Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning

For landsstyret er det vigtigt, at vi erkender og handler på baggrund af vores viden om, at omkring 1/3 af alle familier har svage økonomiske, sociale og/eller uddannelsesmæssige ressourcer til at støtte børnene. 2/3 af unge angiver, at de har alkoholproblemer i nærmeste familie. Op mod 1/3 af pigerne og lidt mindre for drengene har været udsat for seksuelle overgreb.

Mandag d. 3. oktober 2011
Landsstyret
Maliina Abelsen
Emnekreds: Efterårssamling 2011, Politik, Samfundsforhold, Økonomi.

Vi har i dag en række store økonomiske og sociale udfordringer. Der er for mange børn, unge og familier som ikke trives. Der er store indkomstforskelle i befolkningen og den demografiske udvikling sætter økonomien under pres med udsigt til store underskud på de offentlige finanser i de kommende årtier.

På den baggrund blev Skatte- og Velfærdskommissionen bedt om at komme med forslag, der tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af velfærdssamfundet med hovedvægt på:
  • at højne befolkningens levestandard og levevilkår
  • at give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet
  • at udjævne forskelle i indkomst og levevilkår, og give lige vilkår for deltagelse i samfunds - livet
  • at sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper

Skatte og Velfærdskommissionens anbefalinger
Skatte- og Velfærdskommissionen skitserer to overordnede veje vores velfærdssamfund kan sikres ved:
  1. Den passive strategi
  2. Den aktive strategi

Den passive strategi er at afvente udviklingen og løbende tilpasse velfærdssamfundet for at lukke finansieringsunderskuddet. Dette vil enten kræve besparelser og nedskæringer eller skattestigninger.

Den passive strategi lukker finansieringsunderskuddet og sikrer balance mellem indtægter og udgifter. Men den tager ikke hånd om de underliggende problemer. Den vil ikke sikre en indsats over for de sociale problemer, det lave uddannelses niveau osv. Den vil føre til lavere vækst og stigende ulighed.

Den aktive strategi satser på at mindske de sociale, uddannelses- og fordelingsmæssige problemer. Det vil give flere mulighed for at blive selvforsørgende. Det er den mest robuste måde til at sikre velfærdssamfundets finansiering.

Omdrejningspunktet for den aktive strategi er at øge beskæftigelsen i den private sektor. Flere skal være i beskæftigelse. Flere skal have en uddannelse og kvalifikationer, der giver adgang til jobs med en god løn. På den måde vil flere blive selvforsørgende, og fattigdomsproblemerne vil blive mindre. Flere i beskæftigelse i den private sektor fører til flere skatteindtægter og lavere sociale udgifter. På den måde medvirker det til at lukke finansieringsunderskuddet.

Øget beskæftigelse kommer ikke af sig selv. For at dette kan ske, skal de sociale problemer mindskes. Flere skal have sig en uddannelse. Flere skal være villige til at flytte efter arbejde. Kravene er store, og der vil være behov for en stor indsats over en lang årrække.

Skatte- og Velfærdskommissionen fremlægger et forslag til en samlet reformpakke for en aktiv strategi, der bygger på tre grundlæggende principper:
  • Tidlig indsats for at sikre børn en god opvækst, unge en god og arbejdsmarkedsrelevant uddannelse og så mange som muligt et godt grundlag for selvforsørgelse.
  • Social balance og beskæftigelse gennem et socialt sikkerhedsnet, som giver den enkelte sikkerhed, men som også giver både incitamenter og støtte til at være i beskæftigelse.
  • Robust finansiering af velfærdssamfundet gennem et skattesystem, der understøtter beskæftigelse. Samtidig skal systemet være gennemskueligt og sikre en ens beskatning af sammenlignelige former for indkomst. Både synlige og usynlige tilskud skal reduceres.

Forslagene lægger samtidig vægt på både gennemskuelighed og enkelthed. Begge dele er med til at skabe et mere overskueligt og sikkert system for borgerne og virksomhederne. Samtidig gør det de administrative krav og byrder mindre.


For landsstyret er det vigtigt, at vi erkender og handler på baggrund af vores viden om, at omkring 1/3 af alle familier har svage økonomiske, sociale og/eller uddannelsesmæssige ressourcer til at støtte børnene. 2/3 af unge angiver, at de har alkoholproblemer i nærmeste familie. Op mod 1/3 af pigerne og lidt mindre for drengene har været udsat for seksuelle overgreb.

Vi ved også, at mange børn ikke får en afgangsprøve fra folkeskolen, der giver dem motivation og forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet. Omkring 50% af en årgang får ikke anden uddannelse, end den de har fået i folkeskolen. Børn fra bygder klarer sig som hovedregel dårligere end børn fra byerne, og grønlandsksprogede klarer sig dårligere end dobbeltsprogede. Derfor er folkeskolen et afgørende indsatsområde, som skal løftes hurtigst muligt.

Samtidig må vi forholde os til, at Skatte- og Velfærdskommissionen konstaterer, at det eksisterende system som det grønlandske samfund er bygget op omkring ikke er selvbærende, og efterlader mange uløste problemer. Status Quo er således ikke en mulighed.

Derfor vil landsstyret følge den aktive strategi som anbefalet af Skatte- og Velfærdskommissionen.

Det er nu, grundlaget for fremtidens velfærd og velstand skabes. Politikkerne har et ansvar for at tage fat om disse problemer. Politikerne kan anvise veje og lægge rammerne, men til syvende og sidst afhænger det af den enkeltes, familiernes og virksomhedernes indsats. Hvis vi selv, vores børn og vores børnebørn også i fremtiden vil have et velfærdssamfund som giver trygge rammer til alle borgere, er vi alle nødt til at yde en stor indsats i vores uddannelser, på vores arbejde og i vores virksomheder. Det ansvar kan vi ikke overlade til andre.

Når reformprocessen begynder skal vi gøre os klart, at al ting ikke kan gennemføres på en gang. For det første skal finansieringen være på plads før de udgiftskrævende tiltag gennemføres. For det andet skal reformer gennemføres i et tempo, som tager hensyn til beskæftigelse, kultur og den enkeltes vilkår.

Tematisk tilgang til reformproces
Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning behandler en lang række forhold og kommer med anbefalinger på mange områder. Landsstyret har valgt at tematisere disse i 7 hovedtemaer. Fælles for hver af disse er, at der er behov for en tværgående indsats for at nå de opstillede mål. Der er tale om følgende temaer:
  1. Børn og unge
  2. Uddannelsespolitik
  3. Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik
  4. Ældre
  5. Anlæg
  6. Den offentlige sektor
  7. Reform af skatte-, bolig- og socialpolitikken


Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning