Velfærd kan kun sikres gennem handling

Landsstyret er helt enig med Atassut i, at Grønland skal udnytte sine potentialer til fulde. Derfor vil landsstyret komme med en analyse af erhvervs- og udviklingspotentialer for hvert regionalt område i Grønland med tilhørende analyse af bosætningsmønstre.

Fredag d. 11. september 2009
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Byrden skal løftes af alle
Udviklingsmuligheder frem i lyset
Anlægsopgaver i bygderne
Ressource-renten
Besparelser for kommunerne


Hvis den grønlandske velfærd skal sikres nu og for fremtiden ser landsstyret sig nødsaget til at handle her og nu. Omkostningerne til den grønlandske husholdning har været støt stigende siden Hjemmestyrets indførelse og hvis vi ikke skal bebyrde vores efterkommere mere end nødigt, er landsstyret nødsaget til at udvise ansvarlighed.

De seneste dages reaktioner på finanslovsforslaget fra landsstyret har været interessante og landsstyret er selvfølgelig lydhør over for kritik og bidrag til debatten omkring lovforslaget.

De hidtidige reaktioner fra oppositionspartierne og KANUKOKA har endnu ikke bidraget med løsning til hvordan udgiftspresset i Grønland og en mulig gældsætning af landet kan begrænses.

Byrden skal løftes af alle
Med Siumuts forslag vil Landskassen kun opnå yderligere underskud på omkring 300 millioner kroner, som i sidste ende vil betyde yderligere gældsætning af Grønland. Heller ikke omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab vil afhjælpe på drifts- og anlægsomkostningerne, da Selvstyret som ejer af Nukissiorfiit vil blive nødsaget til at optage lån på 1.366 millioner kroner.

Atassut har sendt et åbent brev til landsstyret. Landsstyret glæder sig til at debattere de enkelte elementer i finanslovsforlaget med Atassut og ser frem til at partiet kommer med et mere konkret udspil, der viser hvor pengene skal hentes, så en yderligere gældsætning kan undgås.

Udviklingsmuligheder frem i lyset
Landsstyret er helt enig med Atassut i, at Grønland skal udnytte sine potentialer til fulde. Derfor vil landsstyret komme med en analyse af erhvervs- og udviklingspotentialer for hvert regionalt område i Grønland med tilhørende analyse af bosætningsmønstre. Kommissoriet til dette arbejde er ved at være på plads og konturerne til dette meget komplekse arbejde vil derfor være klar inden for den nærmeste fremtid.

Når det er sagt, kan landsstyret ikke vende det blinde øje til, at der foregår en naturlig tilflytning til byer, hvor der er arbejde at finde. Resultatet er at antallet af boligsøgende i tilflytningsbyerne stiger og hvis velfærden for alle i Grønland skal sikres, er vi nødsaget til at bygge almennyttige boliger. De øgede anlægsopgaver i disse byer vil skabe arbejdspladser og dermed give en positiv afsmittende effekt på disse kommuners økonomi i sidste ende.

Anlægsopgaver i bygderne
Omprioriteringen af anlægsmidler på 45 millioner kroner fra bygderne har også skabt en del polemik i den offentlige debat. Debatten giver det indtryk, at alt boligbyggeri i bygderne vil stoppe helt. Dette er ikke korrekt, da byggeri af boliger i bygder med befolkningstilvækst og udviklingsmuligheder stadig vil ske. Landsstyret vil bruge pengene til finansiering af konkrete projekter såsom almennyttigt boligbyggeri, kollegier og uddannelsesinstitutioner, der hvor behovene er.

Ressource-renten
Ressource-rente for fisk har vi i Inatsisartut drøftet i årevis. Det kan derfor ikke komme bag på Atassut, at tiden nu er inde til at finde nye indtægskilder. Forslaget vedrører kun udenskærs produktion af fisk, som derved ikke vil have nogen indvirkning for det kystnære fiskeri.

Besparelser for kommunerne
Forslag til besparelser for kommunerne har vakt røre i den offentlige debat. Kommunal strukturreformkommissionen har med sine anbefalinger fra 2005 påpeget, at der ved gennemførsel af reformen ville kunne opnås en årlig besparelse af kommunale administrations omkostninger på ca. 220 millioner kroner. Og alene med reduktion af antallet af folkevalgte i kommunerne ville der være en årlig besparelse på 25 millioner kroner. Alle var enige om både forudsætningerne for, og nødvendigheden af at gennemføre den kommunale strukturreform. Landsstyrets besparelsesforslag på 36 millioner kroner på det kommunale bloktilskud skal derfor ses som en udmøntning af de beslutninger, der er taget løbende af Inatsisartut under strukturreformen.

Den særlige uddannelsesindsats, bevillinger til det sociale område, bevillinger til anlægsområdet samt til de mange lovbundne udgifter kræver at vi finder rationaliseringsgevinster, der hvor de findes.

Landsstyret hilser alle konstruktive udspil til finanslovsdebatten velkomne og vil i dialog med de berørte parter, således de nødvendige rationaliseringer i den offentlige forvaltning kan gennemføres til gavn for landets videre udvikling.