Hvad betyder de sorte skyer over sydgrønlandsk økonomi?

Sammenlægningen af de 3 kommunerne er sket for længe siden. Vi ved at sammenlægningen har betydet, at man blot har lagt de 3 kommuners økonomier i én kasse og beholdt samtlige medarbejdere herunder topcheferne der skal rådgive om den mest effektive kommune. Formålet med sammenlægningen er ellers at der skal være god og effektiv servicering af borgerne og at man sparer penge ved at effektivisere administrationen. Hvor langt er man kommet med det?

Onsdag d. 14. april 2010
Lisbeth Søvndahl Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem
Emnekreds: Kommunerne, Økonomi.

Inuit Ataqatigiit vil gerne sige til borgmesteren i Kommune Kujalleq, at han skal vågne op og fortælle borgerne hvordan han og Siumut har tænkt sig at komme over problemerne med økonomien. Befolkningen har krav på at vide hvorfor der er så store økonomiske problemer og hvordan han har tænkt sig at løse dette.

Sammenlægningen af de 3 kommunerne er sket for længe siden. Vi ved at sammenlægningen har betydet, at man blot har lagt de 3 kommuners økonomier i én kasse og beholdt samtlige medarbejdere herunder topcheferne der skal rådgive om den mest effektive kommune. Formålet med sammenlægningen er ellers at der skal være god og effektiv servicering af borgerne og at man sparer penge ved at effektivisere administrationen. Hvor langt er man kommet med det?

Vi er vidner til, at Grønlands Arbejdsgiverforeningens lokalafdeling kritiserer forvaltningen af det tekniske område for mangelfuld betjening, fordi de ikke svarer på henvendelser, fører ingen dialog med kommunens interessenter m.v. Da de også kritiserer det politiske styre for mangel på visioner kunne det også være på sin plads at bruge spalteplads på den del af informationsopgaven. Så vidt vides har det tekniske område det samme antal medarbejdere som der altid har været, forvaltningen er endda 3 gange større nu hvor der er sket sammenlægning – i stedet tyder det på, at betjeningen er forværret her også.

Hvordan ser det ud med børnenes trivsel, har man i kommunen noget overblik over hvor dan børnene har det i dag? Bliver der fulgt op på ressourcesvage familier og deres truede børn? Er der foretaget undersøgelser over hvilken indsats der skal til for at forebygge børns mistrivsel? Har man overhovedet råd til at gøre en ekstra indsats på børneområdet, nu hvor økonomien halter? Man frygter det værste.

Børneområdet er ikke det eneste sted hvor der skal tages fat, ældreområdet trænger til et alvorligt løft. Der bliver flere og flere ældre som fællesskabet skal tage sig af, og vi oplever mange der må leve på børnenes nåde, efterladt med sygdomme, ensomhed og uden den nødvendige hjælp; se bare på den alenlange venteliste til alderdomshjemmene i hele kommunen.

Et eller andet sted i kommunens kasse er der et stort hul hvor pengene bare fosser ud, det skal lukkes og så skal flertallet i kommunalbestyrelsen frem i skoene og føre os frem så vi bliver stolte af at være fra sydgrønland.