Nye virksomheder skal integreres

Alene de tre største eksempler, jernmineprojektet nær Nuuk, Alcoa’s aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq og mineprojektet ved Kvanefjeldet, løber tilsammen op i over 10 milliarder US dollars, hvis de gennemføres. En enorm investering i et land med et bruttonationalprodukt på omkring 2 milliarder US dollars.

Fredag d. 9. september 2011
Preben K. Larsen
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

Permagreens direktør Preben Kold Larsen, der er formand for bygge- og anlægsbranchen i Grønlands Arbejdsgiverforening, holdt tirsdag den 6.9. et foredrag i Reykjavik om den grønlandske bygge- og anlægssektor.

Det var Det Dansk-Islandske Handelskammer, der i anledning af Kuupik Kleists besøg havde inviteret ca. 70 virksomhedsledere til et arrangement med fokus på Grønland.

Preben Kold Larsen informerede først om Grønlands Arbejdsgiverforenings brede rolle i samfundet og kom derefter ind på det offentliges dominans i den økonomiske aktivitet i Grønland. Herunder at offentlige anlægsbudgetter er udslagsgivende for, hvor byggerierne finder sted og hvor stor den samlede aktivitet i branchen er.

”Det betyder, at konkurrencen er meget hård i disse år, hvilket har resulteret i, at kvadratmeterpriserne i byggeriet stort set er på samme niveau som for 15 år siden”, sagde Preben Kold Larsen og fortsatte: ”Selvom fiskeriet stadig er Grønlands vigtigste eksporterhverv, kan denne branche ikke i fremtiden generere de indtægter, der er nødvendige for at fastholde den nuværende levestandard - endsige udbygge den. Væksten skal primært skabes ved, at den private sektor styrkes væsentligt, hvilket flere kommissioner har bekræftet. De aktuelle aktiviteter omkring olie- og mineralefterforskning er gode muligheder for at bidrage til denne vækst. Aktiviteter, som vi håber kan realiseres. Men vi har ikke har kapacitet til selv at gennemføre disse gigantiske erhvervsprojekter. Hverken hvad angår arbejdskraft, knowhow eller økonomi. Vi vil derfor skulle tiltrække en række firmaer udefra, hvis de skal gennemføres”.

Preben Kold Larsen nævnte, at alene de tre største eksempler, jernmineprojektet nær Nuuk, Alcoa’s aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq og mineprojektet ved Kvanefjeldet, tilsammen løber op i over 10 milliarder US dollars, hvis de gennemføres. En enorm investering i et land med et bruttonationalprodukt på omkring 2 milliarder US dollars.

Han opfordrede de grønlandske politikere til handlekraft for at sætte mere gang i den erhvervsmæssige udvikling. I den forbindelse bad han landsstyrets formand Kuupik Kleist, der ligeledes var taler ved arrangementet, om at revurdere den nul-tolerance politik, der betyder, at man ikke vil tillade brydning af uran som biprodukt. En holdning, som forhindrer gennemførelsen af Kvanefjeldsprojektet, der indeholder nogle af verdens største forekomster af de eftertragtede sjældne jordarters metaller, og som derfor kan give store indtægter for Grønland. Hvis man i stedet går ud fra de grænseværdier, man arbejder efter i fx EU og USA, burde det være garanti for sikkerheden for både miljø og mennesker, påpegede Preben Kold Larsen.

Efter at have omtalt dilemmaerne vedrørende behovet for importeret arbejdskraft i forbindelse med anlægsfasen af de kommende erhvervsprojekter, understregede han Grønlands Arbejdsgiverforenings holdning til, at de nye virksomheder skal integreres i samfundet, og derved bidrage til samfundet. ”De skal på samme måde som os andre leve op til deres samfundsansvar, således at de overfører knowhow og uddannelse til befolkningen. De skal med andre ord være med til at sikre, at det samfund, de efterlader, når projekterne er afsluttede, er bedre end det samfund, de kom til. Hvis ikke det er tilfældet, har projektet efter vores overbevisning ikke været bæredygtigt. Det nytter ikke noget, at vi får en udvikling i to parallelle spor, hvor vi efter en årrække vil stå i en situation, hvor de nye virksomheder lever efter ét regelsæt, og de ”gamle” virksomheder lever efter et andet. Vi ser hellere, at nye virksomheder bliver lokomotiver, der trækker os andre med. Vi vil ikke efterlades på et sidespor”, sluttede Preben Kold Larsen sit foredrag i Reykjavik.