Bygder eller ej

Grønland er langt fra det eneste sted med en by-bygd problematik. Over hele verden ser man en tendens til at folk flytter fra landområder til byerne. I Grønland har denne tendens kunne ses i statistikkerne i flere år. Andre steder i verden er det ikke så nødvendigt at diskutere denne flytning fra land til by, men i Grønland er det umuligt at lade være. Pga. vores geografi kan man ikke forvente at folk pendler til den nærmeste by hver dag for at gå i skole, arbejde og handle.

Fredag d. 23. april 2010
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Bosætning, Forårssamling 2010, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Åbne for udviklingsmuligheder og begrænsninger
Flytninger kan ikke undgås
Vi har ikke råd til det hele


© an
Fra debatten og diverse undersøgelser og redegørelser kan man nemt få det indtryk at Grønlands økonomiske udvikling afhænger af om vi har bygder eller ej. Dette er forkert. Det vil have nogle økonomiske konsekvenser at fastholde vores bosætningsmønster uændret, men dette er vi allerede i gang med at ændre på - af egen fri vilje. For nogle er det lykken at bo i en bygd, mens andre holder af bylivet – den valgfrihed mener IA at de grønlandske borgere fortsat skal have.

Åbne for udviklingsmuligheder og begrænsninger
Grønland er langt fra det eneste sted med en by-bygd problematik. Over hele verden ser man en tendens til at folk flytter fra landområder til byerne. I Grønland har denne tendens kunne ses i statistikkerne i flere år. Andre steder i verden er det ikke så nødvendigt at diskutere denne flytning fra land til by, men i Grønland er det umuligt at lade være. Pga. vores geografi kan man ikke forvente at folk pendler til den nærmeste by hver dag for at gå i skole, arbejde og handle. Hvis skolen, butikken og fabrikken lukker i en bygd, er grundlaget for livet i bygden væk. Derfor er vi nødt til åbent at drøfte, hvordan vi forholder os til bygdernes fremtid og dermed også drøfte betingelser ved eventuelle lukninger. Det er det eneste ansvarlige og rimelige at gøre. Vi skal forholde os bevidst til vores udviklingsmuligheder og begrænsninger. Vi skal ikke lukke øjnene og lade stå til. En af årsagerne til at politikere helst undgår ordet “bygdelukning” er den menneskelige uro det medfører. Nogle vil unægteligt tænke “er det min bygd man taler om”. Ingen politiker har det godt med en sådan magt. Det er derfor ikke muligt at tale om konkrete bygdelukninger uden forudgående dialog med bygdens indbyggere, bygdebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Derfor vil bygdelukninger heller ikke komme uventet. Men at sige at der ikke vil ske bygdelukninger i fremtiden vil være uærligt.

Flytninger kan ikke undgås
Det er meget sandsynligt, at der om 10 år er færre bygder i Grønland. Dels vil folk fortsætte med at søge væk fra de mindre steder. Derudover vil den regionale udviklingsplan også medføre flytninger. Udviklingsplanen vil betyde, at kommuner og Selvstyre sammen udpeger områder med særligt vækstpotentiale. Disse områder vil tiltrække nye beboere fra både byer og bygder. Disse steder vil det være muligt at få arbejde og i et vist omfang også uddannelse. For en borger der foretrækker bygdelivet vil dette være attraktivt.

Vi har ikke råd til det hele
For IA er det et erklæret mål at øge den økonomiske selvbårenhed frem mod selvstændighed. Dette mål ligger ikke lige om hjørnet. Vi er mindst 1 eller 2 generationer fra selvstændighed. Men vi må allerede nu tage skridt der forbedrer vores samfundsøkonomi. Vi har ikke råd til det hele. Det betyder at vi skal betale for nye tiltag ved at omprioritere i de eksisterende midler og skabe nye indtægtskilder. De igangsatte reformer indenfor fiskerierhvervet, regional udvikling, transportområdet og skatte og velfærdsområdet er alle et led i bestræbelsen på et bedre samfund. Forandring er ikke bare et ord - det er virkelige handlinger, der påvirker vores hverdag. Og vi kan ikke både få udvikling og forblive uændret som samfund. Det kræver politisk mod og befolkningens opbakning at skabe de nødvendige forandringer. IA er parate og vi vil have alle med.

Helt grundlæggende mener vi ikke at det giver mening at opdele befolkningen i bygdefolk og byfolk – virkeligheden er, at vi alle skal bidrage til samfundet for at skabe mere vækst og velfærd, uanset hvor vi bor.

© an