Grønland bag blækskyen

Det er måske solidarisk, at give disse penge. Men i så tilfælde er det uklogt at håne solidariteten, som man gør på Grønland, når man påstår, at det givne beløb ikke koster danskerne noget

Tirsdag d. 14. maj 2002
Martin Paldam
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

LÆSERE, der har fulgt med i den lille diskussion mellem Gorm Winther og jeg, har måske undret sig over, hvad vi diskuterer. Jeg er ked af, at jeg har været nødt til at bruge én "grovhed", hver gang Gorm Winther har brugt tre.

Sådan er det desværre, når man diskuterer med en politiserende blæksprutte, der hele tiden forsøger at skjule sine logiske og faglige fejl i skyer af polemik og grove udfald. Sidste gang var der slet ikke flere argumenter, så lad mig sammenfatte.

Diskussionen har drejet sig om ét centralt emne: Hvad koster Grønland de danske skatteydere. Det er et simpelt emne, som kræver en veldefineret synsvinkel og et minimum af økonomisk analyse. Her har Gorm Winther påstået, at de 3,5 milliarder kr., vi danske skatteydere betaler, (næsten) ikke koster os noget - det er galt. Jeg har forklaret, hvorfor det koster os lidt over 100 pct. af de 3,5 milliarder.

Det skyldes, i al sin enkelhed, at vi kunne have brugt disse penge hernede.

Hvis Grønland ønskede at blive en almindelig landsdel, var det ikke et vigtigt emne at diskutere, men det ønsker Grønland ikke.

Det synes jeg, vi bør respektere. Grønland ønsker at være så selvstændigt som overhovedet foreneligt med bevarelsen af tilskuddet. Hermed har vi to lande og to folk, som har et rigsfællesskab, der er præget af, at det ene folk giver et meget stort årligt tilskud til det andet. Derfor opstår emnet. Det er farligt, hvis den ene part i et fællesskab skaber sig illusioner om den anden.

Det er måske solidarisk, at give disse penge. Men i så tilfælde er det uklogt at håne solidariteten, som man gør på Grønland, når man påstår, at det givne beløb ikke koster danskerne noget.