IA lægger op til en spændende valgkamp

Med andre ord: nedtrapning af bloktilskuddet ville ramme os alle økonomisk, men mest ville det gå ud over samfundets svage, de gamle og de arbejdsløse

Fredag d. 7. juni 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

Man skal jo selv gøre noget for at opnå selvstændighed. Det har IA endelig erkendt. Ved folketingsvalget sidste år vandt partiet stort på sit program om selvstyre.

Nu vil IA forfølge successen og vil gå til det kommende landstingsvalg på nedtrapning af bloktilskuddet.

Efter partiets mening er bloktilskuddet en sovepude, der dræber lysten til initiativ og dermed en hindring for opnåelse af selvstyre.

Landsstyreformanden afviste med det samme IAs kommende valgoplæg om nedtrapning og erklærede, at Grønlands økonomiske situation slet ikke er til den slags diskussioner.

Der er uden tvivl delte meninger blandt partierne vedrørende IAs forslag, og det gør det kommende landstingsvalg ekstra spændende.

Rammer os alle
Hvis IA mener, at Grønlands økonomi i dag er så velfunderet, at landet kan begynde at nedtrappe bloktilskuddet for eksempel med 200 millioner kroner årligt, så vil det tage 15 år at afvikle bloktilskuddet.

Men hvad ville 200 millioner kroner mindre indtægter betyde for landets økonomi?

Alle ville blive ramt af nedskæringen. Levestandarden ville blive ringere. Vi måtte yde mere for at komme til goderne, og landet ville ikke længere have råd til de store sociale udgifter, som bekymrer IA.

IA-eren Asii Chemnitz Narup skriver i Sermitsiaq nr. 22:
"Af Grønlands Statistiks undersøgelse fremgår det, at en fjerdedel af befolkningen i alderen fra 25-44 år modtog tvangsvurderet hjælp (social hjælp) i 2000."
Disse mennesker i den arbejdsduelige alder, skal altså ikke længere regne med, at de bare kan hæve penge på socialkontoret, når vi begynder at nedtrappe bloktilskuddet.

Nej, de skal tjene til føden!

Men ældreforsorgen ville også blive berørt af nedtrapningen.

Velfærdssamfundet Grønland har i dag en ældreforsorg, som man slet ikke har drømt om bare for 50 år siden, og i dag er levealderen meget højere end dengang.

Dagens gamle grønlændere husker, at de som børn boede i et overfyldt hus kun med et rum sammen med deres bedsteforældre, der blev forsørget af deres børn.

Dengang var offentlig aldersrente kun symbolsk, og der fandtes slet ingen alderdomshjem endsige ældreboliger som i dag.

Med andre ord: nedtrapning af bloktilskuddet ville ramme os alle økonomisk, men mest ville det gå ud over samfundets svage, de gamle og de arbejdsløse.