Demokraternes ordførerindlæg ved 3. behandling af forslag til finanslov for 2010

Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

Onsdag d. 2. december 2009
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Boliger, Børns vilkår, Medier, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Uddannelse
Den økonomiske situation
Børn og unge
Boligbyggeri
Medier/demokrati
Eentusiasme, seriøsitet og ydmyghed overfor den store opgave


I nærværende ordførerindlæg vil vi fra Demokraterne fokusere på både Finansudvalgets betænkning til lovforslagets 3. behandling og det generelle finanslovsforslag.

Uddannelse
Fra Demokraterne er vi glade for, at landsstyret fastholder det meget væsentlige fokus på uddannelse, som Landstinget lagde det økonomiske grundlag for med vedtagelsen af FL2006. Målet er, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 har en kompetencegivende uddannelse.

Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

I denne henseende skal det nævnes, at landsstyret oplyser, at andelen af unge på uddannelse i snit vokser med omkring 2 pct. om året baseret på de afgangselever fra folkeskolen fra årgang 2005 til og med 2009.

Fra Demokraterne sætter vi spørgsmålstegn ved om dette er tilstrækkeligt, såfremt uddannelsesplanens mål skal nås. Derfor er vi glade for, at landsstyret har oplyst, at der vil blive igangsat en grundigere registrering af de unges studievalg og videre karrierevej, efter de forlader folkeskolen. Dette forventes at give bedre grundlag for mere målrettede tiltag, som vil være egnede til at øge andelen af unge, som går i gang med en uddannelse.

Ved at satse på uddannelse satses der dermed på kompetenceopbygning. Dette er selvfølgelig en rigtig god idé. Det er med kompetente mennesker, vi skal bevæge os mod vores fælles mål om økonomisk selvbårenhed. Det er vigtigt, at uddannelsesstrategien diversificeres således, at vores samfund tilbyder en bred vifte af forskellige uddannelser. For at kunne besætte så mange så mange jobs som muligt med hjemmehørende arbejdskraft har vi således eksempelvis brug for pædagoger, lærere, håndværkere, sygeplejersker, jurister og økonomer osv.

Fra Demokraterne tror vi fuldt og fast på, at et højt uddannelsesniveau er en af nøgleforudsætningerne for at Grønland selv kan få del i den værditilvækst, der skabes fra råvare til færdigt produkt. På det internationale plan ser man uddannelse som et centralt element i udnyttelsen af denne værdiskabelse.

I international økonomi har man den tese, at øget værditilvækst og dermed grundlaget for øget økonomisk velfærd fortrinsvis skabes gennem innovation i eksisterende virksomheder og organisationer eller gennem etablering af nye iværksættervirksomheder. For at kunne deltage i denne proces er det nødvendigt med et højt uddannelsesniveau.

Vi er således glade for, at landsstyret til stadighed sætter uddannelse i højsædet i disse tider, hvor der stilles krav om en stærk økonomisk prioritering.

Den økonomiske situation
Grønlands økonomiske situation påvirkes i stor grad af eksterne faktorer, som stiller krav om en skarp politisk prioritering af samfundets begrænsede midler. Ifølge den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD`s vurdering fra marts 2009, vil den globale økonomi opleve den værste økonomiske krise siden 1945. Denne økonomiske krise påvirker også Grønland.

Selvom bloktilskuddet fra Staten giver en delvis beskyttelse mod krisens virkninger, er krisen bl.a. kommet til udtryk ved, at det har været nødvendigt at tilføre ekstra kapital til Royal Greenland A/S grundet finanskrisens begrænsning af mulighederne for at rejse finansiering på de internationale finansmarkeder. Dette problem vil også kunne gøre sig gældende i 2010.

Landsstyret vurderer finanslovsforslaget som moderat ekspansivt. Forslagets ekspansive del angives særligt til at hidrøre fra forslagets anlægsbevillinger. Fra Demokraterne anser vi således finanslovsforslaget som fornuftigt, da den moderat ekspansive finanspolitik er med til at fastholde beskæftigelsen og begrænse risikoen for en større tilbagegang i økonomien.

Denne efterårssamling har i stor grad været påvirket af kravet om politisk prioritering – en prioritering, der i sagens natur ikke altid er populær i alle partier. Kravet om prioritering har bl.a. stillet krav om omprioritering og besparelser.

Børn og unge
Demokraterne har altid anset vores børn og unge som samfundets vigtigste ressource. Børn og unge er vores fremtidige arbejdskraft. Det er derfor altafgørende for fremtidens velstands- og dertil velfærdsniveau, at vi som samfund giver de optimale betingelser for, at fremtidens arbejdskraft bliver så kompetent som muligt. Dette fordrer pleje i generel forstand.

Vi har som forældre hver især en pligt til at dække vores børns basale behov såsom mad, tøj og husly. Derudover har vi som forældre i samarbejde med de offentlige myndigheder og institutioner en pligt til at stimulere vores børn til indlæring, til at takle livets udfordringer og til at blive videbegærlige.

I de tilfælde, hvor enkelte forældre ikke kan varetage deres pligt til at dække børnenes basale behov tilstrækkeligt, skal vi som samfund gribe ind. I disse tilfælde skal børnenes tarv altid veje tungest. Derfor glæder det Demokraterne, at landsstyret med nærværende finanslovsforslag afsætter 25 mio. kr. årligt til projekter, som har til hensigt at forbedre vilkårene for de børn, der trænger til hjælp.

Boligbyggeri
Vi er alle overbeviste om, at en velfungerende hverdag bl.a. hænger nøje sammen med en bolig, hvor vi kan trives. Desværre er det et faktum, at alt for mange boliger ikke er tidssvarende og misligholdte. Derudover er også kendetegnende for boligområdet, at ventelisterne er alenlange – især i de større byer.

Fra Demokraterne er vi glade for, at landsstyret med hensyn til finansieringen af især boligområdet har brudt vanetænkningen og set alternative finansieringsmuligheder. Dette er især blevet aktualiseret som følge af, at Landskassen er under hårdt pres fra flere sider. Vi kan således se, at der i forbindelse med etableringen af Illuut A/S alene er tale om etablering af et finansieringsselskab, der supplerer de gældende ordninger, som Selvstyret kan benytte sig af.

Medier/demokrati
Udover den lovgivende (Landstinget), udøvende (landsstyret) og dømmende (domstolene) magt, omtales medierne i stigende grad som ”den fjerde statsmagt”. Det kan forstås på to måder, dels sådan, at medierne faktisk i visse tilfælde får stor magt på den politiske proces, og dels sådan at denne ”fjerde statsmagt” er borgernes talerør, som sikrer, at de tre andre statsmagter ikke laver urimeligheder. Dette viser, at mediernes rolle i vores forståelse af et sundt og ideelt demokrati ikke kan undervurderes.

Derfor er vi fra Demokraterne glade for, at landsstyret afsætter 1,5 mio. kr. i 2010, 2011 og 2012 for at sikre, at aviser hvis distribution er blevet påvirket negativt af afskaffelsen af den særlige portostøtte har en mulighed for, at udvikle muligheder for, at udvikle alternative distributionskanaler eller nye teknologiske tiltag til en mere effektiv produktion.

Eentusiasme, seriøsitet og ydmyghed overfor den store opgave
Afslutningsvis vil jeg kort takke alle medlemmer af Finansudvalget, udvalgssekretæren og tolken for det arbejde som vi tilsammen har udført. Selvom vi kommer fra forskellige partier er det min vurdering, at finanslovsprocessen kendetegnes ved, at alle har haft en entusiasme, seriøsitet og ydmyghed overfor den store opgave, der er iboende i en Finanslov.