Vent med privatisering

Det er værd at bemærke, at for eksempel Erhvervsrådet har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor sagen om KNI skal fremskyndes så meget, og at det er nødvendigt med en samfundsdebat. Samt at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt.

Fredag d. 25. maj 2001
Maliinannguaq M. Mølgaard
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Med hensyn til privatisering af KNI er det ud fra debatten ved 1. behandlingen i Landstinget nødvendigt med en nøje drøflelse af sagen, idet de berørte butikker i lokalområderne har stor vigtighed for samfundet.

Hvis man ser på det punkt, man nu er nået til, er det med hensyn til udarbejdelsen af lovforslaget værd at bemærke, at nogle af de vigtigste instanser, der har fået sagen til høring, såsom Forbrugerrådet samt arbejdsgiverforeningen, ikke er kommet med deres udtalelser.

Det mest beklagelige er, at Forbrugerrådet, der er så vigtig for forbrugerne, ikke har besvaret høringsforslaget.

Derfor har jeg som medlem af Landstingets Markedsudvalg krævet, at der udsendes en høring til de berørte lokalområder. Det vil sige til forbrugerrepræsentanterne og SIP’erne i de berørte ti byer. Der skal udsendes følgende spørgsmål til disse:
  1. Kommende ejere ved salg af KNI’s butikker til private:
    1. Hvad mener man om, at det bliver 100% privatejet?
    2. Skal det være et krav, at flertallet af de kommende ejere skal være lokale?
    3. Skal det være et krav, at størsteparten af aktierne skal være ejet at Grønlands Hjemmestyre og re sten af private?
KNI er samfundsejet. Derfor kan man ikke komme uden om en høring af de berørte instanser, inden man tager en endelig beslutning, ligesom det er tilfældet med andre sager, der bliver behandlet i Landstinget.

Det er værd at bemærke, at for eksempel Erhvervsrådet har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor sagen om KNI skal fremskyndes så meget, og at det er nødvendigt med en samfundsdebat. Samt at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt.

Vi mener, der er for mange dunkle punkter ved en så hurtig beslutning.

For det første er det tanken, at priserne skal falde, og at dette vil ske over de næste tre til fem år. Hvad så hvis priserne stiger igen derefter? Det kan en hvilken som helst kommende ejer jo selv bestemme.

Der er fordele ved fri konkurrence, men hvad vil der ske, hvis de private handlende, selv om de er konkurrenter, enes om en fælles prisstigning?

For det andet, kan man sikre en stadig dygtiggørelse af personalet?

For det tredje, med hensyn til intentionerne om prisfald på grønlandske madvarer, vil der så ske hindringer i de tiltag, der er igang, hvis KNI bliver solgt?

Kravene i forbindelse med en fuldmagt til at sælge skal være tydeligere. Vi kan ikke blot sige: Værsgo, bare sælg, I bestemmer selv, hvem I vil sælge til og på hvilke betingelser.

Det mindste krav må være, at størsteparten af aktierne forbliver her i landet.

Det er værd at bemærke, at hverken Siumut eller Atassut under debatten i Landstinget og heller ikke bagefter er fremkommet med deres tydelige tilkendegivelse af, at det må være et krav, at størsteparten af aktierne forbliver i Grønland.