Polemiske pudsigheder haves - politiske planer ønskes

Og samtidig må partierne indlede en omfattende slagtning af hellige køer og være enige om en klar prioritering af områder, hvor der skal spares. For spares skal der. Ellers ender vi dér, hvor SIK-formand Jess G. Berthelsen gerne vil have os hen: Vi kommer på spanden!

Fredag d. 21. juni 2002
Ole Rud
Emnekreds: Erhverv, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

IA’s partileder, landstingsmedlem Josef Motzfeldt, lagde pen til sidste uges erhvervsleder i Sermitsiaq. Temaet for klummen var IAs politiske udmelding om en afskaffelse af bloktilskuddet fra Danmark, og det kom der et ganske muntert polemisk men ikke særlig klart politisk manifest ud af.

Josef Motzfeldts skriblerier tager afsæt i et superkort interview i Sermitsiaq med undertegnede om GAs holdning til IAs programerklæring om afskaffelse af bloktilskuddet.

I interviewet gav jeg såmænd blot udtryk for, at et reduceret bloktilskud vil få øjeblikkelige konsekvenser for hele samfundet. Ikke mindst for de offentlige retsbestemte ydelser, som lovgivningen sikrer befolkningen.

Og så påpegede jeg i øvrigt blot, at en afskaffelse af bloktilskuddet på 2,8 milliarder kroner, svarende til omkring 60 procent af landskassens indtægter, forudsætter en velordnet selvbærende grønlandsk økonomi .... hvis altså man ønsker at fastholde velfærdssamfundet, som vi kender det med sociale sikringsordninger fra vugge til grav, et fornuftigt uddannelsessystem, som alle er enige om skal gøres bedre og et moderne teknologisk samfund, der sikrer os boliger, lys, vand og varme, adgang til radio, tv, internet, et broget butiksliv og et varieret udbud af kultur og underholdning.

Hvad er det for velfærdsgoder, IA og Josef Motzfeldt vil vælge fra? Det savner jeg og - tror jeg - mange andre et klart bud på.
  • Er det pensionerne, der skal sættes ned?
  • Er det den takstmæssige hjælp eller de behovsvurderede ydelser, der skal reduceres?
  • Skal der pilles ved boligsikringen?
  • Skal der lukkes dag- og døgninstitutioner?
  • Skal vi nøjes med at gå i skole i fem år og et år i gymnasiet?
  • Skal erhvervsuddannelserne halveres?
  • Skal der lukkes et par afdelinger på Dronning Ingrids Hospital?
  • Og kan der ikke være flere gamle på en stue på alderdomshjemmene?
  • Og hvad med at stoppe boligbyggeriet og lade folk fortsætte med at stå på ventelister?
  • Hvad med at lukke nogle bygder?
Mulighederne er mange. Det handler kun om politisk disciplin, eller evnen og viljen til at prioritere. Og de egenskaber har hverken IA eller de øvrige partier kunnet mønstre. Grønlandsk realpolitik består af en lang række kompromiser om halve løsninger, der tilgodeser alle partiers interesser. Resultatet er en sik-sak politik, som hverken den enkelte borger eller erhvervslivet kan stole på. Hvis IAs bloktilskudspolitik skal have en chance, skal der være bred politisk enighed om den. Og samtidig må partierne indlede en omfattende slagtning af hellige køer og være enige om en klar prioritering af områder, hvor der skal spares. For spares skal der. Ellers ender vi dér, hvor SIK-formand Jess G. Berthelsen gerne vil have os hen: Vi kommer på spanden! Og der er vi næppe ret mange vælgere, der har lyst til.

Som bekendt kan man godt stille uret tilbage. Men tiden går alligevel. Josef Motzfeldt er så venlig at citere mig for, at bloktilskuddet kan være med til at skabe et billede af en blomstrende økonomi, selv om det reelle billede er, at vore økonomiske formåen og initiativkraf reelt visner hen!

I GA er tanken om at mindske Grønlands afhængighed af bloktilskuddet ikke fjern. Faktisk er det en erhvervspolitisk målsætning og en klar ledetråd for GAs indsats i erhvervsråd og alle øvrige bidrag til hjemmestyrets erhvervsfora. Men alle initiativer bremses af politisk nøl eller druknes i kompromiser. For fakta er, at vækst i den grønlandske økonomi kræver investeringer. Med mindre man som Josef Motzfeldts partifælle, landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, er af den opfattelse, at økonomisk vækst ikke er et mål i sig selv. Der er mange andre hensyn at tage, som hun skrev i Sermitsiaq for et par uger siden. Men hvem er det, der skal betale for de mange andre hensyn? Sluttelig er det GAs og mit håb, at Josef Motzfeldt og IA, der har spillet ud, nu vil forklare os og andre, hvilke regler, de mener skal være gældende i matadorspillet om bloktilskudsmilliarderne.