Landskassens regnskab for 2010 viser et overskud på 2 mio. kroner

Dette overskud dækker over ekstraordinære indtægter på i alt 145 mio. kr. som hovedsagelig stammer fra 2009 og tidligere år. Desuden er resultatet påvirket af en engangsindtægt på 30 mio. kr. ved salg af obligationer. Uden disse indtægter ville DA resultatet for 2010 have været et overskud på 32 mio. kr

Tirsdag d. 17. maj 2011
Landsstyret
Emnekreds: Finanslov, Økonomi.

Landsstyret har godkendt Landskassens regnskab for 2010. Regnskabet er overdraget til Landstingets Revisionsudvalg med henblik på den videre behandling på efterårssamlingen 2011.

Landskassen fik i 2010 et overskud på 2 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 263 mio. kr.

Landskassens resultat opgøres som et DAU resultat. Det vil sige samlet for Drift, Anlæg og Udlån. Ser man isoleret på Drift og Anlæg, der giver det bedste billede af Selvstyrets løbende aktiviteter blev der opnået et overskud på 207 mio. kr.

Dette overskud dækker over ekstraordinære indtægter på i alt 145 mio. kr. som hovedsagelig stammer fra 2009 og tidligere år. Desuden er resultatet påvirket af en engangsindtægt på 30 mio. kr. ved salg af obligationer. Uden disse indtægter ville DA resultatet for 2010 have været et overskud på 32 mio. kr.

Landsstyret tager årets resultat til efterretning og noterer sig at koalitionens målsætning om at få den grønlandske økonomi tilbage i balance er lykkedes. Dette er sket samtidig med at indsatsen overfor samfundets svage grupper herunder især børn er intensiveret og landsstyret har opretholdt et fortsat fokus på at højne uddannelsesniveauet i Grønland. Samtidig er de offentlige anlægsaktiviteter øget med over 200 mio. kr. i 2010 i forhold til 2009. Dette har sikret, at anlægsaktiviteterne i samfundet som helhed har kunnet opretholdes på et fornuftigt niveau i en situation hvor den private investeringslyst har været faldende.

Regnskabsresultatet kan bl.a. tilskrives øgede skatteindtægter og et lavere offentligt forbrug. De øgede skatteindtægter er kommet som følge af stigende aktivitet i samfundet, mens det lavere offentlige forbrug bl.a. kan tilskrives lavere administrationsudgifter og et lavere forbrug på lovbundne offentlige ydelser.

De stigende skatteindtægter vedrører primært efterforskningsaktiviteterne efter olie som især er kommet Qaasuitsup Kommunia til gode. Kommuneqarfik Sermersooq har også oplevet stigende skatteindtægter hvorimod skatteindtægterne har været stagnerende i Qeqqata Kommunia og i Kommune Kujalleq.

Landsstyret er opmærksom på, at alle borgere og alle regioner i Grønland skal tage aktivt del i udviklingen. Derfor vil landsstyret fremadrettet fortsætte sit arbejde med at sikre en holdbar finanspolitik indenfor rammerne af de igangsatte strategiarbejder indenfor Børn & Unge, Uddannelsesplanen, den Regionale Udviklingsstrategi, Anlægsstrategien og sidst men ikke mindst Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger.