Den næststørste legeplads på den nordlige halvkugle

Efter Rusland, der har rekorden i at være en legeplads for nukleare systemer, får I andenpladsen for at lege med landets økonomi gennem en sløset forvaltning for befolkningen! Endvidere får I guld for med anvendelse af diskrimination at blive ved med at hjælpe og ansætte jeres kammerater, der burde være fyret for længst!

Torsdag d. 19. juli 2001
Ricard Petersen
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Politik, Økonomi.

Det er på tide, at vælgerne for alvor tager stilling til det politiske styre under hjemmestyret! Det ansvarlige landsstyre står i spidsen for, at vort kære land er blevet til en legeplads med udbredt letsindighed!

Lønmodtagernes strejke er netop blevet afblæst. Uden at lægge skylden på SIK, er vore reserver blevet taget i brug allerede på dette tidspunkt på året, det vil sige i maj! Hvor må man dog have været ængstelig for at acceptere hele forhandlingskravet!

Da formanden for Finansudvalget anstrengte sig for at styre økonomien på bedste vis, blev han ekskluderet af Siumut! Det er næsten ikke til at tro, hvor haltende styreformen er, men ikke desto mindre er det et faktum!

I modsætning hertil har man hidtil belønnet folk, der har leget med og misbrugt Grønlands økonomiske ressourcer med millionbeløb, ved at indsætte dem i poster og stillinger.

Se bare på dem, vælgerne har vraget med så få stemmer, at de ikke er kommet ind eller har formået at redde sig selv ind i allersidste øjeblik! Er det demokrati?

Som Jørgen C.F. Olsen ville have udtrykt det i sin tid: "Nej, overhovedet ikke"! Det er som en legeplads.

Vælgere - ikke mindst I Siumutter - Se mere realistisk på forholdene! Fra nu af må I præge beslutningsprocessen kraftigere ud fra erfaringerne!

Jeg vil gerne understrege, at jeg politisk er helt uafhængig, og at jeg i sin tid dannede Atassuts lokalafdeling i Ilulissat, blot for at det hele ikke skulle køre alt for ensidigt, og ikke fordi jeg helt igennem er Atassuttilhænger. Man tilbød mig endog en plads i Atassuts hovedbestyrelse, dengang jeg skulle flytte til Nuuk, men jeg sagde blot, at jeg ikke identificerer mig klart med Atassuts politik, at jeg blot havde banet vejen for at skabe en balance, da ingen andre var villige til at sætte sig i opposition!

Hvis landsstyret havde været kompetent,
ville det have skabt en større beskæftigelse. Hvis det havde været kompetent, ville de løbende afskedigelser i dag ikke være så udbredt i hjemmestyrets tidligere virksomheder, som man stadigvæk har stor politisk indflydelse på forvaltningsmæssigt (i bemandingssituationen).

Hvis landsstyret havde været mere kompetent,
ville vælgerne ikke have haft så store udgifter på nogle varegrupper og i trafikken. Hvis landsstyret havde været mere kompetent, ville landskassen have haft bedre råd til at hjælpe de dårligst stillede i samfundet.

Hvis landsstyret havde været mere kompetent,
ville man have brugt langt over én milliard kroner fornuftigere, således at de uundværlige ressourcer for landet var blevet brugt mere gavnligt.

Hvis landsstyret havde været mere kompetent,
ville trafikstrukturen have været anderledes i stedet for alle disse landingsbaner. Så ville man ikke have glemt de områder, der ikke har fået landingsbaner, men have givet dem en langt bedre service end i dag.

I takt med at det stadig går ned ad bakke for fabrikkerne, der altid har haft ringe ledelse, på grund af uopmærksomhed på fremtidige muligheder og mangelfuld driftsudvikling, afskærer man befolkningen, der skulle deltage i udviklingen, for mulighederne gennem de omfattende fabrikslukninger.

For man bliver nødt til at lukke fabrikker ind imellem, hvilket desværre er sandt.

Men når vi spørger, hvorfor man bliver nødt til at foretage lukninger, er svaret klart: Fordi planlægningen er mangelfuld, og fordi det altid går nedad på grund af inkompetence.

Antallet af arbejdspladserne går hele tiden nedad, og derfor afskæres befolkningen fra de muligheder, som skatterne ellers giver. Kommunerne fratages til stadighed befolkningens mulighed for at fylde penge i kommunekassen og dermed for økonomien til at foretage forbedringer for kommunen.

Hvis der havde været en bedre forvaltning, og hvis kommunerne havde været mere selvstændige, ville de have banet vejen for besparelser for landskassen! Hvor bliver løfterne om privatisering af?

De folk, der bliver ved med at fremsætte disse løfter, og som ikke kan realisere dem, er blevet en hæmsko for Grønlands udvikling og bør erstattes af andre.

Boligområdet er blevet til en legeplads for de bedrebemidlede, som derved tjener store penge, der burde være tilfaldet landskassen. De ansvarlige ser endnu engang gennem fingre med denne ulovlighed "i kammerateriets navn". Det siges nemlig, Grønlands Hjemmestyre overtræder boliglovgivningen og lejer boliger til meget høje priser!

Hvor er deres jurister? Er de, som indianerne siger, "tvetungede", og kommer med forskellige udlægninger af lovgivningen eller tier de helt stille, når de skal fortolke eller gøre rede for lovgivningen. Hjemmestyret er blevet til et sted, hvor alt for mange forretningsspekulanter tjener store penge!

Hold øje med boligselskabet, og få det til at køre efter lovgivningen!

I må allerede nu begynde at diskutere tingene, inden det næste valg, hvor der endnu engang vil komme mange forvirrende løfter, kommer alt for tæt på!

Landsstyretaburetterne bør besættes af folk, der udviser større kompetence, ligesom styret bør strammes op!

Efter Rusland, der har rekorden i at være en legeplads for nukleare systemer, får I andenpladsen for at lege med landets økonomi gennem en sløset forvaltning for befolkningen!

Endvidere får I guld for med anvendelse af diskrimination at blive ved med at hjælpe og ansætte jeres kammerater, der burde være fyret for længst!

Hvis I fortsat styrer landet på den måde og ikke laver nogle ændringer snarest, hvilken fremtid vil der så ikke være for landet?

Vælgere, I må udvise større omhu, så I ikke bliver inddraget i legen!

Jeg bruger stærke ord, skønt det ikke burde været nødvendigt, fordi det er svært at komme uden om det, da der begås så mange fejl, som man overser eller ignorerer i vores kære land.

Det er jo ønskeligt, at befolkningen i Grønland får bedre behandling, hvilket er muligt, hvis man styrer landet på en mere omhyggelig måde, og ikke på en måde, der tilgodeser egen vinding alt for meget, og uden at gribe alt for ofte til magtanvendelse.

Hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved, om jeg skriver det her blot for at kritisere, så vil jeg sige til dem: "Læs lige sang nr. 19 i den gamle sangbog fra 1943!"

Vis større kærlighed til vort land, og "øs ikke blot til jer selv!"