Politisk Økonomisk Beretning - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Det er også vigtigt at forholde sig til den stigende gældsætning uden for Landskassen. Dette er risikabelt i den forstand, at det i sidste ende er Selvstyret og dermed Landskassen, som er garant for en stor del af den gæld, der opbygges. Derfor vil det i større grad blive nødvendigt at tage hensyn til Grønlands samlede gældsforpligtelser ved vurderingen af om nye anlægsinvesteringer skal igangsættes. Det betyder, at der skal stilles større krav til rentabiliteten og sikkerheden i de enkelte projekter.

Onsdag d. 5. maj 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Finanslov, Forårssamling 2010, Økonomi.

Med nærværende politisk – økonomisk beretning belyses økonomiske forhold, som skal danne grundlag for en debat om den økonomiske udvikling. Landsstyret synliggør særlige udfordringer og udviklingstendenser. Fra Demokraterne anser vi det meget vigtigt, at vi vedvarende diskuterer samfundsforhold, herunder økonomiske forhold. Med denne beretning får vi muligheden for at diskutere på baggrund af et oplyst grundlag. Dette anser vi fra Demokraterne som påtrængende.

Vi skal som samfund fra de offentliges side sikre, at de fornødne rammer er gode og skaber grundlag for trivsel. I denne henseende finder vi det vigtigt, vi som samfund udover at stille de fornødne krav til befolkningen stiller krav om aktiv deltagelse. Det er essentielt, at den enkelte borger ikke fratages viljen til at yde. Fra Demokraterne vil vi gerne opfordre landsstyret til fremadrettet i endnu højere grad at fokusere på den enkeltes ansvar. Efter Demokraternes opfattelse taler vi meget om rettigheder, hvilket i sig selv ikke er kritisabelt. Omvendt bør vi også i lige så høj grad nævne pligterne.

Som enhver kan læse i nærværende beretning, er det nødvendigt, at vi skaffer flere indtægter eller minimerer vores udgifter. Desværre er det ikke sådan, at alle tør komme med et bud på, hvordan dette skal ske. Med andre ord er det sjælden, at nogen vil være med til besparelser og være med til skatte- og afgiftsstigninger. I stedet er det som om, at alle sætter lid til, at vort samfund snart bliver begunstiget med store indtægter fra turisme, undergrunden og olie. Der er derfor blevet tid til et opkald fra virkeligheden, og som så mange gange før er det tilsyneladende nødvendigt, at dette opkald kommer fra Demokraterne. Lad mig derfor konstatere, at vi ikke har fundet olie, vi har stadig ikke gigantiske indtægter fra vores undergrund og verden befinder sig i en finanskrise, der betyder, at vores turismeindtægter ikke kommer til at stige væsentligt inden for en overskuelig fremtid. Men hvad skal vi så gøre?

Se det er netop det, som jeg gerne vil benytte denne lejlighed til at spørge de andre partier om. Hvordan vil I skabe en sammenhængende økonomi, så vi kan bevare det velfærdssamfund som vi har i dag? Hvordan vil I gøre os uafhængige af bloktilskuddet fra staten? Demokraterne har ikke alle svarene, men vi tør godt komme med nogle bud.
  1. For det første er det nødvendigt, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, I dag er pensionsalderen 65 år, og det er ganske enkelt for lavt. Den medicinske og teknologiske udvikling gør, at vi i dag generelt er i stand til at blive længere på arbejdsmarkedet. På den baggrund mener Demokraterne, at vi bør hæve pensionsalderen til 70 år for alle dem der i dag er under 55 år. Alle der i dag er over 55 år skal stadig have lov til at gå på pension i henhold til de nuværende regler.
  2. For det andet er vi nødt til at flere penge i kassen fra skatter og afgifter. Det skal være sådan, at det kan betale sig at arbejde og derfor er indkomstskatten efter Demokraternes opfattelse kun regulerbar en vej og det er nedad. I stedet bør vi indføre afgifter, der rammer luksusvarer og som kan være med til at forbedre miljøet. Afgifter på lystbåde er et godt sted at starte. Øgede afgifter på olie/benzin ville også være glimrende, da vi her i landet i dag har uforholdsmæssigt lave priser på brændstof. Derudover kunne det være en idé at indføre afgifter på importerede luksusprodukter som eksempelvis fladskærme, spillekonsoller, DVD-optagere mv.
  3. For det tredje skal vi have flere mennesker i arbejde, så der er flere der kommer til at betale skat. I dag er der mange på passiv forsørgelse, der med en lille indsats kunne genindtræde på arbejdsmarkedet. Det er efter Demokraternes opfattelse endda sådan, at temmelig mange på passiv forsørgelse har lyst til at komme i gang med at arbejde igen. Her er det helt centralt, at disse mennesker – og alle andre også for den sags skyld - kommer i beskæftigelse i erhverv, som ikke opretholdes af tilskud. Det er vigtigt, at alle arbejdsduelige har et job, hvor de kan få en god indtjening – en indtjening der dækker familiens behov. At arbejdsstyrken får en højere indkomst er selvfølgelig et mål i sig selv. Vi skal dog heller ikke forglemme, at indbetalingen af skatter, forbruget i samfundet mv. øges tilsvarende. På denne baggrund er det vigtigt, at arbejdet med uddannelse, kompetenceudvikling og omskoling fortsætter – til glæde for den enkelte såvel som for samfundet.
  4. For det fjerde skal vi til stadighed gøre alt for at overbevise folk i bygderne om, at de vil få et bedre og rigere liv ved at flytte ind til byerne. Vores bosætningsmønster er alt for spredt og alt for dyrt. Der er mange penge at spare for samfundet ved at understøtte den naturlige urbanisering. Lad mig i den forbindelse rose landsstyret for at have sat gang i et storstilet byggeboom, der gerne skulle medføre, at der er boliger at få for de mange mennesker i bygderne, der beviseligt har lyst til at flytte. Jeg finder det også nødvensigt at fastslå, at der ikke bliver tale om at tvangslukke nogen bygder. Det er ikke – og har aldrig været – Demokraternes politik at tvinge nogen til noget som helst.
    Landsstyret har igangsat et fremadrettet arbejde med en regional udviklingsplan. Denne skal udstikke rammerne for de nødvendige indsatser på børne- og ungeområdet, sundhedsvæsenet, bolig- og infrastrukturområdet, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet mv. Disse initiativer støtter vi op om, og vi ser meget frem til snarest at blive orienteret om, hvordan arbejdet skrider frem.
  5. For det femte finder vi det essentielt, at fokus i endnu større grad end i dag bliver at forbedre eksportproduktionen. Dette skal dels ske gennem en strukturrationalisering i vores erhvervsliv, herunder fiskeriet, og dels gennem nye produktioner inden for blandt andet minedrift, vandkraftsbaseret industriproduktion, turisme mv. I denne henseende finder vi det vigtigt, at vi som samfund er afklarede med, at vores rolle bliver at skabe gode rammebetingelser for den ønskede økonomiske vækst. I alt for lang tid har vi opretholdt en erhvervsstruktur, der ikke i fornødent omfang kan bidrage til at skabe den ønskede økonomiske udvikling. Dette primært fordi erhvervsstrukturen i for høj grad har været båret af tilskud fra det offentlige.

Det var fem bud fra Demokraterne på tiltag, der vil forbedre økonomien i vort land. Jeg ser frem til at høre buddene fra jer andre ligesom jeg er klar til at besvare kritik.

Landsstyret anfører, at finansloven for 2010 er udtryk for en forsvarlig økonomisk politik, hvor der er igangsat en udvikling mod balance på de offentlige finanser. Dette er vi isoleret set enige i. Vi finder det dog vigtigt, at vi vedvarende på et sagligt grundlag er i stand til at diskutere, om vores mål om økonomisk selvbårenhed er realiserbar med den førte økonomiske politik.

I den forbindelse er det også vigtigt at forholde sig til den stigende gældsætning uden for Landskassen. Dette er risikabelt i den forstand, at det i sidste ende er Selvstyret og dermed Landskassen, som er garant for en stor del af den gæld, der opbygges. Derfor vil det i større grad blive nødvendigt at tage hensyn til Grønlands samlede gældsforpligtelser ved vurderingen af om nye anlægsinvesteringer skal igangsættes. Det betyder, at der skal stilles større krav til rentabiliteten og sikkerheden i de enkelte projekter.

Fra Demokraterne forventer vi snarligt at blive inviteret til de indledende forhandlinger vedrørende finansloven for 2011, hvor det er vores formodning, at de nævnte indsatser vil indgå. Demokraternes overordnede politiske vision er, at vi skaber et rigt grønlandsk samfund, hvor der både er konkurrence- og sammenhængskraft. Disse mål er meget ambitiøse. De kræver forandringer – mange forandringer. Det er mål, der kræver politisk handlekraft, klare prioriteringer og en ekstra indsats.

Læs også Politisk-økonomisk beretning med perspektiv