SIKs magtdemonstration nytter intet

Grønlands økonomi er truet af alvorlige, mørke skyer. Ingen reel økonomisk vækst i mange år inden for sektorer, som kan gøre os alle rigere. Hjemmestyrets kasse presses af nødvendige udgifter til blandt andet undervisning og sundhedsvæsen og måske også ekstraordinære udgifter til kapitalindskud i hjemmestyreejede selskaber

Fredag d. 29. juni 2001
Magnus Agerskov
Emnekreds: Erhverv, Løn og overenskomster, Politik, Økonomi.

SIK har nu haft held til at lamme store dele af samfundet ved at gennemføre en punktstrejke, som i realiteten kun omfatter ganske få af SIKs medlemmer i lufthavnene og på hospitalerne. Det er en voldsom magtdemonstration, som ikke står i forhold til SIKs reelle styrke. Det er en legal magtdemonstration, men den sker på et uacceptabelt grundlag.

Grønlands Arbejdsgiverforening opfordrer de offentlige arbejdsgivere til at holde fast i det tilbud, som er givet SIK.

Punktstrejken gennemføres, fordi SIK afviser et overenskomstudspil fra de offentlige arbejdsgivere, som desværre ikke indeholder store lønstigninger for den enkelte lønmodtager. Men udspillet indeholder, hvad der i øjeblikket er råd til.

Grønlands økonomi er truet af alvorlige, mørke skyer. Ingen reel økonomisk vækst i mange år inden for sektorer, som kan gøre os alle rigere. Hjemmestyrets kasse presses af nødvendige udgifter til blandt andet undervisning og sundhedsvæsen og måske også ekstraordinære udgifter til kapitalindskud i hjemmestyreejede selskaber.

Vi skal alle "holde tunge lige i munden" for ikke at genopleve den økonomiske nedtur fra slutningen af 1980erne. GA er derfor enig i, at der skal findes et overenskomstresultat tæt på en nul-løsning.

Det er i den nuværende situation magtpåliggende for GA, at SIK ikke får held til at presse det offentliges overenskomstudspil op. Det har ikke kun GA, men hele det grønlandske samfund en stor interesse i ikke sker.

GA har selv været i overenskomstforhandlinger med SIK, som dog afbrød disse efter ganske kort tids forhandling - angiveligt fordi der var for langt mellem parterne. Sikkert nok så meget fordi SIK ønskede forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere afsluttet først. I GA har vi sympati for, at de lavest lønnedes købekraft forbedres. Det sker dog ikke ved at følge SIKs krav om store nominelle lønstigninger, som vil have uacceptable følgevirkninger i form af lønglidning på det øvrige arbejdsmarked og inflation. GA har tidligere sendt det signal, at en fornuftig løsning på dette område kræver trepartsforhandlinger mellem landsstyret og arbejdsmarkedets parter. Sådanne forhandlinger kræver grundig forberedelse og god tid. Den løsning er forspildt i denne omgang.

GA er ikke involveret i den nuværende konflikt, men vi vil alligevel ikke undlade at gøre SIK opmærksom på, at forhandlingerne på det private arbejdsmarked genoptages med udgangspunkt i de positioner, der blev forladt ved forhandlingssammenbruddet. Det vil være at gøre regning uden vært, hvis det forventes, at en udnyttelse af den nuværende magtdemonstration får afsmittende virkning på det private arbejdsmarked.

Lad os alle komme til forhandlingsbordet for at arbejde videre med udgangspunkt i den nuværende økonomiske situation og realistiske forventninger. Ingen får goodwill ved at genere sundhedsvæsenet og lamme trafikken til skade for mange og ikke mindst turisterhvervet og vore mange gæster, der havde planlagt at tage på deres livs rejse til Grønland i disse dage.