Borgmesterens nytårstale 2011

Som alle ved er vores nye kommune ramt af økonomiske problemer, der både skyldes den generelle økonomiske afmatning der har ramt verden, men der har også været problemer med fiskeriet, desuden er det politikerne der sætter hindringer i at udvikle råstofaktiviteterne.

Onsdag d. 5. januar 2011
Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Emnekreds: Kommunerne, Politik, Uran, Økonomi.

Godaften

Vi har taget hul på et nyt år. Friskt og ubrugt ligger det klar med sine muligheder og udfordringer – og klar til, at vi tager fat med vore håb og forventninger.

Det er nu 2 år siden at Kommune Kujalleq blev oprettet. De to år har været spændende og krævende for folkevalgte og embedsmænd. Vi har skullet sammenkøre 3 tidligere kommuner til en og det har været en stor og spændende opgave for alle. Der blev taget hensyn til de tre tidligere kommuners baggrund under udviklingen og vi håber at borgerne er tilfreds med det.

Som alle ved er vores nye kommune ramt af økonomiske problemer, der både skyldes den generelle økonomiske afmatning der har ramt verden, men der har også været problemer med fiskeriet, desuden er det politikerne der sætter hindringer i at udvikle råstofaktiviteterne.

På grund af den store arbejdsløshed har svigtende skatteindtægter samt stigende sociale udgifter bevirket at kommunalbestyrelsen efter udarbejdelsen af budgettet været nødt til at sætte skatteprocenten op, ligesom daginstitutionstaksterne er blevet hævet på baggrund af de nye procentsatser for forældrebetaling der blev fastsat af Landstinget, primært for de højestlønnede. Vi har gennemført store besparelser indenfor kommunens drift og ikke mindst indenfor det administrative område, men dette har ikke været tilstrækkeligt.

Vi har gennemgået skatteudligningsordningen og har bemærket at kommunen er kommet i klemme i den måde som ordningen er lavet på. Således modtager vi målt pr. borger væsentligt mindre i udligningsordningerne end i de andre kommuner. Dette er rigtig mange millioner pr. årsbasis. Vi har derfor rettet henvendelse til landsstyret for at få rettet de eksisterende økonomiske skævheder, hvor man tager fra de fattige og giver til de rige kommuner. Det er mit håb at vi finder forståelse for at denne omvendte Robin Hood politik må ophøre. Der er noget helt fundamentalt galt når der er 3 skatteprocenters forskel mellem hvad borgerne i de rige og i de fattigste kommuner skal betale næste år og landsstyret bør løse denne forskelsbehandling.

Det er lykkedes at fastholde en god anlægsaktivitet i 2011 også selvom kommunen kun bidrager økonomisk i mindre omfang. Således vil der blive bygget indenfor en lang række områder. Som et eks. kan jeg nævne at selvstyret påbegynder opførelsen af 64 nye lejligheder i år, hvor de første 24 opstartes.

Indenfor skoleområdet er der fuld i gang med renoveringer i Qaqortoq og i Nanortalik, medens vi står foran igangsættelsen af skolerenoveringen i Narsaq. Dette vil betyde gode vilkår for skolebørnene og lærerne. En god uddannelse er betingelsen for udviklingen af vores kommune og land. I de seneste år er antallet af unge der vil tage højere uddannelser steget markant, hvorfor der er håb for fremtiden. Vi er stolte over at kunne bidrage til dette, da vores kommune i høj grad er en uddannelseskommune. Vi arbejder ligeledes i samarbejde med foreningerne på at skabe forskellige kulturelle tilbud.

Alt for mange børn bliver fjernet og kommer i døgninstitution eller i en plejefamilie. Dette er en problemstilling som vi alle er nødt til at forholde os til. Som forældre har man et ansvar - også for vore børn, og i disse tider med selvstyre bør ansvarsfølelsen være stærkere.

På erhvervsområdet er der ydet en stor indsats på en række områder, ligesom der er igangsat en målrettet opkvalificering af arbejdskraften. Tiltag der vil blive intensiveret i de kommende år. Når mineindustrien starter og hvis de kommende olieboringer skaber resultater til alles bedste, er det vigtigt at være klar og udnytte disse fuldt ud.

Vi arbejder på at skabe grundlag for at få flere til at flytte til Sydgrønland, men forudsætningen for befolkningsvækst er økonomisk vækst. Fra kommunens side samarbejder vi med erhvervslivet på at skabe fundamentet for at skabe flere aktiviteter og dermed flere indtægter. Vores økonomi skal baseres på flere erhverv og vi skal få flere af vores unge hjem efter afsluttet uddannelse. Med mere uddannelse, udvikling og nyskabelse når vi disse mål.

Vi kommer ingen steder, hvis frygten for at gennemføre forandringer er større end viljen til at forbedre og forny. Skal vi skabe nye erhverv, må vi turde. Det virker besynderligt at vi kan tage et afgørende skridt mod at skabe en selvbærende økonomi, men at landsstyret viger tilbage fra at ændre nultolerancen på mineområdet. Vores canadiske naboer har ingen problemer med dette. Mineralindholdet i Kvanefjeldet er så lavt at de end ikke er omfattet at de canadiske regler på området.

Forudsætningen for erhvervsudvikling er ikke tilskud, men at der skabes muligheder og gode rammer for at fremme væksten i erhvervslivet. En ændring af nultolerancen på uranområdet er langt at foretrække frem for tilskud.

Giv os mulighederne for at skabe økonomisk vækst selv og få skabt muligheder for at få give vores arbejdsløse medborgere et arbejde og dermed et meningsfyldt liv med stolthed og ansvar.

Vi må i de kommende år udnytte den fordel som vores geografiske placering og intensivere samarbejdet med Canada og Island. Der er mange uudnyttede muligheder.

Efter indførelsen og hjemmestyret og senere selvstyret er vi blevet et forbillede for vores stammefrænder i vest. Vi må i de kommende år bidrage til en gensidig udvikling og hjælpe dem, hvor vi kan.

Vi venter spændt på drøftelserne i 2011 af transportkommissionens anbefalinger. Vi trænger til nytænkning af hele transportsituationen i kommunen, der er meget mangelfuld. I denne forbindelse bør trafikmulighederne for Nanortalik forbedres markant. Det er mit håb at man siger ja til en lufthavn i Qaqortoq og gerne i lyset af den kommende udvikling indenfor mineområdet en atlantlufthavn. Den trafikløsning, med base i Narsarsuaq, der gjaldt under anden verdenskrig som den bedste for amerikanerne er ikke nødvendigvis den trafikløsning der er tilpasset til et selvstyrende Grønland i 2011.

Vi arbejder på at få Arktisk Kommando placeret i Narsarsuaq og denne sag vil blive afgjort senere i år. Hvis naalakkersiusut bakker os op, er der gode muligheder. Ligeledes arbejder vi målrettet på at få etableret en atlantforbindelse til Ålborg fra Sydgrønland i samarbejde med Ålborg kommune og interesserede luftfartsselskaber, og det er vores håb at forbindelsen bliver en realitet i år.

Hele verden taler i denne tid om klimaændringer og klimaaftaler. Her i kommunen er de tydelige. Men heldigvis skaber dette bedre betingelser for landbruget samt betyder at vi også på en række andre områder har fordele. Men når det er sagt, så skal vi fortsat være meget opmærksomme på de globale klimaændringer.

Vi lever i en tid hvor tendensen er fraflytning fra bygderne. Vi må derfor spørge om hvorledes vi kan sikre fremtiden for borgerne i bygderne. Fra erhvervsforvaltningens og - udvalgets side har man gjort en stor indsats i samarbejde med bygderne for at etablere indhandlingssteder og produktioner. Vi må dog samtidigt fortsat arbejde for at skabe muligheder for at de af bygdebeboerne der hellere vil rejse til byerne får muligheder herfor.

Gælden til kommunen er på 56 millioner kr. Det svarer til 8 skatteprocenter. Det er for meget og vi vil bakke helt op om arbejdet med at ændre lovgivningen på en række områder så inddrivelsen bliver lettere end nu. Det skal ikke længere være acceptabelt at skylde penge til det offentlige, hvis man har betalingsevnen.

Vi er et lille land. Men vi kan udrette store ting i fællesskab med andre.

Vi ønsker indflydelse på verden. Men så må vi også fuldt og helt være med til at forme fremtiden i fællesskab med andre. Vi lever i en globaliseret verden, som vi ikke skal isolere os fra.

Jeg er helt enig med afdøde landsstyreformand Jonathan Motzfeldt der i en af hans nytårstaler sagde: Vi tror på og kæmper for, at vort samfund fortsat fremover vil være et godt hjem for os alle sammen, for alle os, der elsker dette land og dets befolkning. Et gæstfrit land, hvor der er plads til alle, der vil gøre en indsats for samfundet. Det gælder uanset alder, køn, fødested, sprog og religion.

En stor tak skal lyde til de mange der har ydet en stor indsat for os alle i det forgangne år og til de mange ildsjæle iblandt os. På denne dag mindes vi dem, vi har mistet. Tilbage har vi minderne om dem. Det er en stor trøst i vor sorg. Min vor hjerteligste medfølelse går til dem, der har mistet en af deres kære i det forgangne år.

Jeg ønsker alle i byer og bygder samt i fåreholderstederne og Prins Christians Sund samt i Nalunaq et godt og lykkebringende nyt år. De samme ønsker går til vores venner og familie i Danmark og i udlandet.

Godt nytår