Er den gal med hørelsen Paldam?

For det første, at der skal skabes en selvbåret økonomi, og for det andet at der skal skabes en større grad af selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. Den rimelige aftrapning Paldam taler om, har han tidligere sat til en 15 - 20 år, hvilket alt andet lige ikke er muligt. Faktisk skal der adskillige olie og gasfelter til, før Grønland kan nå så langt

Søndag d. 14. april 2002
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet  
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

I JyllandsPosten d. 28/3 påstår Martin Paldam, at mit indlæg i radioudsendelsen ’Orientering’ d. 21/3 er misbrug af faglig ekspertise. Vel stærke ord - men nu er det jo også en kendt sag, at Paldam altid er en underholdende kombattant, som stillet overfor valget mellem at få ret eller blive husket, ikke ville tøve med at vælge det sidste, uanset essensen af det han skriver.

Jeg skulle angiveligt havde sagt, at Grønland ikke koster den danske stat noget, og jeg skulle også være bekendt med, at mine synspunkter indebærer, at den statslige udgiftsramme for Grønland er det samme, som at grave pengene ned. De kan altid graves op igen (læs de vender altid tilbage alligevel). Jeg må sige, at jeg undrer mig stærkt over det, der lægges mig i munden her - Har Paldam nu også vist sig i stand til, at bære radioforbrugerens fornemste adelsmærke, nemlig evnen til at lytte - eller havde han halm i ørerne den dag ’orientering’ gik i æteren?

For det første understregede jeg, og det kan læseren overbevise sig om ved at gå på nettet og finde orienteringsudsendelsen, at det er vanskeligt at sige noget præcist om de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark. Dertil er det statistiske grundlag endnu ikke fuldt opdateret, og derfor er der endnu behov for yderligere forskning. Jeg understregede behovet for en betalingsbalancestatistik for Grønland - der er ikke råd til en sådan i skrivende stund med mindre landsstyret øger sine bevillinger til Grønlands Statistik. Betalingsbalancedata er vigtige, fordi de ville fortælle os noget om, hvor meget den danske eksport til Grønland andrager, hvor store beløb der strømmer tilbage til Danmark som indkomster skabt i Grønland af danske lønmodtagere og virksomheder. Endelig rejste jeg spørgsmålet om, hvor meget der investeres for i Danmark fra investorer i Grønland (aktier, obligationer, jord og fast ejendom). Det er klart at Grønland må have et overskud på sin betalingsbalance (de løbende poster) som følge af bloktilskuddet fra Danmark - Når dette er tilfældet må der være et underskud på de udlignende poster. Som jeg afslutningsvis bemærkede det, er det den ensidige nettooverførsel, der er interessant. Jeg sagde netop også at der netto fortsat må være en mindre overførsel fra staten - dette var for at punktere myten om Grønland som et stort bundløst hul eller en ensidig modtager af ’en stor gave’ fra Danmark. At jeg skulle havde forsøgt at fremstille det som om, at den danske stats udgifter er neutrale (det der med at grave en sæk penge ned) er mildt sagt en fordrejning.

Grønland er fortsat en del af det danske rigsfællesskab, og vil være det en betragtelig årrække ud i fremtiden, hvis der skal ske en gradvis afvikling af den statslige udgiftsramme vedrørende Grønland. Det er sådan, at hjemmestyreloven siger, at opgaver hidtil varetaget af staten skal finansieres af hjemmestyret i det omfang, man er i stand til dette. Er man ikke i stand til at praktisere en selvfinansiering af et område, skal dette erstattes med tilskudsfinansiering. Skiftende regeringer har i denne forbindelse iagttaget et fair princip om, at ingen af parterne skal have tab eller gevinster som følge af en overdragelse. Så en udmåling af bloktilskud ved en overtagelse indebærer, at bloktilskuddet forøges med det beløb staten hidtil har haft som følge af opgavens varetagelse.

At det skulle være en speciel hån mod danske skatteydere, at disse indkomstoverførsler fortsat finder sted er mig en gåde. Grønland er sikkert ikke den eneste region indenfor rigsfællesskabet, der ikke selv kan producere en værdi, der kan betale det man forbruger og investerer. Hvis dette var tilfældet for Bornholm, danske øsamfund eller visse amtskommuner var der næppe nogle, der kunne drømme om, at forlange en aftrapning af forskellige kommunale udligningsordninger. Jeg vil gå ud fra at Paldam ikke ønsker at ’balkanisere’ rigsfællesskabets samfundsøkonomi med en markant ulige udvikling regionerne imellem?

De fleste politiske beslutningstagere i Grønland er på det rene med to ting. For det første, at der skal skabes en selvbåret økonomi, og for det andet at der skal skabes en større grad af selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. Den rimelige aftrapning Paldam taler om, har han tidligere sat til en 15 - 20 år, hvilket alt andet lige ikke er muligt. Faktisk skal der adskillige olie og gasfelter til, før Grønland kan nå så langt. Der kan gå en del år inden en olie og gasproduktion iværksættes. Hybernia feltet ved New Foundland kom først i gang ca. 12 år efter fundet var gjort. Et oliefelt ved Fylla ud for Nuuk kan bidrage med et skatteprovenu på ca. 1 mia. kroner, der oven i købet skal deles ligeligt mellem staten og hjemmestyret, hvad de første 500 mio. kr. angår. Herefter skal fordelingen forhandles mellem de to parter. Dette er en af de få - om ikke den eneste mulighed - Grønland har for at skabe en værditilvækst stor nok til at skabe et beskatningsgrundlag, der kan udligne bloktilskuddet. Enhver må kunne se det hasarderede i Paldams argumenter om en hurtig afvikling. Og husk, der er end ikke gjort et fund endnu! Lad os nu få debatten ned på jorden, og lad os få den og grønlandsforskningen befriet for alle de erhvervspolitiske slagord om automatisk socialisme og spirekvælning, som en Paldam altid ynder at slynge om sig med!