Dynamikken i samfundet stoppes

De nye signaler fra Siumut gør, at private investorer trækker følehornene til sig. Ingen tør satse deres penge på et samfund, hvor man igen skal konkurrere med det offentlige, og hvor prioriteringen igen kommer til at afhænge af de enkelte politikeres venner og lokale tilhørsforhold

Fredag d. 8. november 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Den dynamik og modernisering af samfundet, som det hidtidige landsstyre har stået for, som især kendetegnede Siumut-IA-samarbejdet, og som Siumut-Atassut har fortsat, bliver nu stoppet, hvis det står til Hans Enoksen-fløjen i Siumut.

Hans Enoksen præsenterede tirsdag Siumuts nye valgprogram. Med dette slår partiet en ny kolbøtte, der vender op og ned på partiets politik, og som øger afhængigheden af bloktilskuddet.

Det nye Siumut skuer bagud og genoptager den hidtidige tilskudspolitik, den centrale styring af erhvervsudviklingen, en fastlåsning af befolkningen i bygderne og en sprog- og uddannelsespolitik, hvor befolkningen igen tages som gidsler.

Den fremadskuende modernisering og internationalisering af samfundet baseret på økonomisk vækst, markedsøkonomi, øget mobilitet og privat initiativ er slut.

Det nye Siumut vender tilbage til tilskudspolitik og planøkonomi som det, der skal skabe væksten. En politik som hidtil har vist sig ikke at skabe den nødvendige dynamik og økonomiske vækst, der er en forudsætning for, at vi fortsat kan have gode levevilkår, når bloktilskuddet nedtrappes.

23 års erfaring viser, at det ikke er vejen frem.

Baggrunden er, at Hans Enoksen vil have trukket resten af samfundet med i udviklingen. Det vil alle, men Hans Enoksen vil have at det offentlige betaler ved hjælp af tilskuddene fra Danmark, i stedet for at det er en økonomisk vækst i landet, der skal finansiere udviklingen.

De nye signaler fra Siumut gør, at private investorer trækker følehornene til sig. Ingen tør satse deres penge på et samfund, hvor man igen skal konkurrere med det offentlige, og hvor prioriteringen igen kommer til at afhænge af de enkelte politikeres venner og lokale tilhørsforhold, i stedet for at det er markedsøkonomien, som bestemmer udviklingen.

Ifølge den nye politik skal pengene bruges på områder, hvor der ikke bliver skabt økonomisk vækst, men hvor den offentlige drift vil stige og betyde nye offentlige udgifter.

Det er en politik, der er tilrettelagt for enkelte befolkningsgrupper, i stedet for en politik, der er baseret på både vækst og retfærdighed, og som tilgodeser hele samfundet.

Samtidig kan vi ikke komme udenom, at Hans Enoksen er kommet galt afsted et par gange, så man kan frygte, at det er en "grøftegraver", der er sat i spidsen for landets største parti i en tid, hvor der bestemt ikke er brug for splittelse i befolkningen, men hvor der tværtimod er brug for enighed om de kolossale politiske og økonomiske opgaver, der ligger foran os, uanset hvordan man ellers anskuer tingene.

Det bedste for samfundet og for Siumut ville være, hvis partiets to fløje kunne samarbejde om at skabe et samfund baseret på retfærdighed og økonomisk vækst, og hvor samfundsudviklingen er vigtigere end egen politisk vinding.

Siumuts 62 kandidater viser en bredde i partiet, men det er vigtigt, at denne bredde står for samling i stedet for splittelse og grøftegravning mellem befolkningsgrupperne. Det er vigtigt, at bygdebefolkningen ikke stavnsbindes i bygderne, men at de kan flytte, hvis de vil. Det er vigtigt, at børnene lærer dansk, så de kan få en uddannelse og overtage de tilkaldtes job. Der er ikke tid til eller penge til, at alle uddannelser grønlandiseres, hvilket næppe nogensinde heller vil ske.

Med den bredde partiet har, vil det være en fordel at Siumutvælgerne stemmer på de kandidater, som arbejder for en moderat og midtsøgende politik, der kan være med til at samle både befolkning og Landsting.

Aqqaluk Lynge har ret, når han appellerer til samarbejde i det nye Landsting.

Stop den følelsesladede diskussion og tag arbejdstøjet på. Der er opgaver nok at løse for at skabe det samfund, vi alle i bund og grund er enige om at få skabt.

Øget selvstyre forudsætter, at vi igen får skabt dynamik og økonomisk vækst. Tiltag, der øger afhængigheden af bloktilskuddet, vil blot skabe endnu større frustrationer.