Vi må gøre det bedre

Et merforbrug på 76 millioner kroner. Det er i sig selv slemt. Men dette beløb har Landstinget dog bevilget med åbne øjne. Værre er det, at mere end 60 mio. kr. er brugt uden Landstingets godkendelse. Det er yderst betænkeligt - også når man kikker i Grundlovens paragraffer

Mandag d. 29. april 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Med udgangen af 2001 kan vi konstatere, at de ca. 14 mio. kr., som Landstinget havde afsat i reserve til væsentlige og uforudsete formål, ikke tilnærmelsesvis kunne dække behovet.

Det fremgår af forslaget til Tillægsbevillingslov, at Landstinget og Finansudvalget i løbet af 2001 tilsammen har godkendt en udvidelse af landskassens driftsudgifter med ca. 90 mio. kr. til aktiviteter, der skønnedes som værende væsentlige, og som var uforudsete ved Finanslovens vedtagelse, og som ikke kunne afvente næste finansår.

Landstingets Finansudvalg har godkendt nye driftsbevillinger for 47 mio. kr. I tillæg til disse 47 mio. kr. har det samlede Landsting tilsluttet sig udvidelser på driften for samlet 43 mio. kr.

Som udgangspunkt er det Finansudvalget, der træffer afgørelse i sager med bevillingsmæssigt indhold. Finansudvalget så sig imidlertid nødsaget til at henvise behandlingen af en ansøgning om merbevillinger til sundhedsvæsenet til Landstinget. Finansudvalget henviste behandlingen til Landstinget, fordi Landsstyret ønskede at finansiere de øgede udgifter under henvisning til øgede indtægter. En godkendelse ville dermed indebære en fravigelse af princippet om samlet prioritering og således være i konflikt med et hovedprincip i Budgetloven..

14 millioner kroner var afsat. 90 millioner kroner blev brugt!
Dette er en alvorlig sag set i lyset af den nuværende økonomiske situation. Såvel Landsstyret som Landstingets Finansudvalg har i forbindelse med den seneste finanslovs vedtagelse advaret om, at det er tvingende nødvendigt med en stram økonomistyring. Den form for intention har ingen værdi, hvis der ikke lægges vægt og aktion bag ordene.

Der er i Finansloven for 2002 afsat 14-15 mio. kr. i driftsreserve. Denne ramme er allerede overskredet. Hvis ikke vi skal realisere en ny og æreløs rekord i 2002, må der udvises betydelig tilbageholdenhed med tillægsbevillinger - også selvom det gør ondt at afvise ansøgninger til formål, som er sympatiske.

Et merforbrug på 76 millioner kroner. Det er i sig selv slemt. Men dette beløb har Landstinget dog bevilget med åbne øjne. Værre er det, at mere end 60 mio. kr. er brugt UDEN Landstingets godkendelse. Det er yderst betænkeligt OGSÅ når man kikker i Grundlovens paragraffer.

Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har således præsteret et overforbrug på omkring 27 millioner kroner. Og hvor utroligt det end lyder, så var det ikke engang en 1. plads for det er Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke der har lagt sig i førertrøjen med et formidabelt overforbrug på 34 millioner kroner - svarende til dette års overskudsmål !! Jeg vil dog her venligst udbede mig forståelse for, at jeg undlader at lykønske med den ellers imponerende 1. plads.

Landstinget har således godkendt en samlet udvidelse af landskassens driftsudgifter med ca. 90 mio. kr, mens Landsstyret har bevilget sig selv en uhjemlet udvidelse på omkring 60 millioner kr. I alt afvigelser fra den vedtagne finanslov på 150 mio. kr.

Resultat af Landskassens regnskaber blev et overskud på 5 mio. kr. Men dette fremkom kun takket være heldige omstændigheder med ekstraordinære indtægter. Dem kan vi være taknemmelige for og prise os lykkelige over, at miraklernes tid endnu ikke er forbi. Men uaset hvad, så var overskudsmålet 35 mio. kr. . Og det kom vi ikke bare tilnærmelsesvis i nærheden af.

Vi ved, at store udgifter venter forude. Vi ved, at konjunkturerne er ved at vende. I de gode år må vi lægge til side til de magre. 2001 blev et uventet godt år. Alligevel formåede vi kun at lægge 5 mio. kr. til side. Det svarer ikke engang til en opsparing på en flad hundredekroneseddel per borger over 1 år og hvem kan kalde det for en opsparing, når den årlige værdi af denne svarer til 2 flade cigaretpakker.

Det er på tide at se realiteterne i øjnene. Vi MÅ gøre det bedre. Vi KAN gøre det bedre. Og vi SKAL gøre det bedre. Men det kræver, at vi står FAST - at vi har VILJEN til at føre en ansvarlig økonomisk politik.

Lad os give hinanden det løfte, at 2002 bliver året, hvor vi vender kajakken og lægger de penge til side, som vi ved, vi får brug for i de kommende år. Overskudsmålet for 2002 er 34 millioner kr. Det er en beskeden ambition. Lad os love hinanden at når vi næste år samles for at godkende Landskassens regnskaber, så har vi bragt overskuddet i hus. 34 millioner er et minimum !!