Den økonomiske krise og den grønlandske økonomi

Spørgsmålet er naturligvis om der vil ske en overførsel af krisen til Grønland? Den grønlandske økonomi har i følge den islandske økonom Joan Nymand Larsen set stadige konjunktursvingninger i efterkrigsperioden, også selvom bloktilskuddet og en stor offentlig sektor virker stabiliserende.

Tirsdag d. 18. november 2008
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet  
Emnekreds: Økonomi.

Olieefterforskning på Nuussuaq-halvøen 1995 (foto an)
Indholdsfortegnelse:
Tegn på at krisen ikke alene er en finanskrise
Globalt set vil 20 millioner mennesker miste deres job
De facto afskaffelse af det nationale demokrati
Fra værdier til værdipairer
60% af råolieprisen skyldes spekulation i forventet efterspørgsel
Kommer krisen til Grønland?
boligsektoren påvirkes næppe negativt
Udenlandske investeringer i olie, gas og minedrift rammes af krisen


Der skrives naturligvis de seneste måneder en del om den såkaldte finanskrise. Et brændende spørgsmål er om der som tidligere er tale om en almindelig konjunkturnedgang, eller vi er på vej ind i en depression af samme omfang, som den der fulgte børskrakket i 1928? Og et nok så vigtigt spørgsmål er, hvordan dette vil påvirke den grønlandske økonomi?

Tegn på at krisen ikke alene er en finanskrise
Med hensyn til det første spørgsmål kan det naturligvis ikke besvares entydigt bekræftende. Vi har ikke en glaskugle, vi kan kigge i med henblik på at kunne sige noget sikkert om fremtiden. Vi har imidlertid en del tegn på, at det denne gang kan være alvorligt, og at krisen ikke alene er en finanskrise. Man skal gøre sig klart, at den globale finansielle sektor spiller sammen med det vi kalder den globale reale sektor – altså den sektor hvor arbejdskraft, maskiner, bygninger og andre hjælpestoffer fremstiller varer og tjenester. Hertil kommer energiog miljøkriser – alt sammen noget der fordyber og forværrer den indeværende globale situation. Stigende olieog fødevarepriser er tidsindstillede bomber under virksomhedernes og husholdningernes økonomi.

Globalt set vil 20 millioner mennesker miste deres job
Den 29. september 2008 faldt amerikanske aktier i Dow Jones indekset med 1.000 milliarder dollar. Aldrig før har man i den tid, indekset er blevet lavet, set et så drastisk fald. Når investorer smider aktier ud på markedet oven i købet aktier udstedt af store multinationale selskaber er det et tegn på, at krisen ikke alene kan begrænses til finanssektorens spekulative udlån og investeringer. Når kæmpen USA nyser, forplanter det sig overalt i verdensøkonomien. Ifølge International Labor Organization. ILO vil 20 millioner mennesker globalt set miste deres job som følge af krisen. Fattigdommen øges globalt set med 40 millioner mennesker mere, der skal leve for 1 dollar om dagen og 100 millioner mere, der skal leve for 2 dollar. Krisen har allerede betydet, at millioner af amerikanere kan se frem til, at miste både deres hjem og deres job, hvis ikke den økonomiske politik ændres. Den amerikanske centralbank beretter nu om et underskud på 1000 milliarder dollar, betalingsbalanceunderskuddet er vokset til 5 procent af BNP, hvilket indebærer at gælds- og rentebyrden er voksende år for år. Den nyvalgte præsident Obama har en del odds imod sig, når han indtager sin plads i »det ovale værelse«. Den nyliberale opfattelse af økonomi og politik, som også har påvirket økonomer og politikere i Grønland, har nu endegyldigt fået et stød under bæltestedet, der burde medføre, at den kastes ud på historiens store mødding.

De facto afskaffelse af det nationale demokrati
Den globale krise i dag og tidligere i 1987 og 1997 er alle betinget af, at man i 1971 forlod det valutasystem, som man vedtog i Bretton Woods i New Hampshire i 1944. Systemet var inspireret af den britiske økonom John Maynard Keynes anbefalinger om kontrol med internationale kapitalbevægelser og et system med faste valutakurser. I 70’erne Liberaliserede man kapitalbevægelserne under indtryk af den amerikanske økonom Milton Friedmans ideer om markedsøkonomiens fortræffeligheder. Markedet skulle være frit, det private uhæmmede initiativ skulle slå sig løs, der skulle være fri bevægelighed af kapital og staten skal blande sig så lidt som muligt. Den amerikanske filosof Noam Chomsky bemærker, at vi hermed reelt afskaffede det nationale demokrati til fordel for et »virtuelt globalt parlament« af investorer og kreditorer. Nationale regeringer, der fører en politik, der ikke behager investorerne på de internationale valuta- og pengemarkeder straffes med kapitalflugt og et pres på egne valutaer. Der stemmes med dollars, hvis man fører en politik til fordel for almindelige mennesker frem for at indrette sig efter finanskapitalens interesser.

Fra værdier til værdipairer
I følge ugemagasinet »The Economist« så verden i stigende grad, at investeringer bevægede sig væk fra det vi kalder »direkte investeringer « – altså investeringer i produktion og beskæftigelse – og over til værdipapirer. Da den nyliberale tendens tog over, tilegnede den amerikanske finanssektor sig kun 10 procent af de samlede profitter, mens tallet forrige år var steget til 40 procent svarende til cirka 1200 milliarder dollar.

Spekulation er en afgørende faktor for den nuværende krise – oliepriser og fødevarepriser er i høj grad påvirket af det globale finansielle markedssystem. Der handles med »futures« – altså for eksempel kontrakter på fremtidige køb af olie, ædelmetaller og afgrøder til den dagsaktuelle pris. En »future« indebærer, at man køber eller sælger en kontrakt, hvor der leveres senere til en forudbestemt pris. Levering af det indkøbte sker imidlertid sjældent. Hvad der imidlertid sker er, at efterspørgslen skubbes kunstigt i vejret, hvilket øger prisen.

60% af råolieprisen skyldes spekulation i forventet efterspørgsel
William Engdahl bemærker, at mindst 60 procent af råolieprisen »stammer fra den ikke-regulerede spekulation i fremtidige ordrer fra fonde, banker og finansielle grupperinger, der udnytter London ICE Futures og New York NYMEX Futures og ukontrolleret bankhandel til at undgå granskning«. Men det er ikke hele forklaringen på prisernes himmelflugt. Det britiske dagblad »The Guardian« kunne i juli i år berette om en hemmelig rapport fra verdensbanken, der skrev, at fremstillingen af biobrændsel i stedet for fødevarer prisstigning. Krisen manifesterer sig ved stigende arbejdsløshed og faldende realløn, og dette påvirker den samlede globale efterspørgsel.

Kommer krisen til Grønland?
Spørgsmålet er naturligvis om der vil ske en overførsel af krisen til Grønland? Den grønlandske økonomi har i følge den islandske økonom Joan Nymand Larsen set stadige konjunktursvingninger i efterkrigsperioden, også selvom bloktilskuddet og en stor offentlig sektor virker stabiliserende. Nedturene ville være kraftigere, hvis ikke der hvert år overføres et tilskud og der ikke var markedsuafhængige offentlige aktiviteter. Denne stabilisering mister fremover noget af sin kraft, fordi bloktilskuddet er fastfrosset og nye overtagne områder skal betales af landskassen selv, hvis selvstyreaftalen stemmes hjem. Udsvingene skyldes ændringer i verdensmarkedspriserne på skaldyr og fisk. I det omfang at den globale arbejdsløshed stiger og reallønnen falder, kan det have en negativ efterspørgsels- og priseffekt, hvilket vil sænke grønlandske eksportindtægter. Spørgsmålet er naturligvis om der er en sammenhæng mellem globale fødevarepriser og priserne på fisk og skaldyr, hvilket kunne trække i den anden retning. En større forsigtighed på det internationale finansmarked trækker imidlertid priserne på energi, råstoffer og fødevarer ned ad igen, hvilket synes at ske nu med hensyn til olien.

Det er klart, at de stigende priser på importerede varer også kan påvirke Grønland. Med hensyn til olien indkøber Pilersuisoq også efter »future« princippet. Altså er den pris, man i dag betaler for olien ikke den dagsaktuelle pris. Dette betyder at fremtidige kontrakter bliver dyrere, fordi den dagsaktuelle pris er langt højere i dag end tidligere. Turismen kan næppe forblive upåvirket, hvis krisen bider sig fast – eksotiske dyre ferier i Arktis er ikke det den ferierende vil efterspørge, når feriebudgetterne skal lægges om.
'
boligsektoren påvirkes næppe negativt
De spekulative elementer med hensyn til boligfinansiering kommer næppe til at påvirke Grønland. Det private boligmarkeds andel af det samlede udbud af boliger er ikke stort. Ifølge Grønlandsbanken kan de private boliger finansieres med fast forrentede lån.

Udenlandske investeringer i olie, gas og minedrift rammes af krisen
En afgørende faktor i den internationale og amerikanske økonomi er imidlertid begrebet »business confidence «, som har at gøre med profitforventninger og tillid til fremtiden. Der er med den ovenfor beskrevne krise en fare for, at internationale og danske selskaber vil have en lavere investeringstilbøjelighed, hvilket kan ramme udenlandske investeringer i olie og gasproduktion samt minedrift og eventuelle andre erhvervsaktiviteter i Grønland. Men al ting er relativt, og på grund af den grønlandske økonomis særpræg med en lille eksportsektor, en lille privat sektor og en stor offentlig sektor rammer en krise mindre hårdt end i en traditionel OECD økonomi.

Offentliggjort i Atuagalliutit / Grønlandspossten 13. november 2008