Manipulation i en meget betænkelig form

Grønland har ellers så mange problemer, som man bør løse først, før en løsrivelse fra Danmark kan blive aktuel. Jeg kan jo nævne som eksempler, de stigende sociale problemer, de lange ventelister til en bolig, den for høje arbejdsløshed, for få unge, der få gennemført en uddannelse og for få grønlændere, der starter egen virksomhed osv.osv.. Problemer, der med garanti er medvirkende årsager til de uhyggeligt mange, ulykkelige selvmord, vi oplever i vort samfund.

Torsdag d. 28. marts 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

DL> Fakta: 1300 selvmord siden Hjemmestyrets indførelse. Årsag: Det årlige tilskud som modtages fra Danmark. Det er kort fortalt Per Rosing Petersen´s hovedargument i AG den 19. marts 2002 for, hvorfor Grønland skulle sende en venlig hilsen til Danmark og bede dem indstille indbetalingen af bloktilskuddet.

Jeg må indrømme, at logikken i argumentationsrækken ikke er ligeså indlysende som hans efterfølgende konklusion. Den er mildest talt for viderekomne. Artiklen mangler således flere yderst væsentlige mellemregninger, førend man kan gøre sig håb om at forstå nogle af de årsagssammenhænge, som artiklen lægger op til. Eller sagt med andre ord virker artiklen som en ligning med så mange ubekendte, at den vist ikke kan regnes ud - medmindre, man er indviet og kan lade som om den kan løses.

Men ideen er absolut ikke ny. For den form for manipulation og vildledning har tidligere været fremført med jævnlige mellemrum af Per Rosing Petersen´s ideologiske artsfæller som Jens S. Lyberth og Jess G. Berthelsen, der ligeledes har udbasuneret de samme ambitiøse visioner på Grønlands vegne. Det kan således undre en ganske voldsomt, at de påberåber sig at være medlemmer af et parti, der stræber efter at stå i midten af grønlandsk politik.

At en ide bliver gentaget et utal af gange gør den jo erfaringsmæssigt ikke mere rigtig af den grund.

Efter endt læsning af artiklen, sidder man da også tilbage med langt flere spørgsmål end svar, hvorfor jeg godt kunne tænke mig at efterlyse fra den store visionær, hvad han måtte have af svar til: Hvilke grupper og områder, der skal holde for og med hvilke beløbsstørrelser, såfremt vi ikke mere skulle modtage et bloktilskud fra Danmark? Hvorledes besparelserne skal effektueres og i hvilke tempo? Hvad vi kan vente af konkrete besparelsesforslag fra PRP´s side til Landstingets efterårssamling i 2002, når vi skal til at behandle Finansloven for 2003? (For indtil nu har alle forslag fra PPR indeholdt større udgiftsbyrder for Landskassen) Hvilke nye indtægtskilder kan PRP mon forestille sig, at Grønland skal leve af i fremtiden? - for jeg må gå ud fra, at der her hældes over til eksport af olie og guld, for jeg tror det er utopisk at skulle forestille sig, at den nye indtægtskilde ene og alene skal kunne oppebæres af øget skatte- og afgiftstryk, da et stop for bloktilskuddet i sig selv vil forårsage, at folk får betydeligt mindre mellem hænderne. Som en del af den grønlandske elite, vil det i øvrigt klæde dig, Per Rosing Petersen en del, hvis du så selv vil gå forrest som et godt eksempel på, hvordan en beskeden livsførelse kan leves. Vi kunne der tage udgangspunkt i at starte med en levestandard, der svarer til en SIK-overenskomst ansat. Bare i 6 måneder. For jeg vil ikke være så krævende at foreslå, at du skulle prøve at starte på fangerniveau, for det ville nok ikke være holdbart overhovedet - vel?

Nu tror jeg ærligt talt ikke, at det er endsige har været Per Rosing Petersen´s hensigt at være konkret med, hvordan hans visioner i praksis skulle kunne lade sig gøre. Det er tankerne i artiklen trods alt for vidtløftige til. For Per Rosing Petersen ved udmærket godt, at vi i financieringsbehov p.t. alene på skoleområdet halter efter med 1,5 mia kr., på havneområdet på mindst 0,5 mia kr. Vores unge under uddannelse og befolkningen generelt betragtet har ingen steder at bo, fanger kulturen og til dels også fiskerne har mildest talt elendige levevilkår og arbejdsløsheden er for stor mange steder i vort land. Der er i det hele taget ikke ret meget vi umiddelbart kan prale med at have forbedret tilfredsstillende siden Hjemmestyrets indførelse - med bortset fra administrationssektoren, der har vokset sig stor og stærk, men hvad skulle det hjælpe. Vi kan jo ikke leve alene af at klippe hinanden. Der er således så lidt at skulle kunne bryste sig med, så man nu tænker på monumentale værker, såsom Ilimmarfik/Universitetsparken, som et middel til at gøre indtryk med.

Hvis man så springer lidt tilbage og ser på Per Rosing Petersen´s udtalelser i valghistorisk lys, så er dette vist en gentagelse fra forrige Landstingsvalg, hvor han fremkom med lignende tanker hvor han bl.a. satte trumf på med et ønske om en etablering af en grønlandsk Nationalbank med egen seddelpresse. Emnet virker som et skuffeprodukt, som støves af op til en valgsituation, men som gemmes igen, når man har sikret sit valg. Det er et medie til at manipulere med den følelsesmæssige side af sig selv med, fordi man ikke tør sige med høj røst, at der bor en lille Pia i én, for den skal man jo bruge til at kritisere hende og hendes lige med ved passende lejligheder.

Det er uhyre trist, hvis det er sådanne budskaber, der bliver de dominerende i den kommende valgkamp.

Grønland har ellers så mange problemer, som man bør løse først, før en løsrivelse fra Danmark kan blive aktuel. Jeg kan jo nævne som eksempler, de stigende sociale problemer, de lange ventelister til en bolig, den for høje arbejdsløshed, for få unge, der få gennemført en uddannelse og for få grønlændere, der starter egen virksomhed osv.osv.. Problemer, der med garanti er medvirkende årsager til de uhyggeligt mange, ulykkelige selvmord, vi oplever i vort samfund.

Lad os forsøge at løse de problemer først, før vi diskuterer en nedtrapning af bloktilskuddet med en efterfølgende større selvstændighed til Grønland som følge. For jeg tror ikke, at der er nogen som helst, der er imod målet om et selvstændigt Grønland på sigt, men om måden og hastigheden hvormed man vil opnå målet på.
Per Berhelsen, Landstingsmedlem og tilhænger af at skulle udøve rollen som ordentlig vejleder og ikke vildleder for befolkningen