En uetisk debatstil

Det er umuligt at føre en normal faglig dialog med denne mand. Han bærer på nogle skyklapper så store, at selv en bomstærk jysk bryggerhest ville løbe vild i byen!

Onsdag d. 24. april 2002
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet  
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

Paldam hævder, at jeg trækker i land på min fremstilling i DRs orientering vedrørende de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark. Jeg er ikke i tvivl om, at det ville være dejligt for Paldam, hvis det var sådan det forholder sig. Men desværre, jeg skal endnu en gang opfordre læseren til at gå ind på Orienterings hjemmeside og lytte til, hvad jeg har sagt. Det er ikke nok at læse den skriftlige fremstilling, som Paldam åbenbart alene synes at have gjort. Man skal lytte til min fremstilling - gør man det, vil man som sagt opdage, at jeg gav en nuanceret fremstilling af de forskellige synspunkter, der er på de økonomiske relationer. Jeg skal ikke trætte læseren med, hvad jeg allerede har sagt. I stedet vil jeg tilføje følgende: Paldams fordrejninger af essensen af disse relationer ledte for nylig til, at han endnu en gang påstod, at det er skadeligt for Grønland, at der overføres et bloktilskud, og at staten har nogle yderligere udgifter vedrørende Grønland. Han og en anden kollega påstod endvidere, at væksten i den grønlandske økonomi er blevet sat i stå på trods af, at dette er faktuelt forkert, hvad udviklingen i halvfemsernes Grønland angår, og i øvrigt hvad den samlede udvikling efter 1955 i høj grad angår. Den grønlandske økonomi har til stadighed formået at generere vækst og udvikling og de strukturelle skævheder, der har været har til stadighed ændret sig til det bedre.

Det er da glædeligt at Paldam ikke vil benægte, at en del af statens udgifter vedrørende Grønland virker tilbage på det økonomiske kredsløb i Danmark. Hvad der er knapt så glædeligt er for det første, at han ikke vil indse, at Grønland indgår i en valutaunion med Danmark, og at der er en hjemmestyrelov, der knæsætter, at der skal følge ’en pose penge med’ de opgaver hjemmestyret løser for den danske stat. Det er heller ikke særligt oplysende, at læse synspunkter som - hvad glæde har danske skatteydere af statens udgifter vedrørende Grønland? Skatteydere kan ikke ubetinget havde glæde af alt, heller ikke de udgifter staten f.eks. har på en politiserende professor ved Århus Universitet.

En Molbo i Århus universitets agrare bagland har sikkert ikke meget glæde af statens udgifter andre steder end på Mols? Og danske skatteydere kan endvidere ikke samlet set siges at have glæde af en række andre udgiftsområder, som ikke har med deres subjektive nytte at gøre. Og frem for alt, når det nu er sådan, at en offentlig udgiftskrone ikke finder den samme anvendelse, så er det noget vrøvl at sige, at det altid er bedre, at denne krone bliver i Danmark. Det er det selvfølgeligt ikke i alle tilfælde, der er da en vis forskel på en storebæltskrone, der udliciteres til et fransk entreprenørselskab og en krone, der går til et dansk alderdomshjem, som i øvrigt kun er til glæde for beboeren selv og dennes nærmeste. Solidariske fordelingsprincipper er åbenbart noget sært og fremmedartet for denne Århusprofessor.

Jeg har tidligere anket Paldams debatstil, og hans måde at formidle sit arbejde videre til offentligheden på. Det må være en forpligtelse for en, der fremstiller viden, at fremstå som en sober og redelig person, der fremkommer med korrekte oplysninger. Dette gælder ikke bare forskningen, men da især også det man går rundt og siger om sine kollegaer. Når Paldam griber til følgende fremstilling: 'GW (Gorm Winther) tilhører en af de mindste grupper indenfor venstrefløjen, og også en lille og speciel gruppe på det faglige plan', så er bunden nået for, hvad man kan tillade sig af mistænkeliggørelse overfor en kollega i den offentlige debat! Den slags er både svinsk og uredeligt! Jeg har aldrig offentligt lagt skjul på mit tilhørsforhold til socialistisk folkeparti, som efterhånden er et af de gamle partier, og som stadig har en så pæn vælgeropbakning, at det i alt fald ikke berettiger til etiketteringen - 'en politisk sekt'.

Det internationale videnskabelige og organisatoriske samarbejde jeg indgår i omfatter samfundsudvikling i Arktis, andelsvirksomheder og medarbejderaktieordninger. Dette samarbejde omfatter i hundredvis af kolleger indenfor internationale og danske kollegiale netværk, indenfor rammerne af den internationale kooperative alliance og i internationale sammenslutninger af sociologer og økonomer indenfor disse felter. Det er en både intolerant og diskriminerende holdning, der her søges kolporteret videre. Og her nytter det ikke, at erklære sig som en del af det politiske centrum. Jeg vil foreslå læseren, at se på Paldams synspunkter andre steder, især vedrørende Grønland, men også et land som f.eks. Chile - der er intet centrumsøgende i disse synspunkter. Disse synspunkter hører hjemme på højrefløjen. Det kan kun undre, at en institution som Dansk Polarcenter kan havde sådan en person siddende i sin bestyrelse. Jeg selv kan for min del på baggrund af forskellige strandede samarbejdsforsøg med denne ’markante’ kollega kun konstatere følgende: Det er umuligt at føre en normal faglig dialog med denne mand. Han bærer på nogle skyklapper så store, at selv en bomstærk jysk bryggerhest ville løbe vild i byen!