Grønlands økonomi risikerer at gå i stå

I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi

Torsdag d. 14. juni 2001
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Økonomi.

SIK følger med i fabrikkernes gang hver dag. Hvor mange gange er produktionsanlæggene ikke lukket i de seneste år på grund af "råvaremangel". Hvor mange gange er vore medlemmer, der mødte op med lyst til at arbejde, ikke blevet sendt hjem på grund af råvaremangel.

Til trods for det har man reduceret trawlernes landingspligt fra 25 procent af fangsten til 10 procent, og man har i den forbindelse ikke sikret, hvor mange fartøjer, der skal lande hvor stor en mængde for at sikre beskæftigelsen på landanlæggene.

Man må derfor ophøre med at indsætte indhandlingsskibe, der også fungerer som fabrikker. Landanlæggene bliver nemlig ikke udnyttet fuldt ud, og der vil komme endnu flere lukninger i takt med indsættelse af flere indhandlingsskibe. Det har ikke kun negative konsekvenser for vore medlemmer, men også for hele samfundet, idet fangsten i vore farvande blot bliver ført ud af landet gennem indhandlingsskibene uden at gavne landets økonomi og beskæftigelsen.

Hvis det skal ske, må Royal Greenland også udvise større fleksibilitet, ved blandt andet at sikre tilstrækkelig frysekapacitet i islægsområdet for at sikre en stabil indhandling.

I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi.

Eksempelvis vil man nu udbyde KNI, der er i en gunstig udvikling og som har en sund indtjening uden at være til økonomisk byrde for landet, til salg til en ikke nærmere bestemt aftager, hvor man begrunder salget med, at det vil indbringe en større gevinst, hvis det er godt kørende.

Ja, Grønland vil opnå en engangsgevinst, men det er helt uvist, hvad de kommende ejere vil gøre derefter. Man bør have i erindring, at SIK hele tiden har sagt, at det ikke er tiden at sælge KNI, da der i øjeblikket ikke findes tilstrækkelig investorkapital fra Grønlands side, hvilket endnu engang dokumenteres fra Landstingets talerstol om, at det er besværligt at finde potentielle investorer i Grønland.

Hvorfor skal man blive ved med at frasælge samfundsejede virksomheder, der er velfungerende, til private? Lad dog befolkningen beholde de virksomheder, som den kan drive på en tilfredsstillende måde. Alt i alt, er det ikke tid til at privatisere Grønland og grønlandske foretagender stykke for stykke.