Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 2000

På denne baggrund skal Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at arbejde for at Landstingets politiske målsætninger følges, hvorefter Revisionsudvalget på vegne af Landstinget blandt andet skal have indsigt i Hjemmestyrets helt eller delvist ejede selskaber, skal have klar hjemmel til at udføre forvaltningsrevision og i øvrigt have indsigt i alle de midler Landstinget afsætter på Finansloven

Søndag d. 14. oktober 2001
Landstingets Revisionsudvalg
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning.
Opfølgning af bemærkninger omkring Landskassens regnskaber 1999.
Politiske målsætninger omkring Landstingets revision.
Bilag.
2. Gennemgang af servicekontrakter år 2000.
OVERORDNEDE KONKLUSIONER, EMNEDELTE
3. Anlægs- og renoveringsfonden
Budgetloven
Bemærkninger til revisionsprotokollat af 18. januar 2001, bilag A.
Afsluttende bemærkninger om Anlægs- og renoveringsfonden
4. Undersøgelse af sundhedsvæsenets ønske om en forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. for 2000
5. Revisionsudvalgets bemærkninger til særlige forhold.
Vakantudgifter
Debitoropfølgning
6. Revisionsudvalgets bemærkninger til enkelte ressortområder.
Skattedirektoratet:
Administrationsdirektoratet
Landsstyrets sekretariat
Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, herunder Uddannelsesstøtteforvaltningen
Direktoratet for Sundhed
Paarisa
Direktoratet for Erhverv
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
7. Revisionsudvalgets bemærkninger til de nettostyrede virksomheder.
Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning
Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavnsvæsen
Amutsiviit - Grønlands værfter
Great Greenland
Grønlands Skindindhandling
Overordnet om virksomheden Great Greenland
8. Landstingets bevilling i 1999 på 33 mio. kr. til genopretning af økonomien i Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd
Hjemmestyrets fremtidige investeringer
9. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger omkring revision og regnskab i forbindelse med årsregnskaberne for 2000.
Konkrete og gennemgående problemstillinger:
10. Afslutning og indstilling til Landstinget om Landskassens regnskaber 2000
11. Indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2001.


EM 2001/39: Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 2000

EM 2001/40: Indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2001.

Afgivet af Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber i forbindelse med 2. behandlingen af Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 2000

Landstingets Revisionsudvalg har under behandlingen bestået af :
  • Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (S), Formand
  • Landstingsmedlem Lars Sørensen (IA), Næstformand
  • Landstingsmedlem Lars Karl Jensen (S)
  • Landstingsmedlem Daniel Skifte (A)
  • Landstingsmedlem Mogens Kleist (K)



Betænkningen omfatter:
  • 1. Indledning.
    • Opfølgning af bemærkninger omkring Landskassens regnskaber 1999.
    • Politiske målsætninger omkring Landstingets revision.
    • Bilag.
      • Revisionsudvalget har valgt at vedlægge følgende bilag til betænkningen:
      • Revisionsudvalgets arbejde tager afsæt i følgende principper:
  • 2. Gennemgang af servicekontrakter år 2000.
    • OVERORDNEDE KONKLUSIONER, EMNEDELTE
      • Rapportering
      • Nettoafviklingsomkostninger:
      • Reinvestering i kapacitetsapparatet:
      • Finansieringsstrukturen i selskaber ejet af Hjemmestyret
      • Resultatmål
      • Uafhængig verifikation
      • Afsluttende bemærkninger omkring gennemgangen af servicekontrakter år 2000
      • Resultatkontrakter/kontraktstyring
  • 3. Anlægs- og renoveringsfonden
    • Budgetloven
    • Bemærkninger til revisionsprotokollat af 18. januar 2001, bilag A.
      • Sen fastlæggelse af administrative procedure
      • Optagelse af projekter i fonden
      • Ledelsesinformation
      • Anlægsregnskaber og revision
      • Projekters egnethed til anlægs- og renoveringsfonden,
      • Splitprojekter
      • Regnskabsinstruks for Anlægs- og renoveringsfonden
      • Bemærkninger til revisionsprotokollat til årsregnskab 2000, bilag B.
      • Negativ anlægsbevilling på 111 mio. kr.
    • Afsluttende bemærkninger om Anlægs- og renoveringsfonden
  • 4. Undersøgelse af sundhedsvæsenets ønske om en forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. for 2000
  • 5. Revisionsudvalgets bemærkninger til særlige forhold.
    • Vakantudgifter
    • Debitoropfølgning
  • 6. Revisionsudvalgets bemærkninger til enkelte ressortområder.
    • Skattedirektoratet:
    • Administrationsdirektoratet
    • Landsstyrets sekretariat
    • Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked
    • Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, herunder Uddannelsesstøtteforvaltningen
    • Direktoratet for Sundhed
    • Paarisa
    • Direktoratet for Erhverv
    • Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
  • 7. Revisionsudvalgets bemærkninger til de nettostyrede virksomheder.
    • Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning
    • Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
    • Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavnsvæsen
    • Amutsiviit - Grønlands værfter
      • Fra undersøgelsen skal vurdering fra ekstern revision fremhæves:
    • Great Greenland
    • Grønlands Skindindhandling
    • Overordnet om virksomheden Great Greenland
  • 8. Landstingets bevilling i 1999 på 33 mio. kr. til genopretning af økonomien i Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd
    • Hjemmestyrets fremtidige investeringer
  • 9. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger omkring revision og regnskab i forbindelse med årsregnskaberne for 2000.
    • Konkrete og gennemgående problemstillinger:
      • Manglende eller ikke ajourførte regnskabsinstrukser
      • Attestationsregler bliver ikke behørigt fulgt
      • Mangelfulde rejseafregninger
      • Forkert kontering, forkert anvendelse af balancekonti
      • Manglende eller ufuldstændig Inventarliste
  • 10. Afslutning og indstilling til Landstinget om Landskassens regnskaber 2000
  • 11. Indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2001.



1. Indledning.
Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber i det følgende kaldet Revisionsudvalget modtog den 23. marts 2001 Landskassens regnskaber 2000, herunder årsregnskaber for de nettostyrede selskaber: Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit, Asiaq, Amutsiviit, Great Greenland og Grønlands Skindindhandling.

Siden modtagelsen af regnskaberne har Revisionsudvalget holdt et stort antal møder, hvor regnskaberne er blevet behandlet.

Fra Landstingets Efterårssamling 2000 har Revisionsudvalget derudover konkret behandlet spørgsmål og sager i relation til Landskassens regnskaber 2000 samt løbende behandlet mere principielle problemstillinger og spørgsmål omkring Hjemmestyrets regnskaber og revision.

Revisionsudvalget har i tilknytning til årsregnskaberne gennemgået revisionsprotokollater, undersøgelser og notater fra ekstern revision. Revisionsudvalget har tillige gennemgået ekstern revisions gennemgang af servicekontrakter år 2000. Revisionsudvalget har desuden gennemgået Landsstyrets bemærkninger til revisionsprotokollaterne og gennemgangen af servicekontrakterne år 2000.

Foruden interne møder i Revisionsudvalget har udvalget i 2001 holdt møder med følgende:
  • Ekstern revision (Deloitte & Touche).
  • Hjemmestyrets interne revision (DCR).
  • Landsstyremedlemmet for Økonomi.
  • Den økonomiansvarlige ledelse i Sundhedsdirektoratet.
  • Ledelsen i Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq.
Denne betænkning gengiver ikke den samlede korrespondance og kontakt mellem Revisionsudvalget og Landsstyret, herunder de enkelte Landsstyreområder. Revisionsudvalget har i forbindelse med betænkningens afsnit 2 omkring gennemgang af servicekontrakter 2000 og i forbindelse med afsnit 3 om Anlægs- og Renoveringsfonden fulgt den fremgangsmåde, at bemærkningerne fra ekstern revision følges af Landsstyrets bemærkninger og afsluttes af bemærkninger fra Revisionsudvalget.

Revisionsudvalget skal i det hele henvise til revisionsprotokollat af 18. januar 2001, til revisionsprotokollatet til årsregnskab 2000, til gennemgangen af servicekontrakter år 2000 og til Landsstyrets bemærkninger af 30. maj 2000 til nævnte revisionsprotokollater og til gennemgangen af servicekontrakter år 2000,jvf. Bilag A, B, C og D. Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til i forbindelse med besvarelsen af denne betænkning, at der i forbindelse med afgivelse af svarnotat koordineres en samlet besvarelse fra Landsstyret, og at Landsstyret i den forbindelse medtager yderligere materiale og dokumentation i det omfang, det findes fornødent.

Opfølgning af bemærkninger omkring Landskassens regnskaber 1999.
Revisionsudvalget skal henlede Landstingets opmærksomhed mod afsnit 1.3.1 i revisionsprotokollatet til årsregnskab 2000 med overskriften "Opfølgning på bemærkninger i revisionsprotokollen til årsregnskabet for 1999".

At ekstern revision følger op på tidligere problemstillinger i relation til Landskassens regnskaber er helt i overensstemmelse med den arbejdsform, der i løbet af de seneste år har været under opbygning i Revisionsudvalget.

Revisionsudvalget skal anmode ekstern revision om at fastholde fremgangsmåden fremover.

Revisionsudvalget har på tilsvarende vis i forbindelse med nærværende betænkning sat fokus på Landsstyrets opfølgning på flere af de problemfelter, som Revisionsudvalget bemærkede i forbindelsen med udvalgets behandling af Landskassens regnskaber for 1999.

Politiske målsætninger omkring Landstingets revision.
Revisionsudvalget fremlagde under Landstingets Efterårssamling 2000 en beretning til Landstingets medlemmer omhandlende Landstingets revision.

Revisionsudvalget bemærkede, at beretningen og Revisionsudvalgets politiske målsætninger omkring Landstingets revision havde fuld opbakning fra Landstingets partier: Atassut, Inuit Ataqatigiit, Siumut og fra Kandidatforbundet.

På denne baggrund skal Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at arbejde for at Landstingets politiske målsætninger følges, hvorefter Revisionsudvalget på vegne af Landstinget blandt andet skal have indsigt i Hjemmestyrets helt eller delvist ejede selskaber, skal have klar hjemmel til at udføre forvaltningsrevision og i øvrigt have indsigt i alle de midler Landstinget afsætter på Finansloven.

Bilag.


Revisionsudvalget har valgt at vedlægge følgende bilag til betænkningen:
Bilag A. Revisionsprotokollat af 18. januar 2001 fra ekstern revision.

Bilag B.Revisionsprotokollat til årsregnskab 2000.

Bilag C.Gennemgang af servicekontrakter år 2000.

Bilag D.Landsstyrets bemærkninger af 30. maj 2001 til Bilag A, B og C.

Bilag E. Notat af 3. august 2001 fra ekstern revision omkring resultatkontrakter/kontraktstyring.

Bilag F.Undersøgelse af 28. marts 2001 om sundhedsvæsenets ønske om forhøjelse af bevillin- gen med 11. mio. kr. for 2000.

Bilag G. Undersøgelse af 4. oktober 2000 af bevillingsmæssige forhold m.v omkring Amutsiviit.

Bilag H.Redegørelse af 1. marts 2001 om anvendelsen af Landstingets bevilling i 1999 på 33 mio. kr. til genopretning af økonomien i Greenland Tourism A/S, Grønlands Turist- råd. (Redegørelsen er udarbejdet af Deloitte & Touche i deres virke som revision for Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd).

Bilag I.Kortfattet opsummering af bilag H.


Revisionsudvalgets arbejde tager afsæt i følgende principper:
  • Bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med givne bevillinger, og herunder i særlig grad have fokus på reglerne i Budgetloven.
  • Bedømme om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt og stille forslag til interne regler, der forfølger dette sigte.
  • Stille forslag til forbedringer af Landskassens regnskabssystem i det omfang, udvalget finder det påkrævet.
  • Tage stilling til revisionsprotokollater, undersøgelser, notater og redegørelser modtaget fra ekstern revision, herunder bemærkninger og redegørelser fra Landsstyret.
  • Afgive indstilling til Landstinget om regnskabets godkendelse.


2. Gennemgang af servicekontrakter år 2000.
Med henblik på en forbedring og styrkelse af Hjemmestyrets servicekontrakter, herunder at styrke administrationen af disse, anmodede Revisionsudvalget den 14. oktober 2000 ekstern revision om at foretage en nærmere gennemgang af servicekontrakterne.

Ekstern revision afsluttede den 29. januar 2001Gennemgang af servicekontrakter år 2000, se Bilag C.

Ekstern revision har i punktform sammenfattet de overordnede konklusioner. De overordnede konklusioner efterfølges af Landsstyrets bemærkninger, der igen efterfølges af Revisionsudvalgets fremhævede kommentarer. Afslutningsvis fremkommer Revisionsudvalget med en overordnet kommentar til gennemgangen af servicekontrakterne.

OVERORDNEDE KONKLUSIONER, EMNEDELTE


Rapportering
Ekstern revision:
Alle servicekontrakter indeholder aftaler omkring rapportering fra serviceleverandøren til Grønlands Hjemmestyre. I hovedtræk overholdes rapporteringsforpligtelserne. Dog har vi kunnet konstatere, at Grønlandsfly A/S, Nuka A/S og Sulisa A/S på nogle væsentlige områder ikke har overholdt sine forpligtelser.
Landsstyret:
De ressortansvarlige direktorater er enige i, at der på visse områder mangler rapportering fra serviceleverandørerne. Derfor er der iværksat tiltag for at stramme op på disse forhold. I Direktoratet for Erhverv har man således indføjet en klausul i nye kontrakter og i tillæg til flerårige kontrakter, der giver Grønlands Hjemmestyre ret til at tilbageholde de månedlige udbetalinger i tilfælde af manglende afrapportering. I Landskassens regnskab for 2000, bilag 1, beretningsdelen for de enkelte direktorater, er der en redegørelse fra direktoraterne om, hvordan de enkelte serviceleverandører har levet op til deres rapporteringsforpligtelse i 2000.
Revisionsudvalget finder det meget kritisabelt, at rapporteringsforpligtelserne ikke er overholdt til fulde. Revisionsudvalget har imidlertid noteret sig, at Landsstyret har iværksat aktive tiltag for at rapporteringsforpligtelserne efterleves.

Nettoafviklingsomkostninger:
Ekstern revision:
I en række servicekontrakter er der aftalt, at Grønlands Hjemmestyre er forpligtet til at dække aftalepartnerens nettoafviklingsomkostninger. Efter vor opfattelse er denne forpligtelse reelt kun et problemfelt i forhold til selskaber, der ikke er 100% ejet af Grønlands Hjemmestyre. Vi vil dog anbefale, at omfanget af forpligtelsen konkretiseres i samarbejde med aftalepartnerne og indføjes i servicekontrakterne.
Landsstyret:
Forpligtelserne til at afholde nettoafviklingsomkostninger skal konkretiseres og fremgå både af servicekontrakterne og af Landskassens regnskaber som en eventualforpligtelse. Disse oplysninger skal tilvejebringes uanset om leverandørerne af serviceydelser er 100 % hjemmestyreejede eller ej, idet Landskassens samlede forpligtelser skal kunne synliggøres.
Revisionsudvalget er enige i, at der er behov for en konkretisering af nettoafviklingsomkostningerne i servicekontrakterne, og at disse tillige i det hele bør fremgå af Landskassens regnskaber som eventualforpligtelser.

Reinvestering i kapacitetsapparatet:
Ekstern revision:
På kapacitetsområdet er der en række aftaler, hvor der i de kommende år skal ske reinvestering i kapacitetsapparatet, hvilket vil medføre et stigende afskrivningsbehov i selskaberne. Dette vil ligeledes medføre et behov for større driftstilskud for at give et tilfredsstillende driftsresultat på selskabsniveau.
Landsstyret:
Landsstyret er enig i betragtningen om, at reinvesteringer i kapacitetsapparaterne i nogle af selskaberne vil medføre stigende afskrivningsbehov og dermed isoleret set behov for større tilskud. Samtidig er det imidlertid landsstyrets politik, at der skal ske rationaliseringer i de selskaber, som hjemmestyret har serviceaftaler med, lige som hjemmestyrets tilskud til erhverv og til producenter af infrastrukturydelser generelt skal reduceres. I visse servicekontrakter er øgede reinvesteringer allerede indarbejdet, og i de kommende fornyelser af servicekontrakterne for de øvrige selskaber skal der både ske en vurdering af reinvesteringernes økonomiske konsekvenser og en vurdering af, om rationaliseringer og ændringer i serviceniveauet kan føre til reduktioner af de offentlige betalinger.
Revisionsudvalget har taget bemærkningerne fra både ekstern revision og Landsstyret til efterretning, og forventer at Landsstyret følger op på forholdene.

Finansieringsstrukturen i selskaber ejet af Hjemmestyret
Ekstern revision:
Der er ikke nogen ensartet politik for finansieringsstrukturen i de selskaber, der er ejet af Grønlands Hjemmestyre, og som modtager driftstilskud via serviceaftaler. I tyndt kapitaliserede selskaber betaler Grønlands Hjemmestyre reelt eksterne renter via servicekontrakten. Efter vor opfattelse bør det analyseres, hvilke besparelsesmuligheder der vil være ved alternativt en kapitalforhøjelse i selskabet til afvikling af gæld og efterfølgende mindre driftstilskud.
Landsstyret:
Det må erkendes, at der ikke er nogen ensartet politik for finansieringsstrukturen i de hjemmestyreejede selskaber, som får driftstilskud via serviceaftaler, og at der er behov for analyser af de økonomiske konsekvenser af kapitalforhøjelser som et alternativ til ekstern finansiering.

I forbindelse med finanslovsarbejdet for det kommende år vil landsstyret anlægge særlige overvejelser om finansieringsstrukturen i nogle af de tyndest kapitaliserede selskaber.

Men det skal samtidig bemærkes, at en række andre aspekter også bør indgå i en vurdering af finansieringsstrukturen, herunder at kapitaliseringen på sigt skal have et niveau som muliggør privatiseringer, og at for høj kapitalisering i offentlige ejede selskaber risikerer at føre til ubillig konkurrence over for private selskaber. Derudover må det anses for væsentligt, at der igennem pengeinstitutter bliver anlagt kommercielle kreditvurderinger af de hjemmestyreejede selskab, og at der herigennem kan sikres et højt professionelt niveau for den finansielle ledelse i selskaberne.
Revisionsudvalget har noteret sig de faldende bemærkninger fra ekstern revision og Landsstyret. At der ikke findes en ensartet politik for finansieringsstrukturen er en problemstilling til yderligere overvejelse og diskussion i Landstinget.

Resultatmål
Ekstern revision:
For servicekontrakter indenfor de liberale erhverv er der generelt ikke konkretiserede resultatmål, hvilket medfører en vanskeligere vurdering af, hvorvidt Grønlands Hjemmestyres betaling står i rimeligt forhold til de udførte ydelser. Aftalen med Greenland Ressources A/S for 2001 skal dog fremhæves som undtagelsen hertil.
Landsstyret:
Der arbejdes på dette område med at udforme nogle konkrete resultatmål.
Revisionsudvalget finder, at konkrete resultatmål er en nødvendig betingelse for revisionens efterprøvelse og vurdering af de gensidige ydelser. Arbejdet med konkrete resultatmål overlades til videre drøftelse i Landstinget. For relevante fagudvalg i Landstinget og for Landsstyret er opstilling af konkrete resultatmål helt central.

Uafhængig verifikation
Ekstern revision:
De færreste rapporter fra aftaleparterne til Grønlands Hjemmestyre er underkastet en uafhængig verifikation, hvilket vi anser som en væsentlig svaghed.
Landsstyret:
Det er korrekt, at der kun i de færreste tilfælde sker en uafhængig verifikation af oplysningerne fra aftaleparterne. Det samlede servicekontraktkoncept i hjemmestyret er endnu under opbygning, og i forbindelse med udformningen af konkrete resultatmål pågår der også overvejelser om, hvorledes resultaterne kan verificeres. I den forbindelse skal der anlægges nøje vurderinger af, om de opstillede mål er både relevante og målbare, lige som man skal vurdere, om omkostningerne i det enkelte selskab til intern og ekstern verifikation står i et rimeligt forhold til anvendeligheden af måleresultaterne.
Revisionsudvalget kan tilslutte sig bemærkningerne fra ekstern revision og skal henstille til Landsstyret, at der i det videre arbejde med de konkrete servicekontrakter og resultatmål konkret redegøres for overvejelser om uafhængig verifikation af rapporterne fra aftaleparterne.

Afsluttende bemærkninger omkring gennemgangen af servicekontrakter år 2000
Afslutningsvis skal Revisionsudvalget omkring servicekontrakterne og gennemgangen af disse fra ekstern revision henstille til, at Landsstyret og de direktorater, hvor der er indgået servicekontrakter, skærper kontrollen med overholdelsen af kontrakternes forpligtelser.

Revisionsudvalget skal samtidig fremhæve, at udvalget finder gennemgangen fra ekstern revision meget værdifuld, og at gennemgangen og opstillingen af Hjemmestyrets servicekontrakter bør kunne være udgangspunkt for det videre politiske arbejde med målresultater. Revisionsudvalget har tidligere fremhævet, at servicekontrakterne er bærere af og udgør rammen for betydelige politiske målsætninger og samtidig binder betydelige offentlige midler. Af disse årsager er det vigtigt med politisk opmærksomhed mod servicekontrakterne og at føre et skærpet tilsyn med disse.

Resultatkontrakter/kontraktstyring
Revisionsudvalget har omkring bevillingerne på Hjemmestyrets Finanslov igennem en længere periode drøftet brugen af resultatkontrakter/kontraktstyring i den offentlige forvaltning. Revisionsudvalget anmodede på denne baggrund ekstern revision om at udarbejde et notat omkring resultatkontrakter/kontraktstyring. Notatet af 3. august 2001 fra ekstern revision vedlægges betænkningen som Bilag E.

Revisionsudvalget skal anbefale, at Landstingets udvalg og Landsstyret arbejder videre med brugen af resultatkontrakter, idet der ved resultatkontrakter og kontraktstyring findes åbenbare fordele i relation til konkrete målsætninger.

Som anført i notatet kunne sundhedsvæsenet eller dele heraf udgøre et pilotprojekt i brugen af resultatkontrakter/kontraktstyring.

Den nærmere brug af resultatkontrakter/kontraktstyring vil Revisionsudvalget herefter overlade til nærmere inspirerende overvejelse og drøftelse.

3. Anlægs- og renoveringsfonden


Budgetloven
Budgetloven trådte i kraft den 1. januar 2001. Dele af Budgetloven trådte imidlertid allerede i kraft den 1. januar 2000, herunder regler omkring Finansudvalgets kompetence, oglovens'' 21-23 omkring Anlægs- og renoveringsfonden. Anlægs- og renoveringsfonden indgår i Landskassens regnskaber.

Bemærkninger til revisionsprotokollat af 18. januar 2001, bilag A.
Ekstern revision gør opmærksom på, at Anlægs- og renoveringsfonden er en kompleks nyskabelse i relation til Landskassens regnskab. I denne forbindelse har revisionen trukket følgende emner frem:

Sen fastlæggelse af administrative procedure
Ekstern revision:
Beskrivelse af fondens principper findes i budgetvejledning 2000 af 1. september 2000. Det medfører, at administrative procedure først er fastlagt meget senere end Finanslovens vedtagelse og relativt sent i finansåret.
Landsstyret:
Økonomidirektoratet har den 8. november 1999 udsendt forslag til modernisering af styring på anlægsområdet i forbindelse med etablering af anlægs- og renoveringsfonden i Grønlands Hjemmestyre. Dette forslag er bl.a sendt til direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der har i perioden frem til begyndelsen af juli 2001 været løbende kontakt mellem interessenterne. Den 10. henholdsvis den 11. juli 2000 har der været holdt de afsluttende møder med den eksterne revision henholdsvis direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Det, der blev aftalt på disse møder, blev indskrevet i budgetvejledningen for 2000.
Revisionsudvalget modtog ved Landsstyrets skrivelse af 7. maj 2001 Budgetregulativ 2001 til orientering. Revisionsudvalget påtaler skarpt, at de administrative procedurer omkring forvaltningen af Anlægs- og renoveringsfonden ikke har været beskrevet og færdiggjort forud for finansåret 2000.

Optagelse af projekter i fonden
Ekstern revision:
Efter revisionens opfattelse bør der etableres en forretningsgang, der sikrer, at alene konkret udmøntede anlægsprojekter indtægtsføres i fonden. Alternativt kan der etableres en forretningsgang, der sikrer, at de udisponerede anlægsreserver og udisponerede renoveringsreserver nulstilles ved årets udgang.
Landsstyret:
Landsstyret er enig i revisionens synspunkt og kan oplyse, at der kun er overført udmøntede projekter til fonden. Det, der ikke er udmøntet fra de 2 reservekonti, er ikke overført til fonden, men fremstår i regnskabet som et mindreforbrug på anlægsområdet i regnskabet for 2000.
Revisionsudvalget har noteret sig, at Landsstyret er enig i bemærkningerne fra ekstern revision, hvorefter det skal sikres, at alene konkret udmøntede anlægsprojekter indtægtsføres i fonden.

Ledelsesinformation
Ekstern revision:
På nuværende tidspunkt er der ikke et tilstrækkeligt pålideligt system, der på tværs af finansår kan give et billede af stadet på de enkelte entreprisekontrakter m.v. under de enkelte projekter. Der er flere hundrede anlægsprojekter. Det er således nødvendigt med et sagsbogholderi, der kan understøtte sagsbehandlingen, ledelsesinformation på alle niveauer, samt understøtte den efterfølgende udarbejdelse af anlægsregnskabet.
Landsstyret:
Hjemmestyrets nuværende økonomisystem er ikke et sagsstyringssystem og kan i dag kun behandle de overordnede beløb vedrørende de flerårige anlægsprojekter samt det aktuelle års regnskabstal. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er ved at opbygge et egentligt sagsstyringssystem for at kunne løse denne opgave. Udviklingen af dette system pågår stadig og forventes færdiggjort inden for et år, således at det også bliver et redskab ved udarbejdelsen af finansloven og et opfølgningsværktøj i hverdagen.
Revisionsudvalget finder det påkrævet, at Landsstyret arbejder videre med etablering af et sagsstyringssystem, således at overblikket over anlægsprojekterne styrkes.

Anlægsregnskaber og revision
Ekstern revision
Der er ikke tilsendt Den centrale Regnskabsafdeling anlægsregnskaber i løbet af 2000, hvilket jvf. Den centrale Regnskabsafdeling's notat af 27. juli 2000 er en forudsætning for, at projekter i anlægs- og renoveringsfonden kan afsluttes. Efter revisionens opfattelse mangler der interne procedurer i direktoratet for afslutning af anlægsprojekter.
Landsstyret:
Anlægsregnskaberne kan først udarbejdes, når den et-årige garantiperiode er udløbet og under forudsætning af, at der ikke verserer en sag mellem bygherre og entreprenør. I løbet af 2001 vil Direktoratet for Boliger og Infrastruktur derfor udarbejde regnskaber for de projekter, der er afleveret i 2000.
Revisionsudvalget har tidligere påpeget, at gældende regler om revision af anlægsprojekter skal overholdes, hvorefter der senest efter udløbet af garantiperioden for det pågældende byggeri skal udarbejdes reviderede byggeregnskaber. Revisionsudvalget har i øvrigt taget Landsstyrets bemærkninger til efterretning, hvorefter den et-årige garantiperiode skal være forløbet.

Revisionsudvalget anbefaler, at det i gældende Budgetregulativ eller regnskabsinstruks for Anlægs- og renoveringsfonden tydeliggøres, at der i forbindelse med afslutningen af anlægsprojekter skal udarbejdes et revideret anlægsregnskab.

Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til at redegøre for, i hvilket omfang der hidtil er udarbejdet reviderede anlægsregnskaber.

Projekters egnethed til anlægs- og renoveringsfonden,
Ekstern revision:
I forbindelse med kommende års finanslove vil revisionen anbefale, at det overvejes, om der bør ske en skarpere sortering af, hvad der skal optages som anlægsprojekter. Efter revisionens opfattelse findes der en række projekter under anlægskontiene, der i nogen udstrækning nærmer sig driftsrelaterede opgaver.
Landsstyret:
Landsstyret er enig i Revisionens anbefaling, og de enkelte projekter til finanslov 2002 vil derfor blive vurderet nærmere for egnethed i forhold til fonden. Denne vurdering er der taget højde for i budgetregulativ for 2001. De pågældende projekter/opgaver vil i stedet blive optaget i finansloven på udlånskonti henholdsvis driftskonti.
Revisionsudvalget har taget bemærkningerne fra ekstern revision til efterretning og støtter Landsstyrets videre arbejde med en klarere sondring af, hvilke projekter der optages i Anlægs- og renoveringsfonden, og hvilke projekter der bør optages i Finansloven.

Splitprojekter
Ekstern revision:
Revisionen er i enkelte tilfælde stødt på projekter, der deler sig over flere hovedkonti.
De vil anbefale, at der på et tidligt tidspunkt i anlægsfasen tages stilling til en procent- eller anden fordeling mellem eksempelvis, hvad der hører til ombygning, og hvad der hører til renovering.
Landsstyret:
Inden byggefasen for det enkelte projekt starter, vil Direktoratet for Boliger og Infrastruktur foretage en procentvis opdeling på henholdsvis anlæg og renovering.
Revisionsudvalget har taget bemærkningerne fra ekstern revision og Landsstyret til efterretning.

Regnskabsinstruks for Anlægs- og renoveringsfonden
Ekstern revision:
Det er revisionens opfattelse, at der med fordel kan udarbejdes en egentlig regnskabsinstruks for fonden, hvori alle regnskabsmæssige forhold beskrives.
Landsstyret:
Da anlægs- og renoveringsfonden er meget kompleks, har der været en tæt kontakt mellem Økonomidirektoratet og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der er blevet udarbejdet diverse notater gennem året, idet der løbende er dukkert spørgsmål op, som man på grund af kompleksiteten ikke havde forudset. Efter afslutningen af regnskab 2000 startede et arbejde i Den centrale Regnskabsafdeling med at udarbejde en egentlig regnskabsinstruks for anlægsområdet. Denne forventes at blive udsendt senest 1.september 2001.
Revisionsudvalget ser frem til en snarlig færdiggørelse af en regnskabsinstruks for Anlægs- og renoveringsfonden. Revisionsudvalget skal samtidig anmode om, at regnskabsinstruksen tilsendes Revisionsudvalget til orientering, når den er færdiggjort.

Bemærkninger til revisionsprotokollat til årsregnskab 2000, bilag B.
Ekstern revision har i forbindelse med afsnit1.3.5 Anlægs- og renoveringsfonden i revisionsprotokollatet til årsregnskabet for 2000 redegjort for bevægelserne på Anlægs- og renoveringsfonden for 2000. Opstillingen viser, at der reelt ikke er gennemført eller ikke er afsluttet anlægs- og renoveringsprojekter for i alt 367 mio. kr i 2000, hvorimod Landskassens regnskaber 2000 udviser, at der i 2000 er opsamlet 256 mio. kr. Forskellen udgør 111 mio. kr.

Negativ anlægsbevilling på 111 mio. kr.
Ekstern revision:
Det er revisionens opfattelse, at den negative anlægsbevilling på 111 mio. kr. bryder med de grundlæggende principper vedrørende anlægs- og renoveringsfonden. Revisionen anbefaler, at der sker en ekstraordinær udgiftsførsel af den samlede negative anlægsbevilling i 2001, således at anlægs- og renoveringsfonden ved udgangen af 2001 udtrykker den reelle saldo vedrørende bevilgede, men endnu ikke gennemførte projekter.
Landsstyret:
Landsstyret har noteret sig revisionens opfattelse af, at der bør være direkte sammenhæng mellem de anlæg, der politisk ønskes gennemført via fonden, og de penge der overføres til fonden, og at der derfor bør ske en afvikling af den negative anlægsbevilling på 111 mio. kr.

En afvikling af den negative anlægsbevilling kan ske enten ved en ekstraordinær udgiftsførsel af den samlede negative anlægsbevilling i 2001- regnskabet, eller ved at den negative regulering bliver udmøntet i konkrete projekter i 2001 og de kommende år. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, som landsstyret nærmere vil vurdere i de kommende måneder.

Landsstyret vil derefter senest på Efterårssamlingen 2001 fremkomme med forslag til Landstingets Finansudvalg.
Revisionsudvalget skal skarpt påtale, at Landsstyret fraviger et fundamentalt princip i Anlægs- og renoveringsfonden. Revisionsudvalget skal påpege, at der skal være sammenhæng mellem de anlægopgaver, som Landstinget beslutter, og de midler der overføres til Anlægs- og renoveringsfonden.

Revisionsudvalget forventer herefter, at Landsstyret snarest fremsætter forslag til Finansudvalget omkring behandlingen af den negative anlægsbevilling på 111. mio kr.

Afsluttende bemærkninger om Anlægs- og renoveringsfonden
Revisionsudvalget påtaler meget skarpt, at de administrative procedurer og regnskabsmæssige forhold omkring Anlægs- og renoveringsfonden har været mangelfulde og utilstrækkelige.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har det helt centrale ansvar som bestyrer af Anlægs- og renoveringsfonden i henhold til de budget- og bevillingsmæssige bestemmelser fastsat i gældende Budgetregulativ. Det er Landsstyremedlemmet for Økonomi, der har ansvaret for udarbejdelse af Budgetregulativ.

Revisionsudvalget finder på baggrund af kritikpunkterne omkring Anlægs- og renoveringsfonden anledning til at anmode Landsstyret om dets overvejelser om hensigtsmæssigheden af, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur er bestyrer af Anlægs- og renoveringsfonden, og ikke Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Revisionsudvalget finder, at en løsning af problemstillingerne i relation til Anlægs- og renoveringsfonden skal have høj prioritet. Revisionsudvalget forventer, at Landsstyret allerede i 2001 har gennemført en intensiv opfølgning i relation til de anførte bemærkninger om Anlægs- og renoveringsfonden.

4. Undersøgelse af sundhedsvæsenets ønske om en forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. for 2000
På opfordring fra Landstingets Finansudvalg iværksatte Revisionsudvalget primo 2001 en undersøgelse af sundhedsvæsenets ønske om en forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. for 2000.

Undersøgelsen fra ekstern revision er vedlagt somBilag F.

I undersøgelsen er den overordnede konklusion fra ekstern revision som følger:
Det er vor overordnet konklusion, at Landsstyreområdet har forbrugt uhjemlede midler til driften af sundhedsområdet. Direktoratet observerede allerede i løbet af juni måned 2000, at der var et potentielt overforbrug i vente, såfremt der ikke blev iværksat kompenserende besparelser. Direktoratets observationer om et potentielt overforbrug var især rettet mod de områder DIH (Dronning Ingrids Hospital) administrerer. Imidlertid var ledelsen på DIH ikke enig i, at der kunne forudses nogen overskridelse samlet set.

DIH´s ledelse når først til en erkendelse af en mulig overskridelse af bevillingerne i løbet af oktober måned. På dette tidspunkt har det ikke været muligt, at foretage en så stor aktivitetsneddrosling eller foretage kompenserende besparelser, således bevillingen kunne overholdes.

Ressourcerne til udarbejdelse af kvalificerede budgetopfølgninger og prognoser for DIH er meget begrænsede og utilstrækkelige efter vor opfattelse, hvilket naturligvis har haft indflydelse på kvaliteten af de økonomiske informationer, der er givet Direktoratet.
Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø i år 2000 har forbrugt midler udover den på Finansloven for 2000 afsatte bevilling på sundhedsområdet. Direktoratet for Sundhed burde på et tidligere tidspunkt i år 2000 have foretaget de fornødne skridt, således at den samlede bevilling blev overholdt. Revisionsudvalget finder, at økonomi- styringen på Dronning Ingrids Hospital (DIH) har været kritisabel, og at det ansvarlige Direktoratets tilsyn med DIH har været utilstrækkeligt.

Revisionsudvalget anmoder på baggrund af den udførte undersøgelse om, at Landsstyremedlemmet for Sundhed redegør for, hvorledes Landsstyreområdet agter at forbedre økonomistyringen på sundhedsområdet og i særlig grad på DIH, og hvorledes Landsstyreområdet agter at styrke det økonomiske tilsyn i Direktoratet for Sundhed.

5. Revisionsudvalgets bemærkninger til særlige forhold.


Vakantudgifter
I forbindelse med Revisionsudvalgets betænkning omkring Landskassens regnskaber for 1999 satte Revisionsudvalget fokus på Hjemmestyrets udgifter i forbindelse med vakantindkvartering.

Revisionsudvalget har efterfølgende forhørt sig hos Landsstyret om, hvorvidt Landsstyret vil arbejde for, at der blev indført betaling af vakantafgift i forbindelse med vakantindkvartering, særligt i forbindelse med længerevarende vakantindkvartering.

Landsstyret har besvaret Revisionsudvalgets henvendelse med, at Landsstyret ikke for nærværende agter at stille krav om betaling af vakantafgift, idet en sådan ordning kan forventes at medføre uro, modkrav og modstand fra de faglige organisationer.

Revisionsudvalget har noteret sig Landsstyrets holdninger og skal samtidig bemærke, at det ligger udenfor Revisionsudvalgets opgave at fremkomme med en politisk tilkendegivelse om forholdet.

Revisionsudvalget fremkom i forbindelse med sine bemærkninger fremsat i betænkning omkring Landskassens regnskaber for 1999 med en udtalelse om, at Landsstyret måtte arbejdede for, at der internt i Hjemmestyret fandtes klare regler om leje af vakantboliger, således at de enkelte direktorater, institutioner og medarbejdere har nogle samlede og koordinerede regler at holde sig til.

Landsstyret har imødekommet Revisionsudvalgets anmodning ved at udarbejde"Cirkulære om Hjemmestyrets leje af vakantboliger". Cirkulæret blev godkendt af Landsstyret den 22. juni 2001. Landsstyret bedes oplyse tidspunktet for cirkulærets ikrafttræden.

Revisionsudvalget skal fremhæve, at intentionen bag cirkulæret, at få reduceret Hjemmestyrets vakantudgifter, kun opfyldes, såfremt Landsstyret tilsikrer, at det administrative personale, der konkret arbejder med leje af vakantboliger, får kendskab til cirkulæret og holder sig indenfor cirkulærets fastsatte priser for leje af boliger.

Landsstyret har opgjort de samlede vakantudgifter for 2000 til 56.9 mio. kr. Revisionsudvalget skal oplyse, at opgørelsen ikke omfatter vakantudgifter for de nettostyrede virksomheder, Hjemmestyreejede aktieselskaber og kommunerne.

Revisionsudvalget har fra Landsstyrets side ønsket en nærmere redegørelse for vakantudgifterne hos Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og hos Direktoratet for Sundhed, idet disse direktorater har bemærkelsesværdige høje vakantudgifter og samlet tegner sig for 67,14% af vakantudgifterne i år 2000.

For Revisionsudvalget er det oplyst, at vakantudgifterne for de nævnte direktorater udelukkende relaterer sig til ansat personale og ikke uddannelsessøgende.

Iøjnefaldende er det videre, at i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke relaterer 38% af udgifterne sig til folkeskolelærere og 35% af udgifterne til øvrige undervisere. I Direktoratet for Sundhed kan hele 78% af vakantudgifterne henføres til sundhedsfagligt personale, herunder vikarer.

Revisionsudvalget har forsøgt at få Landsstyret til at fremkomme med en nærmere udredning af, i hvilket omfang vakantudgifterne kan henføres til personaleflytninger internt i Grønland og/eller flytninger til/fra Grønland. Landsstyret har besvaret Revisionsudvalgets anmodning med, at det ikke er muligt på baggrund af kontering af udgifterne at opgøre, hvor stor del af de samlede vakantudgifter, der vedrører flytninger internt i Grønland, og hvor stor en del, der vedrører flytninger til/fra Grønland. Landsstyret anfører afslutningsvis, at skøn over fordelingerne ikke er udarbejdet, da det i høj grad vil basere sig på formodninger, og derfor ikke kan forventes at være retvisende.

Revisionsudvalget har taget til efterretning, at Landsstyret ikke ønsker at fremkomme med en nærmere redegørelse, der baserer sig på skøn og formodninger.

Med afsæt i størrelsen af vakantudgifterne sammenholdt med oplysninger om, hvilke personalegrupper der i særlig grad udløser vakantudgifter, og det faktum at der ikke findes nærmere analyser af arbejdskraftens bevægelser, finder Revisionsudvalget det påkrævet, at Landsstyret tilvejebringer analyser af boligudbud, boligbehov og sammenholder disse oplysninger med arbejdskraftens bevægelser og sammensætning, således at beslutningstagerne mere effektivt kan arbejde målrettet med at mindske de stadigt stigende vakantudgifter.

Revisionsudvalget skal henstille til, at Landsstyret til stadighed arbejder videre med at mindske Hjemmestyrets stigende vakantudgifter, og skal som tidligere udtalt opfordre til, at de aktuelle vakantudgifter afvejes med de aktuelle og langsigtede planer for at løse boligsituationen særligt de større byer i Grønland.

Debitoropfølgning
Revisionsudvalget har tidligere anmodet Landsstyret om at overveje, hvorvidt det kunne gøres til en central opgave for en mindre og specialiseret enhed at afhjælpe problemstillingen omkring regningstilgodehavender/udestående fordringer.

Revisionsudvalget har noteret sig, at Landsstyret ikke finder denne model anvendelig med det nuværende økonomisystem. Landsstyret har i stedet valgt, at der inden sommerferien 2001 udsendes en regnskabsinstruks fra DCR, hvilket skulle medføre forbedringer på området.

Revisionsudvalget vil nøje følge Landsstyrets tiltag på området.

6. Revisionsudvalgets bemærkninger til enkelte ressortområder.
Revisionsudvalget har gennemgået revisionsprotokollat fra ekstern revision samt tilhørende revisionsrapporter, og Landsstyrets bemærkninger af 30. maj 2001 omkring forholdene.

Skattedirektoratet:
Revisionsudvalget har taget til efterretning, at ekstern revision bemærker, at der er sket en forbedring i forbindelse med administrationen af rejeafgifter, automatspilsafgifter, lotteriafgifter fra gevinstgivende automatspil, hvilket forhold blev påtalt af Revisionsudvalget i forbindelse med Landskassens regnskaber for 1999.

Administrationsdirektoratet
Revisionsudvalget skal påtale, at der forsat er personsammenfald mellem indtastning af persondata og efterfølgende kontrol af uddata.

Et problem, som Revisionsudvalget også fremhævede i forbindelse med udvalgets betænkning omkring Landskassens regnskaber for 1999, hvor der blev peget på en større grad af funktions- adskillelse ved timelønsindberetninger og efterfølgende kontrol af disse.

Revisionsudvalget har imidlertid bemærket, at Landsstyret er enige med bemærkningerne fra ekstern revision, og at der er ændret i forretningsgangene på området, og at der forsat arbejdes på forbedringer i relation til timelønsområdet.

Revisionsudvalget fremhæver, at ekstern revision peger på forbedringer af IT-kontroller omkring lønsystemet MR-løn. Landsstyret anfører, at det ikke er realistisk muligt at forbedre sikkerheden omkring adgangsrettigheder, idet der er behov for adgang til systemet fra både systemudviklere, systemvedligeholdere og brugere af systemet.

Revisionsudvalget har noteret sig Landsstyrets bemærkninger, herunder at IT-kontrolplan og beredskabsplan er under udvikling.

Landsstyrets sekretariat
Fra revisionsrapport 2000-10 af 30/10 2000 i forbindelse med gennemgang af Landsstyrets Sekretariat udtalte ekstern revision.
"Vi har konstateret, at der ikke er udfærdiget en formaliseret forretningsgang for henholdsvis Ministerrådet i Bruxelles og Ottawa. Endvidere konstaterede vi, at den identificerede forretningsgang for begge råd ikke opfylder de almindelige bestemmelser i regnskabsinstruksen"
Revisionsudvalget skal skarpt påtale de regnskabsmæssige forhold i de pågældende repræsentationer.

Landsstyreformanden anmodes om overfor Landstinget at redegøre for, hvorfor de pågældende repræsentationer ikke hidtil har fulgt gældende bestemmelser, og samtidig redegøre for hvilke regler, procedurer og forretningsgange, der fremover vil blive fulgt for de pågældende repræsentationer, og samtidig fremkomme med sine overvejelser om ansvaret for forholdene.

Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, herunder cirkulære om administrationen af arbejdsskadeforsikringen i Grønland administreres af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked på vegne af Arbejdsskadestyrelsen.

Revisionsudvalget skal med henvisning til udvalgets bemærkninger i forbindelse med udvalgets betænkning omkring Landskassens regnskaber for 1999 henlede Landstingets opmærksomhed på, at forsikringspræmier for 1997 og 1998 ikke blev opkrævet, hvilket resulterede i et indtægtstab på 3.7 mio. kr. for direktoratet, idet forsikringspræmierne trods manglende opkrævning skal afregnes til Arbejdsskadestyrelsen i Danmark.

Det er overfor for Revisionsudvalget oplyst, at der er udsendt forsikringspræmier for 1999 og 2000.

Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked til overfor Landstinget at redegøre for forløbet af den aktuelle administration af lovgivningen.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, herunder Uddannelsesstøtteforvaltningen
Revisionsudvalget bemærker, at dele af administrationen omkring uddannelseslån i 2000 er overdraget til Grønlandsbanken.

Revisionsudvalget har forhørt sig hos Landstingsmedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke om den nærmere baggrund for, at der i år 2000 ikke er tilskrevet renter på uddannelseslånene, hvorefter Hjemmestyret har mistet en budgetteret indtægt på 1.9 mio. kr.

Landsstyremedlemmet har ved skrivelse af 19. juli 2001 redegjort for overvejelserne bag beslutningen om med henvisning til §14 i Landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000 ikke at tilskrive renter i år 2000 på uddannelseslånene.

Landsstyremedlemmet anfører, at beslutningen hænger sammen med, at Uddannelsesstøtteforvaltningen ikke havde et velfungerende "administrativt lånesystem" og samtidig ikke kunne garantere en korrekt opgørelse af hovedstol, indbetalinger, m.v, hvilket igen ikke kunne sikre en korrekt renteberegning. Dertil kom, at Grønlandsbanken, der i år 2000 overtog dele af den administrative behandling af uddannelseslånene, ikke kunne håndtere renteberegning fra begyndelsen af år 2000.

Revisionsudvalget har taget Landsstyremedlemmets redegørelse til efterretning og ser herefter frem til, at administrationen omkring studielån forløber problemfrit.

Omkring studielån har Revisionsudvalget yderligere anmodet Landsstyremedlemmet om en redegørelse for den administrative håndtering af de 10 største skyldnere af uddannelseslån.

Revisionsudvalget skal oplyse, at de pågældende har restgæld i størrelsesorden mellem 300.000 kr. og 350.000 kr., mens enkelte har en restgæld på over 400.000 kr.

Revisionsudvalget har taget Landsstyremedlemmets oplysninger til efterretning, herunder at de gældende regler omkring optagelse af studielån skulle tilsikre, at uddannelsesgæld for studerende efter endt uddannelse holdes på et væsentlig lavere niveau end tidligere.

Revisionsudvalget skal henstille til, at Landsstyret redegør for de administrative konsekvenser af, at dele af administrationen er overgået til Grønlandsbanken.

Direktoratet for Sundhed
Revisionsudvalget anførte i udvalgets betænkning omkring regningstilgodehavender i direktoratet i forbindelse med Landskassens regnskaber 1999:
"Revisionsudvalget skal indskærpe, at gældende regler omkring regningstilgodehavender skal følges.Revisionsudvalget har bemærket, at der forgæves anvendes en del ressourcer i forsøget på at inddrive regningstilgodehavender hos i hovedsagen fratrådt personale. Dette tillige sammenholdt med, at Dronning Ingrids Hospital (DIH) ikke efterlever reglerne omkring debitorpleje i Hjemmestyret.

Dette er ikke tilfredsstillende, og Revisionsudvalget skal opfordre til, at forholdet løses på en mere effektiv og ressourcebesparende vis".
Revisionsudvalget skal skarpt påtale, at der ikke er fulgt op på udvalgets kritik, eftersom ekstern revision i forbindelse med Landskassens regnskaber for 2000 konstaterer, at der ikke er sket forbedringer på området. For Revisionsudvalget er dette uacceptabelt.

Paarisa
Ved en gennemgang af balancen har ekstern revision konstateret, at der er afholdt udgifter til løn i Paarisa, der ikke har været bevilling til efter Finansloven for 2000.

Revisionsudvalget skal kraftigt påtale, at dette er tilfældet, og skal henstille til, at Landsstyremedlemmet for Sundhed redegør for forholdet overfor Landstinget.

Direktoratet for Erhverv
Revisionsudvalget skal indskærpe, at Direktoratet for Erhverv ændrer hensættelsesprincipperne for ESU-lån i overensstemmelse med anbefalingerne fra ekstern revision.

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har indgået flere aftaler om fremleje af lejemål uden disse fremlejemål er godkendt af INI A/S.

Revisionsudvalget har noteret sig, at direktoratet fremover vil indhente udlejers accept af fremleje, idet omfang det er påkrævet.

7. Revisionsudvalgets bemærkninger til de nettostyrede virksomheder.


Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning
Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000

Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra ekstern revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 i følge påtegning fra Landstingets revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Revisionsudvalget bemærker, at ekstern revision ikke i lighed med de seneste par år har taget forbehold omkring værdiansættelse af virksomhedens anlægsaktiver.

Revisionsudvalget skal efter gennemgang af revisionsprotokollatet fra ekstern revision med beklagelse bemærke, at virksomheden ikke løbende har udarbejdet anlægsregnskaber i takt med, at anlægsopgaverne er afsluttet. Der henvises til udvalgets generelle bemærkninger herom i forbindelse med Anlægs- og Renoveringsfonden.

Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
Asiaq er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre. Lovgrundlaget for virksomheden er Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqaarnerit / Grønlands Forundersøgelser. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000, herunder en beretning omkring virksomhedens aktiviteter, organisation og personale.

I forhold til virksomhedens bevilling på 14.7 mio. kr., jvf. konto 74.94.02 for 2000 udviser årsregnskabet for 2000 en overskridelse på 72.000 kr.

Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra Landstingets revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 i følge påtegning fra Landstingets revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, samt at revisionsprotokollatet ikke indeholder bemærkninger af væsentlig karakter.

Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavnsvæsen
Mittarfeqarfiit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000

Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra ekstern revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 i følge påtegning fra Landstingets revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Amutsiviit - Grønlands værfter
Amutsiviit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000

Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra ekstern revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 i følge påtegning fra ekstern revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

På opfordring fra Finansudvalget anmodede Revisionsudvalget ekstern revision om at undersøge de bevillingsmæssige forhold omkring Amutsiviit i 2000. Undersøgelsen skulle redegøre for, hvorvidt Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur havde drevet Amutsiviit uden bevilling fra 1. januar 2000 og frem til Finansudvalget beslutning af 8. september 2000, og hvorvidt de bevilligede midler udelukkende var anvendt tilbegrænset drift.

Landstingets revision afleverede undersøgelsen af 4. oktober 2000 til Revisionsudvalget, seBilag G.

Fra undersøgelsen skal vurdering fra ekstern revision fremhæves:
"Det er sammenfattende vor vurdering, at direktoratet på et tidligere tidspunkt burde have søgt om udmøntning af de 6 mio. kr., der var afsat på driftsreserven for 2000 til begrænset drift af Amutsiviit i 2000, således at der var undgået en situation, hvorved Amutsiviit i perioden 1. januar - 11. september 2000 har været drevet uden formel driftsbevilling.

Vi vurderer således, at direktoratet i efteråret 1999 efter vedtagelsen af Finansloven for 2000 pr. 29. oktober 1999 burde have indset, at en fuldstændig omdannelse/afvikling af Amutsiviit inden udgangen af 1999 ikke ville have været realistisk, og direktoratet derfor inden udgangen af 1999 burde have foranlediget, at Landsstyret ansøgte Landstingets Finansudvalg om en udmøntning af bevillingen på konto 20.11.50. På grund af usikkerhed omkring hvordan og hvornår de enkelte værfter skulle omdannes samt knappe ressourcer i såvel værftledelse og direktoratet foreligger der først det nødvendige materiale til brug for en ansøgning primo april 2000.

Vi har ikke foretaget nogen gennemgang af den faktiske anvendelse af de bevilligede midler, hvilket vil være et led i vor normale revision af Amutsiviit. Men vi har bemærket, at der i budgettet for Amutsiviit for 2000 er indeholdt et beløb på 1.5 mio. kr til konsulenter. Sådanne ydelser er, efter vor opfattelse, ikke et led i værftets normale (begrænsede) drift, og falder efter vor opfattelse uden for bevillingen i Finansloven for 2000 på 6 mio. kr. som anført på konto 20.11.50."
Revisionsudvalget påtaler skarpt, at Amutsiviit har kørt uden formel bevilling i perioden 1. januar til 11. september 2000, og at der er benyttet konsulenter for et beløb på 1.5 mio. kr, hvilket ikke er et led i værftets normale drift. Revisionsudvalget skal karakterisere forholdet som helt uacceptabelt.

Revisionsudvalget skal anmode Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur overfor Landstinget at redegøre for, hvorfor Landsstyreområdet ikke allerede i 1999 konkret ansøgte Finansudvalget om en udmøntning af bevillingen på konto 20.11.50 eller tilpassende aktiviteten i forhold til den afsatte bevilling. Landsstyremedlemmet opfordres samtidig til at fremkomme med sine overvejelse om ansvarsplacering i forhold til det skete.

Revisionsudvalget forventer tillige, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur i sit svar til denne kritik redegør for sine overvejelser om, hvorledes det tilsikres, at det skete ikke gentager sig. Landsstyremedlemmet anmodes yderligere om en statusredegørelse omkring privatiseringen af Amutsiviit.

Great Greenland
Great Greenland er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre under Direktoratet for Erhverv. Virksomheden har i marts 2001 afleveret årsregnskab for 2000. Great Greenland havde i år 2000 på hovedkonto 50.95.09 en bevilling på 5 mio. kr. Årsresultatet for år 2000 for Great Greenland blev et underskud på kr. 817.000.

Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra ekstern revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 med påtegning fra ekstern revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Efter Revisionsudvalgets kritikpunkter omkring Great Greenland og Grønlands Skindindhandling blev fremsat i forbindelse med Revisionsudvalgets betænkning omkring Landskassens regnskaber for 1999, modtog Revisionsudvalget i maj 2001 en redegørelse omkring Great Greenland (Great Greenland, Grønlands Skindindhandling og Great Greenland A/S) fra Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Revisionen af Great Greenland i forbindelse med virksomhedens årsregnskab 2000 og opfølgningen af Revisionsudvalgets kritikpunkter i forbindelse med Revisionsudvalgets betænkning afgivet omkring Landskassens regnskaber for 1999, herunder Revisionsudvalgets gennemgang af redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv, samt uddybende korrespondance med Landsstyremedlemmet, giver Revisionsudvalget anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger:

Revisionsudvalget har noteret sig, at ekstern revision har været Great Greenland behjælpelig med at udarbejde 4 års budgetter samt i øvrigt medvirket i drøftelser og beskrivelser af virksomhedens fremtidsplaner. Planerne blev afleveret til Landsstyret den 13. marts 2001.

Revisionsudvalget har tillige hæftet sig ved, at der både for den nettostyrede del og for den bruttostyrede del af Great Greenland arbejdes for, at der fremlægges detaljerede kvartalsopdelte budgetter 3 år frem til brug for afsættelse af bevillinger.

Revisionsudvalget betragter disse første tiltag som en imødekommelse af Revisionsudvalgets efterlysning af og anbefaling af en egentlig forretningsplan, strategiplan, handlingsplan samt detaljerede og langsigtede budgetter for virksomheden.

Revisionsudvalget har på baggrund af bemærkningerne fra ekstern revision noteret sig, at der fra medio 2000 er indført nye attestationsregler for virksomheden, og at disse interne retningslinier i vidt omfang følges.

Omkring en forbedring og styrkelse af virksomhedens IT- kontroller har Revisionsudvalget ligeledes fra Landsstyret fået bekræftet, at der er påbegyndt forskellige konkrete tiltag for at opfylde lovens krav om IT-anvendelse, herunder at højne og beskrive edb-sikkerheden.

Således, som de konkrete tiltag er beskrevet for Revisionsudvalget, kunne kravene yderligere skærpes, hvilket ligeledes gør sig gældende for medarbejdernes adgang til virksomhedens løn- og bogføringssystemer. Om disse tiltag er tilstrækkelige, overlades til Landsstyrets og bestyrelsens kvalificerede vurdering.

For både Great Greenland og Grønlands Skindindhandling anfører ekstern revision efter gennemgang af rejseregnskaber for alle medarbejdere:
"Efter gennemgang af området er det vor opfattelse, at dokumentations- og specifikationsgraden ved rejseafregninger, herunder repræsentation, er mangelfuld, og ikke opfylder de regler, der er gældende i Grønlands Hjemmestyre."
Revisionsudvalget skal i lighed med regnskabsåret 1999 i skarpe vendinger påtale disse forhold for Landsstyret, der må tilsikre, at reglerne følges, og Hjemmestyrets standarder for aflæggelse af rejseregnskaber ikke slækkes.

Grønlands Skindindhandling
Grønlands Skindindhandling er en virksomhed, der er underlagt reglerne for bruttostyrede enheder under Grønlands Hjemmestyre. Det ressortansvarlige direktorat er Direktoratet for Erhverv. På hovedkonto 50.07.16 (indhandlingstilskud, sælskind) for år 2000 var bevillingen 42.3 mio. kr. I regnskabet for år 2000 er forbruget opgjort til 43.4 mio. kr.

Revisionsudvalget har gennemgået årsregnskabet samt revisionsprotokollatet fra ekstern revision og bemærker, at årsregnskabet for 2000 i henhold til påtegning fra ekstern revision er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Revisionen af Grønlands Skindindhandling i forbindelse med virksomhedens årsregnskab 2000 og opfølgningen af Revisionsudvalgets kritikpunkter i forbindelse med Revisionsudvalgets betænkning afgivet omkring Landskassens regnskaber for 1999, herunder gennemgang af redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Erhverv, giver Revisionsudvalget anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger:

Grønlands Skindindhandling har med virkning fra 1. januar 2000 nedsat salgsprisen for rå sælskind, der sælges til Great Greenland fra 35 kr. til 25 kr. pr. skind. Dette har direkte medført et fald i virksomhedens omsætning på 305.000 kr. i 2000 og vil ligeledes i de følgende år medføre fald i omsætningen hos Grønlands Skindindhandling, såfremt salgsprisen på 25 kr. pr. skind fastholdes.

Revisionsudvalget har ikke fundet belæg for dispositionens saglige begrundelse set ud fra virksomheden Grønlands Skindindhandling.

Ekstern revision har opgjort værdien af de 13.740 sælskind, der blev kasseret i 2000 til ca. 4 mio. kr., hvortil kommer indhandlingsvederlag for tørrede skind samt fragt.

Landsstyret opgør værdien af de 13.740 kasserede sælskind til ca. 6.3 mio kr, hvoraf 4.8 mio. kr. er udbetalt til fangerne, mens 1.5 mio. kr er gået til andre omkostninger.

Efter en gennemgang af redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv omkring den samlede virksomhed Great Greenland bliver det oplyst, at de årlige kassationer har ligget på et niveau på 10-13 % af årets indhandling.

Revisionsudvalget forstår oplysningerne i redegørelsen om Great Greenland sammenholdt med tidligere store lagerbeholdninger af skind og kassationerne i 1999 og 2000 således, at bestyrelsen allerede fra 1994, hvor der blev lavet en større analyse af virksomheden, har været bekendt med de store kassationer. En oplysning Revisionsudvalget efterlyste i forbindelse med behandling af Landskassens regnskaber for 1999.

Revisionsudvalget finder det ikke tilfredsstillende med de store kassation i virksomheden til trods for, at der i 2000 er kasseret færre skind end i 1999.

Revisionsudvalget har fra Landsstyret fået oplyst, at der er fastsat en målsætning, hvorefter den årlige kassationsdel i løbet af 2-3 års skal nedsættes til 5-6 % af de indhandlede skind. Denne målsætning har Revisionsudvalget taget til efterretning.

Revisionsudvalget skal igen gentage de kritiske bemærkninger fremført i forbindelse med Landskassens regnskaber for 1999, nemlig at i særdeleshed Grønlands Skindindhandling har anvendt forkert firmanavn i forbindelse med faktureringer. Ekstern revision kunne konstatere at 44 ud af 100 bilag var udstedt med forkert firmanavn.

Overordnet om virksomheden Great Greenland
Revisionsudvalget har tidligere opfordret Landsstyret til at gøre sig overvejelser om hensigtsmæssigheden af identiske bestyrelser for virksomhederne, idet Grønlands Skindindhandling og Great Greenland ofte ikke har sammenfaldende interesser, og uafhængige og selvstændige bestyrelser ville kunne arbejde for at optimere driften i de pågældende virksomheder. I redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv fremgår, at Landsstyret allerede i 1994 besluttede, at virksomhederne ikke skulle have identiske bestyrelser. Denne beslutning er imidlertid ikke blevet gennemført i praksis.

Revisionsudvalget finder ikke anledning til en nærmere vurdering af, hvorvidt identiske bestyrelser for virksomhederne er mere eller mindre hensigtsmæssigt. Det skal imidlertid anføres, at gode bestyrelser for virksomhederne ikke er at betragte som en udgift for virksomhederne, såfremt bestyrelserne formår, at forbedre virksomhedernes resultater og skabe større uafhængighed af offentlige tilskud. Eksempelvis ville en bestyrelse i Grønlands Skindindhandling, der ikke var identisk med bestyrelsen i Great Greenland, næppe have accepteret, at Grønlands Skindindhandling med virkning fra 1. januar 2000 har nedsat salgsprisen for rå sælskind, der sælges til Great Greenland fra 35 kr. til 25 kr, idet denne disposition direkte har medført et fald i virksomhedens omsætning på 305.000 kr. i år 2000.

Revisionsudvalget henviser afslutningsvis til, at Landsstyret i forbindelse med svarnotat af 24. oktober 2000 omkring Revisionsudvalgets betænkning omkring Landskassens regnskaber 1999 afgav løfte om, at der i løbet af 2001 for Landstinget vil blive redegjort for arbejdet med en ny struktur for den samlede virksomhed, Great Greenland.

Revisionsudvalget er ikke bekendt med, at Landsstyret er fremkommet med en redegørelse for Landstinget. Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til snarest at fremlægge redegørelsen for Landstinget. I forbindelse med redegørelsen forventer Revisionsudvalget, at Landsstyret behandler problemstillingen omkring identiske bestyrelser på baggrund af Revisionsudvalgets bemærkninger desangående.

8. Landstingets bevilling i 1999 på 33 mio. kr. til genopretning af økonomien i Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd
Revisionsudvalget, der siden 1999 er blevet holdt løbende orienteret af Landsstyremedlemmet for Erhverv omkring nævnte bevilling på 33 mio. kr., modtog den 3. september 2001 en samlet redegørelse for bevillingen, herunder de regnskabsmæssige forhold omkring salget af M/S "Disko".

Revisionsudvalget har gennemgået redegørelsen, og taget den økonomiske side af den samlede redegørelse til efterretning. Redegørelsen viser, at samtlige de 33 mio. kr., som Landstinget afsatte til en genopretning af økonomien i Greenland Tourism A/S, nu Grønlands Turistråd, er forbrugt. Revisionsudvalget har valgt at vedlægge redegørelsen fra Deloitte &Touche, der er revisor for Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd. Der henvises til Bilag H og I.Bilag I er en kortfattet opsummering af 4. oktober 2001 af bilag H.

Hjemmestyrets fremtidige investeringer
Revisionsudvalget finder på baggrund af de negative økonomiske følgevirkninger for Landskassen i 1999 af blandt andet rederidriften med M/S "Disko" og Puisi A/S anledning til, at anmode Landsstyret om overfor Landstinget at fremkomme med vurderinger af, hvorledes man optimerer og styrker beslutningsgrundlaget i forbindelse med Hjemmestyrets fremtidige investeringer, herunder at opliste de kvantitative og kvalitative krav til beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer i Hjemmestyret, som Landsstyret som minimum vil lægge vægt på.

9. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger omkring revision og regnskab i forbindelse med årsregnskaberne for 2000.
Revisionen af Landskassens regnskaber 2000 og de nettostyrede virksomheder er blevet gennemført af det Statsautoriserede Revisionsaktieselskab - Deloitte & Touche, der er udpeget af Landstinget.

Revisionsudvalget skal fremhæve, at revisionen af Landskassens regnskaber, herunder de nettostyrede virksomhederikke har givet anledning til forbehold fra ekstern revision, og at årsregnskaberne for 2000 i det hele giver et retvisende billede af Landskassens og virksomhedernes regnskaber for år 2000.

At årsregnskaberne for år 2000 giver et retvisende billede af Landskassens og virksomhedernes regnskaber er helt centralt for Revisionsudvalgets indstilling til Landstinget omkring godkendelse af Landskassens regnskaber 2000.

Når det er sagt, og inden Revisionsudvalget fremkommer med sin endelige indstilling til Landstinget omkring Landskassens regnskaber 2000, så finder Revisionsudvalget anledning til afslutningsvis at knytte nogle overordnede og genkendelige bemærkninger til den virkelighed, ekstern revision har mødt i forbindelse med den revision, der er blevet gennemført i løbet af år 2000, og den virkelighed, som de regnskabsførende enheder, det administrative regnskabsførende personale dagligt må forholde sig til med udgangspunkt i gældende regler om regnskab, regnskabsinstrukser, kontoplaner, mv.

Revisionsudvalget kan konstatere, at virkeligheden hos de regnskabsførende enheder danner et mønster omkring nogle konkrete problemstillinger, der volder besvær.

Konkrete og gennemgående problemstillinger:
Ved en gennemgang af alle revisionsprotokollater og revisionsrapporter udarbejdet af ekstern revision i forbindelse med revisionen af Landskassens regnskaber 2000, skal Revisionsudvalget fremhæve følgende konkrete problemstillinger og følgende konkrete direktorater og institutioner, hvor der på tidspunktet for besøget fra ekstern revision var problemer i relation til gældende regler, regnskabsinstrukser, kontoplaner, mv.

Manglende eller ikke ajourførte regnskabsinstrukser
Sundhedsdirektoratet samt underliggende institutioner, herunder Center for Sundhedsuddannelser og Parisa, Råstofdirektoratet og Økonomidirektoratet.

Utilstrækkelig debitoropfølgning/problemer omkring regningstilgodehavender

Center for Sundhedsuddannelser, Den Centrale Regnskabsafdeling (DCR),Dronning Ingrids Hospital (DIH) og Sundhedsdirektoratet.

Attestationsregler bliver ikke behørigt fulgt
Skattedirektoratet og Center for Sundhedsuddannelser.

Mangelfulde rejseafregninger
Dronning Ingrids Hospital (DIH), Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Center for Sundhedsuddannelser.

Forkert kontering, forkert anvendelse af balancekonti
Center for Sundhedsuddannelser, Parisa, Dronning Ingrids Hospital (DIH), Sundhedsdirektoratet, Administrationsdirektoratets lønafdeling, Landsstyrets Sekretariat og Råstofdirektoratet.

Manglende eller ufuldstændig Inventarliste
Dronning Ingrids Hospital (DIH), Embedslægeinstitutionen under Landsstyrets Sekretariat.

Revisionsudvalget skal erindre om, at revision som udgangspunkt udføres ved stikprøver. Revisionsudvalget skal henstille til Landsstyret, at der i særlig grad sker en målrettet indsats i relation til de konkrete problemstillinger, således at fundamentet for Landskassens regnskaber styrkes.

10. Afslutning og indstilling til Landstinget om Landskassens regnskaber 2000
Revisionsudvalget har med afgivelse af denne betænkning afsluttet revisionen af Landskassens regnskaber 2000, og Revisionsudvalget skali enighed foretage følgende indstilling til Landstinget:

Landskassens regnskaber 2000 godkendes.

11. Indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2001.
Revisionsudvalget indstiller til Landstinget, at Landstinget udpeger det Statsautoriserede RevisionsaktieselskabDeloitte & Touchetil at revidere Landskassens regnskaber 2001 og virke som Landstingets revision frem til Efterårssamlingen år 2002 til det tidspunkt, hvor Landstinget igen vælger revisor.
Per Rosing-Petersen, Siumut
Formand
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Lars Karl Jensen, Siumut
Daniel Skifte, Atassut
Mogens Kleist, Kandidatforbundet