Den store verden og os

Ser vi på Island som vores nærmeste nabo, så er det USA, der på grund af sin militære tilstedeværelse opførte den internationale lufthavn og store dele af vejnettet. En islænding, som undertegnede talte med, mener, at det er godt, at de fremmede hjælper, men man må selv regere

Fredag d. 6. juli 2001
Oluva Funding
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Atlantlufthavne bør flyttes
Vækstcentre
Forædling
Turisme
Fremmed kapital


Grønlændere, og inuit tværs over Arktis, har fra gammel tid rejst forholdsvis langt for at handle og skaffe føde til familiens underhold. I det moderne Grønland er der brug for en yderligere udvikling og udbygning af infrastrukturen for at kunne drage optimal nytte af det globale marked.

Atlantlufthavne bør flyttes
En forudsætning for produktion og eksport er, at lufthavne og veje af nødvendig størrelse findes på strategisk vigtige steder. Spørgsmålet er, om infrastrukturen i form af lufthavne er effektiv og prismæssig konkurrencedygtig.

En omprioritering af midler kan vel lave om på skader, der sker ved uhensigtsmæssig infrastruktur, så der kan sættes fokus på at fremme produktion, eksport og turisme.

I artiklen argumenterer vi for, at det er nødvendigt at sikre en ordentlig infrastruktur for at få gang i erhverslivet og den økonomiske udvikling. Kort sagt, at atlantlufthavnen i Kangerlussuaq flyttes til Nuuk, og at atlantlufthavnen i Narsarsuaq flyttes til Qaqortoq.

Vækstcentre
Selv om vi er glade for decentralisering med mange bygder, så er det vigtigt, at vi tillader metropoldannelser. For mange år siden var Nuuk ikke set som det ønskede vækstcenter. I dag ser vi, hvordan der er akut mangel på byggegrunde og naturligvis også på plads til en større lufthavn.

Når det er sagt, kan vi alligevel konstatere, at her er der fremgang i erhvervslivet og en velstand som følge deraf. Nuuk og flere andre byer har vist sig at være naturlige knudepunkter, som naturligvis bør have en atlantlufthavn.

Under kommunevalget nævnte Qaqortoqs politikere nemlig dette som deres hjerte- og mærkesag. Byens erhvers- og byudvikling afhænger af infrastrukturen, og en fortsat fraflytning blev nævnt som konsekvensen af den manglende atlantlufthavn.

Forædling
Grønland har råvarer, som andre lande ikke har. Med nicheproduktion - hvilket jo er en forædling, så man kan få en højere pris for varen - ville indtægterne for landet øges betydeligt. Grønlændere ville kunne bevise en ekspertise, som ville blive efterspurgt derude i verden.

Herved ville industrien også blive ændret, og fiskeriet og andre halvfabrikata ville kun være en del af den store produktion og eksport.

Ufrosne og forædlede fiskeprodukter og den slags kræver en direkte og sikker adgang til markedet, hvilket ville gøre atlantlufthavne nødvendige på visse produktionssteder og i visse byer.

Turisme
Mange besøgende kommer til landet, men der kunne komme flere. Da lufthavne ikke altid ligger i nærheden af byerne, er det tit vejret, der bestemmer, om turisten kan komme frem som planlagt.

Arrangementer udsættes, og der er en vis fortrydelse hos de involverede parter. Tager vi en by som Ittoqqortoormiit, som har is og sne i så stor en del af året, så ser vi i denne omegn en stor attraktion for turister.

Kommunen ønsker at bygge en lufthavn på en slette i nærheden, og byen er jo en naturlig indgang til Nationalparken. Ved byen er der også mange andre tilbud og muligheder for den tilrejsende. Generelt set, er en sikker adgang til byen og besøgsstedet samt en afgang, man kan regne med, er det kritiske.

Fremmed kapital
På flere områder er vi konfronteret med spørgsmålet om fremmed kapital. Olie, guld, KNI og den amerikanske base i Thule er afhængig af denne usikre faktor. Men andre områder omkring os har gode erfaringer med fremmed kapital.

Shetlandsøerne og Newfoundland, som ligger henholdsvis øst og vest for Grønland, var fattige for blot få år tilbage. Da der kom fremmede olieselskaber til, og olieproduktionen startede, ændredes deres samfund totalt, og de regnes nu som rige.

Ser vi på Island som vores nærmeste nabo, så er det USA, der på grund af sin militære tilstedeværelse opførte den internationale lufthavn og store dele af vejnettet. En islænding, som undertegnede talte med, mener, at det er godt, at de fremmede hjælper, men man må selv regere.

Vore højtstående politikere har været inde på direkte og indirekte indtægter som følge af Thule Air Base.

Nu, hvor de kendte emner endnu engang har været oppe og vende, kan vi se, hvordan mulighederne ligger åbne for Grønland med hensyn til globalisering og lufthavne.

Naturligvis spiller lovgivningen en stor rolle, men tør vi åbne op for mulighederne? Det siges, at "planer lykkes, når mange rådslår", så her kan vi vel være med.