Vi kan være selvforsynende med kød

Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød

Lørdag d. 26. januar 2002
Nikolaj Heinrich
Emnekreds: Erhverv, Jagt, Politik, Økonomi.

Hidtil har vi i en årrække diskuteret internt i samfundet at vi ikke udnytter landets ressourcer på en tilfredsstillende måde, og sådanne resultatløse diskussioner har grundlag i at landet har meget svage politiske ledere.

Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød.

Når jeg tænker på de lande, der har taget så strenge bestemmelser i brug for at beskytte hjemlandet, føler jeg mig meget pinligt berørt, idet Grønland har så gode muligheder for at være selvforsynende, skønt vi ikke har så gode økonomiske muligheder som det land jeg nævner, men stadigvæk må importere op til 70 procent af det kød, som landet har brug. Det gør vi skønt der er et stort udsmid af kød.

For et par måneder siden udtalte direktøren for KNI Pisiffik angående dette, og sagde at importen indtil videre må blive ved med at være på denne størrelsesorden som følge af forbrugernes krav.

Sådanne handlinger og meninger viser hvor svage landets politiske ledere har været med hensyn til forbedring af landets økonomiske situation.

Hvad ser vi når vi åbner for fjernsynet i en tid, hvor udsmiddet af kød af rigtig god kvalitet er meget omfattende? Dér kan vi se reklamer vedrørende importerede levnedsmidler, der ikke ser alt for lækre ud.

Efter sigende for at beskytte landet meldte vi os ud af det daværende EF - nu EU - for at landet kan styres mere selvstændigt, uden alt for store bindinger og undertrykkelse. Men hvordan går det så idag? Vi kan ikke engang producere levnedsmidler hjemmemarkedet før vi har spurgt EU, hvilke regler unionen har på dette område.

Når jeg tænker nærmere over disse tilstande, synes jeg at kunne se, hvor svagt Grønland ledes, eller hvor lille ansvarsfølelse de politiske ledere har over for landet. Det er nemlig særligt underligt at betræde et land, der kunne være helt selvforsynende, men som er henvist til at importere størstedelen af sine levnedsmidler.