Royal Greenland A/S’ skræmmekampagne fortæller meget om Royal Greenland

Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?

Fredag d. 25. januar 2002
Steffen Petrussen
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Lukning af Aasiaat
Royal Greenland’s egen skyld
Vragrejer
Tyveri ved højlys dag
Fiskerne betaler


For åben skærm kunne Royal Greenland A/S udstille sit manglende kendskab til fiskeriets grundlæggende problemer i Qanorooq torsdag, den 17. januar 2002. Selv om svarene på dele af fiskeriets grundlæggende problemer i Qanorooq fredag, den 18. januar 2002 var gode, så vil jeg komme med supplerende bemærkninger til Royal Greenland’s blanke indrømmelse på sin mangel på forståelse for de store problemer rejefiskeriet befinder sig i.

Lukning af Aasiaat
Royal Greenland påstår i ramme alvor, at ombordproduktion af 10.000 tons rejer, som stort set ikke landes i dag, vil medføre lukning af fabrikken i Aasiaat.

Dels er fabrikken i Aasiaat en kombinationsfabrik, hvor krabber også forædles. Dels forstår Royal Greenland ikke, at såfremt 100% landingspligtige af fangsten fortsat skal indhandle til de gældende uhyrligt lave priser, så er der i de kommende måneder ingen til at indhandle rejen til fabrikkerne. Fiskerne vil én for én dreje nøglen om på grund af de uforskammet lave priser, og den enorme vragprocent, som Royal Greenland konsekvent påregner sig.

På den måde vil det ikke alene være fabrikken i Aasiaat, som kommer i fare for lukning - det vil om ikke lang tid dreje sig om lukningsfare for stort set alle Royal Greenland fabrikker.

Næh, skal der lukkes fabrikker noget steds i den kommende tid, så er det Royal Greenland’s oversøiske fabrikker dels i Danmark og Tyskland (jeg ved ikke om Royal Greenland har fabrikker andre steder). Dernæst så må Royal Greenland sælge sine eller sine andele i trawlerflåden. Når Royal Greenland ikke kan få økonomien til at hænge sammen, så må ejerne retfærdigvis gøre sig tanker om, hvorfor det forholder sig sådan. Når private kan - hvorfor kan Royal Greenland så ikke.

Royal Greenland’s egen skyld
Royal Greenland kan kun takke sig selv for behovet for ombordproduktion af de 10.000 tons rejer. Var indhandlingspriserne til at leve med, så var der ikke behov for ombordproduktion af disse 10.000 tons rejer. Selv ledelsen i Royal Greenland må forstå, at såfremt man ikke sikrer ombordproduktionen eller tilstrækkeligt høje indhandlingspriser, så er der i løbet af sommeren ingen rejefiskere til indhandle til 100% produktion på land - så enkelt er det.

Ejerkredsen af Royal Greenland må nu til at sætte sig ned og sikre en kompetent bestyrelse. Ejerkredsen må forstå, at den hidtil førte linie med politisk motiverede bestyrelsesmedlemmer ikke er forsvarlig - selv politikerne må kunne lære af tidens fejltagelser.

Det kan ikke være ejere af rejefartøjer og ansatte fiskere, som skal finansiere Royal Greenland’s udenlandseventyrer og den ene dumhed efter den anden - der skal nu andre boller i fiskesuppen.

Vragrejer
Med udgangspunkt i 1.000 tons indhandlede rejer har flere rederier oplevet, at de kun fik betaling for 85% af deres indhandling til en latterlig lille gennemsnitspris på lige over. kr. 6,50 pr. kg. Altså betaler Royal Greenland kun 850 tons for hver gang 1.000 tons indhandles stort set overfor alle rederier.

Alle er dog klar over, at Royal Greenland ikke har en så stor reel udsmid. Rederiernes behov for en gennemsnitlig indhandlingspris på rejer er kr. 8,50 - forudsat brændstofpriserne ikke stiger igen. Selvfølgelig er der et andet talbehov for gennemsnitlig indhandlingspris på rejer, når nulpunktsomsætningen skal rammes, men vores fartøjer skal til tider repareres og fangstredskaber fornyes og vores driftsomkostninger falder just ikke.

Royal Greenland’s alt for lave prissætning ved indhandling kommer blandt andet til udtryk, når de store trawlere lander deres landingspligtige fangst i blokfrossen tilstand. Så betaler Royal Greenland i snit lige over kr. 6,00 pr. kg. Dette står i skarp kontrast til, hvis disse landingspligtige rejer landes enten på Island, i Norge eller i Danmark. Så ville fiskerne få det dobbelte eller mere pr. kg. - ganske vist til samme verdensmarkedspriser!

Tyveri ved højlys dag
Så udover Royal Greenland ikke forstår de enorme problemer i rejefiskeriet, så underbetaler Royal Greenland fiskerne på rejer og har en uforståelig stor vragprocent. Andre vil mene fastsættelsen af vraget ligner tyveri ved højlys dag, men jeg vil mene, at det har udgangspunkt i manglende forståelse for samhandel og en skamplet på sin dominans (ja sin monopolstatus) indenfor forædling af rejer.

Den form for underbetaling og fastsættelse af en enorm høj vragprocent er en klokkeklar udtryksform for magtarrogance. Kan befolkningen, som de reelle ejere af Royal Greenland, fortsat acceptere at Royal Greenland misbruger sin dominans (sin monopolstatus) og den form for magtarrogance som Royal Greenland’s ledelse til stadighed udviser?, og den nærmest lammende og nærmest ligegyldige holdning fra ejerrepræsentanternes (politikernes) side?

Ejerkredsen af Royal Greenland og for den sags skyld SIK må forstå, at hvis fabrikkerne skal holdes i gang, så skal der indhandles rejer. Men skal dette ske, så må fiskerne have en rimelig betaling for deres rejefangster. Den behandling som rejefiskerne udsættes for svarer til, at Brugsen skal sælge alle sine varer til under kostpris på hinanden følgende år, eller medlemmerne af Landsstyret og Landstinget skulle betale for at passe deres arbejde - mere end de tjener for at gøre det - i flere år!

Hvad SIK angår, så skulle medlemmerne betale så meget i kontingent, at der ikke vil være penge nok til at spise for - nej nu må det være nok!

Fiskerne betaler
Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?

Hvorfor skal fiskerne være den branche, som stort set alene skal finansiere Royal Greenland’s dumheder og manglende sans for drive rentabel virksomhed?

Hvor mange rederier skal gå konkurs før de ansvarlige kan se vores problemer i dag - problemstillinger vi har gjort opmærksom på gennem snart et par år?

Hvis politikerne, som skal realisere ejeransvar på Royal Greenland, enøjet vil lade Royal Greenland underbetale rejefiskerne, så skal Royal Greenland nok for en tid bestå, men uden fortsat indhandling af rejer - for der skal både fiskefartøjer og fiskere til at gøre det - så tror jeg næppe, at Royal Greenland vil bestå særlig længe.