"Aldrig har så mange haft så få at takke for så lidt"

Der var to, der trak sig og to andre kammerater, der blev indsat (i Royal Greenlands bestyrelse) ... Den ene i form af et nyligt gået landsstyremedlem fra Siumut, og den anden en tidligere koalitionspartner, der åbenbart ikke kan leve af sin landstingsmedlemshyre alene. Så endnu engang velkommen til pampernes Paradis - Grønland

Søndag d. 3. februar 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Politik, Royal Greenland i krise, Økonomi.

Sådan kunne man godt forledes til at omformulere en vis stor statsmands udtalelser fra 2. Verdenskrig, når man skal omtale en vis kendt grønlandsk politiker, der prøvede at lege stor forretningsmand, men sammen med en ven kom til at koste Grønland millioner og atter millioner af kroner for samfundet.

Den kvikke læser har naturligvis allerede lugtet lunten, hvem der stiles til i ovenskrevne linier. Det er naturligvis Siumut´s folketingsmedlem, Lars Emil Johansen, der er torsken (også) i denne spegede affære.

Jeg skriver dette korte åbne brev til alle borgerne i Grønland i fortørnelse over, ved hjemkomsten efter et kortere fravær i udlandet at læse, at omtalte Lars Emil Johansen og hans trofaste væbner gennem de sene ungdomsår, Ole Ramlau Hansen, har tiltusket sig "gyldne håndtryk" af en størrelsesorden, der er så grotesk, at man ikke bør holde sig tilbage for at skrige sin harme ud og bemærke, at man for disse penge kunne have holdt 300 fangere i vort land økonomisk oven vande i et helt år.

Se, sådan noget kan lade sig gøre, hvis man er en "god siumutter", for at holde sig til en jargon, som Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, der står som politisk overhoved for de store hjemmestyreejede aktieselskaber, ynder at sige. Hvor herre bevares. Som om nævnte personer ikke har kostet nok for samfundet. Og som om disse ikke i deres velmagtsdage har kørt med et lønniveau, der i sig selv har måttet kunne sikre deres fratræden, resten af deres luksusdage.

"Gyldne håndtryk" hører man om, når en topledelse fjernes. Lars Emil Johansen påstod da, at han gik af egen fri vilje. Hvorfor skal han så have et "gyldent håndtryk".

Han sagde oven i købet i forbindelse med en landstransmitteret vælgermøde til folketingsvalget for et par måneder siden, at "han gik fra en koncern, der giver overskud".

Men nu kan vi læse, at Royal Greenland for året 2001 har givet et underskud på 274 mill. Kr. Så man fristes til at sige at Lars Emil Johansen er fuld af løgn. Jeg vil i hvert fald ikke købe en brugt vogn af ham og ej heller vil jeg følge ham i hans vildledende manipulationer om 13 mia kr. for Thule Airbase og et grønlandsk selvstyre om 8 år.

Og hvad den til alle tider "gode siumutter" Ole Ramlau Hansen angår, ja så var det noget med, at han trak sig fra posten som koncerndirektør i RG p.g.a. helbredsmæssige forhold. Hvorfor skal han så "forgyldes" og oven i hatten blive indsat som direktør for Greenland Ressources, hvor han højst sandsynligt heller ikke får en løn, han kan behøver sulte af. For firmaet (hvad den end står for ) har åbenbart ressourcer nok til at kunne afholde bestyrelsesmøder på eksotiske feriesteder, naturligvis sammen med det politiske overhoved. God bedring.

Det er da at gøre grin med samfundet - er det ikke? - også når man ser på, hvor lille en respekt, der er udvist fra Landsstyreformandens side på de signaler, der ellers blev udtrykt fra Landstingets medlemmer omkring Royal Greenland´s bestyrelse, hvori det klart blev udmeldt, at denne bør skiftes helt ud. Hvad skete der? Der var 2, der trak sig og 2 andre kammerater, der blev indsat.

Den ene, i form af et nyligt gået landsstyremedlem fra Siumut og den anden en tidligere koalitionspartner, der åbenbart ikke kan leve af sin landstingsmedlemshyre alene. Så endnu engang velkommen til pampernes Paradis - Grønland.

I alt det groteske er det dog befriende at se en reaktion fra de små lokale aktionærer i Nanortalik, som har stævnet bestyrelsen i den nu forgangne Puisi A/S og vil have disse gjort ansvarlige for det skandaløse projekt, der kostede dem deres investering. Godt gået og held og lykke med det og lad os se mere af den slags i fremtiden.

Mit lille indlæg er fyldt med sarkasme, for det er det instinkt, der ofte træder i kraft, når man føler sig afmægtig og jeg ved virkelig ikke om jeg skal græde eller om jeg skal le over forholdene i vort land i dag.

Jeg vil dog slutte af med at bestræbe mig efter at se tingene i et positivt perspektiv, hvilket er en naturlig del af mig. For når jeg virkelig tænker mig om, så tror jeg, at det skete, på sigt, er den bedste investering, der er gjort - måske endda af genial karakter.

Man kom af med to uduelige forretningsfolk, hvoraf den ene nu kan arrangere eksotiske ferierejser for magtelitetoppen og den anden fik man afskibet helt til Danmark, så han gør mindst mulig skade i Grønland. Så der er måske lidt håb forude trods alt.

Se, kære læser, tro det eller ej, men dette er en beretning fra det virkelige liv i vort land og det er ganske vist.