Politisk Økonomisk Beretning

Igen i år vil Demokraterne være bannerførere for, at vi skal bruge langt flere midler til kollegiebyggeri, øvrige faciliteter og andre ressourcemæssige prioriteter. Hvis alle partier virkeligt mener, at uddannelse er den sikre vej til vækst og velstand, bør det være en let sag at omprioritere midler fra økonomisk urentable aktiviteter til gavn for uddannelsesområdet.

Tirsdag d. 12. april 2011
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Forårssamling 2011, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Samfundsøkonomisk rentabilitet
Vækst og velfærd
Arbejdspladser


Ordførerindlæg ved behandling af Politisk-økonomisk beretning 2011

Demokraterne ønsker at skabe et selvbærende grønlandsk samfund, hvor alle i befolkningen føler, at de har et godt liv. Et liv med lige og frie muligheder til selv at skabe sin fremtid. For at skabe dette selvbærende samfund er det nødvendigt, at vi undergår en vækstproces og ikke går på kompromis med vores ønsker til velfærden. Der er flere måder at skabe vækst på. En central forudsætning for den ønskede vækst er en bedre uddannet arbejdsstyrke og en bedre udnyttelse af vores naturressourcer.

Samfundsøkonomisk rentabilitet
Demokraterne har længe været klar over, at økonomien i den offentlige sektor er dårlig. Dette bliver bekræftet i nærværende beretning. Efter vores mening har man rent politisk i mange år negligeret vores nuværende samfundsstrukturs mulighed for at skabe vækst og imødegå de økonomiske udfordringer. Tiden er nu kommet, hvor der skal handles til gavn for samfundet.

Vi noterer os, at samfundets gældsætning kræver opmærksomhed. Vi er enige i Medlemmet af landsstyret for Finansers generelle udmelding om, at

”Ethvert tiltag skal … vurderes i forhold til om det bidrager positivt eller negativt til finansieringen af vores velfærdssamfund frem mod 2040.” (PØB, 2011: 3)

Det står således mere end nogensinde før klart for os alle, at status quo ikke er en mulighed. Vi skal nytænke hele samfundsstrukturen. Vores mål skal være at skabe forbedringer gennem forandringer.

Vækst og velfærd
Forandringer må dog ikke betyde, at vi går på kompromis med det nuværende velfærdsniveau. Der skal være ens velfærdsrettigheder for alle landets borgere. Vi er derfor tilfredse med Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger, da de netop sigter på at forbedre grundvilkårene for de dårligst stillede samfundsmedlemmer.

Men med rettigheder følger også pligter. I et velfungerende velfærdssamfund er det nødvendigt, at alle arbejdsduelige leverer deres del til, at samfundskagen bliver så stor som mulig. Ingen skal køre på frihjul.

Vi skal derfor gøre det endnu mere attraktivt at have et arbejde. Og det vel at mærke et arbejde, som ud fra både en individuel og en samfundsøkonomisk betragtning giver den størst mulige værdi.

Et centralt led i vores vækststrategi er, at arbejdsstyrken skal være kompetent og konkurrencedygtig. Nøgleordet her er uddannelse. Vi skal nytænke uddannelsesområdet og diskutere ambitioner og forudsætninger.

Demokraterne anser målet om, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse for uambitiøst. Ambitionsniveauet skal være højere, men det kræver, at vi er klar til i højere grad at lytte til de mennesker, der hver dag beskæftiger sig med vore unge mennesker. Jeg tænker her især på lærerne i folkeskolen.

Igen i år vil Demokraterne være bannerførere for, at vi skal bruge langt flere midler til kollegiebyggeri, øvrige faciliteter og andre ressourcemæssige prioriteter. Hvis alle partier virkeligt mener, at uddannelse er den sikre vej til vækst og velstand, bør det være en let sag at omprioritere midler fra økonomisk urentable aktiviteter til gavn for uddannelsesområdet.

Arbejdspladser
Demokraterne vil også gøre opmærksom på, at befolkningen efter et generelt, uddannelsesmæssigt kompetenceløft skal have noget at bruge kompetencerne til. Folk skal ikke uddannes eller omskoles til passivitet. En meningsfuld tilværelse kræver, at man føler, at man er en del samfundet – at man er til gavn. Alle arbejdsduelige skal føle, at netop deres aktive deltagelse på arbejdsmarkedet er det, der gør, at vi har et velfærdssamfund. Derfor skal både Landstinget og landsstyret bestræbe sig på at skabe arbejdspladser, der er med til at fremtidssikre vort velfærdssamfund.