Lavt-lavt-lavt-lønnede

Med 62,90 kroner i timen er der kun plads til overlevelse. Det er 500 kroner om dagen, hvis man da har arbejde alle otte timer. Det er stort set den samme lave løn, de mindstelønnede har fået den sidste halve snes år

Tirsdag d. 19. juni 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Løn og overenskomster, Politik, Sociale spørgsmål, Økonomi.

HVEM KAN VÆRE UENIGE med de lavestlønnede SIK’ere i, at de får for lidt i løn. Med 62,90 kroner i timen er der kun plads til overlevelse. Det er 500 kroner om dagen, hvis man da har arbejde alle otte timer. Det er stort set den samme lave løn, de mindstelønnede har fået den sidste halve snes år. På side 4 bringer vi en artikel om situationen omkring SIK’s forhandlinger med arbejdsgiverne og tager udgangspunkt i en pædagogmedhjælpers løn og vilkår.

DET ER GABET mellem lønningerne, der sætter SIK’s mindsteløn i relief. Alle andre får mere, og mange, mange får meget, meget mere. De gennemsnitligt høje lønninger presser priserne i vejret, og de mindstelønnede kommer i klemme. Priserne i butikkerne og på rejsebureauerne bygger ikke på en timeløn på 62,90 kroner.

SIK skal i gang med lønforhandlingerne, og der er rimelig forståelse mellem parterne for, at de mindstelønnede skal sikres en bedre realløn.

Problemet er bare, at SIK’s forhandlingsresultater smitter af på det øvrige arbejdsmarked, og de procentvise lønstigninger øger blot gabet mellem løngrupperne. Selvom virkeligheden ikke er helt så enkel, er det klart, at en syv procentuel lønfremgang batter betydeligt mere på en højtlønnets gage end på en lavtlønnets.

NÅR DET på den måde er svært at give de lavestlønnede rimelige lønstigninger uden, at de øvrige faggrupper straks overhaler dem, må der findes en anden metode end den traditionelle. En af dem kan være den, arbejdsgiverforeningen foreslår, og som går ud på, at den skattemæssige bundgrænse eller personfradraget sættes op. Men for at det skal virke, må også skatteprocenten hæves.

Den tanke kan Jess G. Berthelsen godt forliges med, men han mener alligevel, at hans medlemmer skal have mere i løn.

Det kan ingen heller fortænke ham i, men det starter uundgåeligt "dødsspiralen" ved de følgende forhandlinger, andre faggrupper får mere, og gabet mellem de lavestlønnede og de bedre stillede bliver større.

ARBEJDSGIVERNE - de private og det offentlige - må altså være tilbageholdende overfor de mellemlønnede og det højtlønnede grupper. Det er nemmere sagt end gjort, men det er uomgængeligt nødvendigt. Ellers fortsætter tingenes tilstand uændret. Det bliver dyrere og dyrere at leve, og SIK’s mindstelønninger får sværere og sværere ved at slå til.