Indlæg fra IA om Finanslovforslag for 2011

Finanslovsforslaget indeholder mange midler der er bundet op på tilskud. Dette er ikke et særligt grønlandsk fænomen. F.eks. er landbrugssektorer og fiskeribrancher i hele verden meget præget af tilskud. Når det er sagt mener Inuit Ataqatigiit at for mange og for store tilskud er et problem for en selvbærende grønlandsk økonomi. Det er vigtigt at sikre at tilskud kun ydes når det giver mening.

Torsdag d. 23. september 2010
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Efterårssamling 2010, Finanslov, Økonomi.

Inuit Ataqatigiit skal starte med en gentagelse fra sidste år; vores visioner for samfundet rækker langt ud over denne valgperiode. Vi arbejder fokuseret på at fremtidssikre Grønland økonomisk, socialt og kulturelt. I disse år handler det primært om at styre os igennem den økonomiske afmatning og skabe nye vækstområder der kan finansiere fremtidens velfærd.

Vi er glade for, at der i disse sparetider kan skabes økonomisk råderum på en række af IAs kerneområder. Helt centralt er selvfølgeligt landsstyrets prioritering af indsatsen på børne- og ungeområdet. Oprettelsen af et spædbarnshjem, øget tilsyn med døgninstitutioner og et udslusningshjem er alle gode tiltag som vi hilser velkomne.

Vi er også glade for det fortsatte fokus på nedbringelse af patientventelisterne og på tilførslen af midler til sundhedsvæsenet. Disse to områder har i alt for lang tid været underprioriterede.

Under sidste års finanslovbehandling var vi positive overfor landsstyrets boligpolitik og oprettelsen af Illuut a/s. I dag kan vi konstatere at der arbejdes målrettet på at nedbringe de lange ventelister på almennyttige boliger i de større byer. Det er positivt. I forhold til bygge- og anlægsopgaver udenfor de større byer ønsker vi en dialog med landsstyret. Vi ønsker at formålene med mobilitetsfremmeydelsen og kontoen til anlægsstrategi for bygder og yderdistrikter tilrettes så de tilgodeser regionerne og anvendes til at skabe vækst der. F.eks. kan midlerne anvendes til at skabe bedre infrastruktur i Sydgrønland til gavn for både turisme- og råstofindustrien. Nordgrønland skal ud over fiskeri udvikle sig hen imod mine-, turisme og olieindustri.

Strukturreformen har haft en svær start. Reformen er gennemført under en global finansiel krise og vi må konstatere at forhandlingerne og forberedelserne inden sammenlægningerne fra alle sider har været mangelfuld. Inuit Ataqatigiit bakker op omkring intentionerne bag reformen. Kommunerne er de nærmeste til at varetage borgerkontakten. Men overdragelserne skal ikke ske for enhver pris. Det vigtigste er i sidste ende borgerne og serviceniveauet må ikke forringes ved en overdragelse. Hvis ikke det lykkes at komme til enighed indenfor en overskuelig fremtid mener vi at områderne må forblive i Selvstyrets regi på ubestemt tid. I stedet må Selvstyret gå ind og videreudvikle de berørte områder. Det drejer sig om vitale områder som støtten til børn med særlige behov i folkeskolen og alkoholbehandling. Disse områder må ikke blive taget gidsler i en årelang forhandling.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med at fiskeriloven er udsat med det formål at give høringsparterne mere tid til at uddybe deres høringssvar. Vi er også meget tilfredse med at der er varslet en pengestrømsanalyse af fiskerierhvervet. Det vigtigste er at skabe en langtidsholdbar lov baseret på viden, dialog og forhandling.

Det er med tilfredshed at vi hører formanden for landsstyret varsle en gennemgang og justering af uddannelsesplanen. Hvis vi skal sikre den grønlandske befolkning mest mulig indflydelse på de kommende års erhvervsudvikling er uddannelse og kompetenceudvikling helt central. Vi skal kvalificere os så vi er førstevalg når nye virksomheder hyrer ansatte. Det er ikke nok at vi kræver en vis procentdel af arbejdsstyrken er lokal arbejdskraft. Erfaringer fra Canada viser det er meget svært at få de oprindelige folkeslag ind i de højere stillinger. Hvis det skal lykkes må vi satse benhårdt på naturvidenskabelige fag lige fra folkeskolen. Den fremtidige erhvervsudvikling skal ske på grønlandske betingelser og vilkår og med grønlandsk arbejdskraft som udgangspunkt.

Finanslovsforslaget indeholder mange midler der er bundet op på tilskud. Dette er ikke et særligt grønlandsk fænomen. F.eks. er landbrugssektorer og fiskeribrancher i hele verden meget præget af tilskud. Når det er sagt mener Inuit Ataqatigiit at for mange og for store tilskud er et problem for en selvbærende grønlandsk økonomi. Det er vigtigt at sikre at tilskud kun ydes når det giver mening. Det er Inuit Ataqatigiits holdning at de foreslåede tilskud giver god mening for finanslovsåret 2011. Det ville være uansvarligt at lukke indhandlingssteder i en periode hvor den regionale udviklingsstrategi endnu ikke er implementeret og hvor vi fortsat afventer reformerne i vores velfærdssystem, sundhedsvæsen, uddannelsesvæsen og i fiskeriet. Imens vi venter på effekterne af reformerne foreslår vi at man kan sætte fokus på uddannelse når man udformer servicekontrakter. F.eks. ved at man fra landsstyrets side kræver lærlingepladser for nogle af midlerne. Vi er meget tilfredse med at landsstyret bebuder en analyse af erhvervstilskud fra dette efterår.

Det er et reelt problem at vi i Grønland importere arbejdskraft til ufaglærte stillinger og stillinger der kræver kortere uddannelse, når vi selv har arbejdsledige. Vi bliver nødt til at forbedre vores egen arbejdsstyrke. Det kræver at vi især adresserer to områder; Det første er vores mobilitet. At flytte sig selv og sin familie for at få arbejde er en svær beslutning. Den regionale udviklingsstrategi skal bl.a. lette dette svære valg. Vi skal sikre at de der ønsker at flytte til et område med ledige stillinger kan gøre det. Også selvom det kræver omskoling, en bolig og ledige daginstitutionspladser. Men vi skal også tilstræbe at der er arbejde at få i alle landets regioner, således at man kan blive på sin hjemegn.

Det andet område vi skal fokusere på er vores alkoholforbrug. Virksomheder landet over kan melde om udeblevne og ustabile medarbejdere og korte ansættelser pga. alkoholmisbrug. Denne uvane skal bremses. Vi må som samfund stramme op. I stedet for at afskaffe 0-tolerencer bør vi indføre flere. Vi bør have en 0-tolerence overfor alkoholmisbrug. Alkoholmisbrug er et råb om hjælp som vi skal høre. Vi må kræve af vores kollegaer og familier at de tager imod hjælp og vi må kræve af det offentlige at der er hjælp at hente. Alkoholmisbrug er ikke kun et problem for alkoholikeren. Det påvirker de pårørende og giver dem sorg, det giver arbejdsgivere problemer med at få ansatte, det giver sundhedsvæsenet og politiet opgaver de ikke burde have og det gør det svært for Grønland at profitere maksimalt af de nye stillinger indenfor mine- og olieindustrien. Vi må hjælpe os selv og hinanden med at komme fri af alkoholens negative indflydelse. Derfor opfordrer Inuit Ataqatigiit indtrængende landsstyret og kommunerne til at tage dette område meget alvorligt og afsætte de nødvendige midler og den nødvendige ekspertise. En indsats overfor alkoholmisbrug vil helt sikkert også smitte af på et andet stort samfundsproblem, nemlig den høje forekomst af vold. Alkohol og vold må ikke kendetegne Grønland i 2015 på samme måde som det gør i dag. Vi må og kan fjerne os fra disse problemer.

Inuit Ataqatigiit mener at rigdom kan måles i meget andet end penge. Det gode liv kommer i mange udgaver og der skal være plads til os alle. Men fælles for et godt liv er et godt helbred. Vi ser frem til etableringen af Inuunerissaarfiit, livsstilscentrene, der vil give borgerne bedre muligheder for at søge viden om deres eget helbred og få ideer til livsstilsforandringer. Derudover vil Inuit Ataqatigiit foreslå at bevillingerne til Paarisa og folkesundhedsprogrammet Inuunneritta slås sammen og der formuleres nye veje i sundheds- og forebyggelsesarbejdet. Indsatsen over for abort, selvmord, seksuelle overgreb, alkohol- og hashmisbrug og kostvaner er ikke bare et anliggende for sundhedsvæsenet. Arbejdet med forebyggelse og sundhedsindsatser bør tænkes ind i alle departementernes ansvarsområder. På skoleområdet kan det blandt andet overvejes om skolemadsordningen kan gøres mere fleksibel og ændres så den omfatter alle landets elever f.eks. med et tilbud om morgenmad på alle landets folkeskoler. Og på boligområdet kan man arbejde med forebyggelse og sundhed ved at udbedre skimmelsvamp, radon, tuberkuloseforekomsten og generel slitage i landets boliger.

Omkring sprogloven vil vi klart tilkendegive at vi forventer at denne lov får en høj prioritet. Vi forventer at såvel landsstyret som landets virksomheder og organisationer alle arbejder på at sikre sprogets udvikling og udbredelse på alle niveauer; gennem kurser, uddannelse og reklamer og tryksager. Uanset om vi taler om grønlandsk, dansk eller engelsk skal vi bort fra at betragte sprog som noget besværligt der forsinker arbejdet og splitter befolkningen. Sproget skal bruges til at styrke sammenholdet, øge dialogen og udvide horisonten. Et af de vigtigste elementer i en god personlig udvikling er et solidt modersmål.

I de videre forhandlinger med landsstyret vil Inuit Ataqatigiit blandt andet have fokus på ICCs økonomiske situation, sikre midler til idræt for børn og unge, drøfte midler til jagtbetjentordningen og til højskoleophold. Med hensyn til nye afgifter er det meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit at disse er socialt afbalancerede. Selve formålet med afgifter er at øge Selvstyrets indtægter for at løse finanslovens mange opgaver. Vi bakker op omkring indførelsen af miljøafgifter men ønsker det nærmere belyst at disse ikke rammer de laveste indkomstgrupper uforholdsmæssigt hårdt. I de kommende forhandlinger med landsstyret om finansloven vil Inuit Ataqatigiit have fokus på løsninger og også være åbne for alternative indtægtsmuligheder.

Det er nu at vi som politikere skal stå vores prøve. Midlerne er begrænsede, ønskerne er mange og utålmodigheden er stigende, både blandet politikere og befolkningsgrupper. Inuit Ataqatigiit gik til valg på at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger for det grønlandske samfund. På den baggrund mener vi at det er det eneste rigtige at afvente anbefalingerne fra skatte- og velfærdskommissionen og transportkommissionen før vi søsætter flere reformer. Og mens vi venter på kommissionernes anbefalinger kan vi glæde os over alle de ting der allerede er sat i gang. Det er med stor glæde at vi ser at samarbejdet mellem Selvstyre og kommuner er i gang omkring den regionale udviklingsplan. Dette arbejde er enormt betydningsfuldt for landets videre udvikling.

Med disse ord skal vi indstille, at forslaget for Finanslov for 2011 overgår til behandling i Landstingets Finansudvalg forud for 2. behandlingen.