Før en realistisk politik!

Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.

Fredag d. 5. april 2002
Lars Jørgen Kleist
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

BÅDE kommunalpolitikere og landspolitikere bør stoppe kampen om landingsbanerne og i stedet komme ned på jorden og begynde en realistisk debat.

Grønlands hovedindtægter kommer fra fiskeriet, og ikke så mærkeligt har fiskeriet naturligvis fået tilført store økonomiske tilskud i flere år som følge af dette forhold. Her har rejefiskeriet tydeligvis fået det største økonomiske tilskud. I dag må man betragte rejefiskernes vilkår som gode.

Til trods herfor har hellefiskefiskerne i Upernavik, Uummannaq og Diskobugten i dag fået helt uacceptable vilkår. Ejere af hellefiskefartøjer indenfor islægsområdet må afholde deres udgifter - uanset om isen lægger til - til fartøjsforsikringen, skønt båden måske ligger på land, halvårlige afdrag på lån, udbetaling gennem ESU til eventuelle reparationer m. v. - skønt de ikke kan skaffe deres indtjening fuldt ud.

I ØJEBLIKKET kører der en intens debat i medierne om, hvor i det sydlige Grønland en atlantlufthavn skal placeres. Personligt har jeg ikke noget imod ideen om at etablere en atlantlufthavn, såfremt det naturligvis er mere økonomisk end det nuværende. Men er det på sin plads at debattere det på nuværende tidspunkt?

Jeg mener, at man må dreje debatten i en anden retning. Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.

Jeg mener, at vi har mistet mange millioner kroner i indtjening, fordi vi i mange år ikke har formået at udvikle erhvervet i de store hellefiskeområder. Det gælder både produktionsanlæg, kajanlæg, ja, hele produktionsområdet og vandforsyningen!

Vi har mistet mange millioner kroner i indtjening, fordi der gennem alt for mange år ikke har været en koordineret produktion på de store hellefiskeområder i Nordgrønland!

Jeg mener at man i debatten ignorerer betydningen af at få noget for de millioner af kroner, som er brugt til landingsbaner i de senere år.

JEG MENER, at det er på tide at indføre politisk nytænkning!

Lad mig tage Uummannaq Fjord som eksempel:

Uummannaq Fjord har kæmpestore fiskeressourcer. Der er en stor hellefiskebestand, og der fiskes 6-8. 000 tons om året på trods af, at de dygtige fiskere, som tager deres erhverv alvorligt, ustandselig møder forhindringer i forbindelse med indhandling.

Hvor findes det Landsstyre og de landstingsmedlemmer, der har et godt kendskab til forholdene? Hvorfor vil Landsstyret og landstinget selv ikke erkende disse problemer og med det samme gøre noget ved dem. Og så i øvrigt prioritere udviklingsarbejdet højst!

Hvor findes det Landsstyre og de landstingsmedlemmer der er i stand til at tænke og handle på denne måde?

Jeg mener, at hvis vi skal komme videre, så må landstingsmedlemmer, der er i stand til at se realistisk på forholdene, og som kan overskue fiskeriets meget vanskelige vilkår, stå frem og markere sig. Hvis det ikke sker, er det tvingende nødvendigt, at vi i Uummannaq kommune vælger et eller flere nye landstingsmedlemmer, som kan overbevise Landsstyret og Landstinget om forholdene fra det næste landstingsvalg.

Og det kan lade sig gøre. Se blot på Ammassalik, som i dag har tre aktive politikere repræsenteret i Landstinget!