en forsknings-, dokumentations- og formidlingsekspertise i og om Grønland og der blev lagt vægt på også at få forsker- og personaleboliger i området.

I januar 1997 besluttede Landsstyret, at KIIP skulle rette henvendelse til Nuuk Kommune og meddele, at Landsstyret var enig i, at en evt. forskerpark skal placeres på området foran Naturinstituttet, også kaldet Siaqqineq Nord.

Efter landstingssamlingen nedsattes en tværfaglig arbejdsgruppe vedrørende Forskerparken. Den bestod af repræsentanter fra dels de 4 initiativtagere og dels fra Naturinstituttet, Direktoratet for Miljø og Natur, Direktoratet for Sundhed og Forskning, Råstofkontoret. Den tværfaglige arbejdsgruppe havde til opgave at udarbejde en rapport, der blev behandlet på et landsstyremøde i begyndelsen af juni 1998.

Landsstyret traf her principbeslutning om, at der skulle arbejdes for oprettelse af forskerparken, at den tog imod Aage V. Jensens Fonds tilbud om at bidrage til planlægningen af universitets- og forskerparken, at der skulle nedsættes en styregruppe og en projektgruppe, at der kunne ansættes en projektmedarbejder, og at der stiledes mod en færdiggørelse til indvielse i år 2004.

I foråret 1999 gennemførtes en analyse af i alt 12 institutioner, der kunne have interesse i og fordel af at indgå i en Universitetspark, som arbejdstitlen for projektet nu var. 7 institutioner udpegedes til at indgå i 1. fase: de 4 initiativtagere samt Journalistskolen, Socialrådgiveruddannelsen og Sprogsekretariatet.

Med udgangspunkt i følgende målsætninger:
  • give de bedst mulige vilkår for udvikling og kvalitetssikring af forskning, uddannelse, dokumentation og formidling;
  • sikre en synergieffekt ved at udvalgte institutioner samles;
  • løse påtrængende lokalebehov blandt institutionerne
blev der i november 1999 udskrevet en arkitektkonkurrence, Vinderprojektet er i perioden marts til december 2000 udviklet til et byggeprogram. I samme periode er samarbejdet mellem de 7 institutioner - i sidste del af fasen udvidet med Inerisaavik - blevet intensiveret. Der er etableret en interimledelse bestående af institutionslederne. Indholdet i det fremtidige samarbejde såvel som den struktur, samarbejdet skal udvikles under og synergieffekterne realiseres i, er konkretiseret.

Resultaterne af det aktuelle arbejde vil blive præsenteret således:

Introduktion til rapporten
For overskuelighedens skyld skal der hermed gives en kort præsentation af, hvad rapporten indeholder:

Kapitel 1
er en generel beskrivelse af, hvad uddannelse og forskning betyder for udviklingen af den grønlandske civilisation og kultur, og et statusbillede af hvordan uddannelsessystemet fungerer i dag.

Kapitel 2
beskriver de aktuelle dilemmaer, der er i uddannelsessystemet i forhold til intentionerne i uddannelsespolitikken. Desuden anvises der en mulig løsning på disse dilemmaer igennem etablering af en ny uddannelsesstruktur i Ilimmarfik ved fusion af en række af de videregående uddannelser.

Kapitel 3
beskriver hvorfor forskning er så vigtig for udviklingen af uddannelserne, og for udviklingen af det grønlandske samfund. Der gives et konkret billede af de mulige forskningsområder i Ilimmarfik, og betydningen af disse for de studerendes senere erhvervskompetence i opgaveløsning til gavn for det grønlandske samfund og kultur.

Kapitel 4
giver et billede af vilkårene i dag for en af Grønlands kulturskatte - nationalsamlingen.

Kapitel 5handler om, hvordan en samling af videregående uddannelses, forsknings- og dokumentationsarbejde i ét center kan skabe mulighed for en planlagt, målrettet og professionel formidling af centrets arbejde.

Kapitel 6
er en beskrivelse af målsætninger og organisation for Ilimmarfik.

Rapporten giver et nuanceret billede af, hvad Grønland får ved etableringen af Ilimmarfik - og hvad konsekvenserne er ved ikke at etablere Ilimmarfik.

God læselyst.

1. Hvorfor er Ilimmarfik en god ide?


1.1 Indledning
"Det siges, at fremtidens kvalifikationskrav er international forståelse, sprog, symboltydning, samarbejdsvilje og delagtighed, fleksibilitet, evnen til at tænke i helheder og tænke tværgående, åbenhed og motivation for stadig udvikling og læring ...
Disse egenskaber er ikke tekniske. Ikke engang akademiske. De er menneskelige, med grundlag i opdragelse, familietilhør, tryghed, respekt, selvrespekt, selvstyrke"
"Guldtavlerne i græsset - livslang læring for alle", Nordisk Ministerråd, 1995

Ovennævnte citat, som også står på forsiden af Uddannelsespolitisk redegørelse fra 1995, er lige så, om ikke endnu mere, aktuel i dag som for 6 år siden.

Et stort land som Grønland med et lille befolkningsgrundlag og med meget forskellige livsvilkår, har brug for modeller, der kan bruges, uanset vi taler om Syd- Nord- eller Østgrønland.

I stedet for at kopiere systemer, der er tilpasset andre samfund med en helt andet struktur, er det derfor en absolut nødvendighed at etablere et center, hvor vidensproduktion og uddannelse er i centrum. Hvor en systematisk indsamling, og bearbejdning af viden kan finde sted.

Det er gentagne gange påpeget, at Grønland ikke har råd til at have alle de eksisterende højere uddannelser, og at man lige så godt kan lade de uddannelsessøgende gennemføre en tilsvarende uddannelse i Danmark, og håbe på at de kommer tilbage.

Det er vigtigt at erkende at Grønland - alene på grund af befolkningens størrelse - aldrig kan få tilnærmelsesvis de samme uddannelsestilbud som i Danmark. De unge skal fortsat opmuntres til at gøre brug af de uddannelsestilbud der eksisterer, også udenfor Grønland. Men det kan ikke garanteres, at de alle kommer tilbage. En undersøgelse viser, at af de unge, uddannet i udlandet i perioden 1995-2000, er det allerhøjst 50 %, der vender tilbage. Desuden kan man aldrig være sikker på, at den uddannelse de får andre steder, uden videre kan bruges i Grønland. Den skal tilpasses.

Derfor er det endnu vigtigere at erkende, at Grønland har brug for et center som Ilimmarfik: Et centrum for højere uddannelser og forskning, der skal blive kilde til udvikling af samfundet på egne betingelser.

1.1.1 Fremskridt kommer ikke af sig selv
Et samfund kan ikke sidde passivt, og håbe på at de forskellige fremskridt kommer af sig selv. Det er nødvendigt at have et sæt af uddannelser og egen forskning repræsenteret i landet for at kunne forstå, tage imod og være med til at forme det fremtidige samfund. Forhold, der er fundamentale for udviklingen af samfundet, som sprog, kultur, historie, pædagogik, forvaltning, sociale forhold og medier, kan ikke overlades til et andet land at sørge for.

Uanset institutionerne her i landet allerede varetager disse områder, er det nødvendigt at imødegå de internationale udfordringer og krav, der stilles i dag. Den vigtigste forudsætning, for at kunne klare disse udfordringer, er at tage udgangspunkt i sit eget samfunds værdier, en erkendelse der i dag er universel. Derfor er kompetencer som at kunne tænke i helheder, tænke tværgående, åbenhed, motivation for stadig udvikling og læring i fokus overalt i verdenen.

Med adgang til et videnscenter som Ilimmarfik, vil man, udover at udvikle undervisningsmaterialer og pædagogik, også skabe rammer for et miljø, hvor der forskes i sprog, kultur, samfund og sociale forhold. Grunden til at dette hidtil ikke er sket i tilstrækkelig grad, er at institutionerne er så små og adskilte, og at personalet på hver institution skal varetage en masse andre opgaver udover det de er ansat til. Med oprettelsen af Ilimmarfik vil der blive skabt mulighed for, at varetagelse af de forskellige områder vil blive løftet af professionelle folk. Undervisere vil kunne undervise på fuldtid og dermed få mulighed for at videreudvikle fagene. Forskere vil få mulighed for at videreudvikle deres forskning. Det administrative vil blive varetaget af professionelle folk m.m. Dermed vil der blive skabt basis for den hårdt tiltrængte erfaringsbaserede læring En læring, der vil blive et redskab til at udvikle samfundet uden altid at skulle kopiere systemer udefra.

1.1.2 Uddannelsesinstitutionerne i dag
Uddannelsesinstitutionerne i Grønland er generelt karakteriseret ved:
  1. Små isolerede miljøer (små institutioner sårbare for udskiftninger m.m.)
  2. Stor udskiftning af personale, som stadigvæk hovedsagelig består af ikke hjemmehørende
  3. Stort frafald blandt de studerende
  4. Importerede eller ofte selvproducerede undervisningsmaterialer
Erfaring viser os, at ressourcerne ikke udnyttes optimalt ved alt for små miljøer. Underviserne bruger deres tid på mange andre aktiviteter (administration, studievejledning m.m.), og den for uddannelserne, forskningen og i sidste ende for samfundet altafgørende udvikling finder ikke sted.

Erfaringen viser også, at små miljøer ikke altid er attraktive arbejdspladser. Sandsynligheden for en stor udskiftning blandt medarbejderne er høj. Den dyrebare viden, der trods alt ophobes, udnyttes ikke optimalt. Erfaringsudvekslingen sker i mindre omfang end ved større arbejdspladser. En for institutionerne dyr personaleomsætning finder sted. Der sker ikke en udvikling i fagene, som kan gøre dem konkurrencedygtige, og samtidig vedkommende for samfundet. Når der ikke sker en udvikling i fagene betyder det også, at der ikke bliver produceret vedkommende undervisningsmaterialer. Dette har som konsekvens at undervisere er nødsaget til at bruge meget ofte forældede materialer omhandlende danske eller andre forhold, eller efter bedste evne selv producerer materialer.

1.2 Samfundets læringskapacitet: Om sammenhængen mellem forskning, uddannelse og samfundsudvikling


1.2.1 Vidensniveau i et samfund
Det er velkendt (og fx flittigt understreget i den nylige OECD-rapport om Grønland og sidste års rapport fra Det rådgivende Udvalg), at en forøgelse af det generelle vidensniveau i et lands befolkning er blandt hovedkilderne til fremskridt og vækst i velstand i et samfund.

"Befolkningens generelle vidensniveau" er et produkt af andet og mere end uddannelse, idet også opdragelse (primær socialisering) og påvirkning fra medierne sætter sig spor i en befolknings syn på/viden om den omgivende virkelighed. Det er dog alment anerkendt, at uddannelse (både på grundskoleplan og på mere avanceret plan) spiller en hovedrolle blandt de faktorer, der tilsammen skaber det generelle vidensniveau.

1.2.2 Samfundets læringskapacitet
Læringskapacitet er et udtryk fra indlæringspsykologien, hvor det bruges til at beskrive en persons evne til at tage ved lære af sine omgivelser - og justere sin adfærd på i overensstemmelse med den viden, vedkommende løbende tilegner sig. En person med høj læringskapacitet er parat til stadige omstillinger og kan hele tiden udvikle sig, mens en person med lav læringskapacitet (fx pga. fastlåste ideologiske fordomme) er udviklingsmæssigt stillestående.

Læringskapacitetsudtrykket bruges også til at beskrive samfunds og landes evne til at indlære ny viden og til at indrette og udvikle sig i overensstemmelse hermed. For at et land skal opnå en høj læringskapacitet kræves det, at det har en velfungerende forskningssektor, som producerer nye og nyttige idéer og erkendelser, og en velfungerende undervisnings- og formidlingssektor, der sørger for en hurtig udbredelse af de nye idéer og erkendelser til de unge generationer og til den brede befolkning i landet. Hvis forskningssektoren - f.eks på grund af censur, utilstrækkelige midler eller "hjerneflugt" til udlandet - ikke producerer nye og samfundsrelevante ideer, så har det negative konsekvenser for landets læringskapacitet. Tilsvarende negative følger har det, hvis undervisnings- og formidlingssektoren er langsom til at inkorporere de nye og nyttige forskningsresultater i undervisningsstoffet, eller hvis den anvendte formidlingsstrategi (pædagogik) er utidssvarende eller på anden måde uhensigtsmæssig.

1.2.3 Ilimmarfiks betydning.
Et særligt problem opstår, hvis et land overlader det til et andet og forskelligartet land at tage hånd om produktionen af de forskningsresultater, som efterfølgende formidles af undervisningssystemet til landets opvoksende generationer, og som landets fremtid efterfølgende konstrueres på basis af. Et sådant land får problemer med sin læringskapacitet, for det vil møde fremtiden med et videns- og omstillingsniveau, der - forudsat det valgte "værtslands" forsknings- og uddannelsessektor fungerer effektivt - i og for sig er højt nok, men som lider af den svaghed, at den viden, som man har fået, er kulturfremmed og måske ligefrem unyttig i forhold til den virkelighed, som de unge, der efter endt uddannelse (og herunder også forskeruddannelse) vender hjem til og skal virke i.

Den forskning og forskningsbaserede videregående uddannelse, som er placeret i Grønland, er og vil på indholdssiden altid være meget påvirket af det land, den befinder sig i. Konkret betyder det, at det er emner fra den arktisk-grønlandske samfunds- og kulturudvikling i fortid og nutid og fra landets natur og fysisk-tekniske virkelighed, der beskæftiger forskerne og som de producerer nye erkendelser om. Tilsvarende er det disse umiddelbart virkelighedsnære erkendelser, som det forskningstilknyttede videregående uddannelsessystem kanaliserer videre til de højt uddannede unge - og via de dertil indrettede formidlingskanaler også til folkeskolen og det studieforberedende skolesystem. De udbytte, som Grønland får ved opretholdelsen af en lokal forsknings- og videregående uddannelseskapacitet, er altså, at der skabes ideer og viden, der umiddelbart belyser og er anvendelig i den lokale sammenhæng - og at denne umiddelbart anvendelige viden også er den, som de unge under videregående uddannelse møder i deres undervisning.

Det modsatte er tilfældet, hvis dem, der er tiltænkt en central rolle i det grønlandske samfunds "fremtidsværksteder" - nemlig de unge under videregående uddannelse, skal til Danmark for at tage deres uddannelse. Bortset fra det vigtige praktiske problem, at det så langt fra er alle de nedsendte unge, der hurtigt - om overhovedet - vender tilbage igen efter endt uddannelse, så opstår der også det problem, at det er den dansk-nordeuropæiske virkelighed og de dansk-nordeuropæiske relevans-behov, der sætter sig igennem i valget af de forskningsemner, som de videregående uddannelser i Danmark knytter an til. Unge grønlændere, der i det danske videregående uddannelsessystem tager sig en uddannelse, vil blive meget fortrolige med tilgange, fortolkninger og modeller, der har vist deres gyldighed i det dansk-nordeuropæiske fysiske, sociale og kulturelle miljø. Og ganske som almindeligt udefra kommende vil de, når/hvis de vender tilbage til Grønland, stå overfor en faglig omstillings- og indlæringsperiode af et betydeligt omfang, når de skal frugtbargøre deres viden i det land, de nu skal til at virke. I de værste tilfælde vil de forfalde til "badegæst-virksomhed", hvor de med vold og magt prøver at presse modeller, som har vist deres brugbarhed i Danmark, ned over den tilsvarende virkelighed i Grønland.

Ilimmarfik er aldrig tænkt som et sted, hvor alle former for forskning skal have sæde, og hvor unge kan få sig en videregående uddannelse i alt lige fra kernefysik til musikvidenskab. Alle ved, at Grønlands økonomiske midler er begrænsede, og lige fra starten er Ilimmarfik tænkt som et sted, der koncentrerer sig om forskning og videregående uddannelse vedr. samfunds-, sprog-, kultur- og uddannelsesmæssige forhold. Ilimmarfiks store betydning er til gengæld, at den indenfor sine begrænsede fagområder er projekteret som et center for forskning og videregående uddannelse i Grønland, der på indholdssiden - valg af forskningstemaer og valg af temaer og eksempelmateriale i undervisningen - er så intimt forbundet med det omgivende samfund, at resultaterne af både forsknings- og uddannelsesvirksomheden bliver umiddelbart anvendelige i lokalsamfundet. Dertil kommer, at samfundet i almindelighed får produceret nye og virkelighedsnære forskningsresultater på Ilimmarfik.

På alle områder er der tale om gevinster, der bidrager til at forøge det grønlandske samfunds læringskapacitet og omstillingsberedthed - og dermed til at møde og skabe sin fremtid med mere åbne øjne og med større viden, end hvis man overlod det til Danmark og udlandet at stå for produktionen af de forskningsresultater og sammensætninger af det uddannelsesindhold, som fremtidens Grønland skal formes udfra.

2. Ilimmarfiks betydning for udviklingen af de videregående uddannelser i Grønland


2.1 Hensyn og kriterier for planlægning af Ilimmarfik


2.1.1 Intentionerne med uddannelsespolitikken
I den uddannelsespolitiske redegørelse fra 1995, som ligger til grund for Grønlands uddannelsespolitik, har vi mange målsætninger for nutidens og fremtidens uddannelser i Grønland. Som eksempel kan nævnes her (side 67-70):

" Uddannelserne skal tilrettelægges i overensstemmelse med erhvervsudviklingen samt udviklingen i samfundet og på arbejdsmarkedet."
Og videre under samme punkt:" Uddannelsesplanlægningen skal sikre, at mængden af uddannede på alle uddannelsesniveauer bringes i overensstemmelse med de forventede behov på arbejdsmarkedet."
"Selvforsyning af uddannet arbejdskraft skal gøres størst mulig."
"Uddannelserne skal have en kvalitet og et niveau, der giver erhvervs- og studiekompetence i og uden for Grønland."

Og videre herunder:"Uddannelserne skal sikres såvel grønlandsk som internationalt perspektiv, der indholdsmæssigt er i overensstemmelse med fremtidens kvalifikationskrav. Dette kan for eksempel foregå ved et formelt samarbejde med både nationale og internationale uddannelsesinstitutioner, forsknings- og videnscentre."
"Der skal være sammenhænge i uddannelsessystemet."
"Uddannelsessystemet skal tilpasses og effektiviseres med henblik på en bedre ressourceudnyttelse."
"Uddannelsespolitikken bør tilrettelægges så der kan tilbydes den nødvendige efteruddannelse af den uddannede arbejdskraft ... ... ... ... ....."


Disse målsætninger er vigtige pejlemærke både for den nuværende og fremtidige uddannelses-planlægning - ja, man kan endog sige, at jo større selvstændig bæredygtighed et land ønsker sig, jo større betydning har disse målsætninger som både eksistensbetingelse og fremtidssikring.

En tid som vor, med voldsom globalisering, indebærer for alle de civiliserede lande, at kravene om kvalifikationer hos befolkningen er stærkt og hastigt stigende.

De stigende krav om kvalifikationer slår også igennem på arbejdsmarkedet. Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft er i vækst og i Grønland blev denne efterspørgsel, efter f.eks. akademisk uddannet arbejdskraft, målt til at være to eller tre gange større end udbuddet. (Uddannelsespolitisk Redegørelse,1995, side 25). Efterkommes denne efterspørgsel ikke, vil det have ringe udsigter for udviklingen af Grønlands erhvervsliv i bred forstand.

Det er naturligvis også derfor, at man igennem de sidste 20 år har satset på at styrke og udvikle de videregående uddannelser. Men der er fortsat nogle problemer - eller måske snarere dilemmaer.

2.1.2 Dilemmaer i uddannelsessystemet
Et af disse dilemmaer er, at frafaldet af studerende er alt for stort. Samfundet mister alt for mange gode ressourcer på den konto - både menneskeligt, og i forhold til den uddannelsesmæssige investering, der er lagt indtil studieophøret, samt som potentiel højt uddannet arbejdskraft.

En forklaring kunne være for små studiemiljøer. Man ved fra andre lande, at små studiemiljøer hurtigt løber tør for inspiration og er uhyre sårbare ved f.eks. fravær, i samarbejdsrelationer m.v.

En anden forklaring på for stort et frafald kan være den store udskiftning af personale. En sådan udskiftning ødelægger kontinuiteten. Og hvis det nye personale er importeret arbejdskraft - uden kendskab til grønlandske forhold, livsbetingelser, kultur og traditioner - kan det inden for mange fagområder være særdeles vanskeligt at målrette en undervisning, som er relevant for en kommende grønlandsk arbejdskraft. Dette er også tidligere beskrevet i denne rapport under afsnittet om samfundets læringskapacitet.

En del af problemerne bunder i en mangel på relevant studie- og undervisningsmateriale - d.v.s. tidssvarende og relateret til grønlandske forhold. At udarbejde sådant et materiale kræver systematiske undersøgelser af de grønlandske forhold (d.v.s. forskning) - med forskellige vinkler afhængig af den faglige tilgang - og sådant noget kræver tid og kontinuitet, som netop er det, et skiftende personale ikke har.

Man kunne jo så påstå, at disse dilemmaer kunne løses ved at satse på at sende folk til udlandet for at uddanne sig. Men som der er argumenteret for tidligere i denne rapport (under afsnittet om samfundets læringskapacitet), er det en særdeles tvivlsom løsning for det grønlandske samfund - også rent menneskeligt.

Globaliseringen med stigende kvalifikationskrav til arbejdskraften vil fortsætte omkring os. Hvis samfundet fortsat skal være med og udvikle sig videre som et bæredygtigt land, erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt og kulturelt med de værdier, der er særegne, er der i virkeligheden ikke så mange valg. Der må satses på at løse dilemmaerne og forfølge de gode intentioner og målsætninger.

Gøres det ikke med en offensiv indsats, bliver samfundet, i relation til omverdenens udvikling, hægtet af i relativ forstand.

Dette betyder naturligvis ikke, at der kan satses på, at al videregående uddannelse kan foregå i Grønland - det vil være en helt urealistisk ambition. Det handler om at udvikle et samspil og en vekselvirkning mellem uddannelse og forskning i Grønland, og uddannelse og forskning i det internationale samfund - så udlandsperioder kan forkortes og uddannelsesforløb kan blive relateret til lokale grønlandske forhold. Det handler om at kunne fastholde, tiltrække og udvikle kompetente personer i samfundsliv og erhvervsliv i Grønland - og dermed at kunne styrke landets fortsatte udvikling.

Hvis der skal oprustes til alt dette, således at dilemmaerne kan minimeres, må der
  • skabes større og mere attraktive studie- og uddannelsesmiljøer,
  • skabes forbedret kvalitet og ressourceanvendelse,
  • skabes større sammenhænge i uddannelserne, så der kan opnås mere fleksibilitet,
  • skabes mulighed for studieskift uden væsentlig tab af studietid - samt endelig,
  • skabes bedre muligheder for efter- og videreuddannelse.
Det er ud fra disse hensyn og disse kriterier, at Ilimmarfik er planlagt.

3.2 En ny uddannelsesstruktur - i Ilimmarfik
Den mest hensigtsmæssige organisering af uddannelsesområdet er en samordning af uddannelser i universitets regi. D.v.s. at journalistuddannelsen, socialrådgiveruddannelsen indgår i Universitetet, men i selvstændige institutter, så uddannelserne kan bevare deres særpræg igennem en udpræget autonomi - men alligevel udvikle fælles undervisningstilbud og et tættere samarbejde imellem såvel lærerressourcer som studerende.

Det er intentionen at Inerisaavik og Ilinniarfissuaq skal integreres i Ilimmarfik som en del af et Pædagogisk Institut. Men der er endnu ikke taget stilling til læreruddannelsens kommende struktur, hvorfor vi har valgt kun at beskrive videreuddannelsesdelen. Her er der allerede et omfattende samarbejde med andre universiteter på diplom- og masterniveau.

Derudover har også sygeplejeuddannelsen og socialpædagogisk uddannelse vist interesse for at indgå i Ilimmarfiks virke. Her tænkes først og fremmest på, at der med etableringen af Ilimmarfik kan skabes et samlet center for videreuddannelse på diplom- og masterniveau.

Ved de 3 institutioner Ilisimatusarfik, Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI), Tusagassiornermik Ilinniarfik (TI) uddannes der i dag:
  • bachelorer og kandidater i administration
  • bachelorer og kandidater i grønlandsk
  • bachelorer og kandidater i kultur- og samfundshistorie
  • bachelorer i teologi
  • socialrådgivere
  • journalister
Der foregår i dag et meget begrænset samarbejde mellem disse tre institutioner, først og fremmest ved at man - mod betaling - "låner" lærere hos hinanden.

Igennem samarbejdsforløbet i arbejdsgruppen omkring planlægning af Ilimmarfik er det imidlertid konstateret, at der er basis for et langt større indholdsmæssigt samarbejde, og med en tættere fysisk og organisatorisk sammenknytning af de tre institutioner ville dette samarbejde kunne føres ud i livet.

Grønlands Statistik, Landsarkivet, Groenlandica og Sprogsekretariatet fortsætter som selvstændige institutioner som hidtil, men bliver via deres indgåen i Ilimmarfik, samarbejdsmæssigt tættere knyttet til uddannelserne. Dette betyder at uddannelserne igennem den fysiske nærhed og den nye ledelses- og samarbejdsstruktur, der er opbygget i Ilimmarfik, kan få langt større gavn af disse 4 forsknings- og dokumentationsinstitutioners arbejde.

2.2.1 Samordning af uddannelserne
Institutionerne i Ilimmarfik ønsker således en samordning af uddannelserne i Ilisimatusarfik, TI og ISI, således at Ilisimatusarfik foretager en integration af de andre uddannelser under sig.

Med de aktuelle uddannelsers karakter ville det være mest naturligt at tilstræbe en klassifikation af de 2 uddannelser, jounalist- og socialrådgiveruddannelserne, som bachelorgrader. Da de 2 uddannelser er udpræget professionsuddannelser ville det være nærliggende, at få dem anerkendt som såkaldt professionsbachelorer.

Der oprettes 2 nye institutter under den eksisterende universitetsstruktur for henholdsvis journalist-, socialrådgiveruddannelserne, og i henhold til intentionerne også et 3. institut for læreruddannelsen og for efter- og videreuddannelse af lærere. Det er intentionen at det 3. institut, Pædagogisk Institut, tilknyttes som "satellit-institut" allerede i 2004.

Uddannelsernes struktur samordnes universitetets i en forsøgsperiode over 3 år.

Derudover er der nogle fælles problemstillinger, som må afklares:
Den meget forskellige struktur på uddannelsesinstitutionerne kræver nøje planlægning, med henblik på justering hen imod en fælles struktur.

Spørgsmålet om fordeling af økonomiske midler til de enkelte uddannelser har ikke været behandlet i arbejdsgruppen. Der skal udarbejdes fordelingsnøgler, som tager højde for særlige forhold.
Der er en række betingelser, der skal bringes i orden, førend de nye uddannelser kan indtræde på lige fod med universitetets studier:
  1. Der skal for socialrådgiveruddannelsen iværksættes et forkursus til grunduddannelsen, som ansøgere, der optages på dispensation, skal bestå forud for start på studiet. Med det aktuelle antal studerende optaget på dispensation (80-90%), kan grunduddannelsen ikke sidestilles med et universitetsstudium.
  2. Ansættelsesvilkår og arbejdstidsaftale for undervisere skal bringes i overensstemmelse med forholdene på universitetet.
  3. Der skal etableres et formaliseret samarbejde med beslægtede uddannelsesinstitutioner i DK og/eller Skandinavien.
  4. Der skal for de videregående uddannelser, i lighed med læreruddannelsen, etableres en overbygning på grunduddannelsen på diplom og masterniveau, dels for at sikre efter- og videreuddannelsesmulighederne i Grønland, og dels for at sikre en forskningsbaseret undervisning.


2.3 Socialrådgiveruddannelsen - Institut for sociale forhold


2.3.1 Socialt arbejdes udøvere
Når man træffer socialrådgivere i Grønland, er det forbavsende mange, der ikke er beskæftiget med socialt arbejde. Det er et indtryk, at mange forlader området på grund af utilfredsstillende arbejdsforhold og frygt for udbrændthed. Det sociale område er inde i en dårlig spiral præget af mangel på uddannet arbejdskraft, dårlige arbejdsforhold, lav løn, risiko for udbrændthed, ringe faglig udvikling, og medarbejderflugt.

2.3.2 Forkursus
De studerendes fortrolighed med samfundets opbygning og funktionsmåde er i mange henseender for ringe. Socialrådgiverstudiet forudsætter et grundlæggende kendskab, som de studerende ofte ikke besidder.

For at sikre et niveau i undervisningen på socialrådgiverstudiet, der kan sidestilles med bachelorstudier på andre institutter på Ilimmarfik, bør der oprettes et forkursus af 1 til 2 semestres varighed. Ansøgere, der bevilges dispensation for de formelle betingelser for optagelse, får knyttet et vilkår til om at gennemføre forkurset, inden studiet påbegyndes.

2.3.3 Overbygningsuddannelse
For at stimulere udviklingen på området bør der oprettes en overbygning på de sociale uddannelser på diplom- og masterniveau. Forslaget er en såkaldt masteruddannelse svarende til et fuldtidsstudium af 1½ års varighed. Efter det internationale point-system med ECTS-point må uddannelsen klassificeres til ca. 80-100 point. Dette studie bør udvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutioner med diplom- eller kandidatstudier i Danmark og/eller Norge.

2.4 Journalistuddannelsen - Institut for Journalistik
Journalistskolen har siden 1982 været en selvstændig enhed i uddannelsessystemet.

2.4.1 Opnåelse af bedre studiemiljø
Som en lille uddannelsesinstitution er det svært at oparbejde et sådant miljø, hvor de studerende kan få nyttige impulser fra andre studerende med relevante studier og interesser.

Små hold af studerende er særlig sårbare overfor både indre og ydre påvirkninger —sådan som uddannelsen er skruet sammen.

Når et hold har gode forudsætninger, og samtidig har en stærk motivation, kan det modstå en mængde uheldige problemer for eksempel i forbindelse med frafald og ændringer i lærersituationen. Men når det er et svagere hold, kan uddannelsens placering som en særskilt enhed forstærke problemerne. Og her vil Ilimmarfiks fælles studiemiljø virke styrkende og stabiliserende. Her er koncentration af viden og data om samfund, kultur, historie og sprog, som det er naturligt for journaliststuderende at have interesse i. De umiddelbare muligheder for samvær med andre studerende, der læser i disse fag, vil virke berigende og inspirerende for de vordende journalister.

Hos nabolandene i øst og vest (Island, Canada, USA) har man mange års erfaringer med journalistuddannelse i universitetsregi.

Når journalistuddannelsen flytter ind i Ilimmarfik og bliver en del af universitetets organisation, vil man få en bedre sikkerhed for, at kvalificerede lærerkræfter er til stede.

2.5 Overbygning til læreruddannelsen - Institut for Pædagogik
I forbindelse med skolereformen, Atuarfitsialak, agter Landsstyret under efterårssamlingen 2001, at forelægge landstinget et forordningsforslag, hvori indgår etablering af et Pædagogisk Institut. Financiering vil blive søgt gennem finanslov 2002.

2.5.1 Etableringen af et Pædagogisk Institut har følgende formål:


/////2.5.1.1 Forskning, uddannelse og udvikling:
  • at forestå kurser, efter- og videreuddannelse af lærere.
  • at videreuddanne lærere og ledere, således at der skabes et personalemæssigt rekrutteringsgrundlag for Ilinniarfissuaq/ Inerisaavik og andre institutioner, der beskæftiger sig med skole- og uddannelsesmæssige forhold.
  • at producere og udvikle den nødvendige viden om de pædagogiske, psykologiske og didaktiske forhold der karakteriserer det grønlandske forhold.
  • at forestå udviklingen - både fagligt og pædagogisk - af forskning og forsøg indenfor undervisning i f.eks. fremmedsprog og fjernundervisning, herunder også de anvendte undervisningsmidler samt undersøge de mest formålstjenlige og informationsteknologiske ajourførte didaktikker.
  • at forestå forskning i og udvikling af læseplaner.


/////2.5.1.2 Forskning/analyse og evaluering:
  • at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelsen og undervisningen i Grønland.
  • at rådgive og samarbejde med KIIIP og kommunerne om spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvikling af den grønlandske folkeskole.
  • at indsamle nationale og internationale erfaringer med kvalitetsudvikling og evalueringer af skoler og uddannelse samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.
  • på eget initiativ at gennemføre systematiske evalueringer.


2.5.2 Pædagogisk Institut skal forestå:
  • en 1-årig diplomuddannelse tilpasset til grønlandske forhold.
  • en 2-årig masteruddannelse og kandidatuddanelse inden for pædagogiske, psykologiske og metodiske områder.
  • en forskeruddannelse i Ph.D-grad inden for de samme område i et netværkssamarbejde med beslægtede institutioner i Danmark og i udlandet.
Optagelsekravet til ansøgere til Pædagogisk Institut, skal være læreruddannelse samt et par års efterfølgende erfaringer som lærer i folkeskolen

2.5.3 Hvad er Grønlands udbytte af Pædagogisk Institut ved Ilimmarfik
Gennem en målrettet indsats med etableringen af et Pædagogisk Institut ved Ilimmarfik i tilknytning til Atuarfitsialakprojektet vil det i perioden 2002-2008 være muligt:
  • at efterkomme behovet for grønlandsk-sprogede pædagogiske forskere op til Ph.D. niveau - der bør satses på, at 2 starter hvert år.
  • at rekruttere personale til Ilinniarfissuaq og Inerisaavik og andre uddannelsesinstitutioner med master- og kandidatgrad og derved etablere en forskningsbaseret lærer- og videreuddannelse. Flg. områder vil være indsatsområder:
    • fremmedsprogspædagogik.
    • IT støttet pædagogik med fjernundervisning.
    • kulturforståelse.
  • Der bør satses på, at 3 starter kandidatuddannelsen hvert år.
  • at forestå forskning og udviklingsarbejde i forbindelse med implementeringen af Atuarfitsialak.
  • at opbygge et evalueringscenter i en grønlandsk kontekst.
  • at etablere en struktureret kobling mellem kulturrelateret, ikke formaliseret viden og det formelle uddannelsessystem.
  • med Ilimmarfik sammen med Atuarfitsialak får Grønland både begyndelses- og afslutningsbetingelser inddraget i uddannelsesplanlægningen.
Ved oprettelsen af et professorat i pædagogik (flerkulturelt) ved Ilimmarfik vil det være muligt at etablere forskerskole, kandidatuddannelse og forskeruddannelse op til Ph.D.-niveau.

2.6 Hvad får Grønland med den nye uddannelsesstruktur i Ilimmarfik


2.6.1 Fælles fagblokke, større fleksiblilitet, bedre ressourceudnyttelse og et kvalitetsløft med synergieffekt
I stedet for at den samme underviser først giver lektioner på den ene institution, og så på den anden, vil man kunne lægge fælles-undervisning i blokke, som kan indgå i alle involverede uddannelser. Disse blokke af undervisningstilbud kan de studerende fra flere uddannelser følgesammen, både som bachelorer og kandidater - på tværs af institutgrænserne. Blokkene behøver ikke nødvendigvis at indgå på samme årgang inden for de enkelte uddannelser.

Dette vil give ressourcemæssige fordele, dels ved at der undgås dobbeltarbejde og dermed spares lærertimer, og dels ved at studerende der skifter studieretning - eller kombinerer studierne - ikke behøver at starte forfra med samme fagområde. Der vil kunne opnås langt større fleksibilitet for den enkelte studerende i uddannelsesvalg og kombinationer af fag - så risikoen for at brænde ud i studierne og opgive, kan formindskes.

Med en mere fleksibel opbygning af studierne vil der således være mulighed for at udvikle et markedsorienteret undervisningstilbud, hvor udbud og efterspørgsel regulerer kursustilbud og vejlederfordeling. Undervisere vil i team kunne udbyde kursusforløb på tværs af studieretninger og institutter, og studerende i grupper og individuelt vil kunne efterspørge undervisning og vejledning blandt universitetets samlede lærerstab. Dette vil kunne give en væsentligt bedre udnyttelse af lærerressourcerne og større muligheder for at udvikle det faglige niveau og samarbejde. Og det vil dermed kunne give et mere inspirerende fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder, for såvel ansatte som studerende. Der vil kunne blive tale om væsentlige kvalitetsløft med stor synergieffekt.

/////3.6.1.1 Nogle eksempler på fælles fagblokke
Fælles fagblokke kan også betegnes som kurser eller forløb på tværs af institutter og uddannelser:
  • Kommunikation:
    • institutterne for sociale forhold, journalistik, teologi, grønlandsk og pædagogik.
  • Forvaltningsret:
    • institutterne for sociale forhold, journalistik og administration
  • Etik og værdier:
    • institutterne for sociale forhold, journalistik, kultur- og samfundshistorie samt teologi og pædagogik.
  • Videnskabsteori og filosofi:
    • alle
  • Krise og sorg:
    • institutterne for sociale forhold, grønlandsk og teologi
  • Børns vilkår:
    • institutterne for sociale forhold, kultur- og samfundshistorie og pædagogik
  • Identitet og etnicitet:
    • institutterne for sociale forhold, journalistik, grønlandsk, kultur- og samfundshistorie og pædagogik
  • Gamles vilkår:
    • institutterne for sociale forhold, kultur- og samfundshistorie samt teologi
  • Problemorienteret projektarbejde:
    • alle
  • Økonomi og sociologi:
    • institutterne for sociale forhold, administration og journalistik
Hvis kurser udbydes bredt, ville der være mulighed for at flere emner, som ikke udbydes i dag, kunne vælges som emnefag. Studerende på kandidatniveau ville kunne vælge en særlig vinkel på deres speciale ved at følge et bestemt kursus, desuden ville de studerende derigennem få kendskab til undervisere, som de kunne benytte som vejledere.

På længere sigt vil der naturligt udbydes nye kurser, som vil imødekomme nye behov, og derigennem udvikle nye studieretninger. Ressourcesammenlægningen kan bidrage til udvikling af nye kombinationsuddannelser, som er tilpasset det grønlandske behov for arbejdskraft. F.eks. kan ressourcer, i tilfælde af overproduktion på en uddannelse, let flyttes til uddannelser med underproduktion.

En højnelse af kvaliteten i undervisningen på en videregående uddannelse sikres bedst, ved en større grad af deltagerstyring og medansvar hos de studerende for indholdet af undervisningen. Disse ændringer sker gennem en proces, hvor den hidtidige praksis med kvantitativ kontrol, med fremmøderegistrering, afløses af en kvalitativ kontrol, med godkendelse af opgavebesvarelser. Næste skridt i denne retning er at medinddrage de studerende i undervisningsplanlægning - og i udviklingen af studieordningerne.

2.6.2 Et varieret udbud af efter- og videreuddannelsesmuligheder
Med den nye uddannelsesstruktur, der er planlagt på universitetet i Ilimmarfik, er der, som det har kunnet ses i det foregående, også tænkt på overbygningsmuligheder på flere af de eksisterende grunduddannelser. Disse diplom- og masteruddannelsesforløb vil på samme måde som i grunduddannelserne kunne modulopbygges og tilrettelægges i fælles fagblokke, der fremmer såvel fleksibiliteten, samarbejdet på tværs og den faglige udvikling. Muligheder for synergi og kvalitetsudvikling er således også her indbygget i strukturen, igennem de større fællesfaglige miljøer, til inspiration og udvikling for såvel studerende som ansatte.

Desuden indebærer disse overbygningsuddannelser, at der sikres en kobling mellem forskning og uddannelse på de forskellige faglige områder, som både kan højne kvaliteten af den faglig udvikling og relevansrette uddannelserne i forhold til det omgivende samfund, hvor arbejdskraften jo senere skal gøre sin nytte. Det er netop koblingen mellem forskning og uddannelse der gør det muligt f. eks at udvikle kvalificerede undervisningsmaterialer, der hænger sammen med, og har relevans for, det grønlandske samfund.

2.6.3 Et større, mere varieret og inspirerende studiemiljø
Alene det at samle uddannelserne under fælles tag vil give studiemiljøet en volumen og en mangfoldighed, der i sig selv kan være inspirerende.

Når dette samtidig kombineres med, at de små undervisningshold ved de enkelte uddannelser kan blive afløst af større hold på tværs af de enkelte institutter, vil der være langt bedre mulighed for gensidig inspiration og meningsudveksling imellem de studerende.

Endelig vil en større fleksibilitet i kursus- og fagkombinationer, evt. fælles tværgående projektudarbejdning, samt flere muligheder i vejledervalg, kunne bidrage til et bedre og attraktivt studiemiljø.

Den nye uddannelsesstruktur i Ilimmarfik med større, samlede og fleksible studiemiljøer vil kunne bidrage til i højere grad at fastholde kvalificerede studerende i det grønlandske studiemiljø - og derved medvirke til at sikre ny kvalificeret arbejdskraft i Grønland.

Den samme virkning vil kvalitetsløftet i undervisningen kunne have, gennem en bedre kombination og anvendelse af læreressourcerne, som også giver fagligheden og dermed lærerne bedre udviklingsmuligheder. Det er netop igennem et større og bedre fagligt miljø, at det også kan bliver nemmere at rekruttere og fastholde personalet - og dermed forbedre kontinuiteten for de studerende.

2.6.4 Konklusion og videre visioner
Der vil med Ilimmarfik blive skabt større og mere attraktive studie- og uddannelsesmiljøer, og ressourceanvendelsen og kvaliteten i uddannelserne vil kunne blive væsentligt forbedret. Desuden vil der blive skabt større sammenhænge i uddannelserne, så der kan opnås mere fleksibilitet i studieforløbet, samt større mulighed for studieskift uden væsentlig tab af studietid. Og endelig vil der med Ilimmarfik blive skabt langt bedre mulighed for efter- og videreuddannelse i Grønland.

Etableringen af Ilimmarfik vil være en offensiv uddannelsespolitisk strategi, der udmønter de uddannelsespolitiske målsætninger og intentioner i praksis - og det vil kunne give Grønland et attraktivt uddannelsesmiljø. Samtidig er det et uddannelsesmiljø, der også er sikret inspiration udefra igennem samarbejde og udveksling imellem læreanstalter og universiteter uden for Grønland.

2.7 En fremtidsvision - et naturvidenskabeligt institut


2.7.1 Behovet for en videregående naturvidenskabelig uddannelse i Grønland
Med erhvervsudviklingen i Grønland vil behovet for naturvidenskabelig uddannet arbejdskraft uden tvivl blive større og større.

I en erhvervsmæssig og kulturel perspektiv kan man derfor sige, at det er nødvendigt med en naturvidenskabelig uddannelse i Grønland.

Set udfra en samfunds- og arbejdsmarkedspolitisk sammenhæng kan der hermed sikres uddannelse af lokal naturvidenskabelig arbejdskraft og intelligentsia, som tillige bliver stabil og som giver en solid og varig dynamisk kraft og potentiale.

Grønland er begyndt at opruste på dette område igennem bl.a. forforskerskolen og igennem etableringen af HTX-gymnasiet i Sisimiut. En gennemført HTX-uddannelse, som også rummer fag som f. eks. biologi, kemi og naturfag, sigter mod videreuddannelser indenfor teknik og naturvidenskaber på alle niveauer. Herfra findes rekrutteringsgrundlaget til en videregående naturvidenskabelig uddannelse.

Desuden er der så sent som i år givet støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) til oprettelse af en naturvidenskabelig stilling i Nuuk inden for Geovidenskabeligt område. Oprettelse af denne stilling har til hovedformål, at synliggøre geovidenskaberne i Grønland, med særlig henblik på at rekruttere unge grønlændere til en højere uddannelse i fagområder, der er nødvendige i forbindelse med opbygning af råstofområdet som bærende erhverv. Stillingen vil snarest blive opslået.

Der er således al mulig grund til at begynde at tænke på at starte en - eller dele af en - videregående naturvidenskabelig uddannelse i relation til Ilimmarfik.

Grønlands Naturinstitut(GN) har i den anledning udarbejdet et bud på hvilken model, der realistisk kan benyttes.

2.7.2 Hvad gør man andre steder?
Færøernes Universitet tilbyder en bachelor undervisning inden for Naturvidenskab. Efter bacheloruddannelsen tager studenterne til andre universiteter i Norden og England for at tage hovedfagsniveau. Færingerne har diskuteret, hvorvidt Universitetet skulle satse udelukkende på et bachelor niveau i forbindelse med naturvidenskab eller enkeltfagskurser og/eller udbyde et master niveau inden for få udvalgte områder. Færingernes konkluderede, at udbudet af kurser på hovedfagsniveau ville blive for snævert, og at enkeltfagskurser er uforholdsmæssige dyre. Et bachelor niveau inden for Naturvidenskab er den absolut billigste i form af laboratorier, lærerkræfter og anden undervisning.

/////2.7.4.1 Baggrunden for at foreslå den færøske model er:
  • at et bachelorniveau af mere generel karakter inden for Naturvidenskaben, vil tiltrække en bredere vifte af studenter. Det nye HTX - gymnasium i Sisimiut vil naturligt producerer elever, der er orienteret mod den naturvidenskabelige genre. Senere i studiet kan studenterne specialisere sig inden for flere fag: biologi, geologi, computerteknologi o.a.
  • at et bachelorniveau af mere generel karakter inden for Naturvidenskaben, vil tiltrække en bredere vifte af studenter. Det nye HTX - gymnasium i Sisimiut vil naturligt producerer elever, der er orienteret mod den naturvidenskabelige genre. Senere i studiet kan studenterne specialisere sig inden for flere fag: biologi, geologi, computerteknologi o.a.
  • at en bred naturvidenskabelige universitetsuddannelse i form af et bachelor niveau, fortløbende vil kunne omstille sig til samfundets behov.
  • at en forankring af et naturvidenskabeligt miljø i Grønland vil forbedre mulighederne for tværfaglige aktiviteter mellem humaniora og naturvidenskab
  • og vil ligeledes forbedre mulighederne for samarbejdsrelationer mellem Grønland og Universiteter i andre lande.
  • at den færøske model vil sikre en forøget interesse for biologi og naturvidenskab i øvrigt inden for Grønland, samt på længere sigt rekruttering til forskerstillinger inden for flere fagområder.
  • at den færøske model kan understøtte fastholdelsesproblematikken, hvor grønlandske studenter kan blive i Grønland under en del af studiet.
  • at enkeltfagskurser er relativ meget dyrere, og at studenter-grundlaget i Grønland ikke kan forventes at være stort nok.
Igennem samarbejdet mellem GN og Ilimmarfik, ved etableringen af en naturvidenskabelig bacheloruddannelse, kan man således afkorte studietiden i f.eks. Danmark væsentligt for de biologistuderende. 1. del tages i Grønland, 2. del i f.eks. Danmark, men med mulighed for specialeskrivning i Grønland. Alt i alt kan en naturvidenskabelig kandidatuddannelse tages med kun ca. 2 års udenlandsophold. Noget sådant ville uden tvivl kunne forbedre rekrutteringsgrundlaget til de naturvidenskabelige uddannelser væsentligt, sammen med den nyoprettede Htx-uddannelse.

En sådan samarbejdsmodel med udenlandske universiteter omkring uddannelsen af naturvidenskabelige kandidater vil også i sig selv være et godt inspirations-input i det grønlandske universitets- og forskningsmiljø; og vil formentlig også kunne tiltrække arktisk interesserede studerende fra andre lande til studier i Grønland.

Som sagt er dette forslag om en naturvidenskabelig bacherlor-uddannelse i et naturvidenskabeligt institut på universitetet i Ilimmarfik ikke en del af det nuværende beslutningsgrundlag for etableringen af Ilimmarfik, og der er dermed heller ikke taget højde for det i de byggeplaner der ligger. Forslaget skal forstås som en fremtidsvision for den videre udvikling af Ilimmarfik og for samarbejdet mellem Ilimmarfik og Grønlands Naturinstitut.

3. Forskningssamarbejde og forskningsbaseret uddannelse
Landstinget vedtog i oktober 1997 en Forskningspolitisk handlingsplan 1998-2002.

Et hovedformål var at udpege en række indsatsområder. Ud over en styrkelse af igangværende forskningsaktiviteter inden for miljø-, natur og ressourceområdet prioriteredes forskningsområder, der vedrører samfunds- og erhvervsudvikling. På den baggrund udpegedes følgende forskningsområder:
  • · Samfunds- og erhvervsudviklingomfattende de overordnede strukturer for samfundets økonomiske og sociale udvikling, vilkårene i den internationale konkurrence og krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og fleksibilitet
  • · Rammebetingelser for erhvervsudviklingen, herunder udnyttelse af levende og ikke-levende ressourcer, miljømæssige forhold, markeds- og afsætningsforhold bør sammen med de socio-økonomiske effekter af nye tiltag prioriteres som forskningsområde.
  • Kulturhistorie og sprog omfatter Grønlands historie samt grønlandsk sprog og de konsekvenser, kontakten med omverdenen har haft for det grønlandske sprog. Området prioriteres som en betydningsfuld ballast for den moderne udvikling:
    • Historiens og traditionernes betydning for det moderne liv
    • Styrkelse af det historiske perspektiv
    • Sproget og dets placering i det moderne samfund, herunder internationaliseringen og de moderne kommunikationsmediers betydning for grønlandsk sprog og kultur.
  • · Sociale og velfærdsmæssige forholder et forskningsområde omfattende befolkningens levevilkår, forsørgelse og sociale organisering. Bl.a. prioriteres analyse af familiernes levevilkår, forandring i familiernes sociale netværk og forsørgelse af børn og ældre.
  • Sundhed og ernæring omfatter primært befolkningens sundhedsmæssige tilstand og sammenhængen mellem fødegrundlag , kost, livsstil og helbred. Forskningsområdet gives fortsat høj prioritet for at styrke den eksisterende kompetence inden for arktisk medicinsk forskning og øge indsatsen inden for ernæringsforskning:
    • Livsstilsforandring og sundhed
    • Offentlig sundhedsservice og befolkningens sundhedsstandard/levealder
    • Sammenhængen mellem kost og sundhed.
Med samordningen af uddannelsesinstitutionerne, således som det er beskrevet i forrige kapitel, vil Ilimmarfik komme til at bestå af 5 selvstændige institutioner, nemlig:
  • Universitetet
  • Nationalarkivet
  • Groenlandica
  • Grønlands Statistik
  • Sprogsekretariatet
Disse institutioner har tilsammen deres kompetencer og forskningsaktiviteter inden for de fire førstnævnte forskningsområder.

3.1 Hvad er forskning og hvorfor er den vigtig for Grønland?
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at forskning er en verdensfjern aktivitet, der foregår i lukkede elfenbenstårne til glæde for nogle få.

Men forskning er at skabe ny viden. Det vil f.eks. sige at lave undersøgelser og analyser af hvordan forskellige ting, fænomener eller situationer hænger sammen. Samt lave undersøgelser af og vurdere, hvorfor de hænger sammen, som de gør - alt sammen med det formål at få større forståelse af, hvad der sker i vores omgivelser, så vi kan blive bedre til at handle i forhold til omgivelserne på den mest hensigtsmæssige måde.

Derfor er systematiske undersøgelser, analyser, vurderinger - d.v.s. skabelse af ny forståelse og viden (forskning) - så vigtigt i et samfund under udvikling, hvis man skal kunne forudse konsekvenserne af denne udvikling, og hvis man skal kunne styre og regulere den.

Derfor er forskning så vigtig i Grønland. For den skal ikke alene give befolkningen viden om grundlaget for, og udviklingen af, det grønlandske samfund og den grønlandske kultur. Men også skabe en basis for de beslutninger som erhvervslivet, politikerne m.fl. træffer vedrørende fremtiden på økonomiske, sociale, kulturelle og andre områder.

Det særlige ved forskningen som arbejdsproces er imidlertid, at den kræver nogle betingelser opfyldt. God forskning kræver gode miljøer at leve i. Er miljøerne dårlige produceres der også dårlig forskning. Denne sammenhæng er for nylig blevet kortlagt. Skabelsen af Ilimmarfik er vigtig som et større fælles forskningsmiljø og center for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning i Grønland.

For det andet kræver forskning inspiration fra den internationale verden for at holde sig på niveau. Og denne internationale forskningsverden får man kun adgang til, hvis man selv er forsker. Det er lidt ligesom en byttehandel - man får hvis man giver - og man skal være vidende for at kunne drage fordel af ny viden. Man skal kunne kende det sprog og de begreber, der anvendes i ny viden for at kunne forstå den og tilegne sig den. Også derfor er et forskningsmiljø så vigtigt i Grønland.

Og endelig - hvis Grønland skal have gavn af de puljemidler i de internationale forskningsprogrammer som udbydes, f.eks. i Nordisk Ministerråds og EU regi, kræver dette forskerdeltagelse og et godt forskningsmiljø i Grønland.

Dette er nogle af de vigtige perspektiver der ligger i skabelsen af Ilimmarfik som forskningscenter.

3.2 Forskning i Ilimmarfik - hvad kan den bruges til?


3.2.1 Forskningsområder
Ilisimatusarfik
har en meget bredt forskningsfelt. Generelt er det Grønlands kultur- og samfundshistorie fra de første indbyggere til nutiden (arkæologi, antropologi, historie), grønlandsk sprog, fonologi og lingvistik, litteratur og kultur, medier og kommunikation, samt grønlandsk erhvervs- og samfundsforhold som sociologi, forvaltning, jura og økonomi. Endvidere grønlandsk kirkehistorie, bibelforskning og teologi.

Institut for Journalistik
Forskningsområdet er medier og kommunikationsforskning.

Institut for sociale forhold
Forskningsområdet er socialforskning (sociologi), herunder socialfaglig forskning, sociologi, jura, kriminologi, økonomi, psykologi og sundhed.

Pædagogisk instituts
forskningsområde ligger inden for undervisningsforskning, pædagogik og didaktik, samt udviklingspsykologi og børne- og ungdomskultur.

Landsarkivets
område er Grønlands historie og kultur fra ca. 1721 til nutiden, fortrinsvis baseret på arkivets egne samlinger, samt arkivteori.

Groenlandicas
forskningsområde er især Grønlands biblioteks- og boghistorie, samt forskning i læsevaner. Desuden kan Landsarkivets og Groenlandicas samlinger danne basis for megen anden forskning inden for samfundsvidenskab, medicin, biologi m.m.m.

Grønlands Statistik
Ud over at stå for statistikproduktion, som omtalt i Kap. 4 under dokumentation, er Grønlands Statistik også en sektorforskningslignende institution, der bl.a. har til formål at gennemføre samfundsvidenskabelig forskning af relevans for Grønland - specielt vedrørende økonomi, erhvervsudvikling, sociale, velfærdsmæssige og demografiske forhold - af relevans for Grønland. GS er bl.a. engageret i den arktiske levevilkårsundersøgelse.

Sprogsekretariatet
forsker inden for det grønlandske sprog og lingvistik og nomenklatur. Det skal rådgive myndigheder og enkeltpersoner om sproglige forhold og profilere det grønlandske sprogs situation i internationale kredse. Det overordnede mål er at indsamle det grønlandske sprog i skrift og tale.

De ovennævnte sidste fire institutioner har ikke nogen decideret uddannelsesforpligtelse og kan i en vis forstand blive opfattet som redskabs- og support-institutioner for den gruppe af institutioner, hvis forskningsmiljøer er knyttet til undervisningsmæssige forpligtelser.

3.2.2 Sammenhæng mellem forskning, uddannelse og kompetence
Forskningsområderne er således undervisnings-, uddannelses- og samfundsrelaterede. Ved en forsknings- og erfaringsbaseret undervisning sker også produktion af ny viden igennem praktisk træning for de studerende. De studerende vil ved senere rekruttering i det grønlandske arbejdsmarked få nytte af denne form for træning, da det vil stimulere (professions-) bachelorerne og kandidaterne til at foretage konkrete undersøgelser og formulere sig selvstændigt i forhold til et givent stykke arbejde - og ikke kun være reproducenter af viden. Dette gælder i særdeleshed for arbejdere indenfor social- og skoleområdet.

Forskningen bidrager til at forny uddannelserne og holde og udvikle kvalitetsniveauet - samt holde studerende og ansatte fagligt i vækst. Det er herigennem at relevante og aktuelle undervisningsmaterialer kan udvikles. Den erfaringsbaserede læring, der opstår i samspillet imellem de forskende lærere og de studerende giver aktuel og nærværende viden, og den giver samtidigt de studerende nogle generalistkvalifikationer, i form af systematiske og rationelle modeller for, hvordan problemer/opgaver kan vurderes og løses. På denne måde kan der skabes større selvstændige og fleksible erhvervskompetencer, uanset hvor de færdiguddannede måtte få arbejde.

3.2.3 Den sproglige dimension
Det grønlandske samfund befinder sig i en enestående sproglig situation. Grønlandsk som sprog af oprindelige folk har det særkende, at det har en lang tradition for alfabetisme og skriftlig dokumentation af kulturtradition samtidig med, at det er anerkendt som offentligt sprog. Disse forhold fordrer intensivering af forskning, formidling og statusopbygning side om side med øget anvendelighed på det praktiske område i forskellige niveauer. Forskningsmiljøet ved Ilimmarfik er ufravigeligt miljø for at vedligeholde interaktion de relevante sprog imellem. Kravet om "opgradering" af sproglige færdigheder vil være en selvfølge af synergien ved Ilimmarfik.

3.3 Tværgående forskningssamarbejde med synergi i Ilimmarfik
De institutioner der indgår i Ilimmarfik driver i dag forskning hver for sig - og for nogle af dem: ingen forskning overhovedet. Med oprettelsen af Ilimmarfik vil der etableres en tværgående forskning på tværs af institutionerne.

En af de fordele, der er ved at samle flere institutioner i Ilimmarfik er, at forskerne fra forskellige institutioner daglig mødes og lærer hinandens forskningsområder og interesser at kende. Derved vil der langt lettere opstå tværfaglige forskningsprojekter.

Som et eksempel kan tages udgangspunkt i socialforskning omkring børn og unges forhold:

I de senere år er tallene for selvmord blandt unge, anbringelser af børn udenfor hjemmet, misbrug blandt unge, overgreb på børn og mindreårige og voldelig, udadrettet adfærd blandt børn og unge, som nævnt, været stigende i Grønland. De tiltag som laves er ikke baseret på faktuel viden om børns og unges vilkår, da der ikke drives forskning på området. Det er endvidere karakteristisk, at en samlet, generel viden ikke er tilstede i tilgængelig form, hverken lokalt eller centralt ved direktoraterne - og ingen har overblik over evt. indsamlet materiale eller de forskellige tiltag.

Ved en indsamling af statistisk materiale, af allerede eksisterende undersøgelser og rapporter og andre resultater, kan denne viden gøres til genstand for en egentlig forskning og blive mere tilgængelig. Hvis Ilisimatusarfiks institutter, Grønlands Statistik, og Grønlands nationalarkiv på tværs kan etablerer et forskningsmiljø - vil det blive muligt at etablere en dyberegående forskning i f.eks. barndommens og ungdommens betingelser i Grønland. Det vil i fremtiden være til stor gavn for ikke blot den opvoksende generation, men for hele samfundet. Det vil afføde nye betingelser for politisk beslutningstagning på dette væsentlige område.

Et andet eksempel er, at med Ilimmarfik skabes mulighed for et tættere samarbejde mellem f.eks. Naturinstituttet og Landsarkivet. Naturinstituttets forskere bliver f.eks. bedre i stand til at udnytte Landsarkivets oplysninger om fangstudbytte til at kortlægge de periodiske udsving i bestandsstørrelserne. Biologerne og historikerne kan således ved en tværfaglig forskning afdække f.eks. fiskeriets udvikling gennem tiderne, hvor statistikerne og andre også ville kunne inddrages.

Den tættere kontakt imellem institutionerne vil give en øget viden om, hvad de andre forskere beskæftiger sig med. Det vil derfor gøre det lettere at indhente oplysninger, råd og vejledning fra andre forskningsområder i forbindelse med et igangværende projekt.

Det større forskermiljø vil generelt være en fordel for forskerne i de mindre miljøer, der ofte sidder alene med deres forskning.

Samtidig betyder forskelligheden også, at de studerende får et langt bredere spektrum af muligheder i forbindelse med opgave- og specialeskrivning.

De vil også nyde godt af et tværfagligt samarbejde og et tæt fællesskab med arkiver og statistikker. Desuden vil studerende og nyuddannede kunne indgå i forskningsprojekter som assistenter og dermed få en praktisk forskeruddannelse, som vil komme det grønlandske samfund til gode, og samtidig være en basis for rekruttering til ph.d.-uddannelsen af grønlandske forskere.

3.3.1 Konferencer
Endvidere vil der med Ilimmarfik være større personalemæssige ressourcer til at arrangere internationale konferencer, der kan skabe og styrke det internationale netværk, der er nødvendigt, for at forskningen i Grønland kan fastholde et internationalt højt stade.

For at styrke dette tværgående forskningssamarbejde, ud over hvad fællesskab i samme hus kan give, er der i Ilimmarfiks organisation planlagt et permanent forskningsudvalg. Dette forskningsudvalg har medlemmer fra alle institutionerne i Ilimmarfik, og har til opgave at fremme denne tværgående forskning, arrangere konferencer m.v.. Udvalgets opgaver og kommissorium er nærmere beskrevet i kapitel 6.

3.3.2 Opsummering og Konklusion
Med etableringen af Ilimmarfik vil der kunne etableres et godt tværfagligt forskningsmiljø af en størrelse, som kan befordre udviklingen af inspiration og produktivitet til gavn for både uddannelsessektoren og samfundet som helhed.

Forskerne på de forskellige institutioner vil få en tilgængelighed til hinanden og en fælles opgave i at udvikle den tværfaglige forskning, som de små isolerede institutioner aldrig har kunnet give.

Der vil kunne udvikle sig et frugtbart fællesmiljø, som er attraktivt at arbejde i, og som derfor skulle kunne bidrage til at rekruttere og fastholde personalet i større omfang end nu, således at erfaringer kan bibeholdes og kontinuiteten forbedres til gavn for uddannelsesmiljøet.

Der vil kunne skabes en vidensopbygning, bl.a. i samarbejde med internationale samarbejdspartnere, som kan bidrage til at forny uddannelserne og udvikle kvalitetsniveauet i disse bl.a. igennem udvikling af relevante og aktuelle undervisningsmaterialer. Den erfaringsbaserede læring, der opstår i samspillet imellem de forskende lærere og de studerende giver aktuel og nærværende viden, og den giver samtidigt de studerende nogle generalistkvalifikationer i selvstændig opgaveløsning, som der er stærkt brug for på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil den samlede vidensopbygning, som Ilimmarfik kommer til at stå for, kunne blive et væsentligt bidrag til den bæredygtige samfundsudvikling som helhed. Dette sker igennem uddannelserne og deres betydning for opbygning af samfundets vidensniveau og læringskapacitet - og for minimeringen af "hjerneflugt" til udlandet. Men Ilimmarfiks betydning ligger også i forskningen i sig selv, og i formidlingen af denne, som kan give befolkningen viden om grundlaget for, og udviklingen af, det grønlandske samfund og den grønlandske kultur. Forskningen kan dermed skabe basis for de beslutninger som erhvervslivet, politikerne m.fl. træffer vedrørende fremtiden på økonomiske, sociale, kulturelle og andre områder.

På denne måde kan Ilimmarfik blive en vigtig medvirkende drivkraft i udviklingen af det grønlandske samfund.

4. Dokumentation i Ilimmarfik
I Ilimmarfik varetages dokumentation af:
  • Grønlands Landsarkiv
  • Groenlandica
  • Universitetsbiblioteket
  • Sprogsekretariatet
  • Grønlands Statistik


4.1 Et samlet overblik over fortiden til gavn for fremtiden:
De enkelte institutioners dokumentationsopgaver kan på baggrund af lovgivning og formålsbeskrivelser i bl.a. finanslovene summarisk opgøres således:

Grønlands Landsarkiv
formålene er bl.a.:
  1. at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ betydning for borgere og myndigheder,
  2. at sikre mulighed for kassation af ikke-bevaringsværdige arkivalier i samarbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov og
  3. at sikre offentligheden adgang til arkivalier


/////Ilisimatusarfik
Universitetets overordnede uddannelses- og forskningsmæssige målsætninger søges bl.a. tilgodeset og understøttet gennem universitets bibliotek.

Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet
formålene er bl.a.
  1. at indsamle information om det grønlandske sprog som vidensbase for kommende sproglige undersøgelser, herunder indsamling af materiale til ordbogsarbejde,
  2. at følge med i ændringer af det talte grønlandske sprog og stå for undersøgelse af brugen af grønlandsk som fremmedsprog
  3. at varetage sekretariatsfunktionerne for Grønlands Sprognævn og Grønlands Stednavnenævn samt deltage i Det Nordiske Sprogråd og ICC’s sprogkommission


/////Grønlands Statistik
- formålene er bl.a.:
  1. At sikre det datamæssige grundlag for analyse af den samfundsmæssige udvikling, for politiske og administrative beslutninger, planlægning og samfundsvidenskabelig forskning
  2. At gennemføre metodeudvikling med henblik på indsamling, bearbejdning og analyse af data
  3. At forestå tilvejebringelse af statistiske oplysninger for, i samarbejde med relevante dataleverandører og brugere, at udvide basisstatistikken
  4. At formidle statistiske oplysninger om samfundsforhold og resultaterne af institutionens forskning til offentligheden


/////Groenlandica
- formålene er bl.a.:
  1. at opbygge en Groenlandica-samling, som omfatter en nationalsamling og en udenlandsk samling. Nationalsamlingen indeholder bøger, aviser, blade og andet trykt materiale, som er udgivet i Grønland til belysning af den materielle og åndelige udvikling i Grønland
  2. Nationalsamlingen opbygges primært på materiale udgivet i Grønland, og afleveret i henhold til bestemmelserne om pligtaflevering. Manuskriptsamlingen omfatter grønlandske forfatteres manuskripter samt andre manuskripter alle skænket til institutionen.
  3. Groenlandicas udenlandske samling opbygges primært ved indkøb af et udvalg af bøger om arktiske forhold og om emner, som har betydning for det grønlandske samfund.


4.1.2 Vilkårene i dag for en af Grønlands kulturskatte - Nationalsamlingen
Groenlandica kan i de nuværende lokaler fortsætte den lovpligtige indsamling og bevaring af den trykte nationale kulturarv til ca. 2005. Herefter vil det nuværende lagerlokale - som ikke kan bruges til udstilling og er dårligt egnet til rundvisninger - helt enkelt ikke kunne rumme mere.

Der skal så enten skaffes andre brandsikre lokaler, eller indsamlingen må ophøre og materialet vil så gå tabt for forskningen og for fremtidens Grønland.

Allerede nu er pladsen så trang, at brug af hjælpemidler som f.eks. bogvogne, stiger og lignende er nærmest umulig. De dårlige pladsforhold medfører samtidig unødvendige skader på både kulturarv og personale.

Personalet har skønsmæssigt brugt 1/3 del af arbejdstiden siden 1995 på flytning for at skaffe mere plads i det lille lokale. Tid som kunne være brugt bedre på formidling eller registrering af de store mængder materiale, som er ophobet i de lange perioder, hvor nationalbiblioteksdelen af Det Grønlandske Landsbibliotek har været helt eller delvist ubemandet.

Det nuværende lokale er formelt brandsikret, men har vinduer, gamle el-installationer, gulvtæppe og andre uhensigtsmæssigheder, der over en årrække er til fare for bevaringen. For eksempel er den nødvendige kontrol af temperatur og luftfugtighed ikke mulig.

En stadig større del af Grønlands kulturproduktion er ikke-boglig og der savnes totalt mulighed for korrekt opbevaring af, plader, video, bånd, plakater, og manuskripter i de nuværende lokaler.

Hvis Grønland skal overholde internationale IFLA-anbefalinger for nationalsamlinger skal pligtafleveringen bevares på 2 adskilte adresser som en katastrofesikring. Trods katastrofebranden på Det Grønlandske Landsbibliotek i 1968 hvor kostbart materiale gik tabt for stedse, vil dette først blive muligt med etableringen af Ilimmarfik, mere end 20 år efter at Grønlands Hjemmestyre 1979 overtog ansvaret for bevaringen af sin egen trykte kulturarv fra Danmark.

Siden 1979 har Groenlandica jævnfør Landstingsforordning om biblioteksvæsen § 11 stk. 2 opbygget et videnskabeligt bibliotek omfattende bøger, tidsskrifter og andet materiale om arktiske forhold og om emner, som har betydning for det grønlandske samfund. Denne samling er enestående i Arktis og omfatter i dag ca 40.000 titler.

Der er ikke plads til at lade materialet være offentligt tilgængeligt på Det Grønlandske Landsbibliotek, og det står derfor på lukkede hylder i kompaktreoler, som ud over at være så slidte og tunge, at brugen af dem er i strid med arbejdsmiljølovgivningen, heller ikke giver mulighed for indbydende præsentation af det spændende og væsentlige materiale.

4.2 Hvad betyder Ilimmarfik for dokumentation i Grønland


4.2.1 Tværgående samarbejde og synergi


/////4.2.1.1 Grønlands National- og Forskningsbibliotek
Manglen på et ordentligt fælles forskningsbibliotek i Nuuk har betydet, at både Grønlands Statistik, Ilisimatusarfik og Pinngortitaleriffik har set sig nødsaget til at opbygge egne biblioteker. Ved at placere Grønlands fælles forskningsbibliotek i Ilimmarfik vil det være muligt, at samle disse hidtidige biblioteker i et fælles bibliotek med fælles database, så man kan få et samlet overblik over alle de hidtidige samlinger. Desuden vil det være muligt at foretage fælles indkøb af materiale til dette Grønlands National- og Forskningsbibliotek i samråd med sagkyndige indenfor de enkelte fagområder. Og det vil være muligt at reklamere aktivt overfor forskere og studerende f. eks. ved hjælp af større temaudstillinger, som også vil være interessante for Grønlands øvrige borgere, turister og potentielle nye studerende.

Ilimmarfik åbner desuden nye spændende muligheder for forskning på tværs mellem arkiv, nationalsamling og statistik. Projekter som i dag er meget vanskelige at gennemføre på grund af den spredte placering af materialet, og manglen på ordentlige læsesalsfaciliteter.

/////4.2.1.2 Forskning og uddannelse
Dokumentationsinstitutionerne er centrale for al forskningsbaseret undervisning. Lærerne har forskningstid, hvilket er nødvendigt for at kunne levere en opdateret og relevant undervisning.

Forskningen vil overvejende være baseret på samlingerne på Nationalbiblioteket, Landsarkivet, Grønlands Statistik eller Sprogsekretariatet. Men den kan også være baseret på anden information, f. eks. interviews.

Studenternes forskning er en væsentlig del af uddannelsen. Dette sker gennem opgave- og specialeskrivning, hvor de studerende også trækker på dokumentationsinstitutionernes samlinger. Dette forhold - i forbindelse med det andetsteds omtalte studenterarbejde, er med til at sikre, at Grønland får kvalificerede forskere.

Man kan så mene, at forskning er uvæsentlig i de tilfælde, hvor den studerende ender i en administrativ stilling. Men forskningen i undervisningen lærer de studerende at finde oplysninger, at uddrage den relevante information og at formulere disse oplysninger i en logisk fremstilling - og den lærer dem vel at mærke at gøre dette på selvstændig vis.

Forskningsbaseret viden vil således være af væsentlig værdi for alle videregående uddannelser.

I det kommende bibliotek i Ilimmarfik vil der være optimale muligheder for oplæring af studerende og forskere i informationssøgning, research og dokumentation, og i brug af de digitale adgange til den materialesamling, der også vil stå til deres rådighed som færdiguddannede i deres fremtidige virke i og for Grønland. Her er et tættere samarbejde med arkivet også yderst nyttigt og hensigtsmæssigt, idet en del spørgsmål kræver brug af både offentliggjorte og mere internt bevarede kildematerialer.

4.2.2 Åben adgang for befolkningen
For befolkningen i almindelighed er dokumentationsinstitutionerne vigtige. Generelt kan man sige, at de er identitetsskende. Det gælder såvel den enkelte person og lokalsamfundet som Grønland som helhed.

Mange mennesker er interesserede i at finde deres forfædre og dermed deres rødder i det grønlandske samfund. Dette sker dels på Landsarkivet, dels på Nationalbiblioteket.

Lokalsamfundets søgen efter identitet mærkes især i forbindelse med jubilæer, hvor byen eller bygden gerne vil have dokumenteret en kontinuitet fra grundlæggelsen til nutiden. Derigennem får byen eller bygden rødder langt tilbage, og man kan se dens liv og vækst gennem tiden.

For Grønland som helhed er det også af betydning at se, at den grønlandske kultur har dybe rødder bagud, og at grønlænderne har udnyttet de påvirkninger, der kom udefra, og integreret dem i sin kultur.

Dette er ikke noget, den enkelte borger i Grønland er henvist til at læse eller høre om. Der er ingen, der har patent på fortiden. Både Landsarkivets og Nationalbibliotekets samlinger er tilgængelige for alle - med visse lovmæssige begrænsninger - således at den enkelte borger kan komme og selv finde svar på de spørgsmål, han eller hun ønsker at stille.

Der er i dag på grund af pladsmangel meget dårlige muligheder for udstillinger i større stil. Når vi arrangerer en udstilling uden for Landsbiblioteket er der en øget risiko for at beskadige de antikke og ofte skrøbelige materialer i forbindelse med ned- og udpakning og transport.

Risikoen løbes i dag, fordi interessen for og den almindelige glæde over materialerne er så stor. Når der bliver ordentlige udstillingsmuligheder i Ilimmarfik i umiddelbar tilknytning til samlingerne, vil risikoen for beskadigelse minimeres.

4.2.3 Opsummering og Konklusion
Et fælles forskningsbibliotek, Grønlands National- og forskningsbibliotek, vil kunne etableres gennem en sammenlægning af de enkelte institutioners biblioteker. En sådan sammenlægning vil give en langt bedre udnyttelse af og adgang til alt materiale. Ikke kun for Ilimmarfiks medarbejdere og studerende, men også for interesserede fra det øvrige Grønland. De vil i Ilimmarfiks biblioteksbase få let adgang til materialet, og vil kunne bestille via Internet.

Der vil være en række stordriftsfordele ved at sammenlægge institutionernes biblioteker.

Man vil kunne undgå dobbelt indkøb, dobbelt-abonnementer og dobbeltarbejde (f.eks. når den samme bruger nu henvender sig med den samme opgave til flere institutioner). Der vil også kunne spares en tid ved fælles interurbanlån og bogindkøb, og nogle opgaver vil blive overtaget af fælles-administrationen og pedelfunktionen. Men et nyt bibliotek med mere plads i og omkring reolerne og bedre læsepladser vil indbyde til større udnyttelse af materialerne, så den "sparede" tid vil blive brugt til brugerbetjening og de "sparede" penge vil blive brugt til indkøb af materialer om Grønland/Arktis/Inuit, vi får tid til at finde i Grønland og resten af verden.

Der ligger en unik fond af viden i Landsarkivets arkivmateriale, i Groenlandicas og Ilisimatusarfiks samlinger, i Landsbibliotekets biblioteksbase, i Sprogsekretariatets indsamling og registrering af viden om det grønlandske sprog i en elektronisk sprogbase, og i Grønlands Statistiks dataregistre og tidsserier. Hvis denne enestående fond af viden om Grønland, Inuit og Arktis skal være til optimal gavn for styrkelsen af uddannelse og forskning i Grønland, samt øge befolkningens adgang til information, skal samlingerne opstilles på åbne hylder. Der skal også være plads til at lave temaudstillinger, præsentere videnskabelige tidsskrifter og til at give adgang til de unika, Groenlandica råder over under forsvarlige forhold. På den måde kan det gøres attraktivt at studere og forske i egen kultur og historie. Tilsvarende skal de elektroniske data i Grønlands Statistik under skyldig hensyntagen til beskyttelse af person- og virksomhedsdata gøres tilgængelige for forskere og studerende.

Groenlandicas studiesamling benyttes i dag også ret hyppigt på fjernlånsbasis af undervisere i kystens øvrige byer f.eks. i forbindelse med emnearbejde og større projekter. Også for dem vil det være en stor fordel, kun at skulle henvende sig til et samlet videnscenter for at få de relevante fakta, der vedrører netop deres specielle interesseområde.

For nationalsamlingen vil Ilimmarfik betyde en længe ønsket mulighed både for bedre præsentation af Grønlands enestående bog- og tidsskriftskat, og mere teknisk, en hårdt savnet bedre mulighed for katastrofesikring. Alt dette, forenet med større tilgængelighed, vil øge interessen for og stoltheden over egen formåen og styrke studiemiljøet.

5. Formidling i Ilimmarfik
Det er planlagt at Ilimmarfik med sine enkelte fagområder inden for uddannelse, forskning og dokumentation skal have en velfungerende og effektiv formidlingsorganisation, der sikrer, at det omgivende samfund delagtiggøres i forskningsresultater og relevante aktiviteter.

Samtidig skal der internt mellem centrets afdelinger udvikles et system til åben og hurtig udveksling af viden og informationer, således at synergieffekten fremmes.

Det er vigtigt, at der ikke bare forskes, men at forskningsresultaterne gøres tilgængelige for andre. Formidlingen af forskningsresultaterne sker dels til forskerkolleger i ind- og udland, dels til politikere, erhvervsliv og befolkningen i almindelighed.

Formidlingen til forskerkolleger sker gennem bøger og tidsskrifter. På Ilimmarfik bør der skabes et engelsksproget tidsskrift, der kan formidle resultater til omverdenen. Med det forholdsvis store antal forskere på Ilimmarfik vil redaktionsarbejdet kunne fordeles, så det ikke bliver en belastning for den enkelte forsker.

Formidlingen til befolkningen i almindelighed sker på mange måder. Det kan være artikler i populære tidsskrifter eller aviser, artikler på et godt, fagligt grundlag, men skrevet i et let forståeligt sprog. Forskningsresultaterne kan også offentliggøres direkte gennem radio og TV eller på en hjemmeside på Internettet. Endvidere kan medierne bruges til at fortælle om de forskningsresultater, der fremlægges i bøger og fagtidsskrifter.

For at opnå dette er der planlagt ansættelse af en informationschef på Ilimmarfik, som koordinator for formidling ind- og udadtil. På grund af sin størrelse vil Ilimmarfik blive mere synlig og være et sted, hvor medierne selv vil henvende sig for at høre, hvad der sker.

5.1.1 Funktionsområder i formidlingsarbejdet:
Der vil være følgende arbejdsområder i formidlingsfunktionen:
  • Public relations, markedsføring og publikationsvirksomhed - herunder:
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve, rapporter og redegørelser og varetagelse af servicefunktioner til de trykte og elektroniske medier
  • Fælles internet-hjemmeside med links til institutionernes egne hjemmesider
  • Intranet til udveksling af viden og informationer til brug for medarbejdere og studerende i universitetsparken
  • Kopitrykkeri (specialkopiering)
  • Reception og telefoncentral
  • Medieværksted med video/audio-udstyr
  • Tolkefunktion
Denne liste skal betragtes som et udgangspunkt, der senere skal defineres nærmere.

Organisatorisk vil der være tale om en opdeling af disse funktioner, idet en del af disse funktioner, typisk de mere teknisk betonede funktioner, vil ligge i administrationsafdelingen, som det kan ses af oversigtsdiagrammet for drifts- og administrationsafdelingen i kapitel 6.

Formidlingssamarbejde og synergi:

Formidlingsfunktionen i Ilimmarfik er en central funktion både i forhold til det interne samarbejde i centret og som ansigt udadtil.

/////Internt samarbejde
I det interne samarbejde omkring formidling i centret vil det permanente centrale formidlingsudvalg naturligt kunne få en central position i opsamling og redigering af den vidensproduktion, som er centrets kerneområde.

Men derudover vil eksempelvis internet-hjemmesiden og intranet-systemet blive et klart samarbejdsområde imellem IT-afdelingen, informationschefen og Centerledelsen m.h.t. spredning af information, såvel indadtil som udadtil. Et andet samarbejdsområde internt er eksempelvis rammerne omkring medieværkstedets drift, som kan defineres nærmere i samarbejde mellem driftsafdelingen (administrationsafdelingen) og journalistuddannelsen.

Der vil ved en beslutning om etablering af Ilimmarfik ligge en opgave i at definere disse samarbejdsflader, samt afgrænse og definere ansvarsområderne for de enkelte aktører i dette samarbejde.

/////Vidensformidling udadtil
Ilimmarfiks vidensformidling udadtil kan blive en særdeles betydningsfuld faktor for det grønlandske samfund - erhvervsmæssigt, politisk, socialt og kulturelt.

Det at samle vidensproduktionen, forskning, dokumentation og videregående uddannelse i ét center er en unik mulighed for at koordinere og maksimere denne produktion - en mulighed, som i virkeligheden kun er praktisk gennemførlig i et lille samfund som det grønlandske. Den videnssamling og -udvikling om Grønland, Inuit og Arktis, som Ilimmarfik vil komme til at repræsentere, vil ikke alene kunne styrke det grønlandske samfund direkte via uddannelse af egen arbejdskraft og vidensformidling til befolkningen i bred forstand. Dette kan bl.a. ses ved, at de eksisterende institutioner allerede har mange henvendelser. Derudover vil denne videnssamling og -udvikling også indirekte i en international sammenhæng være særdeles interessant. Det vil være en skat, der kan tiltrække forskere og uddannelsessøgende fra andre lande på grund af sin unikhed, og dermed give Grønland en ekstra videns- og arbejdskrafttilførsel, som er udviklende for alle dele af det grønlandske samfund. Ikke alene kan dette medvirke til at udvikle kompetence og større national uafhængighed, men også udvikle stolthed og selvbevidsthed om egen formåen.

For at styrke kontakten mellem Ilimmarfik og det omgivende samfund er der i Ilimmarfiks organisation også planlagt etablering af et interessentråd, bestående af Ilimmarfiks brugere i bred forstand - herunder bl.a. interessenter fra diverse aftagerinstitutioner i Grønland. Dette er planlagt for at sikre information og ønsker fra det grønlandske samfund til Ilimmafik - således at formidlingsvejene bliver dobbelte, både indad og udad Ilimmarfik - til gavn for en fortsat samfundsrelevant udvikling af Ilimmarfik.

6. Ilimmarfiks målsætninger og organisation


6.1 Baggrund for udvikling af Ilimmarfiks Organisation.
Ilimmarfik bygger på den unikke tanke at skabe en fælles ramme for en række samarbejdende, men selvstændige institutioner. Disse institutioner har hver en særlig karakter i deres arbejdsfelt, men har samtidig nogle fælles samarbejdsområder, som med centerideen kan styrkes og videreudvikles.

Når der skal tænkes styrings- og organisationsformer for en sådant center, har det derfor også været nødvendigt at udvikle en nytænkning, som kan fremme såvel det selvstændige særegne som de tværgående fælles samarbejdselementer.

Det er på denne baggrund, at der er udviklet en skræddersyet styrings- og organisationsmodel til fremme af udviklingen af både de særegne faglige arbejdsprocesser i den enkelte institution og de fælles tværgående (sam)arbejdsprocesser for alle institutionerne.

6.2 Målsætninger for styringen og organiseringen af Ilimmarfik.
I de foregående kapitler er det beskrevet hvilke fordele det kan få, for de videregående uddannelser, for forsknings- og dokumentationsarbejdet og for det grønlandske samfund i det hele taget, at etablere Ilimmarfik. Disse fordele er her omformuleret til 10 målsætninger for styringen og organiseringen af Ilimmarfik:

6.2.1 At fremme en faglig synergieffekt inden for uddannelse, forskning og dokumentation på tværs af de enkelte institutioner
  1. Målsætningen for styringen og organiseringen af centret er for det første at skabe grobund for udvikling af den størst mulige kvalitet i det faglige arbejde inden for de videregående uddannelser og inden for forskning og dokumentation i Grønland til gavn for hele det grønlandske samfund.
  2. Formålet ved et fælles hus som Ilimmarfik er at skabe et samlet miljø for forskere, lærere og studerende (også forskerstuderende) fra alle de involverede institutioner, som kan gøre det langt mere attraktivt at studere og forske i Grønland, således at rekruttering og fastholdelse af studerende og personale kan fremmes.
  3. Ilimmarfik skaber en større fleksibilitet i uddannelserne, således at skift mellem forskellige studier må kunne foretages uden væsentlig tab af studietid, og således at ressourceanvendelsen af lærerressourcerne kan fremmes via etablering af fælles fagblokke på tværs af uddannelserne.
  4. Det skal endvidere være lettere at etablere forskningsprojekter på tværs af fag og institutioner i et fælles hus som Ilimmarfik..
  5. Der skal være en større tilgængelighed og synlighed for dokumentationsmaterialet, så interessen for kulturskatten, og stoltheden over Grønlands egen formåen, kan fremmes - og for at studiemiljøet kan styrkes.
  6. Endelig skal Ilimmarfiks internationale samarbejde fremmes med mulighed for at kunne arrangere internationale konferencer, der kan skabe og styrke det internationale netværk, der er nødvendigt, for at forskningen i Grønland kan fastholde et internationalt højt stade.


6.2.2 At fremme en bedre udnyttelse af faglige og administrative ressourcer
  1. Målsætningen for centrets styring og organisation er her at opnå en så stor økonomisk synergieffekt som muligt, i anvendelsen af de fælles ressourcer.
  2. Det er af afgørende vigtighed at undgå dobbeltadministration. Ilimmarfiks fællesadministration må derfor have et personale, der er i stand til at levere en effektiv og tilfredsstillende service til de tilknyttede institutioner, således at disse ikke fristes til at ansætte eget personale til varetagelse af det, der hører til i fællesadministrationen.
  3. En fælles og mere velsmurt administration skal kunne give grobund for langt mere udadrettet virksomhed i Ilimmarfik, ligesom den skal kunne give bedre arbejds- og studiebetingelser for de videnskabelige medarbejdere og de studerende, således at de kan anvende deres faglige kvalifikationer til det der er formålet, nemlig undervisnings-, forsknings- og dokumentationsarbejde.


6.2.3 At fremme Ilimmarfiks kontakt med det omgivende samfund
  1. Det er et formål for Ilimmarfiks virke at give centret styrke i kontakten med det omgivende samfund - både hvad angår input til centrets virke og output i form af formidling til det grønlandske samfund - således at Ilimmarfiks vidensopsamling og vidensspredning kan styrkes mest muligt. Herigennem skal mulighederne øges for samarbejde med øvrige institutioner og organisationer uden for centret - til gavn for hele befolkningen.


6.3 Styrings- og Organisationsmodel for Ilimmarfik
De fælles samarbejdsområder for institutionerne i Ilimmarfik er følgende:
  • Uddannelse
  • Forskning
  • Dokumentation
  • Formidling
  • Drift og administration
Ilimmarfik er organiseret som en helhed, hvor hvert organ har sin funktion i helheden.

6.4 Organisationsdiagram for hele Ilimmarfik
Nedenstående organisationsdiagram giver et overblik over helheden i Ilimmarfik med samtlige af centrets organer:

Til venstre i figuren er vist de 5 selvstændige institutioner, der indgår i planerne for Ilimmarfik. Hver af disse institutioner sender deres leder som medlem af den samlede Centerledelse - illustreret med pilene.

Til højre i figuren er vist interessentindflydelsen i Ilimmarfik, i form af brugere, aftagerinstitutioner og internationale samarbejdspartnere.

I midtenaf figuren er vist organiseringen af fællesskabet i Ilimmarfik med Centerledelsen som øverste beslutningsorgan og herunder to stabsfunktioner, og fire arbejdende udvalg samt en fælles drifts- og administrationsafdeling, som alle refererer til Centerledelsen.

6.5 Den overordnede styring af Ilimmarfik - en Centerledelse


6.5.1 Ledelsesgruppen
Ilimmarfik består ikke af en samlet institution, men af 5 selvstændige institutioner (efter at uddannelsesinstitutionerne er sammenlagt i universitetets regi). Hvis Ilimmarfiks ovenfor beskrevne målsætninger skal opfyldes, kræver det et stærkt medvirkende engagement og faglig ekspertise fra alle 5 institutioner.

Denne samarbejdende ekspertise og engagement opnås bedst ved at de 5 institutioner i fællesskab får det ledelsesmæssige ansvar for udvikling af Ilimmarfiks fællesområder, i henhold til de beskrevne målsætninger. Derfor foreslås, som øverste ansvarlige instans, etableret en Centerledelse, bestående af de 5 institutioners ledere/chefer.

Da det foreslås at fusionere socialrådgiveruddannelsen, journalistuddannelsen med Universitetet (jfr. kapitel 2), vil rektorerne fra disse tidligere selvstændige uddannelsesinstitutioner, også have sæde i Centerledelsen i en overgangsperiode på 2 år, for at sikre integrationen af deres uddannelsesområder i fællesskabet.

Centerledelsen har den overordnede ledelse af centret og dermed ansvaret for udvikling og koordination af alle de fælles samarbejdsområder, ansvaret for de fælles budgetdele, og er den øverste beslutningstager for udvalgene og administrationsafdelingen.

Der ud over har den ansvaret for, at der sker en videreudvikling af visioner og overordnede målsætninger for centret.

/////Formandskab
Medlemmerne af Centerledelsen vælger iblandt sig en formand samt en stedfortrædende næstformand for en periode på 1 år. Formanden skal sørge for at Centerledelsens beslutninger udmøntes, og være en udøvende repræsentant for Centerledelsen imellem Centerledelsesmøderne, samt organisere og lede disse møder.

Formandskabet går på skift blandt alle Centerledelsens medlemmer, så ansvaret for denne opgave fordeles ligeligt blandt centrets institutioner.

6.5.2 Forholdet til fællesområderne
Det er Centerledelsen, der har den øverste beslutningsret for alle de fælles områder i Ilimmarfik. Men Centerledelsen kan iflg. det udarbejdede kommissorium, beslutte at delegere en del af kompetencen til de 4 arbejdende udvalg og til administrationschefen. I så fald skal der være enighed herom.

6.5.3 Forholdet til institutionerne
Centerledelsen etableres i forhold til fem selvstændige institutioner, og der skal derfor til stadighed tages stilling til grænsefladerne mellem fællesområderne og den enkelte institution.

Der er tale om et fællesskab, som ikke alene omfatter materielle ting som bygninger og ressourcer, men også en stadig, fremtidig udvikling af uddannelse, forskning, dokumentation, mv. jfr. Ilimmarfiks målsætninger. Den enkelte institution må således indrette sig efter de øvrige, på de områder som er defineret som fælles.

Sådanne definitioner er derfor vigtige. Men de vil ikke udtømmende kunne beskrives på forhånd, idet det må ske på grundlag af de konkrete opgaver der skal udføres. Da der er tale om en løbende udvikling af de fælles samarbejdsområder, vil man således i fremtiden skulle tage stilling til, om nye emner eller forslag, der fremkommer, skal høre under en eller flere institutioner, eller om de skal defineres som et fællesområde.

Ved oprettelsen af Ilimmarfik er det besluttet, hvilke områder der som udgangspunkt hører til de fælles samarbejdsområder. Med dette udgangspunkt kan man derefter træffe beslutninger om udvidelse af fællesskabet eller ændringer i det. (Fx skal der foretages anskaffelser på nye områder til fælles brug, skal der igangsættes et forskningsprojekt som et fællesområde og ikke som et projekt der alene ligger i en enkelt institution, osv.).

Udgangspunktet fra starten er således de nedsatte udvalg, med den indholdsbeskrivelse og de retningslinier, der er beskrevet i kommissorierne for dem. Der ud over nogle fælles (fremtidige) bygninger med tilhørende drift og vedligehold af disse, samt en fælles administration, hvis indhold er beskrevet nedenfor.

Udvalgene går, efter nedsættelsen, i gang med at arbejde efter de fastlagte kommissorier. Centerledelsen tager stilling til de forslag mv. der fremkommer, herunder til hvad der skal gennemføres under fællesskabet for at fremme målsætningerne.

Beslutningsreglerne i Centerledelsens kommissorium er udformet således at den enkelte institution fortsat træffer sine afgørelser for de områder, den er alene om.

Når der er tale om et fællesområde, er det den samlede centerledelse der har ansvaret; her træffes afgørelser ved flertalsbeslutning. Centerledelsen kan ved enighed beslutte at udvide fællesområdet, dvs. den enkelte institution har vetoret mod udvidelsen.

Når der er truffet beslutning om at definere et fællesområde, sker beslutning derefter ved flertalsafgørelser inden for dette område. (Hvis man fx vil beslutte at indkøbe et dyrt apparatur til fælles brug, skal det ske i enighed. Derefter kan ændringer i reglerne for udlån af apparaturet, vedligehold osv. besluttes ved flertal.)

6.5.4 Forholdet udadtil
Det er Centerledelsen, der tegner det samlede center udadtil, med formanden som frontfigur. Det er således Centerledelsen, der træffer aftaler med Grønlands Hjemmestyre for det samlede center. Derudover kan Centerledelsen optræde på den enkelte institutions vegne ved enighed i Centerledelsen, d.v.s. når hver enkelt institutionsleder har accepteret det.

/////Resultatkontrakter
Som et muligt middel til at styrke samarbejdet med Grønlands Hjemmestyre kunne der udvikles og implementeres resultatkontrakter - et styringsredskab, der kan skabe såvel udvikling som tryghed.

6.5.5 Stabsfunktioner
Til Centerledelsen knyttes der som stabsfunktioner 2 strategiske ressourcepersoner som arbejder med direkte reference til Centerledelsen.

Disse ressourcepersoner er dels enAkademisk Sekretær, som kan fungere selvstændigt som sagsbehandler og dels enInformationschef,som kan rådgive og agere selvstændigt i forhold til formidling udadtil i det grønlandske samfund.

6.6 Et interessentråd
For at fremme kontakten til det grønlandske samfund, til Ilimmarfiks brugere i bred forstand og til det internationale samfund foreslås oprettet et Interessentråd. Interessentrådet medlemmer udpeges blandt aftagerinstitutioner og -organisationer i Grønland, samarbejdsinstitutioner uden for Grønland. Desuden med repræsentanter fra studerende og medarbejdere i Centret.

Interessentrådet mødes 1 gang årligt som forum for inspiration, rådgivning, feedback og dialog med Centerledelsen, så der opnås sikkerhed for, at brugerønskerne kommer til Ilimmarfiks kundskab.

Interessentrådet konstitueres med et formandskab - en formand og en næstformand.

Der er udarbejdet kommissorium for rådets sammensætning og arbejde.

6.7 Et Centralt Uddannelsesudvalg i Ilimmarfik
For at sikre opfyldelsen af de ovenfor nævnte målsætninger på uddannelsesområdet foreslås der nedsat et permanent, fælles arbejdsudvalg med ansvar for at tage initiativ til samt at koordinere fælles uddannelsesaktiviteter, såvel imellem de forskellige uddannelser i Universitetets regi som i forhold til de øvrige institutioner i Ilimmarfik. Dette udvalg kaldes Uddannelsesudvalget, og det refererer til Centerledelsen. Perspektiverne i udviklingen på uddannelsesområdet er nærmere beskrevet i kapitel 2.

Uddannelsesudvalgets medlemmer vælges blandt alle centret institutioner for 2 år ad gangen. Dette valg er vigtigt for på sigt at udbrede ansvarligheden for uddannelsessamarbejdet og koordinationen heraf til flest mulige personer.

Udvalget udpeger iblandt sig en formand, som leder møderne, og sørger for at formulere konklusioner og beslutninger. Formanden får en næstformand som støtte/sparringspartner og stedfortræder. Det er som udgangspunkt tanken, at der kun udføres beslutningsnotater fra møderne - d.v.s. at sekretærfunktionen er overflødig.

Der er udarbejdet kommissorium for uddannelsesudvalgets sammensætning og arbejde.

6.8 Et centralt Forskningsudvalg i Ilimmarfik
Forskningsaktiviterne har i de enkelte institutioner i Ilimmarfik forskellig karakter, idet der er tale om såvel grundforskning, anvendt forskning og sektorforskning. Denne forskning er forankret i de nuværende forskningsmiljøer, som det er vigtigt at dyrke og værne om (det tager erfaringsmæssigt op til 10 år at opbygge et velfungerende forskningsmiljø). Skal Ilimmarfiks målsætning opfyldes, er det dog ikke tilstrækkeligt alene at overlade forskningssamarbejdet til den enkelte forskers frie initiativ. En nærmere beskrivelse af forskningssamarbejdet findes i kapitel 3.

For at fremme processen med udvikling af forskningssamarbejdet og udvikling af evt. fælles projekter på tværs af de enkelte institutioner, og på tværs af de enkelte universitetsinstitutter, i henhold til Ilimmarfiks målsætninger, nedsættes et permanent arbejdsudvalg med repræsentanter for de forskellige institutioner. Udvalget refererer til Centerledelsen og dets medlemmer udpeges af institutionerne for en 2-årig periode.

Udvalget udpeger i blandt sig en formand, som leder møderne, og sørger for at formulere konklusioner og beslutninger. Formanden får en næstformand som støtte/sparringspartner og stedfortræder. Det er som udgangspunkt tanken, at der kun udføres beslutningsnotater fra møderne - d.v.s. at sekretærfunktionen er overflødig.

Det er forskningsudvalgets opgave at skabe inspiration til og koordination af forskningsaktiviteter i Centret. Forskningsudvalgets opgave er opsøgende og planlæggende m.h.t. f.eks. årsplaner for konferencer, projektfremlæggelser m.v.

Der er udarbejdet kommissorium for forskningsudvalgets sammensætning og arbejde.

6.9 Et centralt Dokumentationsudvalg i Ilimmarfik
For dette område nedsættes også et permanent arbejdsudvalg med reference til Centerledelsenmed henblik på at fremme koordinationen af det faglige dokumentationsarbejde imellem de enkelte institutioner, og herunder fremme brugen af dokumentation i uddannelserne, jfr. målsætningerne for Ilimmarfik. Dokumentationssamarbejdet er nærmere beskrevet i kapitel 4.

Dokumentationsudvalgets medlemmer vælges blandt centret institutioner for 2 år af gangen.

Dette er vigtigt for på sigt at udbrede ansvarligheden for dokumentationssamarbejdet og koordinationen heraf til flest mulige personer.

Udvalget udpeger i blandt sig en formand, som leder møderne, og sørger for at formulere konklusioner og beslutninger. Formanden får en næstformand som støtte/sparringspartner og stedfortræder. Det er som udgangspunkt tanken, at der kun udføres beslutningsnotater fra møderne - d.v.s. at sekretærfunktionen er overflødig.

Der er udarbejdet kommissorium for dokumentationsudvalgets sammensætning og arbejde.

6.10 Et centralt formidlingsudvalg i Ilimmarfik:
For at fremme formidlingen af centrets arbejde, som et vigtigt led i kontakten til det grønlandske samfund nedsættes et permanent formidlingsudvalg med reference til Centerledelsen. Formidlingsudvalget består af medlemmer fra centrets institutioner udpeget af Centerledelsen. Det skal være personer med særlig interesse og kvalifikationer m.h.t. formidling og skal være en slags redaktionskomité, der opfanger og koordinerer mulige emner til ekstern og intern kommunikation.

Udvalgets opgave er således at holde kontakten til deres bagland med henblik på at opfange mulige formidlingsemner, samt sørge for koordinationen heraf. Desuden er deres opgave at viderebringe disse formidlingsemner. Se nærmere om formidlingsarbejdet i Ilimmarfik i kapitel 5.

Formidlingsudvalget konstitueres for en periode af 2 år af gangen.

Udvalget udpeger i blandt sig en formand, som leder møderne, og sørger for at formulere konklusioner og beslutninger. Formanden får en næstformand som støtte/sparringspartner og stedfortræder. Det er som udgangspunkt tanken, at der kun udføres beslutningsnotater fra møderne - d.v.s. at sekretærfunktionen er overflødig.

Der er udarbejdet kommissorium for formidlingsudvalgets sammensætning og arbejde.

6.11 Fælles drift og administration i Ilimmarfik :
Ilimmarfiks fælles drift og administration bør omfatte al personaleadministration, journalføring, bogførings- og økonomifunktion, studieadministration, lokaleadministration samt den fysiske drift.

6.11.1 Ledelse af drift og administration - en administrationschef
Styringen og koordineringen af dette administrative og servicemæssige område bør foretages af én ansat leder, som er professionel på dette område.

Administrationschefen udøver sin ledelse med reference til Centerledelsen.

/////6.11.1.1 Personale
Det administrative personale bør organisatorisk høre under administrationsafdelingen. Dog kan der ansættes "lokalsekretærer" i de enkelte afdelinger til at varetage mødeforberedelse, referent-funktion mv. Lokalsekretærerne skal ikke beskæftige sig med postrutiner, regnskaber, løn- og ansættelsesforhold eller andre af de opgaver, der ligger i fællesadministrationen.

Fællesadministrationen bør køres i forholdsvis store enheder, med selvstændig kompetence og med administrationschefen som koordinerende funktion. Der skal lægges vægt på et varieret jobindhold for den enkelte.

Fx bør "Kommunikationsdelen", som omfatter telefonomstilling, skrankeinformation og postfordeling betragtes som en kernefunktion i centrets indre liv samt ansigt udadtil.

En IT afdeling tilknyttes administrationschefen som en stabsfunktion.

IT afdelingens funktioner vil blive planlagt i detaljer ved etableringen af Ilimmarfik. Se i øvrigt kapitel 5 om formidling.

/////6.11.1.2 Udlicitering
En del af funktionerne kan udliciteres - typisk kantinedrift, rengøring, men også andre områder kan tænkes. Det endelige ansvar vil dog fortsat høre under administrationschefen.

/////6.11.1.3 Centrets åbningstid
Centret skal være et sted, der kan bruges af både interessenterne og af befolkningen som sådan. Dette skal der tages hensyn til når åbningstiderne fastsættes.

6.11.2 Oversigtsdiagram over Drifts- og Administrationsafdelingen
Nedenfor kan ses et oversigtsdiagram over administrationsafdelingen.



6.11.3 Synergieffekt og stordriftsfordele i administrationen
For at sikre en hensigtsmæssig administration/drift er det af afgørende vigtighed, at undgå dobbeltadministration. Administrationsafdelingen skal derfor have et personale, der er i stand til at levere en effektiv og tilfredsstillende service til de tilknyttede institutioner, således at disse ikke fristes til at ansætte eget personale til varetagelse af det, der hører til i fællesadministrationen. Derfor er der foreslået et personale af et omfang, der ikke adskiller sig væsentligt fra hvad de berørte institutioner råder over i dag. At der alligevel er tale om stordriftsfordele skyldes at en effektiv fællesadministration vil kunne fritage institutionsledere, undervisere og forskere fra mange administrative opgaver og muliggøre at deres ressourcer udnyttes langt mere effektivt.

Man vil også kunne tale om en synergieffekt, idet en fælles og mere velsmurt administration vil være med til at give grobund for langt mere udadrettet virksomhed i institutioner, ligesom den vil give bedre arbejds- og studiebetingelser for de videnskabelige medarbejdere og de studerende, og en bedre ressourceudnyttelse - idet de kan anvende deres faglige kvalifikationer til det der er formålet, nemlig undervisnings-, forsknings- og dokumentationsarbejde.

Der vil endvidere kunne blive tale om et vist administrativt samarbejde med Pinngortitaleriffik, bl.a. om gæsteforskerboliger.

Med etableringen af Ilimmarfik vil Grønland ogNuuk by kommer til at råde over konferencefaciliteter, som vil muliggøre afholdelse af møder, seminarer og konferencer på internationalt plan. Det vil åbne bedre muligheder for, at grønlandske institutioner og organisationer kan påtage sig værtskab ved sådanne begivenheder. Det vil også åbne mulighed for en egentlig konferenceturisme, baseret på at udenlandske institutioner og firmaer afholder møder eller konferencer i Nuuk.

7. Afslutning
De beskrevne synergieffekter og den beskrevne organisation er det udbytte, man får ved etableringen af Ilimmarfik. Dette er fremkommet via et års analyse- og planlægningsarbejde af de institutioner, der tænkes at indgå i Ilimmarfik. Der er derfor tale om realistiske muligheder skabt af dem, der skal realisere og bære Ilimmarfik.

Hensigten med rapporten er, at den skal give et nuanceret billede af, hvad Grønland får ved etableringen af Ilimmarfik - og hvad konsekvenserne er ved ikke at etablere Ilimmarfik.

Alternativet til Ilimmarfik er, at så længe institutionerne lever hvert deres liv som adskilte enheder, vil de nuværende tilstande være uændrede. Hvis man vælger at bygge institutionerne ud enkeltvis, kan der gives plads til flere studerende og materialesamlinger. Men det vil ikke være muligt med det kvalitetsløft, som efterspørges af samfundet.

De synergieffekter, der her er beskrevet, er en følge af, at institutionerne kan arbejde koordineret inden for en fælles organisatorisk ramme i et fælles hus. Hvis disse forudsætninger ikke er til stede, vil de beskrevne synergieffekter heller ikke kunne realiseres. Så er vi som sagt ved status quo - eller i en ny situation.