Krisen er global

Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året

Fredag d. 11. maj 2001
Peder Munk Pedersen
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Økonomi.

Hvis man herhjemme tror,at man er ene om en situation, hvor bunden på det nærneste er gået ud af rejemarkedet, tror man forkert. Krisen er global - i Nordatlanten er Island det eneste sted, priserne bare er nogenlunde. Dette forhold er der blot ingen islandske fiskere, der nyder godt af, da en strejke nu efterhånden i en halv snes uger har stoppet råvaetilførslerne.

Vi har selv oplevet en forhøjelse af rejekvoterne i Vestgrønland fra 2000 til 2001 på 11. 000 tons. Hvor fiskeriet af "vore" rejer, Pandalus Borealis, for blot få år siden androg omkring 250. 000 tons årligt, regner fagfolk i år med fangster på 400. 000 tons. Samtidig er gennemsnitsstørrelsen af de enkelte rejer i fangsterne faldet ganske betragteligt, så der er ikke nogen mystik i det forhold, at priserne falder. Fagfolk har da også gennem adskillige måneder forudset det prisfald, der nu er en realitet, men som næppe endnu er stoppet.

Herhjemme valgte de kystnære fiskere at blokere havnene for at understrege deres krav om rejepriser, som man kan leve af. I skrivende stund tyder meget på, at landsstyret er indstillet på at søge udvej for i første omgang godt en snes millioner kroner for at løfte priserne i en periode på to måneders varighed. Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året.

Krisen er imidlertid ikke begrænset til de kystnære fiskere, der lander hele deres fangst. Naturligvis smitter den også voldsomt af på søkogerne, der selv producerer om bord. Blot er disse rederier så velkonsoliderede, at man i en kortere periode vil kunne modstå presset og stadig svare enhver sit. Men velstanden vil også få en ende, og så er det naturligvis spændende, om landsstyret udviser den samme forståelse for havfiskerne, som de i hvert fald har mere end antydet over for kystfiskerne.

Det store spørgsmå, som automatisk melder sig er imidlertid, om det i det hele taget er fornuftigt at drive fiskeri på statsstøtte. Hver eneste gang man vælger subsidiemodellen, bidrager man nemlig til den onde cirkel: Rejer, som ikke kan fiskes kommercielt forsvarligt bliver alligevel fisket med det resultat, at de belaster et i forvejen anstrengt marked. Og priserne falder yderligere.

Om få uger har de nordatlantiske fiskeriministre heriblandt også vores egen Simon Olsen - deres årlige konference, der denne gang finder sted i Göteborg i Sverige. Det ville være alle tiders, dersom der fra dette forum ville komme nogle konstruktive signaler omkring den nuværende situation.

Et markedsføringsmæssigt samarbejde på tvært af nationer og til gavn for koldtvandsrelen kunne måske føre til, at flere markeder kunne åbnes, og at salget på de eksisterende markeder kunne styrkes. Det kan måske godt forsvares, at man i en kortere periode rækker en hjælpende hånd til et økonomisk trængt erhverv, men på bare lidt længere sigt skulle det meget gerne være produktets kvalitet er efterspørgslen på verdensmarkedet, der hjælper os igennem krisen.