Alternativet – at lade stå til – er ikke en mulighed

På baggrund af den forventede befolkningsudvikling konkluderer rapporten, at vores nuværende velfærdssamfund kun kan opretholdes, hvis vi samlet finder 30 mia. kr. frem til 2040 i finansiering. Dette svarer til, at vi hvert år frem til 2040 i gennemsnit skal finde 1 mia. kr. enten i form af besparelser eller nye indtægter.

Fredag d. 4. marts 2011
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Økonomi.

Økonomisk Råd udsendte i efteråret 2010 deres første rapport. Rapporten vurderer den økonomiske udvikling i Grønland frem til 2040. (Økonomisk Råds rapport 2010).

På baggrund af den forventede befolkningsudvikling konkluderer rapporten, at vores nuværende velfærdssamfund kun kan opretholdes, hvis vi samlet finder 30 mia. kr. frem til 2040 i finansiering. Dette svarer til, at vi hvert år frem til 2040 i gennemsnit skal finde 1 mia. kr. enten i form af besparelser eller nye indtægter.

Årsagen er primært, at der bliver flere og flere ældre, der skal forsørges af samfundet. Samtidig bliver der færre og færre erhvervsaktive, der kan betale for forsørgelsen af de ældre.

Udfordringen er kolossal og vil berøre samtlige sektorer i vores samfund. Selvstyret, kommunerne, de offentligt ejede selskaber, den private sektor og ikke mindst borgerne skal hver især bidrage til at finansiere fastholdelsen af vores nuværende velfærdssamfund.

Økonomisk Råds første rapport vil i mange år frem sætte dagsordenen for den økonomiske politik i Grønland. Ethvert tiltag skal således vurderes i forhold til om det bidrager positivt eller negativt til finansieringen af vores velfærdssamfund frem mod 2040.

I næste uge vil Skatte- og Velfærdskommissionen udkomme med deres betænkning. Betænkningen vil indeholde en række anbefalinger til hvorledes vores samfund kan indrettes med henblik på at udvikle og fremtidssikre vores samfund.

I Skatte- og Velfærdskommissionens diskussionsoplæg, der kom i foråret 2010, blev det slået fast, at samfundet og borgerne har oplevet mange fremskridt de senere år – levetiden er stigende, flere unge får en uddannelse og mange er i beskæftigelse. Men der er også mange og store udfordringer. Nogle af disse deles med andre lande. Globaliseringen skaber nye økonomiske spilleregler, og en aldrende befolkning stiller særlige krav.

Der er også en række særlige grønlandske udfordringer. Et særligt udgangspunkt er en stor geografi med en lille og spredt befolkning. Samtidig er den aktuelle situation hverken holdbar menneskeligt, socialt eller økonomisk.

En selvbærende økonomisk udvikling kræver en bedre uddannet arbejdsstyrke og strukturændringer. Samtidig skal der være gode vilkår for at tiltrække virksomheder og sætte nye erhvervsprojekter i gang.

Ganske kort konstaterer Skatte- og Velfærdskommissionen i deres diskussionsoplæg, at det eksisterende system som det grønlandske samfund er bygget op omkring ikke er selvbærende, og efterlader mange uløste problemer. Dagens situation er ikke holdbar. Status quo er ikke en mulighed.

Forårssamlingen 2011 som netop er startet vil være begyndelsen på en lang række samlinger, hvor Landstinget skal forholde sig til hvorledes vi skal indrette vores samfund fremadrettet.

En række initiativer vil blive fremlagt på forårssamlingen. De helt store vil være redegørelserne, der følger af Skatte- og Velfærdskommissionens og Transportkommissionens betænkninger.

Dertil kommer, at landsstyret løbende vil præsentere nye initiativer, der udspringer af arbejdet med Den Regionale Udviklingsstrategi, Børne- og Ungestrategien samt Uddannelsesplanen. Disse vil bl.a. være en revidering af fiskeriloven og nye initiativer på uddannelsesområdet herunder særligt folkeskolen.

Fælles for disse initiativer vil være, at de ligger op til vanskelige beslutninger, der vil medføre forandringer af vores samfund. Det er her vigtigt at sætte sig det mål, at der med forandringerne sker forbedringer. Udfordringen bliver at finde de balancerede løsninger, der sikrer at Grønland fortsat er et velfærdssamfund – også om 30 år. Dette indebærer, at borgerne i Grønland ikke alene sikres adgang til at nyde af velfærdssamfundets goder, men også gives mulighederne og grundlaget for at kunne yde endnu mere til velfærdssamfundets opretholdelse. Dem der kan yde, skal yde. Dette er en grundlæggende samfundspligt.

Alternativet – at lade stå til – er ikke en mulighed. I løbet af ganske få år vil dette medføre et behov for omfattende besparelser, der også vil omfatte nedskæringer på velfærdssamfundets kerneydelser – sundhed, uddannelse og social sikring. Dette samfund er der ingen af os der ønsker og for at undgå dette, så skal der ske forandringer i måden vi yder til og nyder fra samfundets goder.

På den baggrund er der ingen tvivl om at balancerede forandringer er nødvendige allerede indenfor de kommende år.