Tillykke, Jess G.

Det må give andre fagforeninger noget at tænke over og lære af. Nemlig at en præcis punktstrejke kan tvinge arbejdsgiverne i knæ. Normalt er det her i landet arbejdsgiverne, som dikterer lønningerne, og det er i alt for mange år gået ud over de lavestlønnede

Fredag d. 6. juli 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Løn og overenskomster, Politik, Økonomi.

Vi tager hatten af. Strategien lykkedes. Med en meget præcis punktstrejke, der involverede meget få mennesker, lykkedes det SIK at lamme samfundet (ikke mindst på grund af ferietrafikken) og tvinge de offentlige arbejdsgivere til forhandlingsbordet.

SIK trak det længste strå og fik det bedst mulige resultat - ikke helt så godt som det oprindelige krav på 6,8 procent men dog væsentlige bedre end de 3,55, som hjemmestyret oprindeligt tilbød.

Det var konflikten værd for SIK og afslørede samfundets afhængighed af de lavestlønnede. Det må give arbejdsgiverne noget at tænke over. Samfundet kan ikke undvære nogen medarbejder heller ikke de, som plejer at blive overset i den politiske debat.

Det må også give lønmodtagerne noget at tænke ove, for konflikten viste, at det kan betale sig at være organiseret i en fagforening.

Ligesom det må give andre fagforeninger noget at tænke over og lære af. Nemlig at en præcis punktstrejke kan tvinge arbejdsgiverne i knæ. Normalt er det her i landet arbejdsgiverne, som dikterer lønningerne, og det er i alt for mange år gået ud over de lavestlønnede.

Trods det flotte resultat vil vi igen opfordre Jess G. Berthelsen til at arbejde mere politisk inden næste overenskomstforhandling. Og han bør smede mens jernet er varmt - ikke alene for egne medlemmer men også for andre lokale lønmodtagergrupper, som behandles dårligt af arbejdsgiverne.

Under konflikten var det interessant at opleve, at alle de politiske partiers baglande støttede de strejkende.

Umiddelbart virker det hyklerisk og som ren populisme, for partierne har ikke i det daglige politiske arbejde gjort meget for at påvirke Landsting og landsstyre til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de grønlandske lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Det er blevet ved smukke taler, men er ikke resulteret i reel handling.

Jess G. bør nu bruge den udtalte politiske velvilje til at få rettet op på de skævheder i samfundet, som rammer SIKs medlemmer allermest. Han skal passe på, at det nyvundne ikke bliver en Pyrrhussejr, forstået på den måde, at lønforbedringer bliver ædt op af en inflation, som betyder prisstigninger, huslejestigninger samt dårligere konkurrenceevne og dermed arbejdsløshed.

Det er lige netop hvad de private arbejdsgivere advarer om forud for de afgørende forhandlinger mellem SIK og GA.

Sejren over de offentlige arbejdsgivere han vise sig at være dyrekøbt - en sejr, der i virkeligheden kan blive til et nederlag.