Pensionsmidler får afgørende betydning

Vi vil får svært ved at konkurrere med hjemmestyret og kommunerne, samt de store offentligt ejede virksomheder, som i de senere år er begyndt at opføre personaleboliger og »producerer« huslejer på et niveau, som er langt mindre end markedsniveauet, fordi deres byggerier er mere eller mindre direkte finansieret af skatteyderne

Fredag d. 5. april 2002
Peter Grønvold Samuelsen
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Løn og overenskomster, Økonomi.

Pensionskassen SISA får i løbet af få år afgørende betydning i den grønlandske finansielle sektor og vil dermed få mulighed for at øve indflydelse i den erhvervsøkonomiske udvikling.

SISA er i løbet af ganske få år blevet til en pengetank med en samlet aktivmasse på over 210 millioner kroner. Alt efter om der i de kommende overenskomstforhandlinger vil være vilje nok til som planlagt at øge pensionsbidragene, vil der inden udgangen af 2009være en aktivmasse, som overstiger den første milliardkroner.

Pensionsmidlerne investeres løbende i værdipapirer med henblik på en optimal forrentning. Pensionsmidler er medlemmernes penge, som midlertidigt er placeret i en pensionskasse, hvis bestyrelse har et stort ansvar for, at medlemmernes penge forrentes bedst muligt i overensstemmelse med pensionskassens formålsparagraf og den lovgivning, som regulerer enhver pensionskasses investeringsmuligheder. Et forhold, som til dagligt påses af Finanstilsynet.

Før SISA kan "spille med musklerne" og blive mere modig til at placere en del af pensionsmidlerne i mere risikobetonede finansielle investeringer, er der flere forudsætninger, som først må være opfyldt.

Pensionskassen må være mere moden. Det vil sige, at størrelsen af aktivmassen spiller ind.

Men nok vigtigst er det, at pensionskassens reserver skal være fyldt, således at pensionskassen kan modstå dårlige resultater i dårlige investeringsår, uden at det går ud over medlemmernes pensionsopsparing.

Det betyder derfor også, at de gode resultater i de gode investeringsår ikke alle bruges til at øge medlemmernes depotrente. Der skal i de "fede" år være plads til at bruge en del af investeringsresultaterne til at placere i kassens reservedepoter.

På denne måde vil SISA i takt med at aktivmassen øges få flere muligheder for at blande sig i det grønlandske erhvervsliv.

En oplagt mulighed, som allerede kan benyttes i dag, er investering i ejendomme. Imidlertid har vi i SISA den opfattelse, at vi vil får svært ved at konkurrere med hjemmestyret og kommunerne, samt de store offentligt ejede virksomheder, som i de senere år er begyndt at opføre personaleboliger og "producerer" huslejer på et niveau, som er langt mindre end markedsniveauet, fordi deres byggerier er mere eller mindre direkte finansieret af skatteyderne.

En anden mulighed er deltagelse i institutionsbyggeri, såfremt det kan kædes sammen med langtidsleje fra det offentliges side.

En tredje mulighed er direkte medejerskab i velkonsoliderede halvoffentlige eller private virksomheder som en finansiel investor. SISA er i øvrigt i løbende dialog med sådanne virksomheder.