De positive økonomiske vinde er løjet af

Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.

Fredag d. 17. august 2001
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Økonomi.

Grønland har i de seneste år været inde i en positiv økonomisk udvikling. Der har været en høj vækst i den samlede økonomi og et fald i arbejdsløsheden. Samtidig er skatteindtægterne steget. Nu skal vi indstille os på en mere afdæmpet økonomisk vækst.

I første halvår af 2001 er indtjeningen i fiskeriet blevet lavere end hidtil forventet. Indhandlingen af hellefisk er faldet, og samtidig er rejepriserne faldet. Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring, der begge er indkomstafhængige vil stige, ligesom udgifterne til pensioner kan stige hvis folk forlader arbejdsmarkedet tidligere.

For at være rustet til at kunne imødegå et konjunkturtilbageslag rummer Landsstyrets forslag til Finanslov 2002 et overskud i Landskassen til næste år samt årene fremover på40mio. kr. For at kunne nå dette mål er der behov for at søge at tilpasse udgifterne og mindske driftstigningerne generelt.

Ud over Landsstyrets ønsker om en opbremsning i driftsudgifterne er finanslovsforslaget stærkt præget af, at nogle af Landsstyrets visioner indenfor strukturpolitikken skal realiseres senest i år 2002, herunder en huslejereform, en søfragtspakke samt et salg af aktier i KNI Pisiffik A/S.

Huslejereformen som Landsstyret søger iværksat pr. 1. januar 2002 indeholder en mere omkostningsbestemt husleje. Huslejen skal fremover i højere grad afspejle de reelle omkostninger. Desuden skal det offentlige huslejeniveau i højere grad også afspejle markedsprisen. For at undgå at de nye huslejer skaber større sociale skævheder, indeholder den nye boligsikringsordning en bedre social balance. Boligbørnetilskuddet afskaffes, men på en sådan måde at børnefamilier i lav- og mellemindkomstgrupperne i højere grad vil kunne få boligsikring.

Som det første skridt til en ændring af ensprissystemet vil Landsstyret på søfragtområdet foreslå at der bliver foretaget en delvis afskaffelse af ensfragtafgiften samtidig med at der indføres en ny fragtratestruktur, som i højere grad end hidtil afspejler de stedsbestemte omkostninger. Ensfragtafgiften fjernes pr. 1. januar fuldstændigt på søgods som fragtes internt i landet og sydover. På fragt til Grønland vil der fortsat være en ensfragtafgift, men denne nedsættes fra de godt 14 % i dag til ca. 11 %.Det er Landsstyrets ønske at fjerne den resterende ensfragtafgift i2003.

Salg af aktier i KNI Pisiffik A/S synes at blive en realitet i løbet af efteråret. Det er i Landsstyrets interesse, at lokale investorer og medarbejdere søges inddraget i aktiesalget samtidig med, at man forsøger at opnå de fordele, der er knyttet til at alliere sig med virksomheder, som i forvejen kender branchen. For ikke at forringe KNI Pilersuisoq A/S’forretningsdrift og indkøbsmuligheder vil der blive søgt lavet en fælles indkøbsaftale mellem et privatiseret KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq A/S, en aftale som gerne må gælde for en længere periode.

I forslaget til finansloven er der taget strukturpolitiske initiativer, som er mærkbare. Det er Landsstyrets ønske, at der i de kommende år skal følges op med flere initiativer som alle skal bidrage til at Grønland på sigt kan opnå øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed.