Det kan vi ikke forsvare samfundsøkonomisk

Men det er rigtigt, at der er tale om begrænsninger. Og det er der også grund til. Blandt andet fordi der spekuleres åbenlyst i de frie afskrivninger, som for indeværende indebærer udskydelse af skatter for over 1.000 millioner kroner

Torsdag d. 18. oktober 2001
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Til formand for HST Svend Erik Rothberg.

Ved "åbent brev" af 4. oktober 2001 tilskriver du landsstyreformand Jonathan Motzfeldt med overskriften "Koldt på toppen". Brevet er bilagt fire indlæg "Når industrien går i fisk" af direktør Svend Erik Rothberg, "En hel branche på spil" af brancheformand Helge Tang, "Generationsskifte med bristede forudsætninger" af konsulent Knud Østergaard og "Arrogant lovgivning" af adm. direktør Arne Amstrup.

Såvel det åbne brev som de fire indlæg har været gengivet i Sermitsiaq, det første på debatsiderne i nr. 40 og de fire som ugens erhvervsleder nr. 36 - 39.

Alle indlæg vedrører Landsstyrets forslag til ændring af indkomstskatteloven om afskivningsregler og selskabsskatteprocent, som behandles af Landstinget under den igangværende efterårssamling 2001.

Såvel det åbne brev som de fire ugers erhvervsledere argumenterer i meget bastante og generelle vendinger imod forslaget om begrænsning i de bestående helt frie afskrivninger, og bl.a. med argumenter om betydelige negative virkninger for det private erhvervsliv, gamle og nye investorer samt generationsskifter.

Sågar udtryk som "økonomisk ruin" har været nævnt.

Hvad ingen af indlæggene derimod beskæftiger sig med er, på hvilken måde og i hvilket omfang de foreslåede begrænsninger i afskrivningsreglerne vil virke.

Selv med de foreslåede begrænsninger er afskrivningsreglerne fortsat meget favorable, også i forhold til andre lande.

Men det er rigtigt, at der er tale om begrænsninger. Og det er der også grund til. Blandt andet fordi der spekuleres åbenlyst i de frie afskrivninger, som for indeværende indebærer udskydelse af skatter for over 1.000 millioner kroner.

En så stor udskydelse, tilligemed risiko for tab kan hverken forsvares samfundsøkonomisk eller overfor alle de lønmodtagere pensionister med flere, som løbende må betale deres skat.

For de fire ugens erhversledere ville det iøvrigt tjene meget til læsernes forståelse, hvis de hver især ville dokumentere de negative virkninger, for eksempel baseret på regnskaberne for deres "egne" virksomheder.

I modsat fald kan læserne henvises til selv at bede om oplysninger om selskaber i Erhvervs- og selskabsstyrelsen, som jo er offentligt tilgængelige.