Tale ved Folketingets afslutningsdebat

Det ville være synd at sige, at det er nemme tider for Grønland i EU-henseende. Og det ville være endnu mere synd at sige, at det er nemme tider at udvikle vores Selvstyre og vores økonomi i. Men der er ikke desto mindre grund til optimisme. Jeg oplever faktisk i Grønland, at den økonomiske modgang gør os stædigere i vores kamp for at skabe et ansvarligt og selvbærende samfund.

Onsdag d. 9. juni 2010
Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget, Hvaler, Rigsfællesskabet, Selvstyre, Sælfangst, Økonomi.

I sensationspressen og på Facebook vrimler det med opfordringer til Danmark om at sælge Grønland til Canada eller til Norge for at spare penge her i krisen. Præmissen i den idé er selvfølgelig, at Danmark ejer territoriet Grønland og menneskerne, der bor der – og at Danmark derfor frit kan sælge os til en pris, Danmark finder rimelig. Det siger sig selv at den tanke er vanvid. Danmark ejer ikke længere Grønland, det grønlandske folk, eller de grønlandske naturrigdomme. Den danske kolonitid er forbi. Dette er gået op for alle – måske lige på nær nogle få politikere, sensationspressen og diverse Facebook-segmenter, der stadig gør krav på vores land.

Jeg har gennem det sidste halve år været stedfortræder for Juliane Henningsen. Det har været en udfordring for mig, især i en tid, hvor der har hersket frustration over den økonomiske krise, vores lande er ramt af.

I Grønland måtte vi sidste sommer gennemføre en gigantisk redningsaktion af landets vigtigste virksomhed Royal Greenland og flere af vores større virksomheder er trængte. Priserne på vore fisk og skaldyr er faldet, alt imens priserne på vores importvarer er steget.

Turismen er faldet. Ledigheden er steget. Og inflationen har taget en himmelflugt.

Vi har underskud i den grønlandske landskasse, og vi har måttet optage lån i udlandet for at kunne finansiere driften af vores samfund.

Som om det ikke var nok, så rammes vore fangere nu økonomisk af EU’s importforbud mod sælskindsprodukter. Vores argument for retten til at udnytte levende ressourcer har altid været stærkt, fordi det har bygget på bæredygtighed og god etik. Det gælder også i forhold til hvalfangst. Men det hjælper ikke meget at argumentere for døve ører. Om få dage skal det dansk-grønlandske mandat i den internationale hvalfangstkommission, IWC, forhandles på plads. I den forbindelse vil jeg gerne bede den danske regering om fortsat at støtte op om Grønland og Færøerne ud fra princippet om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Det ville være synd at sige, at det er nemme tider for Grønland i EU-henseende. Og det ville være endnu mere synd at sige, at det er nemme tider at udvikle vores Selvstyre og vores økonomi i. Men der er ikke desto mindre grund til optimisme. Jeg oplever faktisk i Grønland, at den økonomiske modgang gør os stædigere i vores kamp for at skabe et ansvarligt og selvbærende samfund.

Landsstyret har indgået en solid samarbejdsaftale med de grønlandske kommuner, interesseorganisationer og erhvervslivet om initiativer og reformer, der skal rette op på økonomien på den lange bane. Vi fører en stram finanspolitik og gennemfører betydelige besparelser i Selvstyret og ude i kommunerne.

Vi satser på at uddanne og arbejde os ud af krisen og vi satser på at udvikle velfærden og den sociale tryghed, især for samfundets yngre generationer. Finansiering af nye tiltag på børne- og ungeområdet omprioriteres og det sociale område får et løft, som især kommer de dårligst stillede børnefamilier til gode. Vi står også for at skulle gennemføre en storstilet reform af skatte- og velfærdssystemet, der skal skabe et socialt balanceret skattesystem. Der er sat gang i det sociale byggeri i de større byer i Grønland, så alle kan få en passende bolig. Vi påbegynder en strukturændring af vores erhvervsliv og fiskerierhvervet effektiviseres og moderniseres.

Det er kort sagt nogle meget omfattende tiltag, der sættes i gang for at skabe et bedre samfund i Grønland.

De mest udsatte mennesker i vores samfund rammes hårdest i kriser som denne. Af samme grund har jeg haft udsatte grønlændere i Danmark som mit fokus i folketingsarbejdet. Jeg har i dag haft socialministeren i samråd for at få en forsikring om, at sociale projekter for udsatte grønlændere i Danmark under satspuljeordningen videreføres. Jeg arbejder også på at få justitsministeren til at sikre, at grønlandske indsatte i danske fængsler får mulighed for at blive overført til det nye fængsel i Nuuk på en forsvarlig og værdig måde.

Som Folketingets repræsentant i det arktiske samarbejde har jeg fokuseret på, hvordan vi bedst hjælper de mere isolerede befolkninger, der lever i de arktiske kystområder. Det er dem, der rammes mest direkte på deres levebrød, når klimaforandringerne for alvor sætter ind og ændrer økosystemet og fangstmulighederne.

Netop klimaforandringerne og den globale opvarmning giver os store udfordringer som et arktisk naturafhængigt folk. Men klimaforandringerne giver os ironisk nok også muligheder. I år foretog vi de første boringer efter olie i farvandet vest for Disko. Et oliefund kan betyde begyndelsen på Grønland som olieregion og som en økonomisk velstillet nation. Men vi skal passe på. Vi ønsker et olieeventyr – ikke et oliemareridt som det i Den Mexicanske Golf. Vi kræver den yderste sikkerhed og forsvarlighed af de olieselskaber, der byder ind i Grønland. Og vi kræver vished om hele sikkerhedssituationen i Arktis. Af samme grund har jeg indkaldt til en høring i august måned om sikkerheden og beredskabet i det arktiske område. Vi kan ikke være velforberedte nok i forhold til de udfordringer, vi står med, i takt med at klimaforandringerne tager til og hvor handelssejladsen samt olieefterforskningen øges i de arktiske farvande.

I Grønland er vi fuldt ud bevidste om, at vi ikke skal satse på olie som en nem vej mod økonomisk selvbårenhed. Men vi er også fuldt ud bevidste om, at vi ikke skal satse på bloktilskuddet fra Danmark i en uendelighed. Derfor er bloktilskuddet nu fastfrosset og vejen er lagt for en gradvis hjemtagelse af politiske og administrative ansvarsområder. Et økonomisk stærkt og selvstændigt Grønland er det eneste forsvarlige mål for os – og for så vidt også for Danmark, der bidrager med bloktilskuddet.

Det er selvfølgelig – eller forhåbentlig – mest sagt som en joke, at Danmark burde spare penge ved at sælge Grønland og grønlænderne til Canada eller Norge. Men for de få, der mener det alvorligt, vil jeg understrege, at Grønland ikke kan gøres op i kroner og ører. Nok er økonomien en vigtig faktor i relationen mellem Grønland og Danmark. Men den er langt fra alt. Vi tror på, at vi kan skabe et fællesskab med Danmark ved at løsne de økonomiske bånd – ikke ved at sætte et prismærke på ryggen af hinanden og sælge hinanden til højstbydende, men tværtimod ved at samarbejde som to ligeværdige parter.

Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig god sommer og tak for denne gang.