Kommunerne er på vej mod økonomisk afgrund

For indeværende års finanslov kan det konstateres, at næsten alle midler til bygge- og anlæg er hensat til brug i Nuuk. Det kan endvidere læses i den kommende finanslov og overslagsårene fremover, at stort set alle midler til bygge- og anlæg vil blive anvendt til opgaver i Nuuk.

Onsdag d. 15. september 2010
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Emnekreds: Bosætning, Kommunerne, Økonomi.

Over det sidste par dage er det igennem pressen blevet meddelt befolkningen, at Qaasuitsup Kommunia for resten af året skal spare ca. 15 – 20 mio. Kr. Hvis ikke det skal gå fuldstændig galt.

Hvis ikke den tråd som landsstyret og flertallet i Landstinget ændres vil kommunerne, uden tvivl, i løbet af kort tid nå bunden rent økonomisk.

En af det største syndere på vejen mod afgrunden er, at størstedelen af midler til bygge- og anlæg er hensat til brug i Nuuk. For indeværende års finanslov kan det konstateres, at næsten alle midler til bygge- og anlæg er hensat til brug i Nuuk. Det kan endvidere læses i den kommende finanslov og overslagsårene fremover, at stort set alle midler til bygge- og anlæg vil blive anvendt til opgaver i Nuuk.

Denne forvaltning vil naturligvis betyde, at stort set alle byer på kysten med undtagelse af Nuuk vil få en øget arbejdsløshed.

Kommunernes økonomiske vanskeligheder sker naturligvis også på kølvandet af det forskellige omkostninger kommunalreformen har medført, såsom harmoniseringen af indbyggernes vilkår, som alene bekostes af kommunerne.

Et af målene med kommunalreformen er ellers, at omkostninger som konsekvensen af kommunalreformen skulle deles lige over af Namminersorlutik Oqartussat og kommunerne. Desværre er denne ikke blevet indfriet med den konsekvens at kommunerne i højere og højere grad bebyrdes.

Udover ovenstående blev kommunerne for 2010 udat for en besparelse på 30 mio. Kr. med flertallet i Landstingets velsignelse, og det kan læses i finanslovsforslaget for 2011, at der skal spares yderligere, og udover dette så bliver det budgetterede blokstilskud udleveret med et beløb der er 40 mio. Kr. mindre i 2011 på baggrund af et større forbrug til værdigt trængende sidste år i kommunerne, ikke nok med det kommunernes økonomi vil også blive begyndt at blive udhulet, følgende kan læses i finanslovsforslaget: ”endelig foreslås der indført en bruttoskatsordning for udenlandsk arbejdskraft,d er skal udføre anlægsopgaver uden for byer og bygder, beskæftiget inden for råstofområdet. Der foreslås en endelig skat på 35 % af personernes lønindkomst”. Siumut mener for øvrigt, at denne form for beskatning er en indføring af fødestedskriteriet der blev praktiseret under kolonien Grønland.

Derfor er det ikke overraskende og kan ikke siges, at være mærkeligt, at kommunerne har fået det sværere og fortsat får det sværere.

Men værst af det hele: kommunernes eskalerende problemer vil ramme alle indbyggerne!

Serviceydelser fra det mindste børn til det ældste vil uden tvivl blive forværret, for det der kommunernes ansvar at yde service til borgerne, derfor vil den enkelte borger blive ramt når kommunerne når kistebunden.

Hvis kommunernes vanskeligheder skal overvindes, eller hvis katastrofen skal undgåes, så er det nødvendigt med et skifte i den centrale politiske forvaltning. Hvis ikke dette sker, så vil kommunerne falde over afgrunden, kommunernes fald vil smitte af på samfundet og gøre vilkårene for befolkningen ekstremt værre.