Politisk-Økonomisk Beretning 2009

Overtagelse af sagsområder fra staten stiller krav om en velovervejet prioritering af Landskassens midler. Debatter i landstingssalen har tydeliggjort et stort ønske fra alle landstingets partier om, at der afsættes flere midler til forbedringer af velfærden. Landstinget har eksempelvis drøftet en forhøjelse af førtidspensioner, forbedringer af sundhedsvæsenet og bedre forhold for de udsatte børn og unge. Store overtagelser af sagsområder fra staten indenfor en kortere årrække vil betyde, at der ikke samtidig er økonomisk råderum til sådanne velfærdsforbedringer.

Onsdag d. 30. september 2009
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Sammenfatning
Med den nye selvstyreordning er der åbnet mulighed for, at Grønland kan overtage en række sagsområder fra staten, eksempelvis råstofområdet, retsplejen, arbejdsmiljø samt finansiel regulering og tilsyn.

Til forskel fra den gældende hjemmestyreordning skal Grønland under Selvstyret selv finansiere de områder, der overtages fra den danske stat. Finansministeriet har skønnet, at staten i dag anvender over 300 mio.kr. på de områder, som Selvstyret kan overtage.

Muligheden for at hjemtage nye områder skal overvejes nøje. Hjemtagelse af nye områder skal ske indenfor rammerne af en ansvarlig økonomisk politik. Overtagelserne af nye områder skal ske efterhånden som den økonomiske vækst giver mulighed for det, og hjemtagelser må ikke prioriteres på bekostning af de svageste i samfundet.

Nogle områder kan Selvstyret overtage for de beløb, som staten anvender i dag. På andre områder vil det blive væsentligt dyrere for Selvstyret. Eksempelvis vil overtagelse af lovgivning og tilsyn på det finansielle område koste Selvstyret væsentligt mere, end hvad staten bruger i Grønland i dag. Det kan også blive dyrere, hvis Selvstyret vælger at højne kvaliteten og omfanget på forvaltningen indenfor det pågældende sagsområde i forhold til den måde, det blev forvaltet under staten.

Overtagelse af sagsområder fra staten stiller krav om en velovervejet prioritering af Landskassens midler. Debatter i landstingssalen har tydeliggjort et stort ønske fra alle landstingets partier om, at der afsættes flere midler til forbedringer af velfærden. Landstinget har eksempelvis drøftet en forhøjelse af førtidspensioner, forbedringer af sundhedsvæsenet og bedre forhold for de udsatte børn og unge. Store overtagelser af sagsområder fra staten indenfor en kortere årrække vil betyde, at der ikke samtidig er økonomisk råderum til sådanne velfærdsforbedringer.

Selv om Landskassens økonomi fortsat er god, er der flere forhold der taler for, at finanspolitikken nu bør strammes.

Landskassens resultat i perioden 2007 til 2009 viser samlet set et underskud på i alt 877,5 mio. kr. En del af underskuddet skyldes ekstraordinært store udlån til Nukissiorfiit, som senere vil blive betalt tilbage til Landskassen. Alligevel er udviklingen bekymrende, fordi driftsudgifterne stiger meget mere end indtægterne. Det bliver nu nødvendigt at bremse udgiftsvæksten. Alternativet er, at skatter og afgifter må øges.

I lighed med mange andre lande vil Grønland over de næste årtier få væsentlig flere ældre, mens antallet af erhvervsaktive ikke vil vokse i samme omfang. Befolkningsfremskrivninger viser, at antallet af ældre vil blive mere end fordoblet i løbet af de næste 25-30 år. Flere ældre betyder stigende udgifter til alderspensioner, ældrepleje, medicin, sundhedsydelser mv.

Finanskrisen har medført faldende råvarepriser. Samtidig udviser långivere nu en væsentligt større tilbageholdenhed med udstedelse af nye lån. Nogle af de råstofprojekter, som for få måneder siden så lovende ud, kan nu vise sig at være urentable og vil derfor blive forsinket indtil lavkonjunkturerne forbedres. Finanskrisen vil medføre, at det bliver vanskeligere for Hjemmestyret, aktieselskaberne og andre at få finansieret nye projekter.

Når skattebetalingerne til det offentlige stiger som følge af økonomisk vækst tilfalder størstedelen af indtægtsstigningen kommunerne. I bloktilskudsaftalerne mellem kommunerne og Hjemmestyret er der samtidig tradition for, at kommunerne kompenseres for udgifter som følge af ny lovgivning. Der er i befolkningen en forventning om, at økonomisk vækst og dermed flere indtægter til det offentlige indebærer, at velfærden forbedres. Der er imidlertid indbygget en skævhed i den nuværende fordeling af skatteindtægter mellem Hjemmestyret og kommunerne. Hovedparten af stigningen i skatteindtægterne tilfalder kommunerne, mens det er Hjemmestyret, der skal finansiere en stor del af velfærdsforbedringerne.

Landsstyret vil tage initiativ til, at der fremover sikres en rimelig balance mellem den service, der finansieres af kommunerne, eksempelvis ældrepleje og folkeskoler, og den velfærd, der finansieres af Hjemmestyret, eksempelvis sundhedsvæsenet og offentlige pensioner.

Den biologiske rådgivning anbefaler en afdæmpning i fiskeriet. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med at udvikle andre erhvervsmuligheder bliver intensiveret i de kommende år. Landsstyret vurderer fortsat, at mulighederne for nye erhvervsaktiviteter indenfor råstofsektoren, aluminiumsindustri og turisme er lovende. Udviklingen kan dog gå langsommere end tidligere forventet. Et fornuftigt udbytte ved drift af miner og ved aluminiumsproduktion afhænger af råvarepriserne på verdensmarkedet. Finanskrisen har medført, at råvarepriserne falder. Prisfaldet kan føre til, at nogle råstofprojekter bliver urentable og dermed udsættes. Finanskrisen medfører desuden, at det kan blive vanskeligere at få finansieret nye projekter.

En stor udfordring for Selvstyret bliver at overføre arbejdskraft til de nye erhverv, der kan skabe økonomisk vækst. Alt for mange personer er i dag fastholdt i beskæftigelser, der giver en lav indtjening og dermed et lavt velstandsniveau. Det problem kan ikke løses ved at øge de offentlige tilskud. Omskoling og mobilitetsfremme skal i stedet flytte et stort antal personer, som har en lav indtjening, over i erhverv med bedre indtjening. Mange fiskere og fangere kan tjene mere ved at overgå til andre erhverv, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Når det sker, øges både familiernes indkomster og skatteindtægterne, og konsekvensen bliver, at samfundet som helhed bliver rigere.

Det offentliges indtægter fra ressourcerne i fiskeriet er i dag små. Landsstyret har haft nedsat en fiskerikommission, som er kommet med forslag til løsning af en række strukturelle problemer i fiskeriet. 5

Det er landsstyrets vurdering, at større indtægter til det offentlige forudsætter en afgang af arbejdskraft fra både fiskeriet og fra fiskeindustrien. På grund af landingspligten har vi opretholdt et delvist ineffektivt fiskerierhverv. Større indtægter til det offentlige forudsætter derfor en gradvis ændring eller afskaffelse af landingspligten og en strukturtilpasning i fiskeriet hen imod højere produktivitet. En ændring kunne tage hensyn til lokale områder, medens det parallelt kunne være afskaffet andre steder.

Landskassens og kommunernes økonomi belastes af, at en del af arbejdsstyrken ikke er i beskæftigelse. Desuden er en større del af de beskæftigede ansat af det offentlige eller beskæftiget i erhverv, der er finansieret gennem tilskud fra det offentlige. Beskæftigelse i job, der er betinget af tilskud, finder primært sted indenfor fiskeri, fangst og landbrug samt indenfor trafik og forsyning.

I de kommende år skal flere uddannes til de jobmuligheder, som opstår indenfor nye erhverv. Landsstyret har i 2005 igangsat en uddannelsesindsats, som har som mål, at 2/3 af den grønlandske arbejdsstyrke i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. Uddannelsesindsatsen vil frem til 2012 fortsat have fokus på at få flere af folkeskolens afgangselever videre i et uddannelsesforløb og flere ikke-faglærte ind i et udviklingsforløb.

Uddannelsesindsatsen har allerede haft effekt. Flere unge starter i dag på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse end for blot få år siden. Derudover starter flere på erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser. Men sideløbende med indsatsen indenfor erhvervsuddannelsesområdet er der behov for at øge fokus på folkeskolen. Manglende kundskaber fra folkeskolen er ofte årsag til, at elever ikke søger videre i uddannelsessystemet, eller at eleverne forlader deres uddannelse uden eksamensbevis. Alle folkeskoleelever i både byer og bygder skal have gode betingelser for at erhverve de nødvendige kundskaber og færdigheder for at få en videreuddannelse på et internationalt niveau.

Grønland har 54 bygdeskoler. Disse skoler er ofte karakteriseret ved, at elevtallet er meget lavt, lærerne har ofte ikke en seminarieuddannelse, og undervisningen foregår tit samlet for flere aldersgrupper. Betingelserne i bygdeskolerne medfører, at mange elever ikke får en tidssvarende undervisning.

Beretningen kan hentes her: Politisk-økonomisk beretning 2009