Finanslovsforslaget: Flere penge til uddannelse – færre penge til tilskud

Tendentiøst ynder vi at fremføre vores forfædres levevis som argument for at fastholde vores nuværende samfundsstruktur. Ethvert forsøg på at diskutere bosætningsmønster og dertil hørende beskæftigelsesmæssige projekter, såsom driftstilskud til Great Greenland og indhandlingstilskud, bandlyses og anses som beskæmmende og ugrønlandske. Min påstand er, at disse agitatorer ikke har forstået vores forfædres levevis og livsanskuelse.

Lørdag d. 21. august 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Efterårssamling 2010, Grønlands historie, Økonomi.


Finanslovsforslaget for 2011 bærer tydeligvis bræg af, at den økonomiske situation er dårlig. Vestlige økonomier er efter finanskrisen inde i en recession eller måske endog en depression, og det smitter af her i landet. Den dårlige verdensøkonomi tvinger alle lande til at spare og skære ned. En stor del af Finanslovsprocessen handler derfor om at barbere forskellige konti for at få en Finanslov, der tilnærmelsesvis er i balance eller måske endda har et positivt resultat. Dette er en svær øvelse, som kræver politisk mod, handlekraft og prioritering. Vi kan således fra tid til anden se, at oppositionen ikke tøver med at føre en ufinansieret overbudspolitik.

Finanslovsforslaget har som positivt træk, at fokus på velfærden fortsættes. Mere konkret satses der på yderligere indsatser for børn og unge samt sundhed. Dette er på sin plads at rose og er støtteværdigt. Jeg vil dog ikke her bruge yderligere tid på at debattere de positive aspekter af finanslovsforslaget.

Væk med tilskudssamfundet
Vi står i dag i en situation, hvor vi årligt uddeler store summer tilskud til økonomisk urentable aktiviteter. I stedet for at vise mod, handlekraft og evne til at prioritere lægger landsstyret op til at, fortsætte med at uddele enorme summer til bevarelse af et økonomisk omkostningstungt bosætningsmønster og et økonomisk ineffektivt fangst- og fiskerierhverv. Dette er uacceptabelt. Demokraterne vil under finanslovsforhandlingerne derfor arbejde for, at den endelige Finanslov for 2011 kommer til at danne rammerne for en bevægelse væk fra tilskudssamfundet og hen imod en selvbærende økonomi.

Lad os droppe vanetænkningen og diskutere løsningsmuligheder. Lad os bruge langt flere penge til folkeskole- og kollegiebyggeri. Lad os afsætte langt flere penge til uddannelse, omskoling og kompetenceudvikling generelt. Dette er den eneste reelle løsning – men det er en løsning, der kræver en vilje til at forandre til det positive til gavn for det enkelte menneske og samfundet. Ét er sikkert: Vores børn og unge fortjener, at der tages beslutninger, som er langt mere gennemtænkte og visionære end hidtil.

Budskabet skal være, at vi som samfund skal væk fra forestillingen om, at enhver yder efter evne og modtager efter behov. I denne forståelse er der nemlig mange, der forstår evne som lyst. I en tid, hvor vores ambition er økonomisk selvbårenhed skal alle erhvervsduelige bidrage til at skabe vækst i samfundet.

Vi skal gøre som vore forfædre
Tendentiøst ynder vi at fremføre vores forfædres levevis som argument for at fastholde vores nuværende samfundsstruktur. Ethvert forsøg på at diskutere bosætningsmønster og dertil hørende beskæftigelsesmæssige projekter, såsom driftstilskud til Great Greenland og indhandlingstilskud, bandlyses og anses som beskæmmende og ugrønlandske. Min påstand er, at disse agitatorer ikke har forstået vores forfædres levevis og livsanskuelse.

Vores forfædre var et stolt folk, som tog vare på sig selv og deres nærmeste. Der var intet, der bar præg af opfattelsen om at enhver skulle yde efter lyst og modtage efter behov. Alle var ansvarlige om deres rolle. Alle anså det som naturligt, at man konstant tilpassede sig de omskiftelige omgivelser. Fangst var det primære erhverv og medførte naturligt, at man fra tid til anden var nødt til at flytte efter føden.