Vi kan endnu nå at få en god fiskeriaftale

Under EU-parlamentets behandling af aftalen var der - som altid - kritiske røster, men de var ganske få og overvejende fra Spanien og Portugal, som benytter enhver lejlighed til at brokke sig over, at de 2 lande ikke må fiske i Nordatlanten

Tirsdag d. 28. august 2001
Jonathan Motzfeldt
Emnekreds: Fiskeri, Politik, Økonomi.

I AG den 21. August 2001 kan man under overskriften "Fiskeriaftale med EU uden retsligt grundlag" læse en detaljeret gennemgang af problemer Grønland står over for i de kommende år. Overskriften og til dels teksten kan give læseren indtryk af, at Grønland har en masse modstandere i EU, og at det vil være næsten umuligt at opnå en god fiskeriaftale igen. Jeg føler trang til at gøre AG’s læsere klart, at så galt fat er det altså ikke.

Det er mindre end 2 måneder siden, at den nugældende aftale blev endeligt underskrevet, og der blev fra begge sider udtrykt tilfredshed med den. Aftalen gælder i de kommende 6 år uanset, at det også er aftalt, at den skal vurderes midtvejs - altså i 2003. Den skal altså ikke genforhandles i 2003.

Under EU-parlamentets behandling af aftalen var der - som altid - kritiske røster, men de var ganske få og overvejende fra Spanien og Portugal, som benytter enhver lejlighed til at brokke sig over, at de 2 lande ikke må fiske i Nordatlanten. Deres kritik er altså ikke direkte rettet mod os, men er udtryk for et vedvarende politisk pres for at komme ind i fiskeriet i Nordatlanten igen. I øvrigt er dette spørgsmål et internt EU-anliggende, som ingen drømmer om at inddrage Grønland i.

Det er svært at spå - især om fremtiden - så jeg vil afstå fra at komme med bud på, hvordan fiskeressourcerne har det om 6 år. Kommer torsken tilbage, så vil EU dog helt sikkert gerne forny aftalen, men så er det jo ikke sikkert, at vi vil på de hidtidige vilkår.

Virkeligheden er nemlig den, at vi ligesom adskillige andre tredjelande, ikke længere blot vil have "fisk for penge"-aftaler med EU. Der skal mere til i nutidens internationale samkvem, det kan være "fisk for fisk"-aftaler, handelsaftaler og meget andet, som gør samkvemmet mellem landene bredere og tættere.

Det er i dette lys Grønlands aktive udenrigspolitik over for EU skal ses. I det daglige taler vi om programsamarbejde indenfor OLT-ordningen og gennemførelse af visionerne i "Det arktiske Vindue" i Den nordlige Dimension - som altsammen har det formål at gøre relationerne mellem Grønland og EU tættere for dermed at stabilisere forholdet, så vi ikke blot er afhængige af en fiskeriaftale. Disse initiativer er af rimelig ny dato men har allerede mødt megen velvilje i EU-systemet, hvor der generelt er et stort ønske om at bevare Grønland "europæisk". Under det danske formandskab i efteråret 2002 - altså næste år, vil der blive fokuseret meget på disse emner, bl.a. med afholdelse af en EU- ministerkonference i Nuuk.

Når vi allerede i september indleder de første sonderende drøftelser om en ny metode til at indgå fiskeriaftaler vil udgangspunktet være, at begge parter ønsker at fortsætte samarbejdet. På EU-siden er der et udtalt krav om mere "gennemskuelighed" i aftalerne - man vil vide, hvad man giver og får, men der er intet grundlag for at tro, at EU vil løbe fra sit erklærede formål, nemlig at bidrage til Grønlands udvikling. Og det skal heller ikke glemmes, at EU har stærkt brug for sine fiskerettigheder i vores farvande. Uden dem kan det blive endog meget svært af få EU’s fiskeripolitik til at hænge sammen.

Den nuværende aftale hviler på et absolut gyldigt retsgrundlag og det kommer dens efterfølgere også til. Begge parter har viljen til at justere og modernisere de indbyrdes relationer. I 2006 vil det være 21 år siden den første fiskeriaftale blev indgået, så der vel ikke noget mærkeligt i det.