Regional udviklingsstrategi

Vores alvorlige økonomiske udfordringer og vores mål om selvbårenhed gør, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at føre en helhedsorienteret og realistisk politik. Vores udfordringer tvinger os til, at alle i samfundet skal bidrage til at skabe størst mulig værdi.

Tirsdag d. 5. april 2011
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Forårssamling 2011, Samfundsforhold, Uddannelse, Økonomi.

Redegørelse om regional udviklingsstrategi.
(Formand for landsstyret samt medlem af landsstyret for Udenrigsanliggender - 1 behandling)


Demokraternes altoverskyggende mål er et selvbærende Grønland, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og opretholde livet ved aktiv selvforsørgelse og dermed få et godt liv. Et vigtigt led heri er at skabe vækst til at finansiere den almene velfærd, som vi alle nyder godt af. En veluddannet og konkurrencedygtig arbejdsstyrke er det bedste middel til at opnå denne vækst.

På denne baggrund har vi glædet os til at behandle nærværende punkt, hvor der bliver behandlet en række relevante emner som for eksempel uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedsforhold. Det er emner, som hver især skal betragtes som vigtige forudsætninger for at realisere vores ønsker om både national og regional udvikling.

Alle skal med
Demokraterne anser det som politikernes opgave at skabe rammer for et godt liv gennem uddannelse, vækst og velfærd. I sidste ende er det dog den enkelte samfundsborgers eget ansvar at udfylde disse rammer.

Vort lands størrelse og bosætningsmønster medfører forskellige vilkår og muligheder. Der skal skabes lokale løsninger, der svarer til de regionale og lokale behov. I forlængelse heraf skal bygdernes økonomiske forhold og samfundsbidragende grundlag gennemanalyseres og danne grundlaget for den videre planlægning.

For Demokraterne er det vigtigt at få afdækket potentialer og myter. Det store spørgsmål er, hvad vi fremadrettet i et udviklings- og vækstperspektiv rent politisk kan og skal gøre. Vi mener, at Grønland trænger til en anstændig og realistisk bostedspolitik. Vi står fuldt ud bag koalitionsaftalens ordlyd om, at

”Udviklingen skal forankres i de eksisterende og kommende vækstcentre, da man her kan sikre ægte og rentabel udvikling.” (RUS, 2011: 4)

Vores alvorlige økonomiske udfordringer og vores mål om selvbårenhed gør, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at føre en helhedsorienteret og realistisk politik. Vores udfordringer tvinger os til, at alle i samfundet skal bidrage til at skabe størst mulig værdi. Vores arbejdsstyrke skal være langt mere produktiv end i dag. Udfordringen er således, at vi hver især skal være med til at løfte i flok. Vi finder det bydende nødvendigt at få udarbejdet en langsigtet strategi, der adresserer en række væsentlige strukturelle problemer i vores samfund.

Uddannelse og kompetenceudvikling
De lande, der undergår den største vækst- og udviklingsproces, er de lande som satser mest på uddannelse og kompetenceudvikling. Økonomisk Råds rapport konkluderer således, at der er store økonomiske gevinster både for det enkelte individ og for samfundet ved, at flere får en uddannelse. Det betyder så også, at samfundet som helhed og de enkelte går glip af de gevinster, der kunne ligge i at skabe opvækstvilkår, skolegang og et uddannelsesniveau, der er lige så gode i bygderne som i byerne. Beregningerne viser, at for fødselsårgangene 1971-1976 ville denne gevinst være på 8,3 procent. Og hvis denne tendens gælder for alle aldersklasser under et, ville de samlede indkomster i landet være 8,3 procent højere. I 2006 var den samlede indkomst i Grønland, BNP, på 10,6 mia. kr. og en forøgelse på 8,3 procent svarer til 880 mio. kr.

Hos Demokraterne stiller vi ikke spørgsmålstegn ved disse mulige økonomiske gevinster. Og vi konstaterer ligeledes, at vi i dag satser mere på uddannelse end tidligere. Det store spørgsmål er dog, om vi gør nok, og om vi gør tingene på den rigtige måde. Afsætter vi penge nok til uddannelsesområdet? Vil strukturen i vores uddannelsesindsats gøre os konkurrencedygtige i det globale konkurrencemarked? Hos Demokraterne må vi desværre komme med et tvivlende svar.

De seneste tal er nemlig foruroligende. De viser, at blot 42 procent af den årgang, der forlod folkeskolen i 2007, er i gang med en uddannelse. Det er ligeledes stærkt bekymrende, at kun ca. 15 procent af en årgang i dag går i gang med en ungdomsuddannelse med det samme. Dette kræver den største opmærksomhed.

Vi har gentagende gange her fra landets fornemste talerstol talt for, at vi i langt højere grad skal skabe de reelle rammer for at opfylde forudsætninger for, at langt flere end i dag påbegynder og afslutter en uddannelse. Vi har også forsøgt at vise, at der er store udfordringer i vores folkeskole – Atuarfitsialak. På den baggrund er vi glade for, at landstyret erkender, at der er

”behov for en overordnet strategi på folkeskoleområdet, der dels sikrer en øget kvalitet i undervisningen, dels sikrer, at de økonomiske midler bliver udnyttet bedst muligt.” (RUS, 2011: 5)

Demokraterne ønsker, at vi hæver det generelle ambitionsniveau på hele uddannelsesområdet. Den nuværende målsætning om, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse er slet ikke ambitiøs nok. Vores mål skal højnes mærkbart og politikernes opgave skal være at skabe de rette forudsætninger for at realisere målet.

Som samfund skal vi huske på, at andre lande har ambitionsniveauer, der er højere end vores. Demokraternes budskab er, at vi ikke skal sætte ambitionsniveauet så lavt, at vi på forhånd dømmer os til nederlag i det globale konkurrencemarked, hvor arbejdsstyrkens kompetenceniveau er udslagsgivende for ens mulighed for enten at ende som vinder eller taber.

Vi vil slutte af med at henlede opmærksomheden på arbejdsmarkedet. Det er selvsagt arbejdsmarkedets struktur, der skaber muligheden for velfærden. Derfor er det i disse år nødvendigt med fokus på ikke blot opkvalificering af arbejdsstyrken til nye jobfunktioner, men også at sætte fokus på omstillingsparathed hos den enkelte i arbejdsstyrken, herunder såvel evne som vilje til faglig og geografisk mobilitet.

Det var Demokraterne ord til denne redegørelse om den regionale udviklingsstrategi. Der citeres for følgende i redegørelsen:

”Uanset hvem vi måtte være, har vi som folkevalgte en fælles opgave, som er at arbejde for samfundets bedste og bane vejen for udvikling.” (RUS, 2011: 4)

Læs redegørelsen her: Redegørelse om regional Udviklingsstrategi