Fiskeriforhandling mellem Grønland og Norge

Med indgåelse af aftalen med Norge faldt den sidste af Grønlands tre fiskeriaftaler på plads for gensidige fiskerimuligheder i 2011. Aftalen med Norge er uændret videreførelse af den aftale, som blev indgået mellem de to parter for fiskeriet i 2010.

Torsdag d. 9. december 2010
Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Emnekreds: Fiskeri, Internationale spørgsmål, Økonomi.

På vegne af Grønlands Selvstyre har Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug indgået en aftale om fiskeri mellem Grønland og Norge for 2011. Aftalen baserer sig på fiskeriaftalen mellem Grønland/Danmark og Norge af 9. juni 1992.

Forhandlingerne om fiskerirelationerne for 2011 mellem Grønland og Norge blev gennemført på embedsmandsplan i København, i dagene 7.og 8. december 2010.

Aftalen vil danne grundlag for det grønlandske fiskeri i norsk farvand og det norske fiskeri i grønlandsk farvand i 2011.

Med indgåelse af aftalen med Norge faldt den sidste af Grønlands tre fiskeriaftaler på plads for gensidige fiskerimuligheder i 2011. Aftalen med Norge er uændret videreførelse af den aftale, som blev indgået mellem de to parter for fiskeriet i 2010. Selv om der ikke er sket mængdemæssige ændringer af kvoter, er aftalen med Norge stadig af særdeles stor betydning for det grønlandske erhverv og rederierne. Aftalen giver fortsat mulighed for, at de kvoter, som Grønland får i aftalen med Rusland, kan fiskes i norsk farvand i 2011.


De to parter blev endvidere enige om at styrke samarbejdet på det forskningsmæssige område, og i denne sammenhæng vil indsatsen fremover også omfatte undersøgelser af rødfiskebestanden. .


Kvotebyttet mellem Norge og Grønland er af meget stor værdi for begge lande, og den opnåede aftale med Norge skal senere forelægges for Naalakkersuisut til endelig godkendelse.

Se 2011-protokollen sammenlignet med tal for den årlige protokol tilbage fra 2001