Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

De 10 pct. husstande med den laveste ækvivalerede disponible husstandsindkomst havde i 2007 39.812 kr. i gennemsnit. De 10 pct. af husstandene med de højeste disponible ækvivalensindkomster, havde til gengæld 394.185 kr. i gennemsnit.
Der er derfor stor forskel i velstand blandt husstande i Grønland i 2007.

Onsdag d. 28. juli 2010
Skatte- og velfærdskommissionen
Emnekreds: Samfundsforhold, Sociale spørgsmål, Økonomi.

Ammassalik august 1997 (an)

Formålet med dette notat er at belyse såvel indkomstniveau som indkomstfordelingen i Grønland. Der vil i dette notat blive gennemgået forskellige indkomststatistikker for at sammenligne indkomster både på tværs af hele landet men også regionalt. Dette har til formål at identificere, i hvilke områder af Grønland de laveste indkomstgrupper er placeret. På grund af manglende data kan indkomsterne ikke opdeles på faggrupper. Der anvendes indkomster i 2007 fra Grønlands Statistiks indkomstregister. Så medmindre andet er nævnt, er det udelukkende 2007-tal, der præsenteres.

Der anvendes to indkomstniveuaer til opgørelse af indkomsten i Grønland: Det er på personniveau og husstandsniveau. De centrale indkomstbegreber er bruttoindkomst og disponibel indkomst. Bruttoindkomsten opdeles i skattepligtige indkomstoverførsler (f.eks. pension og dagpenge) og markedsindkomst (sum af løn, skattemæssige værdier af frie goder og erhvervsindkomst). Den disponible indkomst består af markedsindkomst plus skattepligtige og skattefrie indkomstoverførsler (f.eks. børnetilskud og boligsikring) fratrukket skatter. Indkomststatistikken i det følgende inkluderer ikke kommunerne Ivittuut og andre bygder udenfor kommunal inddeling, pga. de særlige demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold, der er knyttet til disse områder.

Notatet indledes med beskrivelse af indkomstniveauet i Grønland i 2007. Herefter beskrives indkomstfordelingen efterfulgt af en opgørelse af graden og karakteren af fattigdommen. Notatet afsluttes med beskrivelse af de tilgængelige analyseværktøjer af omfordeling af indkomsten samt perspektivering af problemstillinger.

Læs notatet her: Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007