MSC bør ikke give grund til politisk slagsmål

Oppositionens leder ude i meget uheldigt ærinde, når hun sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at grønlandske fiskeprodukter bliver MSC-certificeret.

Tirsdag d. 14. december 2010
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Fiskeri, Internationale spørgsmål, Økonomi.

Oppositionens leder ude i meget uheldigt ærinde, når hun sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at grønlandske fiskeprodukter bliver MSC-certificeret.

MSC (Marine Stewardship Council), der er udviklet af Verdensnaturfonden og Unilever, er en bæredygtighedsmærkning af fiskeprodukter, som store dele af detailhandelen i Europa har tilsluttet sig. Princippet bag MSC ordningen er, at man gennem en ekstern evaluering dokumenterer, at fiskeriet er bæredygtigt. Vi håber meget at vi for de grønlandske rejer ved Vestgrønland opnår denne anerkendelse lige omkring årsskiftet, efter en proces, som det har taget flere år at gennemføre.

Når vi i industrien er gået forrest for at få certificeret rejefiskeriet, og gerne vil videre med andre arter, eksempelvis hellefisk og krabber, er det fordi vi i markedet har mærket et pres for at vi kan dokumentere, at vort fiskeri ikke sker på måde så bestanden opfiskes eller miljøet på anden måde lider skade.

MSC-mærkede fisk skal fiskes, så det ikke fører til overfiskeri. Truede fiskearter skal fiskes på en måde, der genopbygger arten. Og endelig skal fiskeriet udføres på en måde, der bevarer havets økosystem. Principper, vi i forvejen tilslutter os, hvorfor vi med MSC-
mærket vil stå stærkt i detailhandelens og forbrugernes bevidsthed.

Det er derfor et særdeles skadeligt signal at sende til omverdenen, at der nu er opstået politisk uenighed om Grønlands ønske om at leve op til internationalt anerkendte standarder.

Forbrugerne i den vestlige verden bliver stadigt mere opmærksomme på, hvor produkterne kommer fra. Det er en meget stærk tendens, hvilket betyder, at fisk, der ikke er MSC-godkendte, vil have store afsætningsvanskeligheder til bare nogenlunde fornuftige priser. Det er derfor i høj grad i samfundets interesse at bakke op om Naalakkersuisuts og et samlet fiskerierhvervs bestræbelser på at opnå denne godkendelse.

Og det haster. Vi kan allerede nu mærke det på vores eksport til det britiske marked, der er en af de store aftagere af grønlandske seafoodprodukter, og England truer med helt at boykotte grønlandske seafoodprodukter, hvis vi ikke får MSC-mærket. Vores rejer bliver allerede i dag solgt til en billigere pris i forhold til canadiske rejer på grund af MSC-
mærkningen. EU-Kommissionen vurderer, at 80% af de globale fiskebestande er overfiskede og dermed ikke kan få det eftertragtede certifikat.

MSC er med andre ord et kundekrav, hvorfor vi naturligvis ikke kan se bort fra det. Derfor er det et erhvervsspørgsmål -og bør ikke give anledning til politiske slagsmål. Tidligere var det myndighederne i form af fiskerikontrollen, der stillede kravene til fx produktionsfaciliteter etc. Nu er disse ting helt selvfølgelige minimumsstandarder, mens kundernes forventninger som oftest er meget højere. Man kan som leverandør ikke komme i betragtning, hvis man ikke lever op til disse krav. Derfor må vi naturligvis følge de lande, vi konkurrerer med, hvis vi ikke vil tabe konkurrencen.

Som nævnt indledningsvist ønsker vi at gå videre med andre arter. Naalakkersuisut er pt. I gang med en forvaltningsplan for blandt andet hellefisk, hvilket er en forudsætning for at vi kan opnå en MSC godkendelse af denne art, hvilket vi allerede mærker i markedet, meget snart kan blive et krav.

MSC er ikke bare en fordel, det er en nødvendighed
Det mener Aleqa Hammond fra Siumut tilsyneladende ikke betyder så meget. Under foregivelse af at gavne fiskernes interesser, stiller hun iflg. Sermitsiaq spørgsmål om MSC-
ordningens betydning. ”Naalakkersuisut finder det meget vigtigt, at Grønland tilslutter sig MSC ordningen, og bruger det nu som hovedargumentation for ikke at give yderligere hellefiskekvoter for resten af året”, siger Aleqa Hammond. Hun ønsker at vide, hvilke initiativer, rapporter eller dokumentationer der viser, at Grønlandske fiskeprodukter ikke vil blive opkøbt, hvis Grønland ikke tilslutter sig ordningen.

Det kan siges meget klart: MSC er en forudsætning for, at Grønland kan eksportere fisk i fremtiden til vores primære markeder i Europa. Jeg kan da ikke afvise, at det er muligt at opdyrke nye markeder, der ikke kræver MSC-mærkning. Men jeg kan forsikre, at det både kommer til at tage lang tid og bliver meget, meget dyrt at skulle erstatte vores nuværende hovedmarkeder med nye. Og jeg kan desuden kun forestille mig, at det i givet fald bliver til lavere priser end de nuværende. Derfor er det en helt urealistisk fremgangsmåde, der desuden vil sætte Grønlands hovederhverv langt tilbage i omverdenens vurdering.

Det er både fiskernes og samfundets langsigtede økonomiske interesser, vi forsvarer ved at indføre MSC. Derimod er det efter Sustainable Fisheries Greenlands opfattelse udtryk for populisme at blive ved med at forhøje kvoter -med risiko for både overfiskning og et dårligt image - for at opnå en kortsigtet gevinst.

Derfor bakker vi medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Ane Hansens, beslutning op. Det er indimellem nødvendigt at tage upopulære beslutninger, og det er politikernes ansvar at gøre det, når det er nødvendigt.