Kan øget velfærd gå hånd i hånd med en strammere økonomisk politik?

Vi er nødt til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik for at kunne tilbyde en helhjertet og langsigtet indsats. Vi er nødt til at fremme et økonomisk og biologisk bæredygtigt erhvervsliv, landbrug, fiskeri-fangst- og råstofområde. Vi er nødt til at komme væk fra blivende tilskud til erhverv, hvori der ikke er mulighed for vækst. Og vi er, om end det er en ”varm kartoffel”, nødt til at kigge på vores bosætningsmønster - om vi kan lide det eller ej.

Torsdag d. 21. maj 2009
Pia Rasmussen, landstingskandidat for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Børns vilkår, Landstingvalg juni 2009, Økonomi.

Vi fra Demokraterne mener, at en strammere økonomisk politik er en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan øge velfærden i vores land. Vi er nødt til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik for at kunne tilbyde en helhjertet og langsigtet indsats. Vi er nødt til at fremme et økonomisk og biologisk bæredygtigt erhvervsliv, landbrug, fiskeri-fangst- og råstofområde. Vi er nødt til at komme væk fra blivende tilskud til erhverv, hvori der ikke er mulighed for vækst. Og vi er, om end det er en ”varm kartoffel”, nødt til at kigge på vores bosætningsmønster - om vi kan lide det eller ej. Der er mange områder i vores samfund, der i den grad trænger til et løft. Det gælder hele sundhedsområdet, socialområdet, uddannelsesområdet, boligområdet og ikke mindst, børnenes velfærd. Demokraterne vægter børns vilkår særdeles højt, da det er dem, der er Grønlands fremtid. De skal have de optimale muligheder for en sund, tryg og oplyst opvækst. Vi skal forbedre folkeskolen, vi skal have bugt med manglen på gode lærere, uroen i klasserne skal minimeres, skolerne skal renoveres, så de fysiske rammer bliver bedre og så skal undervisningsmaterialerne være af en ordentlig kvalitet. Demokraterne ønsker en landsdækkende skolemadsordning, det vil give bedre vilkår for indlæring og forebygge den meget omtalte sult og fejlernæring hos nogle børn. Vi ønsker at benytte de læreressourcer vi har på en bedre måde. Og vi vil sikre kvaliteten af undervisningen i bygder og yderdistrikter, samt andre steder, hvor man mangler kvalificerede undervisere. Dette kan ske ved at satse på fjernundervisning, som man eksempelvis gør det i Australien. Vi ønsker ressourcepersoner på skolerne, der hurtigt kan opfange og reagere på tegn på problemer for børnene. Vi ønsker en børneombudsmand, der kan samle informationer, problemstillinger, behov og vilkår i forhold til børn og råde og vejlede politikere og andre ud fra disse oplysninger. Vi ønsker mulighed for at gribe hurtigere ind og tvangsfjerne omsorgssvigtede børn, da disse ødelægges eller mærkes for stedse, hvis de får lov at gå i årevis og udsættes for omsorgs svigt, seksuelle misbrug, mm Demokraterne ønsker også flere døgninstitutioner, da vi må erkende, at vi ikke kan skaffe gode plejefamilier nok. Vi ønsker bedre vilkår for plejeforældrene, så disse bliver bedre rustet til at tage sig af børn med særlige behov. Vi ønsker en hurtigere og mere kvalificeret behandling af adoptionssager. Det er ikke rimeligt, at det kan tage flere måneder og nogle gange år at afslutte en adoptionssag, og derved efterlade børnene i et juridisk tomrum og forældre, biologiske såvel som adoptiv-forældre, i et følelsesmæssigt kaos. Det er ikke just i barnets tarv. Og vi skal have en bedre indsats for behandling af misbrug. Et problem, der medfører flere andre sociale problematikker. Ja, områderne hvor der skal sættes ind for at højne velfærden i vort samfund er mange. Og det koster penge. Men det er en investering i fremtiden. En god og nødvendig investering. Det hjælper ikke noget, at vi vil finansiere disse områder ved at tage penge fra bygge/anlægs-kassen og derved næsten sætte byggeriet i stå. De større byer er i desperat boligmangel. En stor del af vore boliger er i en forfærdelig stand. En god boligpolitik, er også socialpolitik. Demokraterne ønsker, at der bliver bygget flere andelsboliger, så alle har råd til en ordentlig bolig. Vi mangler boliger til de studerende, der efter endt uddannelse ikke længere kan bo på kollegium. Vi mangler boliger til de studerende i Danmark og udlandet, som vi alle ønsker skal komme tilbage og bruge deres uddannelse her i landet. Vi mangler boliger til de, der ønsker at flytte til de større byer, hvor arbejdet og væksten er. At spare på dette område vil føre flere sociale problemer med sig. Om vi vil det eller ej; vi er nødt til at tænke langsigtet og prioritere, hvis børnene og de kommende generationer skal have en mulighed for at skabe et samfund, der kan stå mål med resten af verden. Også selvom det ikke er populært.