Hvor køber du din sygeplejerske?

Det hedder videre, at driftsudgifterne typisk er steget mere end planlagt, og at der ikke i tilstrækkelig grad tages langsigtede hensyn. Den bevidstløse brug af vikarbureaupersonale er et skoleeksempel herpå.

Fredag d. 22. marts 2002
Birtha Bianco
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Forbrugeren vil vælge det grønlandske
Sundhedsvæsenet
Pengene bruges forkert
14-15 millioner
Fire millioner til bureauet
Brug pengene til forbedringer
Vælger vikarbureauet
Realistisk scenarium
Andre grupper
Vil ikke være til grin


Forestil dig, at du skal købe et nyt køleskab. Der er en forhandler her i Grønland, der producerer og sælger køleskabe for 3.000 kroner. Køleskabet har en garanti på mindst et år. I et postordrekatalog fra Danmark, er der også køleskabe til salg. Dette køleskab er fuldstændig magen til det, du kan købe i Grønland, men garantien for holdbarheden er kun 3 måneder - og så koster det altså 6.000 kroner!

Forbrugeren vil vælge det grønlandske
Mon ikke de fleste vil vælge det køleskab der er til salg i Grønland?!

Problemet med det grønlandske køleskab er bare, at forhandleren ikke har ret mange køleskabe på lager, og han kan ikke, med den kapacitet han har til rådighed, producere så mange køleskabe, som der efterspørges. Men forhandleren har en idé!

Han har regnet ud, at hvis han i stedet for 3.000 kroner per køleskab, kan få for eksempel 5.000 kroner, vil han kunne producere mange flere, og han vil endda kunne forbedre det, så garantien for køleskabets holdbarhed forøges til 2-3 år. Kan han få 6.000 koner. ligesom forhandleren i Danmark vil der oven i købet kunne indbygges en lille fryseboks!

Som forbruger er der vist ikke tvivl om, hvad man vil vælge. Og så er der jo også en ekstra gevinst for samfundet, for den grønlandske forhandler betaler skat her i landet. Det må også forventes, at han bruger det overskud, han tjener her i landet - måske endda til yderligere at forbedre produktet.

Den grønlandske forhandler kan selvfølgelig også bare vælge at sætte prisen på sine køleskabe ligesom den danske postordreforhandler, nemlig på 6.000 kroner, for at kunne producere flere køleskabe. Han behøver egentlig ikke at forbedre produktet, men kan putte fortjenesten lige i lommen. Det er en bedre forretning for ham, men en meget, meget dårligere forretning for forbrugeren og for det grønlandske samfund.

Sundhedsvæsenet
Nu er det her egentlig ikke en historie om køleskabe, men derimod en sandfærdig beskrivelse af dagens Grønland inden for sundhedsvæsenet. Som brugere af sundhedsvæsenet køber vi de sundhedsydelser, som blandt andre sygeplejersker og jordemødre kan levere. Det er Landsstyret, der på vegne af os alle indgår aftaler om sundhedsydelserne.

Sygeplejersker og jordemødre ansættes og aflønnes efter de overenskomster, vore organisationer har indgået med Grønlands Landsstyre. Problemet med overenskomsterne er bare, at lønnen ikke er god nok til at kunne rekruttere og fastholde tilstrækkelig mange sygeplejersker og jordmødre.

Pengene bruges forkert
Hvis det nu var sådan, at samfundet simpelt hen ikke havde pengene til at købe de nødvendige sundhedsydelser, så var vi ilde stedt. Men vi har faktisk pengene! Vi bruger dem bare helt forkert.

En vikar- eller fastansat sygeplejerske efter overenskomsten, koster samfundet cirka 19.300 kroner per måned i fast nettoløn. Når sundhedsvæsenet ikke kan rekruttere en sygeplejerske til den lønsum, landsstyret i øvrigt selv har forhandlet sig frem til med os - så slår de op i "postordrekataloget" og vælger en sygeplejerske fra et privat dansk vikarbureau.

Hun koster til sammenligning cirka 42.400 kroner per måned i fast pris. Desuden skal der betales for vagter og overtid, som også er væsentlig dyrere hos vikarbureauet og endelig kommer eventuelle rejse-, bolig- og flytteomkostninger.

14-15 millioner
Selv om vikarbureausygeplejersken får en væsentlig større løn udbetalt end de overenskomstansatte sygeplejersker, så er det jo ikke alle de penge sundhedsvæsenet betaler til vikarbureauet, der kommer sygeplejersken til gode.

En del heraf er fortjeneste til vikarbureauet, altså penge vi ikke får sundhedsydelser for, og som oven i købet forsvinder ud af landet.

Sundhedsvæsenet bruger cirka 14-15 millioner kroner om året på sygeplejersker og jordemødre ansat fra vikarbureau.

Fire millioner til bureauet
Vi har på baggrund af oplysninger fra sundhedsvæsenet beregnet, at vikarbureauernes fortjeneste ligger i niveauet 27 procent af den pris sundhedsvæsenet betaler. Det vil sige, at der hvert eneste år forsvinder cirka fire millioner kroner ud af Grønland, som vi ikke får sygeplejersker eller jordemødre for.

En fastansat sygeplejerske efter overenskomsten har en "holdbarhedstid" på tre år eller mere. En vikaransat efter overenskomsten er her mellem tre og seks måneder, mens vikarbureausygeplejersken typisk er her fra to uger til maksimum tre måneder.

Brug pengene til forbedringer
Vi har i Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit og Peqqissaasut Kattuffiat fået en god idé. Vi har regnet ud, at hvis skatteyderne, i stedet for at købe de dyre sygeplejersker og jordemødre fra danske vikarbureauer brugte de samme penge til at forbedre vilkårene i vore egne overenskomster, ville vi få meget mere for pengene.

Flere ville vælge at lade sig ansætte efter overenskomsten, og flere ville blive i en længere periode. Ligesom det er vigtigt med et driftssikkert køleskab, der i lang tid kan opbevare madvarerne ved den rette temperatur, så er det afgørende for patienterne i sundhedsvæsenet, at der er kontinuitet og sammenhæng i plejen og behandlingen, og det kan kun ske hvis der er tilstrækkeligt mange fastansatte sygeplejersker og jordemødre.

Og alle pengene ville blive her i landet.

Vælger vikarbureauet
Vil vi som brugere af sundhedsvæsenet ikke betale de overenskomstansatte sygeplejersker og jordemødre noget mere for deres ydelser, så kunne de selvfølgelig også vælge at lade sig ansætte fra et vikarbureau. Det gælder altså også dem, der i dag allerede er ansat efter overenskomsten ....!

Lad os bare lege med tanken om, at 100 af de nuværende overenskomstansatte sygeplejersker og jordemødre overgik til ansættelse via vikarbureau. Dette ville betyde en ekstraudgift for samfundet på cirka 35 millioner kroner hvert eneste år.

Realistisk scenarium
I forhold til andelen af vikaransættelser og fastansatte og sundhedsdirektoratets egne udtalelser, er dette et absolut realistisk scenarie. Hertil skal naturligvis lægges det beløb sundhedsvæsenet allerede bruger på vikarbureauerne.

Det sørgelige ved denne tanke er bare, at det ikke er en leg.

Jo mere landsstyret vælger at være kunde i vikarbureaubutikken, jo sværere bliver det at ansætte personale på almindelige vilkår.

Jeg tror enhver kan forestille sig, hvordan det føles, når man hver eneste dag skal samarbejde med en kollega, der får det dobbelte i løn for det samme arbejde. En kollega som du skal lære op, for blot efter et par måneder at skulle lære en ny op. Joh, fødestedskriteriet har mange ansigter.

Andre grupper
Vi er før blevet mødt med argumentet, at en konvertering af vikarbureaumidler til overenskomsten vil forvride lønstrukturen i forhold til sammenlignelige grupper. Men holder det argument?

Vi har endnu ikke set dokumentation for påstanden. Sundhedsdirektoratet lovede i oktober sidste år, at lave en analyse af problemstillingen. Vi har hørt, at arbejdet nu er i den indledende fase, og vi forventer os meget af resultatet. Men skal det undgås, at denne tikkende bombe under sundhedsvæsenet og den grønlandske økonomi kommer til sprængning, skal der arbejdes hurtigt.

Og hvor ville det dog være rart med nogle ansvarlige politiske tilkendegivelser om, hvor man ønsker vi skal bevæge os hen. Nødløsninger og perspektivløst laden-stå-til er vi trætte af.

Vil ikke være til grin
Pudsigt nok er vi i skrivende stund blevet bekræftet i vor opfattelse: Statsministeriets Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi har netop offentliggjort sin rapport.

Det hedder her blandt andet, at det grønlandske samfunds økonomiske potentiale ikke mindst afhænger af arbejdsstyrkens størrelse, produktivitet og kvalifikationer - herunder et velfungerende arbejdsmarked. Det hedder videre, at driftsudgifterne typisk er steget mere end planlagt, og at der ikke i tilstrækkelig grad tages langsigtede hensyn. Den bevidstløse brug af vikarbureaupersonale er et skoleeksempel herpå.

Derfor anbefaler udvalget en stærkere prioritering af driftsudgifterne, så det bliver muligt at sikre kvalitetsforbedringer på områder af særlig betydning.

Vi medvirker meget gerne til at vende skuden, men det er helt sikkert, at vore sygeplejersker og jordemødre ikke længere gider være til grin!

Kære Landsstyre, valget er jeres!
Birtha Bianco er formand for Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (Sundhedskartellet i Grønland) og Peqqissaasut Kattuffiat (Den Grønlandske Sygeplejerskeorganisation)